Læsetid 6 min.

Med kvindefrigørelsen forsvandt omsorgen

Da kvinderne gik ud ad køkkendøren og ind på arbejdsmarkedet, blev familieliv erstattet af karriereliv. Nærheden blev væk, og livet blev meningsløst
Ø-lejr på Vejlø ved Nakskov.

Ø-lejr på Vejlø ved Nakskov.

Jacob Maarbjerg
Ritzau Foto
4. oktober 2017

»Akkusativ,« sagde tysklæreren. Og så fnisede vi alle sammen. Og Tykke Leif fik nogen på siden af hovedet, fordi han ikke kunne regne. Det var efterkrigstid, pigerne og drengene sad i hver deres rækker i klasseværelset, og Fru Jensen lugtede af armsved. Hun kom tæt på med sine bebrejdelser, fordi jeg aldrig hæftede ende i håndgerning, men lod tråden hænge.

Dengang skulle vi lystre. Vi skulle spise op. Og vores mor lavede persilleregnskab. For hun fik husholdningspenge. Det var far, der tjente pengene. Sådan var det i de fleste familier. Så der var strenghed – patriarkalsk strenghed. Naboens Alex kunne fortælle, at spanskrøret lå på dørkarmen parat til brug.

Rammerne var sat. Men de af os, der turde, gjorde, hvad vi kunne for at få de allermest neurotiske voksne til at eksplodere. Det havde jeg en hel del held med, fordi jeg var et følsomt gemyt, der ikke kunne holde disse rystede voksne ud. De holdt sig oprejst ved kontrollen. Og hvis man pirkede til den, faldt der brænde ned. Eller rettere, mine ører var indimellem i alvorlig fare for at havne et andet sted end på mit hoved.

Det var sådan, det var, dengang i 1950’erne. Vi blev grundlæggende talt til og ikke med, så vores fornemmelse af at have indflydelse på vores liv var ikke vildt veludviklet.

Og alligevel havde vi et frirum, for der var hverken vuggestuer eller børnehaver, og der var nogen hjemme de fleste steder. Så vi tumlede rundt på egen hånd og ordnede alle vanskeligheder indbyrdes, selv. Medmindre det var så alvorligt, at vi – yderst sjældent – måtte hive fat i en voksen.

Den bagage, vi havde fået med hjemmefra til at bygge et liv på, var i høj grad gennemsyret af maskuline principper. Og det gav stor forvirring i relationer. Men til forskel fra i dag havde vi en base at gå ud fra. For ’der var nogen hjemme’. Og det var der en stor tryghed i.

Det maskuline spil

Så kom vi i teenagealderen, og kæresterne indfandt sig. Vores parforhold baserede sig stort set på Familiejournalen og Hudibras – og så Romanbladet, som altid endte med, at han (og han var altid den unge pilot eller læge) tog hende i sine arme, knappede de fire øverste knapper i hendes bluse op og svingede hende rundt. Og så levede de lykkeligt til deres dages ende.

Så vi havde alle sammen en god portion neuroser med i bagagen og styrede derfor sikkert mod kærester med et tilsvarende antal neurotiske fortrængninger. Og nu begyndte den feminine indignation for alvor at røre på sig. Det gik i stadigt større omfang ud over parforholdene.

Flere og flere piger tog studentereksamen og kom på universitetet. Og så kom der vuggestuer og børnehaver. Sovjet og de jødiske kibbutzer havde vist vejen, så nu kunne børn blive ’rigtigt’ udviklede af professionelle pædagoger. Og de helt små børn kunne få Nestlés modermælkserstatning, som var langt at foretrække frem for den ægte vare. Man kunne jo ikke vide nøjagtigt, hvad der gemte sig i de der bryster.

Og så stod der LOVE hen over det hele. Og kvinder tog på Ø-lejr. Og der var bollerum. Og det var åh så frit! Ingen var kede af det, for det var jo bare ren kærlighed til alle. Så alle smilede, mens hjerterne bristede.

Det var en kæmpe øvelse i fortrængning, og så uendeligt megen fortrængning skulle der til, for ellers havde det aldrig været muligt for kvinderne at kyle det der persilleregnskab ad Pommern til på vej ud ad køkkendøren.

Vi var nødt til at spille spillet. Det maskuline spil. Ellers havde denne exit aldrig kunnet lade sig gøre. Og kvinderne var også de første til at bedyre, at børn på ingen måde ’stod i vejen’ for karrieren derude på ’arbejdsmarkedet’, der nu var ved at gøre plads til mødrene.

Samtidig gik et støt stigende antal ægteskaber i stumper og stykker. En så brat ændring af kønsrollemønstret bar i den grad ved til konfliktbålene rundt om i de små hjem, så børnene af Flower Power ofte måtte se deres fædre blive tværet ud af mødre, der krævede deres ret til at være med ’derude’ i samfundet. Mændene mistede selvrespekt, og kvinderne mistede omsorgsopgaver – og i vid udstrækning sig selv, fordi de måtte spille spillet på maskuline præmisser.

At kvinderne kæmpede sig til andre udfoldelsesmuligheder i samfundet end rollen som husmor, var godt og stærkt og nødvendigt. Men at udvandringen fra hjemmet kun kunne ske på maskuline præmisser – dengang – har efterladt os med nogle rammer om familie- og arbejdsliv, som ikke levner tid og rum til omsorgen.

Og nu står vi så her.

Omsorgen har ingen plads

Børnene af Flower Power er blevet voksne, de har selv dannet familier og har sat en ny generation af børn i verden. Og nu begynder smerten efter den kæmpe kulturomvæltning, som kvindeoprøret var, at indfinde sig. I alvorlig grad. Både voksne og børn bliver ramt. Og det viser sig som både psykiske og fysiske sygdomme. For mennesker kan slet ikke tåle en sådan livsform, hvor der ikke er plads til et meningsfuldt liv sammen i familierne, og hvor der ikke er plads til omsorg.

Vi kan ikke tåle den meningsløse forestilling, at arbejdsmarkedet og karrieren ’derude’ er blevet fokuspunktet i vores liv. Vi kan ikke tåle, at vi ikke har et meningsfuldt liv sammen i familierne og i nærmiljøet, fordi arbejdsmarkedet sluger al vores tid og opmærksomhed. Vi – og især børnene – kan ikke tåle, at vi har taget børnene ud af vores liv og anbragt dem hele lange dage i institutioner under fremmed professionelt opsyn.

Sideløbende med, at kvinderne løb ud ad køkkendøren, er der dog sket en meget glædelig udvikling, idet de unge fædre – ganske af egen drift – er kommet meget tættere ind på livet af de små børn. Og så er der en hastigt voksende erkendelse af, at vi ikke kan tåle at leve på denne stressede måde.

Men alligevel forsvarer en meget stor del af Flower Power-generationen stadig de handlemønstre, som kvindeoprøret gav form til, og hvis alvorligste og mest smertelige konsekvens var – og er – at omsorgen ikke har nogen plads.

Omsorgen er den svages ret til at blive taget hånd om. Omsorgen er den ansvarliges pligt til at løfte og bære dér, hvor mennesker – store og små – ikke selv kan klare livet. Omsorgen er at sørge for, at næste generation får nogle opvækstbetingelser, der gør det muligt, at de kan udvikle sig til stærke og kærlige og selvberoende voksne mennesker.

Disse muligheder for en optimal udvikling er på ingen måde til stede i den nuværende samfundsstruktur. Og det viser sig med stadig større tydelighed i form af alle disse diagnoser, som både voksne og børn i støt stigende antal må bære rundt på.

At leve et sådant liv er ingen tjent med. Det bringer hverken glæde eller sund økonomi. Det er der heldigvis flere og flere mennesker, der nu erkender. Mange unge familier gør, hvad de kan for at indrette sig på en måde, så børnene kan vokse op i trygge og kærlige rammer og derved få dækket det helt naturlige tilknytningsbehov, som man nu ved, er altafgørende for deres trivsel hele livet.

Men rigtigt mange familier er fanget ind af kulturens rammer om familie- og arbejdsliv. Rammer, der ikke levner tid og rum til et meningsfuldt liv sammen i familierne.

Så nu må vi bakke op om den erkendelsesbølge, der er i gang. En erkendelse af, at vi må arbejde politisk på at skaffe mulighed for mere tid til et liv sammen i familierne. Vi er i færd med at erkende, at omsorg er en forudsætning for trivsel, der er en forudsætning for god økonomi.

Tove Rump er pensioneret gymnasielærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Henrik Günther
    Henrik Günther
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Lau Dam Mortensen
    Lau Dam Mortensen
  • Brugerbillede for Torben Skov
    Torben Skov
  • Brugerbillede for Christel Gruner-Olesen
    Christel Gruner-Olesen
  • Brugerbillede for Tino Rozzo
    Tino Rozzo
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Annika Hermansen
    Annika Hermansen
  • Brugerbillede for Esben  Lykke
    Esben Lykke
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Michael Friis
    Michael Friis
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for ulrik mortensen
    ulrik mortensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
  • Brugerbillede for Torsten Jacobsen
    Torsten Jacobsen
Henrik Günther, Kurt Nielsen, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, David Zennaro, Ervin Lazar, Lau Dam Mortensen, Torben Skov, Christel Gruner-Olesen, Tino Rozzo, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Annika Hermansen, Esben Lykke, Anne Schøtt, Jørn Andersen, Randi Christiansen, Anker Nielsen, Michael Friis, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, ulrik mortensen, Eva Schwanenflügel, Grethe Preisler, Peter Knap og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

"At kvinderne kæmpede sig til andre udfoldelsesmuligheder i samfundet end rollen som husmor, var godt og stærkt og nødvendigt. Men at udvandringen fra hjemmet kun kunne ske på maskuline præmisser – dengang – har efterladt os med nogle rammer om familie- og arbejdsliv, som ikke levner tid og rum til omsorgen."

Så præcist kan det siges. Tak for et stærkt og nødvendigt indlæg i debatten.

Kirsten Skjerbæk, Luise Ekberg, Tove Rump, Povl Jensen, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, Ervin Lazar, Cristina Nielsen, Morten Balling, Tino Rozzo, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Annika Hermansen, Jørn Andersen, Anne Koed Westergaard, Randi Christiansen, Anne Lintrup, Niels Nielsen, Jes Balle Hansen , Michael Friis, Steffen Gliese, Hans Aagaard og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Selvom frigørelsen var helt nødvendig, var og er prisen for høj. Men bebrejdelsen må nødvendigvis rettes mod den samfundsstruktur, der i stigende grad tingsliggør mennesker, og forvandler omsorg til opbevaring, dannelse og læring til ensporede karrierevalg.

Kirsten Skjerbæk, Jimmy Hansen, Luise Ekberg, Tove Rump, Peter Ole Kvint, Ulla Søgaard, ulla enevoldsen, Povl Jensen, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, Nille Torsen, Ervin Lazar, lars søgaard-jensen, Annika Hermansen, Jørn Andersen, Anne Koed Westergaard, Henriette Bøhne, Anne Lintrup, Jes Balle Hansen , Karen Grue, Torben K L Jensen, Michael Friis, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Sørensen
Anna Sørensen

Kære Tove Rump! Tak for din fine artikel og gennemgang af tressernes og halvfjerdsernes kvinde-frigørelse. Du har selvfølgelig helt ret, omsorgen og respekten for omsorgen forsvandt. Børn skal ikke gå i børnehave længere tid end voksne går på fuldtidsarbejde. Nogle børn holder meget lidt ferie fra børnehaven, oven i købet..
Kære Tove: Hvor går vi, jeg hen, i den fælles kamp for det gode liv? Jeg har lige meldt mig ind i Alternativet, men vil gerne gøre meget mere.
Mvh. pædagogen på nu 60 år, Anna Sørensen

Luise Ekberg, Tove Rump, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, Torben Skov, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Var der mere omsorg i "gamle dage"??
Det kommer vel an på familien og dens adfærd/sammenhold som det vel også gør i dag.
De flere skilsmisser stammer vel fra at i "gamle dage" blev kvinden i ægteskabet fordi hun ikke havde mulighed til økonomisk at klare sig selv og børnene. Men var det bedre at blive i et ægteskab ,der var et "helvede" - var det bedre for børnene???

Hvad med at "vi" ALLE tager ansvar for børn , ældre osv. Ja tænk om den største debat kan blive hvem der kan få lov at tager et barns første sygedag og andre omsorgsdage - i stedet for hvem der bedst kan blive hjemme og ikke blive "straffet" på arbejdsmarkedet.

Kirsten Skjerbæk, Ejvind Larsen, Maiken Guttorm, Annika Hermansen, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Anne Schøtt, Randi Christiansen, June Beltoft, Kasper Andreasen, Niels Nielsen, Karen Grue, Michael Friis, Anne Eriksen, Søren Bro, Anne Lintrup, Elise Berg, Eva Schwanenflügel og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Omsorg... Begrebet bruges ofte om menneskelige relationer, som er kendetegnet af et afhængighedsforhold, fx mellem børn og forældre eller patienter og sygehuspersonale. Omsorgsarbejde betegner således både den daglige tagen vare på børn, gamle og syge i familien (jf. omsorgssvigt) og den professionelle pleje af patienter inden for sundhedsvæsenet.
(Den Store Danske, Gyldendal)

Hvorfor er omsorg noget som især kvinder skal gøres ansvarlige for?
Vi har allesammen været børn, en hel del ag os bliver syge og gamle - også mænd. Mennesker som ikke lever i familier bliver også syge, gamle og har omsorgsbehov. Derfor var det jo også en hammer god ide at lade fællesskabet, samfundet, Storfamilien, stå for omsorgen.

Men det viser sig nu, at storfamiliens omsorg er fuld af huller.
Omsorg giver ikke tal på bundlinjen. Der er ingen årlige konkurrencer eller strabadserende og spektakulære fejringer af omsorg. Ja, man kan sgu dårligt købe gadgets og særligt mærkevareudstyr til omsorg, som man kan vise frem til familiesammenkomster.
Det er vel ikke kvindernes skyld ?

Viggo Okholm, Ejvind Larsen, Maiken Guttorm, Vivi Rindom, Markus Lund, Annika Hermansen, Karsten Aaen, Anne Schøtt, Johnny Winther Ronnenberg, jette tofte bøndergaard, Randi Christiansen, Henriette Bøhne, June Beltoft, Niels Nielsen, Jes Balle Hansen , Karen Grue, Anne Eriksen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Lintrup

.. og så er det jo også tankevækkende, interessant, at netop de omsorgsprægede fag som fx børnepasning og ældreomsorg er arbejde der engang blev udført "gratis" i hjemmet af den hjemmegående husmor. Det præger prioriteringen, respekten og lønningerne inden for de områder. Det tager og har taget langt tid at forstå, og belønne det arbejde der nødvendigvis må udføres nu, hvor kvinderne ikke længere påtager sig opgaven. Det er en omkostning, hvis kvaliteten af der "outsourcede" omsorgsarbejdet skal nærme sig den omsorg og tryghed, der engang fandtes i familierne. Det er lige som om at når kvinderne kunne udføre det arbejde gratis dengang - oven i købet uden formel uddannelse, så kan enhver klare det, så det behøver man ikke betale meget for!

Kirsten Skjerbæk, Ulla Søgaard, Ejvind Larsen, David Zennaro, Maiken Guttorm, Nille Torsen, Vivi Rindom, Steffen Gliese, Anne Schøtt, Randi Christiansen, Marie Jensen, June Beltoft, Eva Schwanenflügel, Mette Poulsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Poulsen

De gode gamle dage var nok bare bedre i de gode gamle dage. Da det var ok at banke sine egne og andres børn, voldtage kvinder inden eller udenfor ægteskabet og påstå rygning var sundt. Hvor ideelt!

At børn havde det bedre dvs. mere forældrenær opvækst dengang, fordi mor gik hjemme er en naiv påstand. Hun tog sig jo ikke af børnene - hun arbejdede i hjemmet med tøjvask, rengøring, madlavning, lugning, malkning osv. (og de fattige var deslige vaskekoner, ledvogtere eller andet). Hun var tilstede på matriklen, ja. Hun var ikke tilgængelig i den forstand.

Det er helt rigtigt, at omsorgsarbejde - privat som professionelt - historisk set ikke har været tynget af anerkendelse eller prestige. Og sådan set heller ikke er det nu.

Kirsten Skjerbæk, Peter Ole Kvint, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, David Zennaro, Maiken Guttorm, Karsten Aaen, sascha olinsson, jette tofte bøndergaard, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Henriette Bøhne, Marie Jensen, June Beltoft, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Nina Ferdinand, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det store faux pas, som jeg aldrig har kunnet acceptere, var jo, at der skulle være frihed at finde på arbejdsmarkedet.

Kirsten Skjerbæk, Tove Rump, Peter Ole Kvint, Ejvind Larsen, Egon Stich, lars søgaard-jensen, Vibeke Hansen, Jørn Andersen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Kasper Andreasen, Niels Nielsen og Jes Balle Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Ja, sygedage og barsel - ansvaret i hjemmet, det er jo kvindens naturlige adfærdsmønster, ikke?
Det lader sandelig heller ikke til, at man helt alvorligt prøver at inddrage manden, selvom der alt andet må være gener for omsorg også i manden (sarkasme, og alligevel ikke)

Prøver man i tidens højredrejning at få kvinderne tilbage?
Det ville også være meget nemmere og billigere - det er alligevel stort set mænd, der høres i radioen og ses på TV. Tænk på, hvor mange penge, der kunne spares på institutioner - og måske plejehjem?
Så bliver det også nemmere at få manden til lægen, så han ikke bliver syg - og evt. er nødt til at gå til madlavning kun for mænd/ andre kun mænd tilbud.
Jeg, der troede, at når kønnene blev mere lige, så blev parforholdet og arbejdsmarkedet mere innovativt. Er det tidens spøgelse, effektivitet og økonomi, der rører på sig?

Ejvind Larsen, Karsten Aaen, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Werngreen
Johnny Werngreen

Jeg hører til dem, der er påpasselig med generaliseringer. Målt og vejet på mange parametre er meget uendelig meget bedre end i halvtresserne - inklusive omsorgen, den var der sgu ikke meget af i mit nabolag. Moderne forældre, der har svært ved at få enderne til at nå sammen, kan overveje, om de kan forvalte årets 8760 timer anderledes - et fuldtidsarbejde svarer til 1700 timer, det er under en femtedel af et år, så for hver times arbejde er der 4 timer til noget andet; det er da ikke så ringe.

Brugerbillede for Karen Grue

Tænk, at alt stadig er 68'erne og kvindernes skyld.

Karen Wolf, Ejvind Larsen, Hanne Ribens, Henriette Bøhne, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Kasper Andreasen, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Maya Fink anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen Grue

I min ungdom dannede vi arbejdskollektiver, så kvinder både havde mulighed for at arbejde og tage sig af børnene. Her var mændene lidt langsomme til at tage ordentligt fat.
Der er rigtigt mange flowerPowerbørn, som er glade for deres barndom. Vi hører om dem, der følte sig svigtede, men ingen gider høre om dem, som havde en sjov og givende opvækst.

David Zennaro, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Jes Balle Hansen , Marie Jensen, Kasper Andreasen, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel og Martin Mørch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Andreasen
Kasper Andreasen

Det er en fin nok fortælling, men at der skulle have været en særlig omsorg før 68, og at ungdomsoprøret skulle have sat omsorgen over styr, synes jeg ikke den dokumenterer. Og det passer i hvert fald ikke med mine erfaringer. Tværtimod. Tænk på weekendens litteraturtillæg om 1967 som det skelsættende år der gav børnene en ny stemme. Ud med Kim- og Jan-bøgerne. Ind med Bamse og Kylling. Ud med 50'ernes børneliv. Ind med respekten for barnet. Ikke alt var bedre i gamle dage.

Ejvind Larsen, David Zennaro, Maiken Guttorm, Karen Grue, Henriette Bøhne og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karen Grue

Tove Rump har ret i, at børn i 50'erne havde en stor frihed og fik mange erfaringer på egen hånd. Nu om dage er børn overvåget døgnet rundt. Jeg kan huske, at jeg som ganske ung arbejdede på et fritidshjem i et arbejderkvarter i slut 60'erne. Dér var børnene overvåget døgnet rundt også. Det synes jeg var trist, sammenlignet med min barndom i skov og mose, totalt uden opsyn. Måske derfor, børn har deres egen verden på nettet, hvor forældrene ikke lige kan følge dem.

Peter Ole Kvint, Ejvind Larsen, Nille Torsen, Steffen Gliese, Niels Nielsen, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Det er jo fuldstændig rigtigt, at den famileomsorg, som kvinder tilbød, blev udliciteret til offentlige institutioner, da der var brug for dem på det hellige, almindelige arbejdsmarked.

Datidens familiemønster var for mange en klaustrofobisk affære, men årsagen er et økonomiske system, som udbytter mennesker og fælleseje til fordel for privatkapitalisme og indbyrdes konkurrence om overlevelsesressourcer. En syg kultur, dengang og nu, som nogen håndterer bedre end andre - den gang som nu.

Information 29. maj 2010 :
"Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne
Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt ændre vores oplevelse af livet. Sådan siger psykolog Erik Hoffmann, der har studeret hjernen det meste af sit liv."

Ejvind Larsen, Karen Grue, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Jeg har fornylig set Wonderwoman og sov desværre gennem det meste af filmen. Men i de afsnit jeg, trods alt, fulgte var det ikke nogen omsorgsamazone jeg mødte, men først og fremmest en kriger. Det siger måske noget om tidsånden og dens forhold til kvinderollen, udover hvad det siger om filmens kvaliteter i øvrigt. (Det skal lige siges at jeg havde fået et defekt ryglæn, der hældede lidt for meget bagover, så jeg glæder mig til at se filmen igen.)

Ejvind Larsen, Morten Balling, Stinne Mølgård, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

For at sige det ærligt den kronik giver mig mig kvalme, den er umanerlig bagud stræbende på den ubehagelige måde, både mænd og kvinder har brugt de sidst 50 år på at omstille samfundet til noget der ligner ligestilling. Så vidunderligt var livet ikke 50'erne og 60'erne og der er ingen grund til at ønske den tid tilbage.

Ja børn er sikkert for meget i institution, det kan man altid diskutere og det man også gjort i fyrre år, det eneste der vil løse det problem er ti års barsel og det er der næppe nogen der får ind for.

Viggo Okholm, Karsten Aaen, Hanne Ribens, Niels Nielsen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for nils  valla

Ja, med kvinderne på arbejdsmarked skabte vi "fællesbørnene", med de kvaliteter det nu engang har,
og efterlod måske trygheden i fortiden.
men intet skidt uden godt, vi kan desuden ikke både blæse og have mel i munden, så lad os give børnene det vigtigste element i opvæksten, trygheden, uanset verden er ved at ramle sammen om ørerne på os.
Det starter med DIG selv.
Og hvordan verden forøvrigt er skruet sammen, er ingen undskylning, for at fralægge sig ansvaret.

Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Maiken Guttorm, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Niels Nielsen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jacob Mathiasen
Jacob Mathiasen

Sjovt ingen taler om mandens frihed til at blive hjemme ved kødgryderne. Den manglede dengang og i dag. Desuden ser jeg det ikke som en frihed at begge forældre er tvunget af stigende udgifter til at efterlade deres børn for at skrabe mammon sammen - det er præcist det modsatte. Et rigt samfund burde give forældrene plads til at opdrage og passe deres egne børn. - Ellers er formålet med få børn fuldstændigt tabt i min optik.

Vi er blevet rige på nærmest ligegyldige materialistiske goder, men ekstremt fattige i familie-ånden. Det er tragisk.

nils valla, Ejvind Larsen, Egon Stich, Nille Torsen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Karsten Aaen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det mest komplette sludder, jeg længe har hørt. Men der skal jo være plads til alle debattører, eller hvad med standardafvisningen? Information modtager flere indlæg, end vi kan bringe, og vi må desværre takke nej i denne omgang. Det betyder ikke, at indlægget er dårligt .... osv. ... bare at vi kan ikke klare mere. Pleace give us a breck

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Det er dog en usandsynlig stereotyp fortælling om livet i halvtredserne.
Jeg kan ikke genkende agendaen i store træk men ved godt det er den fortælling som Danmark rejser rundt med.
Er født i 52 og voksede op i sydhavnen, som dengang var et arbejderkvarter. Ja, vi gik ikke i institution på nær ganske få.
Fædrene bankede ikke børn og mødrene var for de flestes vedkommende hjemmegående, dog arbejdede nogen på Carlsberg.
Min mor lod os børn tegne på væggen, fordi som hun sagde.Man kan jo bare male det over en dag.Vi fik ikke pottetræning, for som hun sagde: ingen voksne tisser i bukserne.
Vi blev aldrig slået eller talt ned til og det gjorde mine venner heller ikke. Vi legede i gården fra skole og til sen aften og var svære at lokke ind. Ja, rigtigt vi blev ikke overvåget, men hvis nogen blev for meget kunne vi få trøst.
Omsorgsfagene er noget ganske andet og det burde fagforeningerne gøre noget ved. Stadigvæk får en mandlig pædagog op til 2000 kr, mere i løn pr. md end en kvinde. De ansættes som ledere straks de er uddannede. Det har at gøre med den stereotype forestilling som selv halvtredserne ikke havde.
Om årsagen til ADHD og diverse andre diagnoser har noget med det at gøre ved jeg ikke, men jeg ser og hører ofte ulykkelige børn i Sølv gadekvarteret, som er et område med mange kendisser og dyre biler. Hver eneste eftermiddag hører jeg børn græde og ser forældre ligeglade. De orker ikke at trøste , men ser på deres smartphone. Herregud, børnene har jo spist økologisk og har det rigtige tøj på og fragtes i Christiania Cykel, så hvad er problemet hr, minister.

Pia Colère Lenau, Henrik Günther, Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tino Rozzo

@Jacob Mathiasen.
"Sjovt nok taler ingen om mandens ret til at blive hjemme ved kødgryderne".

Det handler ikke om kødgryderne!!! Det er FULDSTÆNDIG LIGEGYLDIGT, hvem der rører rundt i de åndssvage gryder.

Det handler om MODERSKABET - og dér er der jo ingen mænd, der kan gå ind og vikariere.
Moderskabet er indbegrebet af omsorg. Uden det ville ingen børn overleve.
Moderne kvinder nægter sig selv den naturlige opgave (og gave), fordi penge er vigtigere - men de betaler alle en pris i form af en evigt dårlig samvittighed, som de så forsøger at kompensere for på forskellig vis.
Men den største pris betaler selvfølgelig børnene: En mors omsorg kan ikke erstattes af en professionel pædagog.
Uanset hvor omsorgsfuld, den pågældende agerer, er hun ikke MOR.

Tove Rump, Dit indlæg er virkelig faldet på et tørt sted.
Håber, at høre meget mere fra dig.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Tino Rozzo

Din kommentar er næsten værre end kronikken, så mænd har ikke noget omsorgsgen, vor herre på lokum for en kommentar!

Det er der vist mange "rigtigt voksne mænd" (+60) der vil være uenige i og ja jeg har konfereret med mit sølle netværk og M/K var enige man har vist glemt hvor hårdt fædre har måtte kæmpe for at få lov til at være primære forældre. Det har sateme ikke været nogen dans på roser. Beklager at jeg fik en blodprop.

Anne Mette Jørgensen, Maiken Guttorm og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marie Jensen

Jeg kan ikke genkende billedet af nutidens forældre eller af deres forældre fra 60'er generationen. Jeg synes forældre nu om dage generelt er yderst omsorgsfulde og engagerede i deres børn. At de også tilbringer tid i institutioner ser jeg ikke i sig selv som noget dårligt. Det gjorde jeg også selv og det husker jeg ikke som noget dårligt børneliv. Jeg tænker at vi børn var mest optaget af vores egne relationer og lege ligesom alle børn er det, hvis de har mulighed for det. At rammerne for børneinstitutioner sagtens kunne forbedres er en anden snak. Specielt antallet af voksne pr barn burde være højere end det er i dag. Hvordan det var at være barn i 1950'erne ved jeg ikke noget om. Måske var der frihed og omsorg, som artiklen påstår, men jeg har nu også hørt mange negative historier om vold, social
kontrol, strenge normer og unger, der gik for lud og koldt vand. Jeg tror det er svært at generalisere om en hel generation ud fra egne anekdotiske eksempler og jeg har lidt svært ved at se hvor forfatteren egentligt vil hen med sin artikel. Det bliver noget snik snak og det samme gør kommentarerne.

Mette Poulsen, Karsten Aaen, Maiken Guttorm, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Ferling
Søren Ferling

"Så nu må vi bakke op om den erkendelsesbølge, der er i gang. En erkendelse af, at vi må arbejde politisk på at skaffe mulighed for mere tid til et liv sammen i familierne."

Det vil blive noget sværere end den anden vej. Kvinderne kom jo ikke på arbejdsmarkedet udfra menneskelige, men økonomiske hensyn.
'Familien' er ikke kompatibel med hverken liberalisme eller socialisme, der begge er ideologier, der anskuer menneskene som industrilandmanden ser sine produktionsdyr.
Derfor konservatismen er på vej frem - ideologierne har vist deres hæslige ansigt.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Johnny Winther Ronnenberg,

Den der lever ved sværdet, dør ved sværdet ;).

Du skoser Tino Rozzo for at have leveret en forfærdelig kommentar, og begrunder så dit urimelige angreb i et udfald mod en stråmand af dimensioner. Det er lattervækkende, kan du ikke godt selv se det?

Tino Rozzo skriver ikke ET ENESTE ORD om mænds anlæg for omsorg. Ikke ét! Så måske en undskyldning var på sin plads? Eller i det mindste en kommentar, som forholder sig til Tino Rozzos faktiske påstande?

Din ubegrundede forargelse er det svært at bruge til noget som helst, nemlig ;)

Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

At kvinden gennem moderskabet har en omsorgsrolle som er væsensforskellig fra faderens, er vel ikke en helt urimelig påstand? Dels er moder og barn allerede inden fødslen forbundet gennem 9 måneder, på en måde der for faderen er uopnåelig. Og dels er moder og barn af praktisk/biologiske grunde nærmest uadskillelige i barnets første levemåneder, på en måde som for faderen er meget svær at eftergøre.

Betyder dette at mænd ikke har et omsorgsgen? Nej, naturligvis ikke. Betyder det, at en mand ikke kan være den primære omsorgsperson for et barn? Nej, naturligvis ikke (omend man psykologisk set kan diskutere, om ikke et eller andet er gået galt, hvis faderbindingen er stærkere end moderbindingen i det lille barn).

Men betyder disse biologiske/praktiske forhold - som jo rent faktisk har nogle hundredetusinder af år på bagen - at MODERSKABET, dvs forholdet mellem moder og barn, og så FADERSKABET, dvs forholdet mellem fader og barn, i al væsentlighed ikke er det samme? Ja, det er vel ikke en helt urimelig tanke, er det det?

Måske er kvinders og mænds psykologiske apparat på området 'yngelpleje' ikke sådan helt 1:1 identiske? Og måske et par hundrede års modernitet og 50 års stadig hurtigere galopperende neoliberalisme, forbrugshunger og lighedsvanvid ikke sådan helt uden videre kan lave om på det?

Det er da en tanke værd at diskutere, eller hvad?

Pia Colère Lenau, Tove Rump, Viggo Okholm, Søren Ferling, Henrik Günther, Tino Rozzo, Randi Christiansen, Ejvind Larsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for lone hansen

fra en årgang 51. Jeg tror nødvendigvis ikke at min mor syntes det var sjovt at være hjemmegående med deltagelse i mark- og staldarbejde udover husholdning og have og ikke ligesom tjene sine egne penge, som der i øvrigt ikke var mange af. Nyt tøj og sko var en absolut sjældenhed for de voksne. var helt sikker på, at jeg skulle have en uddannelse af en eller anden art og selv være i stand til at klare mig økonomisk. Udsigten var stadig lidt at drengene kom ud at tjene på en gård eller dog komme i lære som håndværker, mens det for pigerne var at komme i huset til en minimal løn for mange timers arbejde om dagen, og måske barnepige om aftenen. Om der var mere omsorg den gang? det synes jeg faktisk ikke, jeg oplever at der i dag er meget mere omsorg for hinanden og i dag rækker omsorgen langt ud over familien og ind i vennekredse.
Jeg ved ikke om der med indlægget menes, at flere skal være derhjemme for børnenes skyld, det bliver da nemt meget mere omklamring af børnene, det er så rigelig slemt for mange i forvejen. Det næste er, at der jo ikke er mange andre, om nogen overhovedet, at lege med, da der generelt ikke er nær så mange børn som tidligere. Meget mere vigtigt, at der er flere voksne i institutioner og ikke alle de tåbelige krav om handleplaner, tests, målinger af alt muligt i hoved og r.. men at børnene får lov til at være børn.

Dorte Sørensen, Mette Poulsen, Anne Mette Jørgensen, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Viggo Okholm, Jens Thaarup Nyberg, Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for nils  valla

Spørgsmålet er vel dybest set, om børnene skal mødes på hjemmebane i trygge omgivelser,
eller i institutionen, hvor udebanen gerne betyder kamp, konkurrence om andres gunst.
Det kunne så være op til forældrene hvem der skal være hjemmegående.
Med kun een indtægt i familierne, vil priserne regulere sig selv nedad, så det igen bliver muligt bo i hus med kun en indtægt.

Brugerbillede for Viggo Okholm

Lone Hansen: Jer er årgang 45 og opvokset på landet på et husmandsted med pumpe og ingen toilet og bad. Et slidsomt liv og jeg fik hurtigt pligter og ansvar. Jeg må sige grundlaget for et rimeligt arbejdsmoral og ansvar blev lagt tidligt. Omsorgen? jo den var der og styringen og overblikket? jeg må tilstå min mor havde kreativiteten og den logiske sans og min far var knokleren og med en stærk interesse i de åndelige værdier på trods. Men udvikling og kulturændringer er jo uundgåelig i vore samfund her og rundt omkring i verden. Kønsroller tja ,er de ikke forskellige efterhånden og skifter fra familie til familie og på trods af skilsmisser er det at være der for hinanden og børnene og alt det praktiske vel egentlig i centrum og jeg tror mange finder ud af og accepterer at svage og stærke sider ikke er køn afhængige mere. Biologien. begæret erotikken m.v. er og bliver i store træk stadig kønsbestemt. Heldigvis kan der ikke laves om på det.

Søren Ferling, Pia Colère Lenau, Anne Mette Jørgensen, Jens Thaarup Nyberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marie Sanne Caroline Malmros
Marie Sanne Caroline Malmros

Det er fuldstændig rigtigt. Omsorgen og respekten for denne mangler. Der er ikke forståelse i samfundet hvor meget tid og energi dette kræver og det gælder både i hjemmene og i omsorgserhvervene. Osho sagde at kvinderne har fået dobbeltarbejde. Det gamle ordsprog: Arbejd som en hest vær en luder i sengen (pornofiseringen der i vidt omfang objektseer kvinderne) og vær en moder der hjemme er i vid udstrækning sandt for mange kvinder. Det er ikke kvindefrigørelse at skulle være en mand på arbejdsmarked tvært i mod. Tvært imod så mangler der tid og hænder i kvindeerhvervene. Der mangler en ordentlig løn og pensions forhold der gør at barsel og børns sygedage ikke bliver trukket fra og at man pensions mæssigt ikke bliver straffet for deltidsarbejde. Der mangler også en ordentlig økonomisk sikring i ægteskabet så pension ligedeles fordi kvinden ofte har brugt en stor del af sin tid på omsorg forsørgelse og hustrubidrag igen for at kompensere for karriere mæssigt efterslæb.

Søren Ferling, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Johnny Winther Ronnenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Poulsen

Det dér narrativ om at familierne har tid eller fordi samfundet eller neoliberalismen......hvor kommer det fra?
En arbejdsuge på 40 timer (inkl. frokost) og minimum fem ugers ferie + nogle helligdage hist og pist giver altså ikke mangel på tid til at være sammen med sine nære.
Det er klart, hvis man bruger et utal af timer om ugen på at træne triatlon/jagt/kitesurfing og ønsker sig voksen eller venneferier ved siden af og allokerer en del penge til både hobbies og anden fritid det også, ja så bliver det stramt med familiielivet. Det er man altså selv herre over.

Brugerbillede for Pia Colère Lenau
Pia Colère Lenau

Som indvandrer ( med danske rødder ) i 1971 fik jeg kulturchok over det lukket danske samfund med Flowet Power marxismen og kvindefrigørelsen. Man var totalt YT hvis man ikke opfyldte alle idealerne. Omsorg og rollefordeling manglede ikke i den lille familie jeg stiftede i slut 70erne og min mor før mig var på arbejdsmarkedet siden tidligt 60erne og enlig mor. Jeg kom på arbejdsmarkedet som 14 årige og fordi jeg måtte forkaste min fortid i ved anskomsten til dk kunne jeg ikke forfølge min "karriere". De første jobs jeg havde i dk var indenfor den offentlige omsorg. Min søn gik ikke mere end højst en halv dag i børnehave grundet rollefordeling mellem hans far og jeg. Mange mænd under fri kærlighed og lad os alle bolle , synes at mene at alle kvinder hellere end gerne ville i seng med dem og det blev så til overgreb når man sagde nej.
Nope ikke gode oplevelser med kvindefrigørelsen. Den var for barsk.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Pia Colère Lenau

Det kan jeg ikke lade stå uoverhørt, Jeg gik ud af skolen i 71 og begyndte at arbejde og ja det var nogle voldsomme år holdningsmæssigt, Men det havde intet med "kvindefrigørelsen" at gøre overhovedet, snarere tværtimod. Det var et opgør med tidens normer og standarder og jeg var en del af det. Nej vi kneppede vi sgu ikke hvem som helst fordi det var muligt, snarere tværtimod, vi lærte at en sexpartner var en ligeværdig person der skulle behandles med respekt.

Kvindebevægelsen er måske det vigtigste i Danmarks historien overhovedet, det burde være en kvinde der skiver disse ord, men nogen gange er livet underligt ;-)

Brugerbillede for Pia Colère Lenau
Pia Colère Lenau

Valgret var temmelig vigtig, ikke sandt ?
Johnny. Hvad "havde intet med kvindefrigørelsen at gøre"?
Jeg er glad for det ikke er en kvinde der skriver dine ord for de er det rene volapyk.