Kommentar

Kvinder voldtages og lejes ud til sex i Libyen

Lige nu lider kvinder i en helt uhørt grad i et interneringscenter i Libyen, der er et led i EU’s samlede bestræbelser på at holde folk væk fra Europa
5. oktober 2017

Forholdene i Libyen er grusomme. Det kan vi sige med sikkerhed, fordi vi i Læger uden Grænser tilser patienter i otte af de interneringscentre, som drives af libyske myndigheder. Der er vi vidne til konsekvenserne af overgreb mod mænd, kvinder og børn.

Folk på flugt er altid en sårbar gruppe, men kvinder og børn er som regel ekstra sårbare. De tilbageholdes på helt vilkårlig basis og anbringes i interneringscentre, som militser reelt har den daglige kontrol med.

En del af de kvinder, vi tilser, bliver bragt ind af den libyske kystvagt. I interneringscentrene er de løbende i risiko for tortur og anden mishandling, herunder seksuel vold, udnyttelse, tvangsarbejde, afpresning og tvangsprostitution.

En kvinde har fortalt os, at hun blev solgt til en kriminel gruppe sammen med andre kvinder – og at hendes fireårige barn så på, mens hun blev voldtaget.

Kvinderne har ingen mulighed for at forsvare sig mod overgreb. De ved aldrig, om de bliver udvalgt og solgt til sex. En 27-årig kvinde fra Elfenbenskysten har fortalt os: »De tager dig om aftenen og leverer dig tilbage næste morgen. Mænd kan have sex med dig for fem libyske dinar betalt til vagten, hvad enten du vil eller ej. Vagterne siger ’kom her’, og så ved du, hvad du kan vente dig.«

En 30-årig kvinde fra Cameroun har fortalt os, at hun og hendes veninde blev banket og voldtaget gennem fire uger: »Min veninde var meget svagelig og kunne ikke holde til volden og overgrebene. Hun døde. Jeg har det, som om jeg er blevet til et dyr. Jeg er ikke længere en kvinde. Og jeg har ingen glæde ved at leve.«

Støtte fra EU

EU og dermed også den danske regering søger at holde mennesker tilbage i Libyen. Den libyske kystvagt får økonomisk støtte, og man fastholder, at forholdene for fanger i interneringscentre vil blive bedre – også selv om de ved, at det ikke er muligt på grund af den usikre sikkerhedssituation.

Der er glæde over, at disse mennesker ikke kommer til Europa, men det betyder ikke, at lidelserne er væk. Nu er der bare ingen i Europa og i Danmark, som ser dem.

Det er positivt, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har adresseret de frygtelige forhold. »Vi må og skal forbedre leveforholdene for flygtninge i Libyen. Jeg gyser ved tanken om de skandaløse tilstande, der er i detentionscentrene dernede,« sagde han for nylig i en tale.

Men så længe ordene ikke bakkes op med reel handling, så lyder formandens ord en smule hult i mine ører.

Sex som tortur

Jeg har selv arbejdet med ofrene for systematisk seksuel vold. Seksuel vold handler ikke om sex, men bliver brugt som tortur, afstraffelses- og afskrækkelsesmiddel, magtdemonstration og ikke mindst som indkomst for fangevogtere og andre, som er ansvarlig for menneskehandlen og prostitution.

I interneringscentrene i Libyen ser vi i vores mobilklinikker, at ofrene bliver udsat for seksuel vold igen og igen, uden at de kan undslippe, opnå beskyttelse eller ændre på deres situation. Læger uden Grænser kan tilbyde medicinsk behandling for de skader, de kan få under voldtægten.

De patienter, vi får adgang til, kan vi give forebyggende behandling mod hiv og fortrydelsespiller, så de ikke bliver gravide. Men voldtægterne kan naturligvis gøre andre indespærrede kvinder gravide, og vi har set tilfælde, hvor de har været tvunget til at føde uden nogen form for medicinsk hjælp.

De fysiske konsekvenser af seksuel vold kan også være fistula, hvor kvindens underliv er så ødelagt, at der opstår hul mellem skeden og blæren eller skeden og endetarmen.

Voldtægt og gentagne voldtægter har store psykiske konsekvenser for ofrene. Post-traumatisk stress syndrom (PTSD), depressioner, angst og selvmordsforsøg er bare nogle eksempler. Det er meget svært at hjælpe ofrene videre, fordi de er tilbageholdt på ubestemt tid, og fordi voldtægterne fortsætter.

Vi forsøger at tilbyde psykosocial hjælp til ofrene, men det er vanskeligt at komme igennem med en langsigtet og holdbar indsats. Kvinder forsvinder, uden at vi ved hvorhen – og nogle patienter får vi slet ikke lov til at tilse. Der er mange interneringscentre, som vores medicinske hold ikke bliver lukket ind i.

Det ville klæde den danske regering åbent at tale om den her situation, når Danmark bakker op om EU’s strategi i Libyen. Og det ville klæde den danske regering endnu mere at komme med en plan for, hvordan torturofre, voldtægtsofre, børn og alle de andre fanger i interneringscentrene kan blive frigivet og få hjælp.

Merete Engell er sygeplejerske og ekspert i seksuel vold i Læger uden Grænser

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Hanne Ribens
  • Mads Berg
  • Anders Graae
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Maria Francisca Torrezão
  • Grethe Preisler
  • Torsten Jacobsen
  • Eva Schwanenflügel
Anker Nielsen, Hanne Ribens, Mads Berg, Anders Graae, Katrine Damm, David Zennaro, Maria Francisca Torrezão, Grethe Preisler, Torsten Jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er jo frygteligt! Hvordan kan det lade sig gøre, at man overhovedet ikke forsøger at beskytte disse forsvarsløse mennesker fra EU's side?
Ja, det ville i høj grad klæde den danske regering at råbe op om disse grusomme lejre, men indtil nu har der end ikke været den svageste hvisken om hvad der foregår.. Hvorfor mon? Er det 'ude af øje, ude af sind' politik vi skal føre, på trods af alle løfterne om hjælp til de berømte 'nærområder'?
Hvor er det ringe!

Arne Albatros Olsen, Hanne Ribens, Mads Berg, John Andersen, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Det er fuldstændig vanvittigt, men ikke særligt overraskende- og hvis der kommer udtalelser fra regeringen

Frede Jørgensen

er det nok noget med, at Læger uden Grænser ikke skal blande sig i de Libyske myndigheders dispositioner.

Arne Albatros Olsen, John Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Frede, der findes ikke rigtigt nogle officielle 'libyske myndigheder', der er to eller tre parter, der hver især hævder, at de har den overordnede kontrol med landet. Det er i mange tilfælde lokale militser, der står for disse lejre. Det er klart, Læger uden Grænser ikke kan blande sig, jeg mente EU skulle gøre en indsats, når de nu betaler for at flygtningene fanges ind og indsættes som fanger.

Hanne Ribens, Mads Berg, John Andersen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvor var det godt, at vi slap af med Gadaffi!

;-(

Per Torbensen, David Joelsen, Holger Madsen, Jacob Jensen, Mads Berg, Henriette Bøhne, John Andersen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Henrik Andersen, Frank Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Beslutningen i det danske Folketing om at deltage i ødelæggelsen af det relativt velfungerende land er og var en skændsel.

Thomas Carstensen, Per Torbensen, Arne Albatros Olsen, Holger Madsen, Jacob Jensen, Mads Berg, Henriette Bøhne, John Andersen, Hans Aagaard, Anders Graae og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Linke Olsen

Det er en skandale at EU fortsætter samarbejdet med disse militser. Det er måske på tide at politikere og embedsmænd i Europa siger op eller nedlægger deres mandat, hvis de ikke har lyst eller evner til at løse de problemer som der er.

Arne Albatros Olsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar