Kronik

Ledelsen på Københavns Universitet forsvarer ikke forskernes frihed

Ikke nok med at Københavns Universitet har lagt bånd på forskningsfriheden og brudt med regler for god videnskabelig praksis, universitetets ledere taler også udenom, når der stilles kritiske spørgsmål til den praksis
Også efter den såkaldte Gyllegate-skandale om fifleri med opgørelsen af landbrugets kvælstofudledning har Københavns Universitet indgået såkaldte mundkurvskontrakter. Det er dybt problematisk, mener kronikøren

Også efter den såkaldte Gyllegate-skandale om fifleri med opgørelsen af landbrugets kvælstofudledning har Københavns Universitet indgået såkaldte mundkurvskontrakter. Det er dybt problematisk, mener kronikøren

Astrid Dalum

23. oktober 2017

Det er et stort fremskridt, at en universitetsleder træder frem og ytrer sig offentligt om sit syn på forskningsfrihed. Så tak til Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation ved Københavns Universitet, for hans replik til min bog Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed. (»Dansk forskning skal ikke tilbage i elfenbenstårnet«, den 13. oktober)

Desværre skøjter Bjørnholm dog uden om de konkrete problemer, som jeg påviser.

Næste skridt må være, at ledelsen forholder sig til, hvad jeg skriver, i stedet for at benytte det slidte kneb at pådutte den anden part synspunkter, hvis vanvid enhver kan forstå. Det fremmer ikke sagligheden at stille en stråmand op.

Jeg vil således gerne bede mig fritaget for at blive påduttet, at jeg skulle tage afstand fra at samarbejde med eksterne partier, og at jeg vil tilbage til elfenbenstårnet. Det skriver jeg ingen steder, og mit synspunkt er, at eksternt samarbejde er godt i passende omfang, men at det skal ske med respekt for forskningsfriheden.

Med den gældende universitetslov er det ledelsens pligt at værne om forskningsfriheden, og det har ledelsen ikke gjort.

Mundkurvskontrakter

Der er mange eksempler på krænkelser af forskernes publicerings- og ytringsfrihed. Lad mig blot give tre.

Det første: Universitetsledelserne har i årevis ladet ulovlige mundkurvskontrakter med Miljøstyrelsen passere uden at protestere. Det er en krænkelse af forskningsfriheden, af universitetsloven og af forvaltningsloven. Det afdækkede jeg og et par ihærdige journalister i forbindelse med sagen Gyllegate, som kostede Eva Kjer Hansen ministerposten i februar 2016.

Universiteter skal foruden at værne om forskningsfriheden tilskynde forskerne til at deltage i den offentlige debat, men det begrænser ledelsen ved at skrive under på ulovlige mundkurvskontrakter.

Hverken før eller efter at det blev afsløret, hørte offentligheden en lyd fra Bjørnholm og hans rektorkolleger på de øvrige universiteter. Ledelsen har aldrig forklaret, hvordan det kunne ske og har aldrig vedkendt sig noget ansvar.

Jeg gjorde opmærksom på en mundkurvskontrakt allerede i 2010 og skrev om det i Universitetsavisen. Efter Gyllegate spurgte jeg rektoratet, om Københavns Universitet havde skrevet under på tilsvarende kontrakter. Det kunne de ikke svare på.

Det lykkedes mig i 2016 at få udleveret en enkelt kontrakt af den famøse type fra et fakultet på universitetet, dog med pålæg om, at jeg ikke måtte fortælle nogen noget om det. Det havde man skrevet under på at forbyde.

Efterfølgende afslørede en journalist gennem aktindsigt en hel stribe mundkurvskontrakter, som Københavns Universitet havde skrevet under på. Først da blev sagen taget op af ledelsen.

Nu spørger jeg igen: Hvorfor skrev I under på ulovlige mundkurvskontrakter? Hvorfor protesterede I ikke? Hvorfor skulle disse resultater i strid med god videnskabsetik og gældende lovgivning holdes hemmelige, indtil myndighederne ville tillade offentliggørelse? Hvorfor stoppede I ikke disse krænkende kontrakter allerede i 2010, da jeg pegede på problemet?

Det ville gavne troværdigheden af Bjørnholms erklærede omsorg for forskningsfriheden, hvis han ville svare på det.

Håndfæstet af landbruget

Troværdigheden svækkes også en hel del af, at Information netop nu har gravet en ny sag frem om en kontrakt, der groft krænker forskningsfriheden. Jeg tænker på kontrakten mellem SEGES – et privat firma ejet af landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer – og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet.

Et institut der i øvrigt sorterer under dekan John Renner Hansen, som stod i spidsen for det fakultet, hvorfra den famøse mundkurvskontrakt, som jeg fik udleveret i 2016, stammede.

Som dokumenteret i Information den 2. oktober skrev universitetet i 2016 bl.a. under på følgende:

»Leverandørens [Københavns Universitets] medarbejdere skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’ interesser i relation til aftalens omfang og indhold.«

Det er klart en krænkelse af ikke blot universitetslovens bestemmelse om forskningsfrihed, men også af basale videnskabsetiske principper. Der kan let opstå tilfælde, hvor undersøgelsesresultater f.eks. kan kollidere med SEGES’s økonomiske interesser (projektet handlede om omkostninger ved kvælstofudledning).

Vi har glemt, at forskningsfrihed er en af grundpillerne i et oplyst og demokratisk samfund, mener professor emeritus i sociologi Heine Andersen, der står bag en ny bog om forskningsfrihedens tilstand. Her er budskabet, at både myndigheder, private bevillingsgivere og universitetsledere er med til at presse forskningsfriheden i jagten på penge og den magt, som adgang til forskning kan give
Læs også

Opstår sådan et tilfælde, har universitetet forpligtet sig til udelukkende at lade SEGES’ interesser være afgørende, selv om sandhed og åbenhed skulle tage skade.

Denne kontrakt er altså skrevet under efter alt postyret om Gyllegate, og efter at mundkurvskontrakterne var erklæret ulovlige og lavet om. IFRO’s institutleder, Bo Jellesmark Thorsen, og hans dekan, John Renner Hansen, forklarer imidlertid i Information den 12. oktober, at denne og andre bestemmelser ikke har »været til hinder for forskernes ophavsret og forskningsfrihed.«

Kære Thomas Bjørnholm: Mener du, at det er at værne om forskningsfriheden at skrive under på en sådan bestemmelse? Hvordan skulle man kunne sikre uafhængige resultater og universitetets troværdighed som garant for maksimalt sikker viden, når man har forpligtiget sig til udelukkende at varetage en ekstern parts interesser?

Skuffeparkering

Et tredje eksempel fra Københavns Universitet handler om de kodekser for samarbejde med eksterne parter, som Bjørnholm nævner i sin kommentar. Han omtaler dem som om, de skulle give en sikkerhed for forskningsfriheden. Det modsatte er desværre tilfældet.

De åbner for fortsatte krænkelser af publiceringsfriheden. Det ene regelsæt indeholder således følgende regel:

»Det kan aftales, at en ekstern part, som har modtaget besked om forestående publicering, jf. pkt. c., kan kræve, at publiceringstidspunktet udsættes i et rimeligt tidsrum, som udgangspunkt 3 måneder … såfremt den planlagte publikation vedrører forskning, hvis resultater påvirker den eksterne parts interesser.«

Det betyder, at den eksterne part, altså f.eks. Miljøstyrelsen eller organisationen Landbrug & Fødevarer blot skal sige: ’Disse resultater vil påvirke mine interesser. Jeg kræver udsættelse af publicering i tre måneder’. Dermed er vi jo omtrent tilbage i situationen med mundkurvskontrakterne. I hvert fald vil en minister have god tid til at forhandle et forlig på plads, mens han/hun holder en generende rapport i skuffen.

Professor i forvaltningsret Michael Gøtze har i et notat vurderet, at en sådan regel kan være i strid med forvaltningsloven.

Jeg bad rektoratet om et svar på dette. Svaret fandt jeg imidlertid ikke tilfredsstillende. Ombudsmanden har nu i første omgang bedt Styrelsen for Forskning og Uddannelse (tilsynsmyndigheden) om en vurdering.

Det er egentlig provokerende, at Bjørnholm uden at kommentere de problemer, der er rejst, tillader sig at fremstille det som om, de nye kodekser skulle beskytte forskningsfriheden.

Derfor vil jeg spørge dig, Bjørnholm: Hvordan kan du forklare, at du værner om forskningsfriheden, når du indfører en regel som tillader, at en ekstern part kan kræve udsættelse af offentliggørelse af resultater ved blot at henvise til, at det vil påvirke vedkommendes interesser?

Heine Andersen er professor emeritus ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Sup Aya Laya
  • Kurt Nielsen
  • Curt Sørensen
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Jens Falkenberg
  • Toke Andersen
  • Randi Christiansen
  • Per Klüver
  • Philip B. Johnsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Jakob Trägårdh
  • Viggo Okholm
  • Steffen Gliese
  • Torben Ethelfeld
  • Anders Reinholdt
  • Eva Bertram
  • Dorte Sørensen
  • Niels Nielsen
  • jørgen djørup
Erik Karlsen, Sup Aya Laya, Kurt Nielsen, Curt Sørensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jens Falkenberg, Toke Andersen, Randi Christiansen, Per Klüver, Philip B. Johnsen, Anne-Marie Krogsbøll, Jakob Trägårdh, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Torben Ethelfeld, Anders Reinholdt, Eva Bertram, Dorte Sørensen, Niels Nielsen og jørgen djørup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Kan denne adfærd fra universitetsledelsen skyldes, at Helge Sander og Fogh Rasmussen tog valget af rektor mv. fra de ansatte og de studerende????

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Jens Falkenberg, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Annemette Due, Per Klüver, Torben Skov, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Anders Reinholdt

En politisk udpeget ledelse vil som i sagens natur handle... politisk. I praksis beskytter ledelsen på universiteterne sikkert blot deres bevillinger; men hvad er bevillingerne værd hvis ikke de leder til uvildig forskning?
Dette er en reel skandale og en alvorlig trussel mod en oplyst samfundsindretning. I det omfang universiteterne stadig har selvtænkende individer ansat burde disse sige fra omgående.

Jacob Mathiasen, Kurt Nielsen, Peter Nielsen, Curt Sørensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Benjamin Bjerre, morten rosendahl larsen, Johnny Winther Ronnenberg, Trond Meiring, Randi Christiansen, Per Klüver, Karsten Lundsby, Torben Skov, Anne-Marie Krogsbøll, Jakob Trägårdh, Eva Bertram, Børge Neiiendam, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Siden Anders Fogh har vi haft et gennemideologiseret samfund, hvor alle forhold må underlægge sig en politisk ræson foren bestemt udvikling - selvom denne fuldkommen gennemskueligt fra dag ét vil føre samfundet i afgrunden, tilbage til mørke århundreder, hvor en lille ekstremt rig kaste bestemte over alle andre til dens egen fordel. At politikere, der går for at kunne tænke sig om, fastholder denne dødens vej, er mig en gåde.

Peter Nielsen, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Kristen Carsten Munk, Trond Meiring, Jens Thaarup Nyberg, Torben Skov, Anne-Marie Krogsbøll og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Og jeg forstår ikke den med elfenbenstårnet: de fleste ting kræver en seriøs indsats for at blive forstået og udøvet, men lige præcis de mest komplekse og hjernevridende aktiviteter i det menneskelige samfund: videnskab og kunst, forudsættes at skulle være umiddelbart forståelige for enhver uden forudsætninger.

Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Torben Skov, Dennis Jørgensen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi må forudsætte, at politikerne lytter til sagkundskaben og lovgiver i overensstemmelse med dens forskningsresultater, ikke ud fra ideologiske forestillinger med rod i 17- og 1800-tallets utilstrækkelige verdensforståelse. Økonomiske interesser må underlægge sig virkeligheden, som vi kender den.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed, Jens Thaarup Nyberg og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar

Meget enig i konklusionerne og argumenterne fra Heine Andersen, men så ikke helt uenig omkring det at hvis der er institutioner m.v. som finansierer en forskning får en mulighed for at se en rapport efter inden den publiceres. Et er at rapporten kunne skade, men der kan være misforståelser og fejl uanset den høje faglighed. og den pågældende organisation skal have en mulighed for at påpege eller kunne komme med modargumenter ved udgivelsen. Det må være fair. men hvis den omtalte forskning så viser at "almenvellet" bør kende resultaterne så må det være forskningen pligt at offentliggøre essensen så vi i "pøbelen" kan tage en stilling. En publicitation i lukkede intellektuelle kredse er i mine øjne værdiløs.

Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Jakob Trägårdh og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Korruption og danske universiteter:

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie- og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
http://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betale...

Fra link:
"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«. Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.information.dk/indland/2015/12/stort-flertal-folketinget-bak...

Advarslerne har lydt i ethundrede år:
Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

The father of climate change
Link: https://www.theguardian.com/environment/2005/jun/30/climatechange.climat...

Der har været gjort flere forsøg på regulering af den kapitalistiske vildfarelses, først en CO2 afgift regulering af økonomisk forbrugsdrevet vækst i 1920’erne, en afgift lagt på den enkelte vare for afbrænding af kul, olie og gas, men det blev opgivet.
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

“Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Steffen Gliese og Karl Aage Thomsen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Politikerne lytter ikk til noget som helst, hvis det går imod deres hensyn til erhvervslivets magthavere.

Når man forsker så kan det simpelthen ikke have gang på jord, at denne forskning kan udskydes i publicering af hensyn til interessenters økonomiske eller politiske forhold. Det er sådan set ligegyldigt, hvem der har betalt for forskningen. Hvis dine udgivelsen af resultaterne påvirkes af andre faktorer end, hvorvidt resultaterne kan hjælpe til et mere fuldstændigt billede af virkeligheden, så ender vi langsomt derhenne, hvor arbejdet ikke længere kan kaldes forskning.

Det bliver en sammensmeltning af forskning og markedsføring, der ikke må accepteres, hvis vi stadig vil påstå at være et videnssamfund eller påstå at gå op i sandheden.

Det er da klart, at man som forsker bør sikre sine resultater - hvilket i teorien også burde dobbeltsikres igennem peer-review - men det betyder ikke at Bæredygtigt Landbrug har anden ret end måske se en artikel når den sendes til peer-review, fremfor først når den er accepteret til udgivelse.

Hvis du yder økonomisk støtte til forskning, så må du acceptere resultaterne heraf, uanset om det ikke er resultatet du troede du ville få.

Og så må du enten tilbagevise forskningen (og her er det nok gavnligt for alle, hvis det kan ske medens peer-review foregår, så artiklen kan trækkes tilbage inden udgivelse) eller måske bare holde op med at støtte forskning.

I nogle tilfælde kunne man sikkert støtte den fri forskning med midler fra promilleafgiftsfonden, så går det vel lige op, hvis landbrugsorganisationerne standser deres støtte til forskningen?

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jens Falkenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ytringsfrihed? På det, der skulle være en af landets fornemmeste institutioner .... det er kejserens nye klæder, man pynter sig med lånte fjer, mens man er hånddukker for kapitalen. Det er egentlig værre end utilsløret diktatur, det er bedrag. Øv. Nå, men godt at den lille dreng i eventyret har overlevet her i skikkelse af professor heine andersen.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen og Karl Aage Thomsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvis ikke universiteternes ledelse forstår, at de understøtter en faktaresistent og udemokratisk politisk udvikling, så burde universiteternes ledelse få deres skolepenge tilbage og tildeles et nyt job, hvor ledelsen ikke længere kan skader samfundet, må jeg foreslå et nyttehave job, med gulerødder og den slags, hvor planterne skal vandes og plejes ellers dør planterne, gulerødder mm. kan spises efterfølgende, hvis man tør.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Universitetet ligger før handling i fødekæden: forskningen fortæller, hvad spillereglerne er, og hvad og hvordan der derfor skal besluttes af politikerne, der jo er samfundets tjenere, ikke dets ideologiske kommissærer.

Eva Schwanenflügel, Jens Falkenberg og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Beslutninger tages på det bedst tænkelige oplyste grundlag, hvor verifikation, godtgørelse, afprøvning af, om en påstand er sand, fremlægges åbent og ærligt og med denne bedste forhåndenværende viden beviser, at en påstand er sand.

Det er, hvad alle må forvente, at politikere og universiteter bidrag til en beslutningsproces med, de er befolkningens tjenere, alt andet er et svigt af befolkningens tillid.

Eva Schwanenflügel

At betale sig til forudbestilte resultater er ren og skær ideologisk/økonomisk manipulation, og sker i strid med loven. Hvordan kan det forsvares på nogensomhelst måde? At det ovenikøbet også er en metode der benyttes af Miljøministeriet, trods løgnagtigheden har medført en minister-fyring, gør det endnu grellere.
Der er ingen frihed eller demokrati, når magten kan betale sig til at lyve overfor befolkningen! :-(

Jacob Mathiasen, Jens Falkenberg og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu er korruptionen selv trængt ind på KU. Er den det, vil jeg mene, at der er god grund til at tro, at den er trængt ind alle vegne i offentlig regí, her i landet. Skræmmende, virkelig, men intet kan vel overraske længere.

Kjeld Jensen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar