Hvad havde Thomasine Gyllembourg, hendes svigerdatter, Johanne Luise Heiberg, Mathilde Fibiger og grevinde Danner til fælles? De var alle toneangivende inden for hver deres felt og beundrede i deres samtid, men alle komplet udeladt fra tv-serien Historien om Danmarks afsnit: 'Grundloven, folket og magten'.
1800-tallet var en forfærdelig tid for kvinder i Danmark. Her var den gifte kvinde ægtemandens eje. Helt ind til begyndelsen af 1900-tallet kunne han gøre med hende, som han fandt bedst. Alligevel var der kvinder, der formåede at bryde ud af huset og komme til orde i et patriarkalsk og klasseopdelt Danmark. Dem har DR vurderet irrelevante for landets historie.
Det er Slaget ved Dybbøl, den mandlige arbejders kamp for bedre vilkår og en floskel af en fortælling om grundloven og dens mænd, der gør sig gældende i afsnittet. Det er en historie, som er blevet skrevet hundredvis af gange før. Det er en historieskrivning, der marginaliserer kvinderne og nægter at gøre deres historier til en integreret del af fortællingen om Danmark. De er henvist til en »kvindehistorie«, som kun er relevant for den særligt interesserede.
Det er for mig at se udtryk for en konservativ, ukritisk og patriarkalsk gengivelse af historien. Det er ikke sådan, at der mangler dokumentation for kvindernes stilling, hvorfor det må ses som en bevidst udelukkelse af kvinder, når de ikke inddrages. Bliver man ved at insistere på ikke at folkeliggøre deres historier, så bidrager man til en fortsat marginalisering af kvinder – ikke bare i historien, men også i vor samtid. Man skjuler præcedenseksempler og mulige forbilleder for nutidens unge – og alle andre. Hvorfor forestiller man sig, at kvinder kan se op til mænd, men ikke at mænd kan se op til kvinder?
fortvivl ikke, snart når produktionen til 1950erne hvor kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, det er ganske vist