Det var som et løfte, der blev afsløret som en løgn, da Theresa Mays slogan faldt fra hinanden bag hendes ryg, mens hun på sit partis landsmøde holdt sin store tale.
»Building a country that works for everyone« er et løfte om en økonomi, der løfter alle, mens først faldt bogstavet ’f’ og siden ’e’ ned, så der til sidst stod: »Building a country that works or veryone«.
Hun er leder af det konservative parti, som i snart 40 år gennem opgør med fagforeningerne, den stærke stat og den generøse offentlige service har lovet en forbedring af samfundet for alle. Men bogstaverne, som faldt, mindede om ydelser, der bliver sparet væk, og en socialstat, der står beskadiget tilbage.
De har ikke bygget et samfund, der virker for alle, men et samfund med store gevinster for nogle, markant stagnation for middelklassen og nedtur for bunden. Et sundhedsvæsen, som alle vil have forbedret, efterspørgsel på socialt boligbyggeri og krav om offentlig dækning af de studerendes udgifter på universiteterne.
Theresa May er også leder af et gammelt imperium, som efter Brexit er blevet udstillet som en stormagt med en stor fremtid bag sig. Man kan sige alt muligt negativt om hendes lederskab, men problemet for Theresa May er ikke hendes person.
Det er hendes situation.
Storbritannien har stemt sig ud af Den Europæiske Union på en forestilling om, at de ville genvinde deres styrke og selvstændighed uden for fællesskabet. Men de seneste seks måneders forhandlinger har demonstreret, at landet må vælge mellem økonomisk styrke og politisk selvstændighed.
Den ene del af det konservative parti repræsenterer den finansielle overklasse og finanssektoren. Og de har et eneste krav til forhandlingerne om Brexit: De vil have adgang til et indre marked. De vil have en frihandelsaftale med EU. Den anden del af det konservative parti troede og tror stadig på Brexit. De vil ud, og de vil have deres suverænitet tilbage.
Ingen leder af Storbritannien ville kunne leve op til begge krav.
For hvis Storbritannien vil være en del af det indre marked, skal landet underkaste sig EU-Domstolen. Intet marked kan fungere uden juridisk kontrol, og europæiske forbrugere stiller krav og har forventninger. Storbritannien kan med andre ord ikke få markedet uden at underlægge sig en juridisk instans. Men det er netop den suverænitet, som de hårde brexiteers ikke vil afgive. Det er derfor EU’s forhandler, Michel Barnier, har beskrevet briternes forhandlingsposition som ønsket om at bygge en bro til et sted, der ikke findes.
Konflikten er sat på spidsen i Storbritannien
Det ironiske er, at den gamle kapitalistiske stormagt Storbritannien lader, som om den ikke kender kapitalismens realiteter. Og det udstiller den britiske konservatismes dilemma, at den ikke både kan få den dynamiske og disruptive kapitalisme og bevare det gamle kongeriges suverænitet.
Det er en konflikt for alle konservative partier i den vestlige verden, at man vil være grænseoverskridende kapitalister og grænseopførende nationalister på samme tid. Men konflikten er sat på spidsen for Storbritannien. Og de er ved at opdage det.
Den diagnose bekræftes af en ny undersøgelse af briternes politiske holdninger foretaget af Legatum Institute, som viser, at »kapitalisme konsekvent beskrives i negative termer«.
’Grådig’, ’egoistisk’ og ’korrupt’ er blandt de ord, som mange forbinder med kapitalisme. Kommunisme opfattes markant mere negativt, men ganske overraskende er ’socialisme’ mere populær end kapitalisme blandt de adspurgte. Undersøgelse viser også, at tre fjerdedele af briterne støtter arbejderpartiets leder Jeremy Corbyns forslag om at nationalisere togvæsnet i Storbritannien. Halvdelen er endda tilhængere af at nationalisere bankerne.
Corbyn er blevet en britisk politisk superstar, og den konservative leder er blevet kaptajnen på et kapitalistskib, som synker. Corbyn har det held, at han har vundet en valgsejr uden at vinde ansvaret for en forhandling, som kun kan blive en fiasko. Det er det, man kalder en ny situation, at den konservative leder står som kaptajn på et kapitalistisk skib, som synker, mens Corbyn har bygget en bro til et sted, som vi ikke troede fandtes.
De unge i Storbritannien er tilsyneladende mere bange for kapitalismen, end de er for socialismen, og Corbyn er fra den tid, hvor man sang og troede på, at tiderne virkelig forandrer sig.
Rune Lykkeberg er chefredaktør ved Information. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning
Interessant analyse. "Corbyn har bygget en bro til et sted, som vi ikke troede fandtes". Hvad er det for et sted Rune taler om? Er det socialismen? I den efterfølgende sætning skriver Rune i hvert fald følgende: "De unge i Storbritannien er tilsyneladende mere bange for kapitalismen, end de er for socialismen". Det er vel ganske enkelt ikke korrekt når Rune skrive at "Corbyn har bygget bro til et sted, vi ikke troede fandtes". Den socialistiske drøm er jo ikke ny. Det er en gammel drøm. Drømmen er endda afprøvet. Gennemgribende afprøvet faktisk; i hele Sovjetunionen og Østeuropa. Det er ikke de unge fra disse lande der drømmer sig tilbage i tiden. Det er ikke de unge i disse lande der drømmer om socialisme. Det er de unge i STORBRITANNIEN der flirter med drømmen om socialisme. Det er der rigtig mange der har gjort gennem tiderne. Men de der bor hvor man rent faktisk har forsøgt at udleve den socialistiske drøm, de ønsker IKKE at vende tilbage til dette. Så hvis de unge i Storbritannien drømmer om socialisme, så burde Rune vel snarere gå ind og fortælle den naive og historieløse ungdom, om de mange og lange eksperimenter der historisk set er foretaget, med afsæt i denne drøm. I stedet jubler Rune. Han burde problematisere. En tilbagevenden, til en drøm om socialisme, er næppe en vej frem.
Corbyn har fat i den lange ende, ligesom Sanders. Og det har de unge også.
Der har mig bekendt aldrig været praktiseret demokratisk, borgerinddragende socialisme noget sted i verden før, det er en bevægelse, der er ved at blive født, og den er også globalt voksende.
Flere og flere må sande, at den eneste planet vi har, er ved at blive ødelagt med eskalerende hastighed. Og at det er nødvendigt at opbygge en bæredygtig udvikling med solidaritet, lighed og medmenneskelighed. Den globale neokapitalisme er i færd med at udsuge vores allesammens jord for liv, og det må slutte, før vi ender i Ragnarok!
Nå.. Nu er der lige 4-5 kommentarer, der er sporløst forsvundet ???
Corbyn er fyldt med varm luft og vindfrikadeller.
Hvad gang han bliver spurgt og det mest presserende spørgsmål, hvordan UK vil forholde sig til EU og forhandle udmeldelse af EU, undlader han at svare eller svarer på noget andet. Og det beviser hvad Corbyn er. Fyldt med ideer og uden forhold til virkeligheden.
Er det ikke alt sammen noget der minder om en person fra den nære danske politiske fortid: Willy Søvndal. Masser af god vilje og hensigter og god stemning og popularitet. Før han fik noget at skulle have sagt.
Corbyn for primeminister.
Siden den russiske revolution i 1917 har hele den vestlige verdens borgerlige presse (dvs. ALLE) forsøgt at dæmonisere SOCIALISME som den skinbarlige tvilling til det beton-kommunistiske diktatur i Sovjet-unionen hvor sandheden er at kommunismen er den del af den socialistiske bevægelse der ønskede en voldelig revolution. Så siger Rune Lykkeberg at de unge mennesker er mere "bange" for kapitalismen end de er for socialisme - VRØVL - de har indset at kapitalisme ikke kan løse fremtidens store udfordringer,så de har vendt sig til socialismen med hele den entusiasme og begejstring som unge mennesker altid har følt. Fint er det er at en gammel garvet frontkæmper som Jeremy Corbyn der med stor troværdighed viser vejen fremad.
Som en ironisk sidebemærkning vil jeg bruge Bill Gates´ bevingede ord : Klimakrisen kan kun løses med "Socialism that works"
Da vist Ik' så godt for klimaet så, hvis Bill har ret!
Det er svært at komme af med kommunismen i vor moderne tid.
Navneforandring alene gør det i hvert fald ikke.
Omvendt har kapitalismen lidt nogle svare nederlag, især i 1929, hvor det tog mindst 10 år at komme sig og så kom der alligevel en verdenskrig.
De unge, der sværmer for en engelsk eller amerikansk ny-socialist, de har problemer med studiegælden i deres resp. lande. Dét problem har vi heldigvis ikke i vort land.
Næh, glem ord som kommunisme og kapitalismen - og tænk i stedet på balance.
Balance mellem de to grupper, som tager udgangspunkt i disse to banebrydende grupper.
Den franske præsident Macron er et godt eksempel på denne balance - måske stærkt inspireret af den tyske kanzler Merkel.
Herhjemme har jeg ikke for nylig set eksempler på noget lignende. Bortset fra en Mærsk-direktør, der omtaler Uber med respekt. Eller en DI-direktør, der har et medfødt socialt sindelag. Manden på gulvet ... tja, der er langt mellem snapsene.
Interessant at Corbyns tanker har så stor opbakning i Storbritannien. Til dem, der ikke kan læse artiklen:
- Undersøgelse[n] viser også, at tre fjerdedele af briterne støtter arbejderpartiets leder Jeremy Corbyns forslag om at nationalisere togvæsnet i Storbritannien. Halvdelen er endda tilhængere af at nationalisere bankerne.
Der kan således ikke være tale om, at det 'kun' er de unge, der støtter Corbyn.
-
Det vil jeg ligegodt se, før jeg tror det, Steen Sohn :-)
Det er jo typisk for englænderne, at en soc-regering indfører gratis adgang til museerne, og en kons-regering gør det modsatte - sætter de gamle billetautomater op igen.
Hvad togene angår, så er 75% et overvældende flertal for at føre tingene tilbage til damptogenes tid,, men jeg tror næppe, det vil ske. Dertil er bilismens magt alt, alt for stor - og de nye flyvemaskiner klarer resten. Men måske Orient-Ekspressen vil få en ny æra?
Bankerne og nationalisering - ærlig talt, den hopper jeg altså ikke på. Måske almindelige mennesker er sure på deres gebyrstigninger, men forstår de mon hvilken betydning banker har for international handel? Jeg tror, det kan hænge sammen med det spinkle Brexit-flertal, at man stemte for at afskaffe alt det onde - uden at tænke på, hvor det gode så kom fra?
Så du kan have ret i, at i disse opinionsmålinger er de gamle også medtaget.
Hans Jørn,
. du kan da ikke være ægte socialdemokrat, med de synspunkter du lægger for dagen.
Har alle briter bil? Bruger ingen tog og bus? Og hvis så, hvordan skulle de privatiserede toge og busser så kunne eksistere?
Michael KN: I mit parti er der højt til loftet.
Og jeg har aldrig hørt om det at være ægte ;-)
Det må stamme fra dit eget parti, at I sondrer, gradbøjer osv.
Jeg holder af og med den til enhver tid valgte ledelse og føler mig priviligeret over at lære nye ting.
Du skulle prøve det!
Tog er for dyre, busser kører tomme rundt. Det gælder både her og der.
Uanset om sexet offentlige eller private. Desværre, for jeg voksede op med den og havde stor fornøjelse af dem. I min drengetur.
Det er prisværdigt Storbritannien går imod resten af Europa, med genindførselen af demokrati, Theresa May vil formodentlig finde prisen høj, hvis ikke EU går i opløsning, men jeg syntes det bør nævnes, at udenrigsminister Boris Johnson’s mange taler om det liberale markeds velsignelser, kan komme til at koste partiet dyrt, hvis EU ikke bryder sammen, hvilket der dog stadigvæk er en realistisk mulighed for bliver resultatet af Brexit, med den fælles nedad sparkende white supremacy politik EU.
"A Contry that works for everyone" Conservative Party, men i den virkelig verden med den hidtidig førte politik, kun for de rige.
Det ville ellers helt sikkert være, en rigtig god idé politisk, at aktivt i den virkelige verden, at realisere faldende ulighed, da ulighed sansynligvis var årsagen til Brexit, men desværre også til, at EU befolkningerne og ligeledes store dele af den fattige del af befolkningen i Storbritannien, har fundet sammenholdet om den voksende white supremacy politik.
Fattigdom i underklassen:
I Storbritannien er de rige fra 2007-2015 blevet 64% rigere og de fattige 57% fattigere.
The Independent
http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/britains-divided-decade-t...
Heldigvis ser den demokratiske modpol til det historiske rigmandsvældet i Storbritannien ud til, at høste frugterne af det genvundne demokrati med overskriften:
FOR THE MANY NOT THE FEW - The Labour Party.
The Labour Party vedkender sig ansvar for de menneskeskabte klimaforandringer og ansvaret for at finde løsning på dette problem og den økonomiske ulighed i Storbritannien, hvilket der er fremtid i når man nu får demokrati igen i Storbritannien, det er der så helt sikkert ikke i EU sammenholdet uden demokrati, om den voksende, også danske white supremacy politik.
Den helt store udfordring for Storbritannien er dog stadigvæk på trods af det genvundne demokrati, den radikaliseret kapitalisme ved brug af fremmedhad, er det globalisering i den virkelige verden handler om, eller mere precist, at den skat der ikke betales nationalt og internationalt, er lig med den stigende økonomiske ulighed, det er manglende investeringer i globale udfordringer, de menneskeskabte klimaforandringer, vital infrastruktur, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm. rundt om i verden såvel som i Storbritannien, ikke mindst i Storbritanniens skatteunddragelse offshore kolonier i Caribien, de superriges skatteunddragende forretning i samarbejde med verdens ni største offshore juridiske aktører.
London Magic Circle law firms.
Appleby
Bedell
Carey Olsen
Conyers Dill & Pearman
Harneys
Maples and Calder
Mourant Ozannes
Ogier
Walkers
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Magic_Circle_(law_firms)
Det er forståelsen af udfordringen, der er problemets kerne i Storbritannien, Storbritannien er ikke et rigtigt demokrati, på trods af den nyvundne ‘mulighed’ for demokrati, demokrati findes ikke mere, Storbritanien har folkestyre eller mulighed for at stemme på politikere, men politikerene påstå, at de ikke kan løse de handlingskrævende opgaver mere, Labour siger mere eller mindre, at de vil udfordre den globaliserede radikaliserede kapitalisme i kampen imod de menneskeskabte klimaforandringer, men for nuværende fører Storbritannien stadigvæk, den ekstremistiske kapitalisme eller nødvendighedens politik, det kalder politikere det ikke at opkræve skat af de superrige, men det bør naturligvis ikke være radikaliseret økonomisk kapitalisme, der diktere politik, i en økonomi af Storbritanniens størrelse, men demokratisk vedtaget politik, der diktere økonomien, men det er et faktum, sådan fungere det internationale marked, for det fungerende styre, så spørgsmålet er stadigvæk, om politikerene beredte på at tage skridtet fuldt ud for at realisere et opgør med de superrige, de superrige der vil flytte alle arbejdspladser, det er muligt at flytte ud af Storbritanien for at beskytte deres greb om magten politisk og økonomisk, med den førte såkalte nødvendighedens politik.
"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...
Fremtiden er spændende, lidt for spændende vil nogle muligvis mene.
Ikke London Magic Circle law firms, men Offshore magic circle:
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Offshore_magic_circle
Philip BJ: Tror du selv på dette?
"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Tror du ikke, de har medarbejdere til at hjælpe sig?