Kronik

Den naturlige fødsel fortrænges i effektivitetskrav, spareiver og frygt

Hver tredje førstegangsfødende bliver stimuleret med kunstigt hormon for at kunne føde sit barn. Hver femte kvinde føder ved kejsersnit. De snydes for den optur, naturlige fødselshormoner medfører, og for det selvværdsboost en naturlig fødsel giver. Derfor skal vi være kritiske over for de mange indgreb
Både naturlige og kunstige hormoner kan stimulere fødslen, men kun de naturlige hormoner kan skabe den kolossale optur, som mange kvinder oplever ved at føde barnet naturligt vaginalt uden indgreb.

Både naturlige og kunstige hormoner kan stimulere fødslen, men kun de naturlige hormoner kan skabe den kolossale optur, som mange kvinder oplever ved at føde barnet naturligt vaginalt uden indgreb.

Miriam Dalsgaard

20. oktober 2017

Selvfølgelig er det ikke et feministisk projekt at kunne tåle fødselssmerte. Ingen jordemoder ved sine fulde fem vil i dag kæmpe for smerte for smertens skyld. Alle er enige om, at kvinder, der ikke kan holde smerte ud, skal have tilbudt smertelindring. Jeg er med andre ord ikke uenig i rubrikken på med Anna von Sperlings klumme »Kvinder har ikke pligt til smerte«, den 13. oktober.

Men det ærgrer mig, at Anna von Sperling skriver klummen med udgangspunkt i et interviewcitat fra Politiken om min nye bog Giv kvinderne fødslen tilbage uden at have læst bogen. For så er vi tilbage til før, min bog udkom. Der står vi slet ikke i dag. Jeg har i hvert fald selv fået en helt ny indsigt i bl.a. hormoner og de skadelige forstyrrelser i de hormonelle systemer, som indgreb på fødegangen medfører hos de tusindvis af fødende, der lægger krop til bl.a. forcerede og igangsatte fødsler.

Jeg er ikke sundhedsfaglig, men tillader mig at undre mig over, at faktuel viden om hormoner fylder så lidt i fødselsdebatten. For der eksisterer en helt afgørende, hidtil godt skjult viden om forskellen på naturlige og de syntetiske hormoner, tusindvis af kvinder mere eller mindre opfordres til at føde med. Bl.a. fordi læger synes, fødslen skal gå hurtigere. Det kan der være lægefaglige grunde til, men ofte handler indgreb på fødegangen om økonomi: Der er ikke jordemødre eller fødestuer nok, så ’vi skal videre’.

Ingen tid til hvil

Jeg spørger på et tidspunkt i bogen Rigshospitalets tidligere klinikchef, Morten Hedegaard, om man kan spare indgreb, hvis der er jordemødre nok? Ja, kommer det uden tøven. Han fortæller også, at Rigshospitalet har 13 fødestuer. Men »aldrig 13 jordemødre. Aldrig.« Højst seks, syv.

Ikke at bemande, så alle fødende har en jordemoder at føde med, er helt uacceptabelt, fordi de naturlige hormoner, som jordemoderens nærvær på stuen stimulerer, fremmer den naturlige fødsel, alle fødende bør have mulighed for at få. Ikke udelukkende af følelsesmæssige grunde, men fordi forskning viser, at naturlige hormoner ikke bare skubber på veerne, men også virker mentalt. De påvirker tilknytningen mellem mor og barn positivt og stimulerer amningen.

Men hvad sker der på fødegangen:

Hver tredje førstegangsfødende bliver stimuleret med kunstigt hormon for at kunne føde sit barn. Hver fjerde gravide får sin fødsel sat i gang med medicin og bliver ofte bagefter ve-stimuleret med kunstigt hormon. Hver femte kvinde i dag føder ved operation (kejsersnit).

Da jeg spørger fødselslægen Jacob Lykke fra Rigshospitalet, hvorfor hospitalet ikke ligesom de privatpraktiserende hjemmefødselsjordemødre lader kvinden tage et hvil, hvis der indtræder en ve-pause, så hun kan forblive i en fødsel båret af egne hormoner, svarer han:

»Den korte forklaring er, at det er der ikke tid til. Og fordi der ikke er plads – det er to sider af samme sag: Fødestuen skal bruges af nogle andre.« … Men »Det virker ganske fint at gøre det.«

Stribevis af jordemødre i min bog bekræfter, at der ofte ikke er tid til at iværksætte alternativer til indgreb: akupunktur, varmt vand, rebozo (en mexicansk teknik, hvor moderens krop rystes i et tørklæde, så barnet opnår en god stilling i bækkenet).

Går veerne i stå, er det lettere at montere det effektive ve-drop med kunstigt syntocinon end at sætte akupunkturnåle. Og er der tale om igangsættelse, har lægerne pga. frygt for svækket moderkage, besluttet at sætte alle kvinder, der går over uge 41 + 3-4 i gang, frem for at tjekke kvinderne individuelt, så de måske kunne nå at føde af sig selv. Det er en skam, når vi nu ved, at igangsatte fødsler ofte er umanerligt lange, smertefulde og udmattende for kvinderne og stjæler af kvindernes selvtillid. 

Desuden kan en kvinde, der udsættes for indgreb i fødslen, opleve, at hun ikke selv har født sit barn. Teknologien har klaret det for hende. Det er skidt. For er der noget, hun har brug for, når hun vandrer hjem med baby og lift, er det selvværd og troen på, at hun kan være en god mor.

Optur

Både naturlige og kunstige hormoner kan stimulere fødslen, men kun de naturlige hormoner kan skabe den kolossale optur, som mange kvinder oplever ved at føde barnet naturligt vaginalt uden indgreb.

Ifølge den svenske forsker Kerstin Uvnäs Moberg er samspillet mellem syntetiske og naturens hormoner uheldigt. Hendes forskning viser, at jo mere syntetisk hormon ve-droppet tilfører den gravide, desto mere snydes kroppen til at tro, at der ikke er behov for at øge dens naturlige hormonproduktion.

Alligevel intensiverer det danske sundhedsvæsen – og sundhedsvæsner globalt – brugen af syntetisk hormon og anden medicin, der ikke som naturen både fremmer fødslen som fysisk proces og stimulerer kvinden mentalt til at koncentrere sig om – og tilmed nyde – at passe sin nyfødte. Der er altså gode grunde til at arbejde med den naturlige fødselssmerte for at få gevinsten ved naturlige hormoner. Fødselslægerne anerkender ikke Mobergs forskning, men talrige jordemødre kan genkende effekten.

Hvad har alt det med smerte at gøre? Bl.a. at kunstige hormoner fremkalder mere pludselige veer og ofte også kraftigere, fordi ve-stimulering springer den periode over, hvor kvinden langsomt vænner sig til, at smerten intensiveres. Så tror da fanden, at hun skriger på en epiduralblokade.

Ikke en konkurrence

Kerstin Uvnäs Mobergs forskning bekræfter, hvad jordemoderen på fødegangen heldigvis stadig ser jævnligt, og hvad fødselslægerne også i min bog anerkender: At den naturlige fødsel ikke alene er sundest, men også producerer en hormonel optur.

Som klinikchef i Horsens, overlæge Ole Kierkegaard siger: » ... jeg kan jo se, at det for mange kvinder er det mest fantastiske i livet. Og jeg kan jo også se, at de kvinder, der gennemfører en helt normal fødsel uden smertelindring eller indgreb, er helt høje bagefter. Så kan det lade sig gøre uden al mulig teknologi, er det fint.«

Men det kræver, at de fødende lærer at mestre smerten. Det er derfor, fødselsforberedelse er et must, hvis vi skal kunne føde uden smertestillelse og indgreb og være aktivt til stede i vores egne fødsler ved at føde med smerten fremfor at være bedøvet.

Jeg siger ikke, at alle kvinder skal føde naturligt, vaginalt og uden indgreb. At føde er ikke en konkurrence. Jeg synes bare, at naturvidenskabelig fakta om hormoner taler for, at alle kvinder skal have muligheden for at føde selv. Det får de ikke i dag. Bl.a. fordi vi har et hospitalsmiljø, der skal spare og hviler på frygt. Så hellere endnu et indgreb, der kan fjerne risikoen for, at noget går galt. Væk er jordemoderens ’du kan’ og ’kom nu’.

I øvrigt kan jordemoderen i sig selv være smertelindring på et dybere eksistentielt plan i forhold til den rituelle overgang, en fødsel også er – den lindring kan ingen epiduralblokade konkurrere med. Som jordemoder Anne Ruby siger:

»I min verden, kan vi først tale om, at kvinder har helt frit valg på hylderne med alt fra akupunktur til epidural, når hun er garanteret den grundlæggende smerte- og angstlindring, der er i, at hun udover sin partner, har en velkendt og kærlig jordemoder ved sin side, som tilbyder at holde hendes hånd og massere hendes lænd, men først og fremmest siger: ’Vi er i det her sammen … sammen finder vi lige præcis den lindring og den støtte, der skal til for, at DU kommer hel igennem!’«

Altså ud med forestillingen om, at en måde at føde på er mere korrekt end andre måder. Og ind med frihed til individuelt at kunne vælge på baggrund af viden om fødeprocessen og de tilbud, hospitalet giver – og deres konsekvenser.

Hanne Dam er journalist og forfatter til bogen ’Giv kvinderne fødslen tilbage’, der netop er udkommet på Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anna Juul Holm

"Desuden kan en kvinde, der udsættes for indgreb i fødslen, opleve, at hun ikke selv har født sit barn. Teknologien har klaret det for hende. Det er skidt. For er der noget, hun har brug for, når hun vandrer hjem med baby og lift, er det selvværd og troen på, at hun kan være en god mor."

Ud fra denne præmis er der ganske mange forældre, der ikke har det nødvendige selvværd. Herunder fædre, medmødre og adoptiv - og plejeforældre.

I øvrigt spøjst at skrive et indlæg om at "fødsel ikke er en konkurrence" og at alle kvinder skal have lov at vælge selv, og så fremføre en række argumenter for at den naturlige fødsel og smerten heri altså alligevel er dét bedre og skaber bedre mødre, der er i bedre forbindelse med deres børn.

Lone Sæderup, Anne Eriksen, Charlotte Svensgaard, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Sidsel Jespersen anbefalede denne kommentar

Jeg kan sagtens forholde mig til, at det ikke er ok med den lægefaglige samlebåndstilgang til fødsler, men at overføre dette til kvindens evner til at blive en god mor, er mildt sagt noget manipulerende - og fordømmende overfor de kvinder, der rent faktisk ikke har haft andre muligheder. Der er mange andre markører, der gør en god mor f.eks. oplevelsen af at have et levende væsen voksende i maven og den kærlighed, der følger med - allerede inden fødslen overhovedet er gået igang. .

Lone Sæderup, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kunstige hormoner og igangsættelse af fødsler burde forbydes!
Som om, vi er klogere end naturen - ja, hu-hej, som det går - Snart er klodens insekter og sjældne dyr udryddet og naturen forgiftet!
En fødsel er noget af det vigtigste i livet, skal den også ødelægges af effektivitet og mangel på plads. Jeg takker for at have rendt op og ned af trapper, indtil det passede min søn at ankomme. Drejer det sig kun om penge uden nogen for for anvendt intelligens?

Om det skal være den ene eller anden form for fødsel må komme an på den en vurdering af situationen og den fødendes ønsker og behov.
However........sætningen ".....har en velkendt og kærlig jordemoder ved sin side..." synes jeg siger lidt om forventningerne til jordmødre (og andre offentligt ansatte?) som bare skal stå på spring når som helst, være personligt investeret i alle patienter og tilsidesætte alt hvad der minder om eget liv.