Læsetid 3 min.

Den økonomiske videnskab er for umoden til Nobelpriser

Nobelprisen i økonomi er netop blevet uddelt. Men giver det overhovedet mening? For er økonomi overhovedet en videnskab? Og har den nogensinde leveret videnskabelige bidrag, der kan siges at have gjort ’menneskeheden den største nytte’?
12. oktober 2017

Det var næppe nogen tilfældighed, at Alfred Nobel tilbage i 1895, da hans testamente blev skrevet, ikke inddrog økonomi, som en af de videnskaber, hvorom det med sikkerhed kunne siges, at der fandtes enestående bidrag, der »hafva gjort menskligheden den største nytta«. Det er som bekendt kun fysik, kemi og medicin, der blev givet den status.

I 1968 foreslog Sveriges Riksbank, at den økonomiske videnskab burde inddrages under den paraply af prestige, der omgiver nobelpriserne. Det blev til »Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne,« der er en pris for exceptionelle bidrag til økonomisk videnskab.

I praksis er denne mindepris blevet fuldt ud adopteret af Nobelpris-institutionen med den pomp og pragt, der hvert år følger med uddelingen i Stockholm den 10. december.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Alvin Jensen
    Alvin Jensen
  • Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
    Mikael Velschow-Rasmussen
  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Alvin Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Michael Kongstad Nielsen, Torben K L Jensen, Peter Knap og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

IMF har offentliggjort empiriske undersøgelser der viser at højere beskatning af de højeste indtægter ikke på nogen måde hæmmer investeringslysten og helt faktisk øger væksten når der kommer mere økonomisk lighed. IMF mener og at beskatning af formuer heller ikke er en vækst-killer.
Helt efter Thomas Piketty´s undersøgelser i hans bog : "Kapitalen i det 21. århundrede.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

A propos Piketty : Hele han kæmpemæssige arbejde om formuefordeling de sidste 200 år er nok det nærmeste man kan komme til "økonomisk videnskab" - så det er HAM der burde have fået den omstridte Nobel-pris.

Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Flemming Berger og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Plaschke
Henrik Plaschke

Det er jo svært at tage det alvorligt, når en vis John Hansen på den ene side anbefaler andre at læse Piketty og på den anden side selv nøjes med et kort citat fra Wikipedia.

Pikettys værk Kapitalen i det 21. århundrede er endda tilgængelig på dansk, hvis John Hansen ellers ønsker at deltage i en seriøs diskussion om frie markeder og forskellige former for beskatning.

Selv om man ikke er ”gammelkommunist”, kan man faktisk godt være tilhænger af indkomstskatter – og af formuebeskatning. Piketty har i øvrigt netop offentliggjort en voldsom kritik af den franske regerings planer om at droppe formuebeskatningen:
http://piketty.blog.lemonde.fr/2017/10/10/suppression-of-the-wealth-tax-...

Alvin Jensen, Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Nej, ikke det frie marked, men det regulerede marked.

Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Hans Ditlev Nissen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Plaschke
Henrik Plaschke

John Hansen

Kongstad har ret: det findes (stort set) ingen frie markeder. Virkelighedens markeder er regulerede gennem regler, standarder, beskatning osv. Kun indenfor de rammer, der sættes af sådanne reguleringer, kan vi tale om ”frie” markeder.

Det interessante spørgsmål er således ikke, om markeder skal reguleres, eller om de skal være frie. Det interessante spørgsmål vedrører kriterierne for sådanne reguleringer. Privat rentabilitet, miljømæssig bæredygtighed, økonomisk og social lighed, balanceret regional udvikling osv. er forskellige hensyn, der ikke nødvendigvis er indbyrdes let forenelige. De reguleringer, der indrammer de ”frie” markeder, bestemmer, hvor stor en rolle forskellige hensyn skal spille.

Allerede Adam Smith var helt på det rene med, at ”frie” markeder uden reguleringer ville undergrave konkurrencen, og alle økonomer med viden om den virkelige verden, inklusive Thomas Piketty, ved det naturligvis også.

Prøv nu at ud komme ud over Wikipediacitater og slagsordsniveauet, hvis du ønsker en seriøs diskussion.