Læserbrev

Problemer i svineproduktion kan ikke ties ihjel

2. oktober 2017

Der er mange ord, Danske Svineproducenter ikke vil have, at Dyrenes Beskyttelse bruger i debatten om svineproduktion. Vi må ikke tale om fabrik og specialisering, ikke bruge ordet systematisk og ikke kalde trange svinestier for bure til grise.

Men med produktion af over 30 millioner grise om året kan problemerne ikke ties ihjel, og det ville klæde Danske Svineproducenter at forholde sig til substans og fakta. To meter lange søer fikseres i bokse, der kun er 2,1 meter. Slagtesvin på 100 kilo har 0,65 kvadratmeter pr. dyr. Hver anden so får mavesår. Rodemateriale til de intelligente dyr består af et par træstykker til deling mellem 20 grise.

Pattegrisene tages fra soen uger før mavetarmkanal og immunsystem er modnet, hvilket medfører diarré og antibiotikabehandlinger, der kunne være undgået. 97 procent af grisene får klippet halen selvom rutinemæssig halekupering er forbudt. Dét er de reelle problemer, som Danske Svineproducenter burde få løst til gavn for dyrene og branchen selv.

Birgitte Damm er dyrlæge og projektleder i Dyrenes Beskyttelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Arne Thomsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Toke Andersen, Eva Schwanenflügel, Arne Thomsen, Poul Anker Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

En anden dyrlæge gjorde opmærksom på problemet for mange, mange år siden, da skete der (heller) ingen ting!
Men det er nu på tide at få stoppet "svineriet"