Kronik

Ressourcesvage har svært ved at komme sig, når de bliver ramt af stress

En ny undersøgelse blandt 2.200 universitetsstuderende viser, at stressniveauet er alarmerende højt. Den rammer bredt og uafhængigt af social baggrund, men for ressourcesvage studerende får stress langt de værste konsekvenser
Ens sociale baggrund afgør, hvor gode forudsætninger man har for at komme gennem en stresssygdom.

Ens sociale baggrund afgør, hvor gode forudsætninger man har for at komme gennem en stresssygdom.

Ivan Riordan Boll

26. oktober 2017

De studerende stresser! Faktisk er studerende en af de mest stressede grupper i Danmark.

Det er i udgangspunktet en gammel nyhed. Men da resultaterne af vores seneste undersøgelse af stress blandt studerende forelå, blev vi alligevel alarmerede over, i hvor høj grad det er sandt.

2.200 studerende indgår i undersøgelsen, og mere end 55 procent af dem opfylder kriterierne for at modtage hjælp ved en af Aalborg Kommunes eller Københavns Kommunes stressklinikker.

På et semester uden for eksamensperioden er de studerendes stressniviveau 59 procent højere end hos gennemsnitsdanskeren. Under eksamensperioden ligger de studerendes stressniveau 68 procent højere end landsgennemsnittet.

Når disse tal sammenlignes med danske undersøgelser af unge på gymnasiale uddannelser, tegner der sig et billede af, at stresskurven kun går opad, efterhånden som man når længere og længere i uddannelsessystemet.

Stressproblemerne hos børn og unge må derfor på ingen måde ses som irrelevante eller som noget, der ordner sig, når de unge kommer videre fra gymnasierne. Det holder ikke op, når de turbulente teenageår får ende. Tværtimod stiger stressniveauet markant, og niveauet forbliver alarmerende højt på tværs af alle semestre på bachelor- og kandidatuddannelserne.

Ressourcesvage rammes hårdest

Vi ved fra sundhedsforskningen, at social ulighed har stor betydning for det samlede billede af psykisk sundhed. Men modsat tidligere sundhedsforskning viser vores studie ingen direkte sammenhæng mellem social baggrund og de studerendes stressniveau – studerende bliver stressede uanset social baggrund. Men studerende fra gode sociale kår har til gengæld væsentligt lettere ved at komme sig oven på en stressperiode end studerende fra dårlige sociale kår.

Det kommer måske ikke som nogen overraskelse, at resultaterne viser, hvordan stress kan have en negativ indvirkning på eksamenskarakterer, da stress blandt andet er forbundet med søvnbesvær, koncentrationsproblemer og nedsat produktivitet – for blot at nævne nogle af symptomerne. Men det interessante er imidlertid, hvordan det særligt gør sig gældende for studerende med mindre ressourcestærke baggrunde.

Studerende med mere ressourcestærke baggrunde klarer sig godt på universitetet rent karaktermæssigt – uagtet om de er stressede eller ej. Specielt studerende med højtuddannede mødre og økonomisk stærke fædre ligger øverst på karakterskalaen – stress eller ej.

I modsatte ende, blandt de socialt dårligere stillede studerende, viser analyserne, hvordan stressniveauet i langt højere grad har indflydelse på præstationerne. Studerende fra mindre ressourcestærke hjem, som klarer sig godt på universitetet, er karakteriseret ved at have et væsentligt lavere stressniveau end gennemsnittet.

Med andre ord: Ressourcestærke studerende er bedre til at håndtere stress i den akademiske verden og har måske værktøjer med hjemmefra, som giver dem mulighed for at bruge stressede perioder produktivt. Omvendt kan ressourcesvage studerende i langt højere grad opleve stress som en barriere, der påvirker arbejdsindsatsen og de akademiske resultater. Så selv om stress rammer på tværs af social baggrund, har den vidt forskellige konsekvenser afhængigt af, hvilken social baggrund man har.

Karakterfald øger stress

Uanset social baggrund er der er en generel tendens til, at et fald i karakterniveau ved eksamen giver mere stress i det efterfølgende semester. Men de mindre ressourcestærke studerende rammes særligt hårdt.

Tilsvarende er der kun marginale positive effekter ved at klare sig bedre, end man plejer i forhold til stress eller trivsel. Forbedrer man sit karakterniveau, opnår man en positiv effekt på trivsels- og stressituationen, men den er for intet at regne med den negative effekt, som et fald i karakterniveau giver. Konsekvenserne af et dårligt resultat er med andre ord vanskeligt at rette op på.

Kæmpe økonomisk byrde

Det høje og vedvarende stressniveau kan have alvorlige konsekvenser sundhedsmæssigt, personligt såvel som økonomisk. 17 procent af de studerende i undersøgelsen var i risiko for at få en reel depression eller en regulær stressbelastning, hvilket er langt højere end landsgennemsnittet.

Hvis et menneske tidligt i sin tilværelse har været ramt af stress, er risikoen for, at det sker igen højere end hos ikkestressramte.

Et stressfuldt studieforløb kan dermed både have konsekvenser for, om den studerende gennemfører sit studie i første omgang, men også for den enkeltes efterfølgende virke på arbejdsmarkedet. Stressrelaterede sygemeldinger koster allerede arbejdsmarkedet milliarder af kroner årligt, og vores undersøgelse finder intet tegn på, at den kommende gruppe af arbejdstagere skulle være mindre stressede end den nuværende. Anerkendte organisationer såsom WHO har anslået, at stressrelaterede psykiske lidelser vil blive en af de største sundhedsøkonomiske byrder frem mod 2020.

Vores studie kan på ingen måde stå alene, og vi appellerer på det kraftigste til mere forskning og mere viden om evidensbaserede indsatser på området – i særdeleshed på forebyggelsesområdet. Forebyggelse er og bliver langt mindre omkostningsfuldt end behandling – for staten, for det private og for de berørte personer selv.

Klar på hvad som helst

Samtidig bør vi spørge os selv, om vi bør ændre måden, hvorpå vi forstår udviklingen i danskernes stressniveau. I stedet for overvejende at fokusere på stress som en sygeliggørelse af personer, bør vi også forholde os til, om vi har sygeliggørende tendenser i samfundet, som f.eks. måden vi forstår og internaliserer tidens efterspørgsel på fleksible og omstillingsparate mennesker i konstant bevægelse og udvikling.

Det er vanskeligt at uddanne og dygtiggøre sig til fremtidens arbejdsmarked, når man samtidig bliver mødt med et mantra om, at tingene er i konstant udvikling. Det kræver, at man skal være klar på hvad som helst! Ellers bliver man hægtet af. Og det er meget stressende at uddanne sig til hvad som helst – specielt hvis man ikke har en stærk ressourcemæssig baggrund.

Søren Christian Krogh er forskningsmedarbejder ved Center for Psykisk Sundhedsfremme, Københavns Universitet, og Rolf Lyneborg Lund er ph.d.-stipendiat ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Det omtalte studie bærer titlen »Uddannelse og Ulighed – Et kvantitativt studie af sammenhængene mellem eksamenskarakterer, mental sundhed og social baggrund«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • ingemaje lange
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Skov
  • David Zennaro
Randi Christiansen, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

morten rosendahl larsen

Men hvad er det der stresses over ??? Det ofrer artiklen ikke meget plads på....for mig bekendt er det faglige niveau ikke blevet højere, der er ikke flere afleveringer eller eksaminer end tidligere, tværtimod! Nuvel der er en fremdrifts reform...men i min tid havde vi massiv ungdomsarbejdsløshed...ligesom i massiv! Og alligevel tog vi tingene mere afslappet, end tilfældet er i dag...
Jeg kan ikke løsrive mig for tanken om at disse nye generationers egen fiksering på det perfekte liv, er det som sresser dem....for hvem kan leve op til at skulle have det perfekte studiejob, den perfekte vennekreds, det perfekte forhold til familie, den perfekte kæreste, det perfekte studieliv med høje karakterer.....hele tiden og altid. Nej vel.....det kører op og ned og sådan er livet heldigvis. Men alle de elektroniske platforme, hvor man i dag "skal" udstille sit perfekte liv, tror jeg har en stor del af skylden, samt en forældregeneration der eklatant har fejlet med misforstået godhed og curl...man er vokset op i den tro at man var perfekt og helt unik og hele verden lå åben for en.....det gør den bare ikke for 99,9 % af os, det vidste vi godt.....Og det finder i også ud af, så slap dog lidt af !!

Randi Christiansen

Jo morten, men de sociale sikringer, bistandshjælp og dagpenge, er massivt forringede samtidig med, at sabbat - og fjumreår koster mere, hvis de overhovedet er mulige. Det er da også klart, at intellektuel og økonomisk opbakning fra et bagland betyder virkelig meget.

Hvis jeg skal illustere med et lille eksempel fra mit eget liv, så havde jeg ikke nerver til at gennemføre tre år i gymnasiet hjemmeboende i en toværelses hos mor og far inklusiv lillebror. Der var dog inderdørs toilet. Så 3 mdr inde i 2 g afleverede jeg mine bøger på rektors kontor - selvom min søde fransklærerinde omsorgsfuldt inden ferien havde udtrykt ønsket om at se mig igen i det nye skoleår, 'for udtalen er der jo ikke noget i vejen med randi'.

Hvornår var det, du var universitetsstuderende, Morten? I 1980erne? Dengang kunne man være indskrevet så længe, man måtte have behov for, dvs. tage eksaminerne i det tempo, der passede én, man kunne få SU så længe, man studerede, og niveauet var naturligvis markant lavere, idét der siden hen er kommet så megen ny forskning til, som de studerende er nødt til at erhverve sig viden om. Et meget godt eksempel på det stigende arbejdspres blandt studerende, har jeg faktisk fra gymnasiet: min søster er tre år ældre end mig, men havde i faget matematik 6 lektioner om ugen og skulle slet ikke lære noget om vektorer, hvor min generation havde 5 timers undervisning om ugen og brugte det sidste halve år på vektorer. I folkeskolen gælder det samme, i al fald iflg. min søster. Og som sagt også på universitetet. Dengang i 80erne havde man således langt bedre studieforhold, tidsmæssigt. I dag har de studerende konstant trusler hængende over hovedet, fx ryger deres SU, hvis de bliver mere end 6 måneder forsinket ift. normeret tid, og overskrider de den normerede til på bacheloren med mere end et år, bliver de smidt ud. Statistikker viser også, at humanistiske studerende på KU omkring 1980-85 var ca. 9 år om deres uddannelse (normeret 5 år) i snit. Så jo, kravene er i dag usammenligneligt meget større end de var i 1980erne. Og i øvrigt også til underviserne - de fleste af dem virker stressede, trætte, tvære og udbrændte. Faktisk har jeg ondt af lærerne.