Læserbrev

De rød-grønne kan ikke stole på Frank Jensen

Debat
3. oktober 2017

Skal der bygges 2.000 boliger på Strandengen på Amager Fælled, eller skal der ikke? For ikke så længe siden stod overborgmester Frank Jensen på Socialdemokratiets kongres og gjorde grin med de grønne romantikere, der foretrak bevaringsværdig botanik frem for boliger. I dag har Frank Jensen skiftet holdning, og nu skal der ikke bygges på Strandengen.

Det er ikke, fordi overborgmesteren har skiftet mening. Det er kun fordi, det er lykkedes aktivisterne at skabe så meget demokratisk debat om problemet, at også de borgerlige partier i borgerrepræsentationen har skiftet mening og ikke går ind for byggeriet. Så stod Frank Jensen alene og havde ikke længere et miljøfjendtligt flertal bag sig. Og meningsmålingerne viser, at Socialdemokratiet står til et historisk ringe valg ved kommunevalget i november.

Hvad gør man så? Man skifter holdning og proklamerer, at nu går man ikke længere ind for, at der skal bygges på Strandengen. Det hedder opportunisme og har kun til formål, at han kan blive genvalgt til november. Og til spørgsmålet om, hvorfor han har skiftet standpunkt, er svaret, at der ikke længere er flertal i borgerrepræsentationen for byggeriet. Altså har Frank Jensen ikke ændret standpunkt, og havde der stadig været flertal, ville han selvfølgelig have gennemført byggeriet.

Er det så muligt for de rød-grønne at stole på Frank Jensen? Skulle det lykkes ham at få et flertal efter valget, er der så nogen, der er i tvivl om, at han vil gennemføre byggeriet? Nej, man kan hverken stole på Frank Jensen eller på socialdemokraterne i borgerrepræsentationen. Derfor er det vigtigt, at de rød-grønne får flertallet ved kommunevalget i november.

Men pas på. Socialdemokratiet vil love de enkelte medlemmer af den rød-grønne gruppe guld og grønne strandenge, hvis de vil pege på Frank Jensen som overborgmester. Derfor burde de rød-grønne gå sammen om at kæmpe for et rødt-grønt flertal og aftale fordelingen af borgmesterposter inden valget, så de ikke på valgnatten bliver taget på sengen og forspilder en historisk chance. Det ville klæde København at blive Europas første rød-grønne hovedstad!

Villo Sigurdsson er forhenværende borgmester i København.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Villo, er den lidt under lavmål?
Jeg er ræverød, som du selv var engang - men jeg synes faktisk ikke, at Frank Jensen er nogen dårlig Overborgmester. Faktisk den bedste Overborgmester i mine 35 år i byen.
Du behøver da ikke beklikke hans troværdighed, fordi han nødvendigvis må erkende, at et flertal smuldrede.

Et klart rødt-grønt flertal i Borgerrepræsentationen vil da være dejligt, men vi behøver ikke besudle Frank Jensen, mener jeg.
Kommunalpolitik har alle dage været præget af rævekager, og beskidte aftaler.

Mit liv er stadig for kort til kommunalpolitik og klubfodbold, men alligevel - bevar den gode tone.

Eva Schwanenflügel

Jeg tror desværre, Villo Sigurdson har helt ret. Socialdemokraterne har slet ikke lagt bebyggelsen af strandengen i mølposen hvor det hører hjemme. De venter bare til valget er overstået, med Frank Jensen som overborgmester, så skal I se løjer..
Læs i øvrigt Per Clausens indlæg (ej ham fra Enhedslisten, men en mørkelygtebærende socialdemokrat), hvor han anklager venstrefløjen for at være naturromantikere. Mon ikke han er sendt i byen af Frank Jensen?

Man kan ikke stole på socialdemokraterne. Fede pampere som socialdemokraterne er, uden undtagelse, kan de stadig kastes længere end de kan stoles på.
Det er dog ikke nyt - slet ikke. Men det er endelig ved at gå op for befolkningen at inkompetente korrupte magtbegærlige vendekåber er den mest rammende karakteristik af partiet og dets medlemmer.
Det sørgelige er blot, at denne erkendelse skubber vælgerne i hænderne på partier som DF, V og La, der, hvor utroligt det end kan lyde, har endnu lavere moral og forstand end socialdemokraterne.

Johnny Winther Ronnenberg

'Vi er nu nogle frafaldne social demokrater der har vend os mod Ø og det bliver vi til velfærdsstaten er blevet genoprettet ;-)

Levebrøds politikere kan vi godt undvære, men ikke visionerne om et sammenhængende samfund ;-)

Fam. Tejsner, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar