Kronik

Socialrådgiverne på Lærkevej er fumlende skrivebordssoldater

Engang var en socialrådgiver socialfagligt udannet og havde bevillings- og beslutningskompetence. I dag er de lægesekretærer, filmstuderende, psykoterapeuter eller håndværkere. Når man sætter folk uden nødvendig faglighed til at håndtere 225 ’tunge’ sager, går det helt galt
Jobcenteret på Lærkevej i København har været genstand for hård kritik. I juli havde foreningen Jobcenterets Ofre (FJO) kaldt til demonstration foran jobcenteret, hvor bl.a. Anna Mee Allerslev, borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, forsøgte at berolige borgerne.

Jobcenteret på Lærkevej i København har været genstand for hård kritik. I juli havde foreningen Jobcenterets Ofre (FJO) kaldt til demonstration foran jobcenteret, hvor bl.a. Anna Mee Allerslev, borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, forsøgte at berolige borgerne.

Sille Veilmark

5. oktober 2017

Jeg har som bisiddende socialrådgiver været igennem hundrede sager på jobcenteret på Lærkevej – både som offentlig ansat og som privat socialrådgiver igennem de seneste to år.

Jeg kan bevidne, at de arbejdsvilkår, som sagsbehandlerne fra centret beskriver, stemmer godt overens med virkeligheden. (»Ingen kan hjælpe en udsat ledig til en bedre fremtid på 25 minutter«, den 18. september). De har et væld af sager og for lidt tid til at tale om de vigtige ting i borgernes liv.

Alt, de kan nå, er at registrere. Spørgsmålet er, hvorfor de finder sig i at have så mange sager. I Slagelse står sagsbehandlerne i jobcentret frem og fortæller, at »de drukner« – de er gået fra de anbefalede 50 til 100 sager, på Lærkevej har de 225 sager. Det er helt uhørt at påtage sig.

Sagsbehandlere på Lærkevej har ingen bevillingskompetence, udover at anvise borgere til forløb ved anden aktør. Derudover skal de koordinere indsatsen, dvs. sørge for, at borgerens sag dokumenteres til bunds, så den kan blive forelagt rehabiliteringsteamet, der indstiller borgeren til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Hvis sagsbehandleren ikke får koordineret indsatsen, risikerer borgeren at sejle rundt i systemet i årevis.

At belyse og koordinere en sag kræver en særlig indsats, for loven kræver ekstremt omfattende dokumentation: udtalelser fra steder, hvor borgeren har været i behandling, statusattester fra egen læge, speciallægeerklæringer, progressionsrapporter, funktionsevnebeskrivelser, arbejdsevnevurderinger. Dertil arbejdsprøvning/praktik i minimum tre måneder, og afslutningsvist skal borgeren forbi regionens læge.

Når alle dokumentationskrav er opfyldt, er sagen belyst, og først derefter kan der træffes afgørelse om, hvad rehabiliteringsteamet indstiller til. Det er et systematisk dokumentationsarbejde, hvor man skal have borgerne til at medvirke, og håndtere når de bliver vrede og frustrerede, fordi de ikke forstår, hvorfor de skal igennem møllen igen-igen.

Det største problem er ikke, at sagsbehandlerne ikke har tid til at tale med borgerne. Det største problem er, at sagsbehandlerne ikke formår at følge sagerne til dørs, så borgerne kan overgå til rette ydelse. Mennesker bliver kastet rundt i systemet og fastholdes på kontanthjælp i årevis.

En krammer i glasburet

Mange bliver mere syge af at være på kontanthjælp, og det tror pokker, når man ser, hvad de udsættes for undervejs.

På Lærkevej er der ikke et fast kontor, hvor borgeren møder ind. Før i tiden havde hver sagsbehandler et kontor, hvor der f.eks. hang et billede på væggen, var en blomst og en opslagstavle. I dag bliver borgeren kaldt ind i et lille tomt og upersonligt kontor, hvor sagsbehandleren har medbragt en bærbar.

Kontoret er på størrelse med et lille toilet med plads til et lille bord og to stole – rundt om er der glasruder – og for at komme igennem til kontoret, skal man ofte igennem et andet kontor, hvor der er en samtale i gang med en anden borger. Så sidder man der, to meter fra den anden samtale, med en uafskærmet glasvæg imellem sig og kan høre og se alt.

Sidst jeg var på Lærkevej med en borger, måtte vi afbryde en samtale for at nå vores tildelte glasbur. Det var åbenlyst, at det menneske, der sad der, var ved at bryde i gråd. Min borger gik ind og gav hende et kram. Der stod de så og krammede for at kunne holde det ud.

Hvide løgne

Borgerne møder generelt sagbehandlere, der ikke husker deres sag. De har ikke læst den. Der er ikke fulgt op på det, der skulle indhentes, og forløb, der kan få borgeren igennem arbejdsprøvning, er ikke booket.

Der bruges hvide løgne og lange bortforklaringer om akter, der på forunderlig vis er blevet væk: mails der må være røget i spamfiltre, telefonopkald, der er blevet foretaget forgæves flere gange – desværre var der optaget osv. Når man får aktindsigt, kan man se, at der intet er noteret eller gjort i sagen.

Man må ikke få sagsbehandlernes telefonnumre eller mailadresser, så man kan ikke kontakte dem. Det er en politik, der er på Lærkevej. Der er sparet så meget, at man bruger ’telefoniske samtaler’, hvor borgerne har ’mødepligt’ – hvis de ikke tager telefonen på en given dato, på et givent tidspunkt og er parate præcis dér, så bliver de sanktioneret og mister deres ydelse.

Jeg ved ikke, om denne praksis er lovlig, men der er åbenbart ingen grænser for juristernes tolkning af loven i Københavns Kommune.

Når en borgers sag endelig skal behandles på rehabiliteringsmødet, udspørges borgeren om alt fra de mest private til de mere formelle forhold i borgerens liv. Jeg har oplevet en mødeleder, der havde googlet en borger inden mødet og konfronterede ham med meget private ting, som var fundet på nettet.

Jeg har set en borger blive hånet for sit sprog – han var en ældre mand, der hele sit liv havde levet som gadebarn og misbruger. Teamet mente, at han var streetwise og dermed godt kunne overleve uden en førtidspension. De så fuldstændig bort fra lægefaglige udtalelser om hjerteoperationer, PTSD, livslagt misbrug, ordblindhed og manglende skolegang.

Jeg har oplevet en borger med dokumenteret hjerneskade, stamme sig igennem et rehabiliteringsmøde, fordi hun ikke kunne forstå spørgsmålene rent kognitivt. Mødet havde karakter af et forhør, og man fik mistanke om, at det skulle bevise, at hun ikke var så syg, som hun påstod.

Bekymrende fumleri

Jeg har sager, hvor der på blot ét år har været seks sagsbehandlere. Den ene mere rundforvirret end den anden. Mange sagsbehandlere er ikke uddannet inden for det socialfaglige område, og kender derfor ikke de mest elementære paragraffer, der skal til for at rådgive.

Flere taler så gebrokkent dansk, at det er svært at forstå. Borgerne bliver forlegne og tør ikke kritisere en myndighedsperson ved at indrømme, at de ikke forstår dem rent sprogligt.

Jeg har også siddet i samtaler, hvor en sagsbehandler ikke kendte forskel på psykiatri, hospital og privatpraktiserende læge. Hvor vedkommende fumlede rundt i begreberne. Borgeren blev ekstrem utryg, da journalnotaterne også bar præg af, at sagsbehandleren ikke kunne sproget.

De manglende faglige kompetencer får dem til at fremstå som skrivebordssoldater, der kun er sat til at ekspedere de syge og udsatte væk fra systemet, ved at give dem så dårlig en behandling som overhovedet muligt. Nogle af de borgere, der rent faktisk forlader systemet, ender ofte i kriminalitet eller uden forsørgelse. De figurerer ikke i statistikkerne, men tilhører mørketallet.

Når man spørger fagspecifikt, kan sagsbehandlerne ikke svare, men skal først gå til en faglig koordinator. Den faglige koordinator har den egentlige bemyndigelse til at træffe beslutninger. De ved noget om det juridiske område, men borgeren møder dem aldrig. Man kan ikke få oplyst deres navne. De er ansigtsløse beslutningstagere i borgerens sag.

Før kommunalreformen i 2007 blev man mødt af en uddannet socialrådgiver, der havde bevilling- og beslutningskompetence. Sådan er det ikke længere.

I dag er det alt fra lægesekretærer, filmstuderende, psykoterapeuter, akademikere eller faguddannede inden for service og håndværk, der er de nye socialrådgivere. Når man sætter skrivebordssoldater uden socialfaglig baggrund til at håndtere 225 ’tunge’ sager, kan det kun gå galt. Og derfor går det galt.

Puk Sabber er socialrådgiver

Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Mortensen
  • Jakob Trägårdh
  • Slettet Bruger
  • Philip B. Johnsen
  • Mads Berg
  • David Adam
  • Dorte Sørensen
  • Vivi Rindom
  • Jakob Silberbrandt
  • Anne Schøtt
  • Morten Balling
  • Anne Eriksen
  • Flemming Berger
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • ingemaje lange
  • Katrine Damm
  • Torben K L Jensen
  • Randi Overgård
  • Hans Aagaard
  • David Zennaro
  • Ebbe Overbye
  • Søren Roepstorff
  • Søren Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Svendsen
  • lars søgaard-jensen
  • odd bjertnes
  • Eva Schwanenflügel
Ivan Mortensen, Jakob Trägårdh, Slettet Bruger, Philip B. Johnsen, Mads Berg, David Adam, Dorte Sørensen, Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, Anne Schøtt, Morten Balling, Anne Eriksen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, ingemaje lange, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Randi Overgård, Hans Aagaard, David Zennaro, Ebbe Overbye, Søren Roepstorff, Søren Andersen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Carsten Svendsen, lars søgaard-jensen, odd bjertnes og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Søren Ferling
Jeg er 99% sikker på, at du ironiserer med hensyn til sagsbehandler-sensitivitet.
(det er sgu ikke deres livsvilkår, som konstant er under trussel)

Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Søren Ferlings råd er udmærket, man må endelig ikke provokere dem, for det er dem, der har magten. Det var derfor jeg skrev "tilpasset til situationen". Sagsbehandlere har generelt lige så meget humoristisk sans som en politimand i uniform.

Jeg har tænkt mig at lægge mig fladt ned og erklære mig stupid og så bede dem hjælpe mig, for det har de pligt til, hvis jeg ikke kan finde ud af det. Måske ligger bevisbyrden hos mig, men det ændrer ikke på, at hvis jeg ikke kan finde ud af deres regler, skal de hjælpe mig med at finde ud af dem. Og givet, at jeg troede, at jeg opfyldte alle de krav, der stilles, er det jo mig, der ikke kan finde ud af det, og derfor dem, der skal hjælpe mig. Det står o Loven!!!

Forvaltningslovens § 7. "En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde."

"Fornødent omfang" står der, og da jeg åbenbart er dum som en dør, må de sgu lægge sig i selen og vise mig hvordan man gør, på en måde så jeg forstår det. Om det så skal tage hele dagen - officielt har jeg jo ikke andet at lave.

Susanne Kaspersen, Jakob Trägårdh, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Niels kan du kopiere afgørelsen ind her så vi kan rådgive dig bedre?

Jeg er i pissed old man mode lige nu, så skide være med at den mindst ringe får en blodprop af de grimme ;-)

Søren Ferling, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Intet nyt, jeg er lige vågnet, uansvarlig som jeg er. Mañana!

Johnny Ronnenberg, jeg ville gerne kopiere afgørelsen, men der er tale om tre tætskrevne sider i moderne kancellisprog. Her er selve afgørelsen:

"Afslag - Du har ikke ret til økonomisk hjælp.

Du har ikke ret til økonomisk hjælp. Ud fra de oplysninger vi har, vurderer vi, at du ikke har været udsat for ændringer i dine forhold, samt at du ikke medvirker i din sag. (Lov om aktiv socialpolitik §11, Retssikkerhedsloven §11b)".

Hvorefter følger en gennemgang af sagen hvor de skriver, hvilke oplysninger de hævder, at de ikke har modtaget, på trods af, at jeg har sendt dem alle de oplysninger, som jeg havde adgang til.

Selvfølgelig har jeg ikke sendt min ægtefælles lønsedler, da jeg ikke er gift, ligesom jeg ikke har sendt 13 år gamle lønsedler, som jeg ikke har, og som min daværende arbejdsgiver heller ikke har liggende længere. Ligesom jeg ikke har indsendt dokumentation for ophold i udlandet, da jeg ikke har været i udlandet i 13 år.

Jeg har indsendt:

1. Kontooversigt over bevægelserne på min bankkonto i de seneste tre måneder
2. Dokumentation for Kapitalpension/pensionsopsparing
3. Dokumentation for betalte boligudgifter.

Jeg har ikke indsendt:

1. Opholdstilladelse (da jeg er dansk statsborger)
2. Fyresedler (da det er 13 år siden, jeg sidst blev fyret - disse fyresedler afleverede jeg for 13 år siden, så de burde ligge i min sag).
2a-b. Dokumentation for afbrudt uddannelse/SU-oversigt, samt for ophørt understøttelse fra A-kasse. (SU og A-kasse er det mere end 13 år siden, jeg har haft et forhold til).
3. Dokumentation for ophold i udlandet de seneste 7 år (jeg har ikke har været i udlandet).
4. Lønsedler fra de sidste tre måneder (jeg er arbejdsløs og har derfor ingen lønsedler at indsende)
5. Ægtefælles lønsedler (jeg er ikke gift, ikke engang samlevende).
6. Ægtefælles kontooversigt (igen, jeg er ugift)
7. Ægtefælles engagementsoversigt (jeg ved ikke engang hvad en engagementsoversigt er, til forskel fra en kontooversigt).
8. Dokumentation for spærret børneopsparing (jeg kan ikke indsende dokumentation for noget, jeg ikke har).
9. Dokumentation for anden formue (lol)

I en retssal er jeg sikker på, at jeg ville have en god sag. Men som kontanthjælpsmodtager er jeg retsløs - hvis ikke det lykkes mig at overbevise kommunen, skal sagen i ankestyrelsen, hvor det -sidst jeg tjekkede - tager et års tid at få en afgørelse. Først da kan jeg gå i Byretten. Hvis ikke jeg som hjemløs er død af sult og kulde i mellemtiden, da ingen af disse klageinstanser har opsættende virkning.

Susanne Kaspersen, Søren Ferling, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

PS: Nu har jeg så afsløret min plan, som er at gennemgå hvert enkelt punkt sammen med en sagsbehandler og få vedkommende til at hjælpe mig med skridt for skridt.

Jeg glæder mig til at se, hvordan de vil dokumentere min ægtefælles lønindtægter, når jeg ikke har en ægtefælle. Og så er jeg oprigtigt nysgerrig efter at få at vide hvad en "engagementsoversigt" er for en ting.

Jeg befinder mig i et sort hul i disse dage, så jeg tabte modet i morges, da telefonen vækkede mig. Men alternativet til blot at have ondt af mig selv er sgu for uhyggeligt, så jeg må hellere få fingrene ud. I morgen!

:-)

Jakob Trägårdh, Søren Ferling, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det lyder som den standard smøre man får, når man søger kontanthjælp eller enkeltydelser. Ja det meste af det kan man ikke levere for det findes ikke. så forlang af dem punkt for punkt, hvorfor de mener at du skal kunne dokumentere noget ikke eksisterende og lige så vigtigt forlang at få det på skrift på stedet og et referat af mødet inden du går der fra.

Det vil de selvfølgelig nægte, men det er dem der rejser en påstand, så du har krav på at kende deres retsgrundlag for denne og de har pligt til at levere det og det har du brug for.

Med det du nu har i hånden så henvender du dig til retshjælpen, de er rimelig gode til at håndtere den slags sager og kan sikre dig fri proces og det endda ret hurtigt. Det plejer at hjælpe for kommunerne vil ikke ret gerne i retten. Så fortæl endelig kommunen, at du har tænkt dig at gøre det, så at det derfor er vigtigt at oplysninger er korrekte og fyldestgørende ;-)

Hvis de ikke mener du samarbejder, så skal de også dokumentere det manglende samarbejde på skrift. Det bliver et meget langt møde, så tag en kande kaffe med ;-)

Jakob Trägårdh, Søren Ferling, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Heidi Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg føler med dig Niels og forstå godt du bliver vred, det kan ikke engang betale sig økonomisk, at modarbejde dig, du ikke har gjort andet end det du skulle, det skammer jeg mig over som borger i Danmark, det er en uretfærdigt og nedværdigende behandling af dig.

Jeg ønsker ikke at puste til din vrede, men jeg ville ønske, at det blev politisk taget op, hvad der ligger bagved denne behandling af dig og mange andre, du risikere som flere andre på denne tråd, jeg selv som mindreårig, at du havne på gaden.

Spørgsmålet er hvorfor?

Neoliberalismen og kapitalakkumulation.
"Budgetter og revision disciplinerer os til at være ansvarlige dvs.: holde os inden for rammerne, til at være rentable, til at skabe overskud til kapital akkumulation.

Dem der falder igennem dette system af individuel risk mangement konsumtion dvs. de fattige arbejdsløse, afvigere eller kriminelle er selv uden om det. De har handlet uansvarligt.

De marginaliseres, ekskluderes og neutraliseres. At de er havnet i den situation er ikke markedets fejl ikke det politiske systems fejl, men deres egen fejl. Og den skal den centrale statsmagt nok tage sig af.

Den «frihed» som neoliberalismen prædiker er ikke nogen naturlig egenskab indbygget i os, som blot venter på at blive frigjort fra velfærdsstatens spændetrøje og «afhængighedskultur» for at blomstre og sikre individet maksimal velvære. Den neoliberale frihed er individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, via reklamens magt. Det er frihed inden for ganske bestemte rammer, nemlig kapitalakkumulation."

Link: http://www.leksikon.org/art.php?n=1843

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Johnsen, du siger : "Den «frihed» som neoliberalismen prædiker er ikke nogen naturlig egenskab indbygget i os, som blot venter på at blive frigjort fra velfærdsstatens spændetrøje og «afhængighedskultur» for at blomstre og sikre individet maksimal velvære."

Det beskriver den ene side af liberalismen, som jeg ser det, når jeg peger på Basisindkomsten, som løsningen på mange fejlfunktioner i samfundet. Men i denne forbindelse er den ekstra betydningsfuld.
Tænk, hvilken personlig frihed for borgerne, der individuelt selv kan vælge, og for de mange tusinde papirnussende slavepiskere, der kan skifte til fornuftigt arbejde.

Når du så fortsætter med den evige rygmarvsreaktion overfor kapitalismen, ødelægger du den gode tanke, der er en del af liberalismen. Den tanke har hovedparten af politikerne generelt glemt. De har besvær med at komme ud af flere årtiers velfærdstankegang, hvor staten kræver ind og deler ud. De lefler for vælgerne med "velfærd", som vi selv skal betale i skat.
Det kaldes formynderstaten.
Basisindkomst er ikke rød eller blå politik. Den er tværpolitisk. Den er blevet symbolet på frihed for alle de borgere, for hvem samfundet ikke kan sørge for indfrielse af Grundlovens § 75.
Vi hænger fast i fortidens sump af vanetænkning.

Niels Duus Nielsen

Antiklimaks!

Da mit nummer kom ud i Ydelsescentret, kom jeg til ikke til at tale med en sagsbehandler, som jeg kunne stille dumme spørgsmål, derimod med en ufaglært rådhusbetjent i uniform, som intet vidste om sagbehandling, men som derimod var meget behjælpelig med at fremskaffe den fornødne dokumentation.

Han vidste heller ikke hvad "ægtefælles engagementsoversigt" er, men da jeg ikke er gift, mente han ikke, at det var relevant. I det hele taget var han en flink fyr, som forstod at balancere på grænsen mellem loyalitet overfor kommunen og hjælpsomhed over for borgeren, og da det var tydeligt, at han - uden at sige det ligeud - syntes, at dokumentationskravene var helt ude af proportion, nænnede jeg ikke at drille ham så meget.

Min søn, der var bisidder - og som også havde noget biznes, der skulle ordnes, hvor jeg så fungerede som bisidder - talte heller ikke med en sagsbehandler, men blev hjulpet af den tilstedeværende IT-tekniker, som åbent bekendtgjorde, at han syntes regeringens politik var åndssvag.

Så bortset fra det absurde i, at man sætter rådhusbetjente og IT-teknikere til at udføre sagsbehandlernes arbejde, gik det over al forventning.

Alt i alt var det en god oplevelse. Nu venter jeg så bare på, om det virker.

Jakob Trägårdh, Søren Ferling, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Rådhusbetjente og it-folk.. ?? Hvorfor var der ingen af de rigtige skran.. ehmn.. beskæftigelsesagenter tilstede?
Det bliver sgu da mere og mere absurd.

Søren Ferling, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Skranke-news for viderekomne.. Det lyder som en Monty Python-sketch med topspin :-/
Men glad for at høre du fik hjælp, Niels. Forhåbentlig den endda viser sig at være bedre, end hvis du havde fået fat i en sagsbehandler?

Søren Ferling

@ Lise Lotte Rahbek

"Jeg er 99% sikker på, at du ironiserer med hensyn til sagsbehandler-sensitivitet.
(det er sgu ikke deres livsvilkår, som konstant er under trussel)"

Nej, jeg er ikke ironisk - 'hænderne sider løst' i overført betydning. Jeg er i en anden kommune blevet gjort hjemløs som straf for at bede Amtet om råd.

De er ikke de mest udsatte, men i en af de næste rækker. Jeg var engang på kursus med en tidligere sagsbehandler fra Ørnevej (samme bygning og funktion som Musvågevej og Lærkevej) og han fortalte at når de lukkede fredag kl. 14 gik der ikke mere en et kvarter før de fleste sad i fredagsbaren i kælderen og at mange først kom derfra hen ad lørdag middag - altså at de er helt maste.
En ting, vi mennesker har svært ved at få ind, er at man udmærket kan være offer og bøddel samtidig.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

Sider