Læsetid 2 min.

Tag deleøkonomien tilbage

Efterårsferien bringer turister til de danske storbyer, og mange af dem bor i private hjem via Airbnb. Men hvorfor laver København og de andre byer ikke bare deres egen boligdelingstjeneste?
I stedet for rent kommercielle tjenester som Airbnb kunne byerne sammen med deres borgere selv udvikle og kontrollere deres egne versioner af udlejningstjenesten, skriver Pil Christensen.

I stedet for rent kommercielle tjenester som Airbnb kunne byerne sammen med deres borgere selv udvikle og kontrollere deres egne versioner af udlejningstjenesten, skriver Pil Christensen.

Lars Krabbe

18. oktober 2017

Airbnb’s indtog i de fleste storbyer verden over giver en række problemer. Først og fremmest presser det de i forvejen skyhøje boligpriser i vejret. Mennesker med lav- og middelindkomster presses ud af byerne. Selskabet betalte i 2015 den imponerende sum af 108.265 kr. i skat, det vil sige ikke meget mere end en gennemsnitlig dansker. Vi får, ligesom alle andre storbyindbyggere, derfor ikke en kompensation den vej igennem.

I regeringens just fremlagte deleøkonomiske udspil vil man give et højere fradrag til udlejerne i håb om, at de så vil indberette deres udlejningsfortjenester. Men man forsøger ikke at regulere selve Airbnb eller inddrive et mere rimeligt antal skattekroner fra selskabet.

Turister kommer der muligvis flere af på grund af de billige overnatningsmuligheder, og det er godt for forretningslivet. Men turister slider også på byerne, og i flere europæiske hovedstader har indbyggerne vendt sig mod horden af turister, der invaderer deres byer.

I denne uge kom regeringen med en ny strategi for deleøkonomiske platforme som Airbnb. Men hvad skal man egentlig mene om Airbnb? Her er argumenterne for og imod
Læs også

En undersøgelse foretaget af Københavns Kommune viser, at byen ikke lider på samme måde som en storby som Berlin på grund af mere regulering af boligmarkedet. Men med regeringens nye udspil, der giver friere og bedre rammer for udlejning, kan netop dette ændre sig.

Ingen deling

Airbnb er ikke det eneste eksempel på såkaldte deleøkonomiske tjenester, der er blevet bragende økonomiske succeser, selvom de stort set ikke indeholder nogen deleaspekter. Fælles for mange af de nye store spillere i deleøkonomien er, at nok giver de forbrugere mulighed for at få billigere tjenester og ting. Men når disse forbrugere er lønmodtagere eller byboere, er historien en helt anden. Vi så det i form af løntrykkeri og unfair konkurrence med taxatjenesten Uber.

I denne udgave af Radio Information skal vi se nærmere på swahilitolkes kompetencer – de skal kunne sige goddag, godmorgen og bestille to kolde øl – that's it. Og så har radioens Onkel Anekdote en række litteraturhistoriske anmelderskandaler med til os. Det og meget andet i ugens Radio Information
Læs også

Derfor er de deleøkonomiske tjenester også blevet mere og mere udskældte. Alligevel vil jeg hævde, at vi stadig kan bruge deleøkonomien til rigtig meget. For hvis vi skal lykkes med at omstille til en bæredygtig økonomi, hvor alle ressourcer udnyttes optimalt, er det en god idé at bruge eksempelvis de tomme lejligheder.

Ejerskab eller egentlig deling af de nye teknologier er kodeordet, hvis det skal lykkedes at dæmme op for de problemer, tjenester som Airbnb har skabt.

En kommunal Bybnb

I stedet for rent kommercielle tjenester som Airbnb kunne byerne sammen med deres borgere selv udvikle og kontrollere deres egne versioner af udlejningstjenesten. Borgerne skal stadig kunne tjene penge på at udleje deres lejlighed. Men i stedet for at Airbnb snupper gevinsten stort set uden at betale skat, kunne kommunerne selv få den.

Ideen er ikke min egen, men udviklet af en amerikansk forsker, som kalder sin tjeneste for Munibnb. Pointen er, at den værdi, som rejsende bringer ind i byen, bør komme hele byen og alle dens borgere til gode. Det er kun rimeligt, da det jo er byens goder, som er det attraktive for de rejsende.

Kommunens del af overskuddet fra tjenesten kan eksempelvis bruges målrettet på en social boligpolitik. Eller byerne kan vælge en model, hvor overskuddet går i en pulje, som fordeles lige til alle borgere som en form for borgerløn. Svarende til, hvordan alle borgere i Alaska får en del af overskuddet fra udnyttelsen af naturressourcerne.

Lad os komme i gang med at dele på den gode måde!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

Smukt og naivt ud over alle grænser... Det vil koste kommunen mange millioner at stable sådan en tjeneste på benene, og derefter vil der på en heldig søndag komme tre brugere forbi på siden!!!

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Vås og sludder, Thomas Andersen, jeg er ikke airbnb-bruger, men går altid ind på de kommunale sider, når jeg skal et sted hen for at se, hvad mulighederne for indkvartering er. Det er jeg næppe alene om.

Trond Meiring, Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen
Michael Pedersen

Vås, Steffen Gliese, de kommunale sider er gode, der hvor de har et naturligt monopol, men har intet at gøre som alternativ til AirBnB.

Tror du, at AirBnB bare er opstået sådan af sig selv? Mon ikke det har være længe undervej, og at der har været et udskilningsløb blandt andre med den samme eller lignende ide.

Brugerbillede for Jørgen M. Mollerup
Jørgen M. Mollerup

Deleøkonomi er et nyt ord for sort indkomst.

Mette Poulsen, Egon Stich, Henriette Bøhne, Eva Schwanenflügel og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen
Michael Pedersen

Deleøkonomi er hvor miljøhippier og jydsk snusfornuft mødes.

Det er fx hvor to naboer køber en plæneklipper i fællesskab.

Brugerbillede for Henrik Wagner

Deleøkonomi lyder meget fornuftigt, og tager man de gennemsnitlige nettoydelser på udbudte 2 værelses ejerlejligheder i København og ditto gennemsnitlige lønninger for butiksansatte iflg. jobindex, så har den prototype, medmindre de har skullet låne til udbetaling eller andet, lidt optimistisk betragtet vel omkring 5.000 tilbage månedligt, når alene huslejen er betalt. Hvis det er et niveauet for ret mange, så får det deleøkonomiske element hurtigt karakter af at være et nødvendigt onde a la extrajob for at få det til at løbe rundt.

Brugerbillede for Christoffer Kaspersen
Christoffer Kaspersen

Deleøkonomien er kommet for at blive. Vi er et land bygget op på tillid, og af samme årsag har vi et velfærdssamfund. Jeg synes helt sikkert det offentlige bør fokusere på deleøkonomien, hvor det giver mening. Hiv et par innovative værksættere ind for at rådigive det offentlige. Det kunne være folkene bag www.skype.dk, www.hentpriser.dk, www.gomore.dk eller noget helt fjerde.

Det offentlige er drevet for ineffektivt, og det kvæler tiliden til velfærdssystemet.