Læsetid 5 min.

Jeg vil tale med alle – også dem, der er uenige med mig

Da bogmessen i Göteborg blev afholdt for nylig, havde det højreekstremistiske tidsskrift Nya Tider en stand – det fik adskillige forfattere til at boykotte begivenheden. Men den indiske forfatter Arundhati Roy valgte at komme. Hun fortæller her hvorfor
I lyset af situationen i mit hjemland (Indien, red.) ville det virke som en noget proportionsløs beslutning, hvis jeg havde fortrudt mit tilsagn om at medvirke på Göteborgs bogmesse og i stedet havde sluttet mig til boykotten, skriver kronikøren.

I lyset af situationen i mit hjemland (Indien, red.) ville det virke som en noget proportionsløs beslutning, hvis jeg havde fortrudt mit tilsagn om at medvirke på Göteborgs bogmesse og i stedet havde sluttet mig til boykotten, skriver kronikøren.

Quique Garcia
7. oktober 2017

Jeg forstår godt, hvorfor mange forfattere besluttede sig for at boykotte Göteborgs bogmesse 2017. Det siger sig selv, at også jeg deler bestyrtelsen over arrangørernes foruroligende beslutning om at lade det nynazistiske tidsskrift Nya Tider opslå deres stand på messen.

Jeg optræder kun sjældent ved bogmesser og litteraturfestivaler, men takkede ja til invitationen om at komme til Göteborg, fordi messen her ikke er sponseret af store selskaber – hverken multinationale koncerner, mediekonglomerater og da slet ikke Nya Tider kan gøre krav på at have ejerskab til dens platform. I vore dage bør vi skønne på den slags.

Jeg bor i Indien. Og sammenholdt med enormiteten i de uhyrligheder, der sker her – og alt det, vi hver dag bliver tvunget til at udholde eller bevidne – er mine overvejelser om, hvorvidt jeg skulle slutte mig til forfatterboykotten eller ej, blevet en smule komplicerede.

Hitler-sympatisører

Indiens premierminister, Narendra Modi, og adskillige medlemmer af hans regering er medlemmer af en bevægelse ved navn RSS (Rashtriya Swayamsevak Sangh), der går ind for, at Indien burde udråbes til at være en ’hindunation’.

Adskillige af bevægelsens ideologer og stiftende har i sin tid udtrykt offentlig beundring for Adolf Hitler – og ofte sammenlignet Indiens muslimer med Tysklands jøder. De er medlemmer af et parti, der sidder på et massivt flertal i parlamentet, og mange af dets højest profilerede medlemmer beklæder de mest magtfulde embeder i magtapparatet. Derudover har RSS hundredtusindvis af ’græsrodsfrivillige’ i hele landet. Det er uden for enhver tvivl den mest magtfulde organisation i Indien i dag.

Siden bevægelsen blev grundlagt i 1920’erne, er RSS to gange blevet forbudt i årelange perioder. Noget kunne tyde på, at det kun har forstærket dens appel og den offerdyrkelse, den har opbygget sin politik med. Seneste fase af dens opstigen til magten er spektakulær. I 2002 var der en pogrom imod muslimer: Bevæbnede lynchpøbeler ved højlys dag myrdede over 1.000 mennesker i delstaten Gujarat.

Det var langt fra den første massakre på et minoritetssamfund (muslimer, sikher, dalitter, kristne, indfødte stammer) i Indien efter uafhængigheden. Men det var den første større massakre i de onlinebårne massemediers æra. Ikke længe efter denne pogrom blev Narendra Modi genvalgt til posten som Chief Minister ved delstatsvalget i Gujarat og fortsatte i dette embede frem til 2014, da han blev Indiens demokratisk valgte premierminister.

Nu hilses han velkommen som en æret gæst ved statsbesøg verden over. Bortset fra nogle få vrede indere kan jeg ikke komme i tanker om nogen, der har boykottet ham på hans rundrejser og ved offentlige optrædener.

Kastesamfund

I mellemtiden i Indien er nye lynchpøbeler på spil, klar til at yde deres indsats til det herskende magtetablissements kommunataristiske kastesamfundsagenda. Med horribel hyppighed hører vi om nye episoder, hvor muslimer og dalitter ydmyges, stikkes ned eller tæves ihjel af selvtægtsgrupper, som kalder sig selv for ’kobeskyttere’. Ofte bliver der i den forbindelse uploadet brutale videoklip på YouTube. Hver ny lynchepisode driver folkegrupper på millioner ud i stadig dybere frygt og isolation.

Det herskende partis politikere holder samtidig opildnende hadtaler til menneskemængder på titusinder og adskillige mainstream tv-kanaler transmitterer disse budskaber til en videre kreds på yderligere snesevis af millioner.

Samtidig har det statslige filmcensurnævn beordret, at ordene ’ko’, ’Gujarat’ og ’hindunation’ skal stryges fra en dokumentarfilm om den indiske økonom og Nobelpris-vinder dr. Amartya Sen. Midt i den florerende hadtale fra regeringen og RSS lyder der sådanne censurkrav – også under henvisning til nødvendigheden af at stoppe oppositionel hadtale.

Den politiske opposition ligger i ruiner, og næsten alle offentlige institutioner er udhulet eller overtaget af RSS. Det er ikke længere muligt at udvælge noget specifikt at boykotte, for det var hele systemet, der skulle boykottes.

Og igen er det kun én del af historien. Samtidig raser en anden slags krig. En krig om jord. En krig imod de fattige. Deres hjem og marker, deres floder, skov og bjerge er blevet konfiskeret af mine- og infrastrukturselskaber. Jeg nævner det, fordi nogle af de selvsamme mine- og infrastrurselskaber er med til sponsere nogle af de største litteraturfestivaler – ikke kun Indien, men over hele verden – også festivaler, hvor mange fremragende og progressive forfattere præsenterer deres bøger og diskuterer deres værker.

Proportionsløst

Alt dette for at sige, at forholdene i Indien er meget forskellige fra forholdene i Sverige. I lyset af situationen i mit hjemland ville det virke som en noget proportionsløs beslutning, hvis jeg havde fortrudt mit tilsagn om at medvirke på Göteborgs bogmesse og i stedet havde sluttet mig til boykotten.

Hvad vi stiller op over for hadtale, er et dybt kompliceret spørgsmål. Jeg tror ikke, at nogen af os kan have krystalklare uangribelige korrekte positioner. Uanset hvad vi beslutter os for, vil det være en lille smule forkert og en lille smule rigtigt.

Når jeg skal afbalancere alle hensyn, vil jeg holde mig til, hvad mine venner her kalder Free Speech and Fearless Listening – men vel at mærke kun så længe, den pågældende platform er uafhængig. Det, mener jeg, er tilfældet for Göteborgs bogmesse. Jeg ville gerne medvirke og tale med alle – både med mine meningsfæller og med dem, som er uenige med mig.

Anklagerne mod arrangørerne af bogmessen fra dem, der protesterede, var, at nazisme normaliseres, fordi Nya Tider fik lov til at opstille sin stand. I betragtning af Europas historie – og af den seneste udvikling i USA, Tyskland og adskillige andre lande – er det ikke en grundløs anklage. Tværtimod har vi pligt til at tage den alvorligt.

Nordiske Motstandsrörelsen (NMR) – en efter alt at dømme voldeligt anlagt nynazistisk gruppering – macherede gennem byens gader som magtdemonstration, samtidig med at messen fandt sted i Göteborg. Var det ikke et bevis på, at boykottilhængerne havde ret? Eller var det den samme gamle historie: Fascisterne går sammen og driver en kile ind i en splittet oppositionen? 

Voldens scene

Jeg mener, at modstanderne havde ret til at være vrede over Nya Tiders stand på messen. Og at de gjorde ret i at protestere. Men kan vi ikke være uenige om strategi og stadig samles i fælles modstand imod samme onde? Den nynazistiske march gjorde mig stadig mindre opsat på at afgive bogmessens platform til så dystre kræfter. For tabet af dette opmærksomhedsrum ville i sidste ende blive vores – og helt sikkert ikke NMR’s.

Den største trussel for mig at se er voldsudbrud. Facisternes frustration over deres intellektuelle uformåen har altid fundet udtryk i voldshandlinger. Hvis konflikten for alvor forskyder sig til vold, har fascisterne som regel en fordel – i al fald på kort sigt. Når volden viser sig, nytter det ikke at indtage en ’neutral’ holdning.

Den amerikanske historiker Howard Zinn, en af mine helte og en god personlig ven, udtalte engang disse mindeværdige ord: »Man kan ikke være neutral på et tog i bevægelse.« Deri har han fuldstændig ret. Og det tog, vi er ombord på, ser ud til at være oppe i fart. Spørgsmålet er så: Skal vil lade vores fjender kapre toget?

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
  • Brugerbillede for Finn  Jakobsen
    Finn Jakobsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
Jakob Silberbrandt, Finn Jakobsen, David Zennaro, Viggo Okholm og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer