Klumme

Tjek din kontrakt for at se, om sex er en del af aftalen

#MeToo-kampagnen handler ikke om at afseksualisere alle samfundets rum. Det handler om at definere og respektere, at der er rum, hvor sex indgår som en vare i en økonomi. Og rum, hvor det bestemt ikke gør
Hugh Hefner døde for nylig, 91 år gammel. Her poserer han i det såkaldte Playboy Mansion i 2010. 

Hugh Hefner døde for nylig, 91 år gammel. Her poserer han i det såkaldte Playboy Mansion i 2010. 

Jae C. Hong

27. oktober 2017

Forleden, under en overspringshandling på Ekstra Bladets hjemmeside, læste jeg en overskrift forkert.

Der stod noget med ’Playboy’ og ’anklager’, og da jeg netop sad og arbejdede med en tekst om #MeToo-kampagnen, troede jeg, at anklagerne om seksuelt grænseoverskridende adfærd nu var nået til Playboy-huset.

Jeg opdagede hurtigt, at historien i virkeligheden handlede om noget helt andet – noget med en transseksuel forsidepige – og så gik jeg til frokost.

Senere vendte det fiktive scenario dog tilbage til mig.

For hvis nu vi forestillede os, at en række playmates faktisk stillede sig frem med vidnesbyrd om, at der gennem tiden var sket seksuelt grænseoverskridende ting i grotten bag Hugh Hefners swimmingpool, ville jeg så måske i mit stille sind tænke: ’Arg, piger, det kunne I måske have forudset’? Ville jeg mene, at Playboy-huset er et så klart defineret (og afgrænset) rum, der så eksplicit drejer sig om, at enhver, der går derind, må forudsættes at være med på ’legen’?

Mandag morgen deltog Zentropas direktør Peter Aalbæk i et interview på Radio24syv, hvor han skulle forholde sig til anklagerne fra Jyllands-Postens filmanmelder Nanna Frank Rasmussen om, at han ved en fest i Cannes havde befamlet hende mod hendes vilje.

Men Peter Aalbæk ville hellere snakke om noget andet.

Indledningsvis anklagede han Politikens kulturredaktion for at ønske at fjerne sex fra jordens overflade. Derefter satte han dødsstødet ind ved at kalde det noget »forbandet hykleri«, at en filmanmelder, der er lønnet af JP/Politikens hus, anklager hans koncern for noget som helst, når hendes arbejdsplads jo tjener penge på Ekstra Bladets sexannoncer.

»Hvis de vil have et rent samfund, kan de starte der.«

Morgenværtens modargument var, at man jo ikke kan »vaske sig ren i andres skidt«.

Det burde naturligvis have været, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Modspørgsmålet skulle jo have været:

»Men hr. Aalbæk, er dine ansatte prostituerede?« 

Peter Aalbæks krisehåndtering (for selv om den er … hm, alternativ, er det jo det, han forsøger) afspejler fornemt den fælles kultur, der lurer bag de mange afsløringer af chefer i de kreative brancher. Nemlig en forestilling om, at sex er en valuta, som kvinder bringer ind i økonomien. Det er en del af det, de kan yde for at få en karriere i brancher, hvor efterspørgslen på chancer er gigantisk og udbuddet meget lille. Hans angreb på JP/Politiken vidner om, at selv når boblen brister, hører de ikke efter.

Prostitution bygger også på en kontrakt

Selvfølgelig ville jeg ikke slå det hen med et ’kan du ikke lide duften i bageriet’, hvis kvinder havde følt sig krænket i Hugh Hefners gemakker – jeg lod jer bare hænge lidt i uvished for pointens skyld.

Pornomodeller er kun gået med til det, der står i deres kontrakt, og de skal hyres, fordi de er gode til deres arbejde, ikke fordi de vil bolle med instruktøren. Desuden var Hefner en tyran og lavede endda i døden et sidste overgreb ved at købe sig gravplads ved siden af Marilyn Monroe, der om nogen er blevet et levende dødt symbol på, hvad kvinder har skulle stå model til i underholdningsindustrien.

Men Hefners grotte er et godt eksempel på en gråzone i diskussionen om seksualiserede og ikke seksualiserede rum. Som jeg udlægger #MeToo-budskabet – og det er jo i sin natur en bevægelse, der er åben for individuelle udlægninger – er ønsket ikke et ’rent’ samfund, hvor sex ikke indgår i økonomien. Det er kravet om, at det er fuldstændig klart, hvor sex indgår som en vare, kvinden bytter for noget andet.

I den forstand er prostitution jo det allerklareste rum. Her udveksler den ene part en seksuel ydelse for penge. Man kan have alle mulige gode grunde til at være imod sexarbejde. Man kan meget nemt sætte spørgsmålstegn ved, om alle sexarbejdere har haft et valg i forhold til at gå ind i branchen. Og man kan voldtage en prostitueret. Men kontrakten, som begge parter skal overholde, er klar, og det samme er valutaen.

For målet er ikke et – med Aalbæks ord – ’rent’ samfund.

Målet er klare definitioner af, i hvilke rum sex indgår i bytteforholdet. Og uden at have nærlæst deres personalehåndbog vil jeg vove den konklusion, at Zentropa ikke er sådan et rum.

Anna von Sperling er kulturjournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • Niels Duus Nielsen
  • Anders Sørensen
  • David Zennaro
Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Anders Sørensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Odin Rasmussen

Hvis man er i cirkus så står der ofte en smuk kvinde ( måske en slangetæmmerske) ved siden af tryllekunstneren, Cirkus-direktøren mm. Når man som postbud afleverer post på et advokat-kontor eller en anden privat virksomhed i Københavns indre by sidder der ofte en temmelig smuk kvinde ikke over 25 i receptionen. i 1960erne og 1970erne handlede idealet om at være naturlig og frigjort i de progressive miljøer. Fokus og normer har nok ændret sig. Nogen synes måske at grænseoverskridelse var mere naturligt i kunstneriske miljøer. Jeg tænker bl.a. på friheds ideal og eksperimenter med stoffer, men også på automatskrift og surrealistiske konstruktioner. Ny-surealisme. Men igen det var jo også ofte mænd som er kunstneren. Mens kvinderne blev sendt hjem og passe børn og koge spaghetti. Er det derfor at den kreative branche nu afsløres som grænseoverskridende især i forhold til kvinder. Afspejler det en afgørende ideologisk ændring ? Det er åbenbart ikke alle der er med på den. Der er stadig flere hvis grænser bliver overskredet.Perfekt det er det måske kun 2-3 procent, der er mens de fleste af os bevæger os rundt i en gråzone mellem perfekt også forkert. Den nye progressivitet er altså at respekterer andre menneskers grænse. Det som er blevet tydeligt er at mennesker ikke tidligere har haft deres ja og deres nej. Især kvinder. Mænd og kvinder er ikke ens. De har derfor ikke samme muligheder. Billedligt talt kan kvinder både gå med bukser og kjole i forhold til de gængse normer mens mænd er mere fastlåste til at gå med bukser. Jeg ved ikke hvad det sammenlignelige er hos mænd i forhold til at være en smuk kvinde. ?
At være en rig mand. ?
De fleste kvinder er ligeglade med en smuk mand. Der er derfor vigtigt at mænd er selvsikre hvis de skal tiltrække sig en partner.

Alvin Jensen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Marianne Bjerg

"Det handler om at definere og respektere, at der er rum, hvor sex indgår som en vare i en økonomi.."

Ja, seksualiteten er som de fleste andre områder af livet, for længst blevet materialiseret og underlagt den narcissistiske forbrugskultur ...

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Eskil Nielsen, søren ploug, Morten Balling og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Interessant problem stilling så fjerde generations feminister der klæder sig som ludere som et adelsmærke er faktisk prostituerede, det turde jeg ikke sige som mand ;-)