Læsetid 6 min.

De voksne skal holde op med at bekymre sig. Vi har det fint!

Jeg har sabbatår. Jeg nægter at være effektiv. Min mor og far er bekymrede. Hvad hvis jeg går i stå? Sakker bagud? Får en depression? De skubber på med bekymrede og stikkende blikke. Men jeg har ikke travlt
Hvis noget er presserende nok, så gør jeg det. Hvis noget er vigtigt nok, så gør jeg det. Det er netop det, jeg er ved at lære nu: At sortere de uvigtige ting fra, og vælge de vigtige ting til, skriver kronikøren.

Hvis noget er presserende nok, så gør jeg det. Hvis noget er vigtigt nok, så gør jeg det. Det er netop det, jeg er ved at lære nu: At sortere de uvigtige ting fra, og vælge de vigtige ting til, skriver kronikøren.

Maria Fonfara
12. oktober 2017

Jeg er i gang med mit første sabbatår. Tre uger efter sommerferien sluttede, havde jeg skrevet 25 ansøgninger, hvilket jeg selv var rimelig stolt over. Det er jeg ikke længere, for min stolthed aftager, i takt med at mine forældres forbløffelse over min effektivitet stilner af.

Det blev hurtigt tydeligt, at de forventede flere ansøgninger og mere effektivitet. Men jeg valgte at holde en pause og se tiden an. Jeg fandt det ikke nødvendigt at have unødvendigt travlt allerede tre uger inde i mit såkaldte friår. For jeg nægter at have travlt. Jeg bliver simpelthen nødt til at give mig selv lov til at fordybe mig i noget andet end skole og arbejde.

Men når mine forældre spørger mig: »Hvad skal du så lave i dag?« – med en forventning om, at jeg skal lave noget vildt og effektivt, så bliver jeg simpelthen træt, allerede inden dagen er begyndt. Og jeg svarer: »Måske jeg bare vil ligge her og spilde min tid og kede mig.«

For ærligt talt vil jeg bare ligge på gulvet i min stue og kigge op i loftet og tænke på alle de hajer, som lige nu bliver overfisket, så deres finner kan bruges til hajfinnesuppe – det har jeg læst om i haj-bogen, der står på vores reol. For jeg er nemlig ikke helt dum eller ligeglad. Jeg gør bare tingene i mit eget tempo, nu hvor jeg endelig har mulighed for det.

Hvis noget er presserende nok, så gør jeg det. Hvis noget er vigtigt nok, så gør jeg det. Det er netop det, jeg er ved at lære nu: At sortere de uvigtige ting fra, og vælge de vigtige ting til. Kun jeg kan bestemme, hvad der er vigtigt for mig og for den verden, jeg gerne vil leve i.

Træt af skuffede blikke

Jeg er træt af forældre, som ikke lytter, når jeg er ved at fortælle dem om noget, som er liv eller død for mig. Som når jeg for eksempel fortæller dem, at jeg bare gerne vil ligge på gulvet og tænke, og de ikke forstår det, fordi de ikke lytter ordentligt. Eller når jeg prøver at forklare dem, hvorfor jeg gør nogle ting i en bestemt rækkefølge, men de bare nikker fraværende.

Jeg ved godt, at det er fordi, at de ikke forstår, og måske ikke er i stand til at afkode de nødsignaler, jeg sender til dem. De er fra en anden tid og et andet samfund, og de forstår ikke problematikkerne ved at være ung i dag og lige have påbegyndt sit første sabbatår og ikke ane, hvad man vil, men samtidig ikke have lyst til noget, fordi man går rundt og er konstant stresset.

Jeg er træt af skuffede blikke og kommentarer, når jeg for anden gang står for sent op. Jeg er træt af, at der ikke skal mere til for at gøre dem skuffede. Der er jo så mange ting, jeg er god til: Jeg er venlig, sej, respekteret af mine venner og empatisk. Men når jeg sover længe, er jeg ikke god nok.

Men hør her: Jeg har ikke lyst til at være den bedste udgave af mig selv – det har jeg brugt de sidste tre år i gymnasiet på at være, og det er vældig udmattende og skide kedeligt.

Derfor har jeg ingen interesse i at være den, mine forældre vil have, at jeg skal være. Jeg er i stedet interesseret i at være den, som jeg selv gerne vil have, at jeg skal være. Jeg vil ikke fræse rundt, for at føle, at jeg lever op til deres forventninger, for jeg vil ikke udleve mit sabbatår på deres betingelser.

Kollegaens seje datter

Jeg er træt af det pres, som mine forældre pålægger mig, når de sommetider kommer hjem fra arbejde og fortæller om en kollegas datter, som netop har fået job. Man kan se på dem, at de ønsker, det var mig, så de kunne komme på arbejde og fortælle, at deres datter også havde fået et job.

Det er selvfølgelig ikke et pres, de udøver med vilje, men det gør det ikke mindre virkeligt. Det er der, og det er der hele tiden. Sommetider føles det som at have to betjente gående derhjemme. Betjente, som konstant holder øje med, om jeg gør tingene godt. Og hvis ikke får jeg et skuffet blik som straf.

Maria Fonfara
Men jeg er voksen og rimelig selvstændig og i stand til at sige fra og sortere i blikkene. Alligevel er der nogle, som ustandseligt bliver ved med at trænge igennem. Og det pres, som de blikke efterlader, er enormt.

Det føles ligesom den gang til idræt, hvor man faldt ned fra springbukken og fik presset alt luften ud af lungerne. Men sandheden er, at jeg ikke behøver at være vinderen, det er nærmere mine forældre, som ønsker det. Mine forældre behøver ikke at have travlt på mine vegne, den ret forbeholder jeg mig selv.

Fra omsorg til pres

Jeg ved, at presset i en eller anden udstrækning er udtryk for bekymring for min fremtid. Det er, som om de er bange for, at min nuværende dovenskab, lediggang eller hvad man nu skal kalde det, vil føre til et nederlag i livet, og at jeg derfor skal skynde mig at tage mig sammen. Men de behøver ikke at være bekymret for langsommelighed, for jeg har det fint.

Jeg bliver ikke pludseligt deprimeret af at have friår, jeg bliver nærmere deprimeret af presset ved at have fri. Og er der et konstant pres, så har man jo ikke længere fri.

Til en hvis grad er jeg taknemmelig over mine forældres bekymring – de er jo mine forældre – men når bekymringen udvikler sig til et mere eller mindre direkte pres, så finder jeg det ikke længere så hjælpsomt eller omsorgsfuldt. Det er nærmere kvælende, og den bekymring, som skulle have været elskværdig, bliver en stopklods.

De voksne tror, at vi er bekymrede for fremtiden, men reelt er det dem selv, der er bekymrede – vi har det egentlig o.k. Vi ved, at det hele nok skal ordne sig, for tiden er på vores side. De voksne har travlt med at bekymre sig; hvad skal der blive af os, hvorfor gør vi ikke noget, og hvorfor er vi ikke lige så interesserede i fremtiden som de er?

Men der er ingen grund til bekymring, for dovenskab og langsommelighed har jo altid hørt ungdommen til. Derfor kan de voksne have deres bekymringer for sig selv. Jeg har ikke tænkt mig at skynde mig af den grund.

Jeg har sabbatår, og der er ikke nogen, der skal fortælle mig, hvor hurtig jeg skal være, hvis jeg hellere vil spilde min tid.

Sund dovenskab

Nogen vil måske spørge sig selv, hvorfor jeg ikke har valgt at flytte hjemmefra, eller hvorfor mine forældre skulle lægge hus og økonomi til disse dovnerier. Hvorfor dovner jeg den ikke bare et andet sted i fred for deres blikke?

Til det vil jeg gerne sige: Jeg tror dovneriet er sundt for begge parter – forældrene og de unge. Nogle gange giver tomgang plads til nye tanker, og man begynder måske at overveje, om der er andre måder at gøre tingene på. Man tvinges til at konfrontere sig selv med, om livet er, som man gerne vil have, det skal være, eller om der er noget, man burde ændre.

Det er ligesom dengang, man var på ferie og kom helt ned i gear, og pludselig fik man energi til at genoptage den forlagte hobby eller inspirationen til at gå i gang med et nyt projekt. Og det er lige netop denne selvstændige tilgang til tilværelsen, som vi unge mennesker får mulighed for at udfolde, hvis vi får lov til at gå i tomgang og være dovne.

Måske ville forældre ovenikøbet lære noget af det; måske de ville opdage, hvor travlt de egentlig har, eller at det var tid til at genoverveje livet.

I bund og grund handler det om, hvordan vi er over for hinanden, og hvordan vi giver hinanden det bedste udgangspunkt for at gro og blomstre. Derfor beder jeg forældrene om at give deres unge retten til at gå i tomgang og være ineffektive.

Måske gør det dem mere selvstændige. Måske spiller den plads og ro, forældre giver deres barn, en lige så stor rolle i udviklingen af dets selvstændighed som alle de gange, man har sørget for at barnet kom til klaver og fodbold eller bedt det om at tømme opvaskeren.

Anna-Sofie Frigg Lundmann Christensen holder friår efter gymnasiet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Niels Roed
    Niels Roed
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Johanne Høgfeldt
    Johanne Høgfeldt
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Niels Roed, Flemming Berger, Johanne Høgfeldt, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Kristen Carsten Munk, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Knap

Jeg forstår dine forældre. Det er nok generationskløften, men jeg kunne godt tænke mig at høre fra dig igen om 30 år. Det kan være en forfærdelig prøvelse at have et friskt men tilsyneladende initiativløst ungt menneske til at vandre, efter vores menig, formålsløst rundt. At vi selv var på samme måde hjælper ikke, ej heller at meget stor literatur gennem menneskehedens historie er skab med basis i netop den problematik.
Unge dame. Som repræsentant for æoners gamlinge kan jeg kun sige til jer unge: "Så få dog fingeren ud".
Jeg kan så forvente at få samme svar som er blevet givet alle andre ældre generstioner: "Tiden har ændret sig, og i oldsager fatter ingen ting".
Hvis der om 30 år kommer et spøgelse til dig og spørger: "Hvad mener du nu? " er det sikkert mig.

Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Morten Gabriel Pedersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Orv manner.. jeg føler mig en kende provokeret her.
Ikke fordi du holder dit første sabbatår. Eller fordi du står sent op. Eller fordi du bruger din tid, som du gør.
Det der provokerer mig er, at du kun skriver om MIG, MIG, MIG.
Hvad med dine forældre og deres tid? Ved du overhovedet, om de godt kunne tænke sig at få noget mere frihed til sig selv fremfor at fortsætte yngelplejen i mange år endnu, indtil du finder ud af hvad du vil? Du sætter jo deres liv på pause i din selvoptagethed - er du bevidst om det? Dine forældre skal sørge for, at de selv OG du får mad, at der er varme, vand og en vis struktur i hjemmet. Umiddelbart ser det jo ikke ud til at du bruger din tid på at vaske tøj, holde rent, ordne have eller rydde op. Det provokerer mig en del - detder MIG, MIG, MIG.
Men hva' det kan være dine forældre synes det er charmerende et par år endnu og så kan jeg såmænd være ligeglad.

Martin Madsen, Allan Stampe Kristiansen, Michael Andersen, Hans Aagaard, Thomas Andersen og Morten Gabriel Pedersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Anna-Sofie. Du vil blive en af fremtidens vigtigste debattører - her med din opfordring til besindighed,fordybelse og et rungende NEJ til konkurrence-mentaliteten som din forældregeneration er blevet påtvunget i vækstens hellige navn. For rigtigt er det at de bedste resultater får man når man har en afslappet og ustresset tilgang til alle de problemer (jeg hader udtrykket "udfordringer) der måtte komme på livets vej. En anden ting er : Du kommer uendeligt meget længere på den måde du har valgt end på dine forældres måde. Mere harmoni til dig og dine omgivelser.
NB : Selvfølgelig skal de daglige trivielle opgaver gøres - i solidaritet med dine forældres stressede hverdag.

Allan Stampe Kristiansen, Annalis Joanna Johansson, John S. Hansen, Jonas Karlsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Katrine Damm, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for morten rosendahl larsen
morten rosendahl larsen

Dovn den alt det du vil.....men dovn den for dine egne penge, dit eget sted.....det andet er for curling...

Mette Poulsen, Bjarne Frederiksen, Hans Aagaard, Morten Gabriel Pedersen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Nielsen
Morten Nielsen

Et typisk eksempel på dansk kultur i en nøddeskal: 100% fokus på evner, resultater, effektivitet og mål. Man er kun iorden og et godt menneske hvis man præsterer. Vi skal skynde os, så vi kan ødelægge jordkloden af i et endnu højere tempo. Der skal arbejdes, præsteres og forbruges - så andre danskere kan se at man er et ok menneske.

Til dine forældres forsvar bør du huske, at de ligesom stort set alle andre i den generation, ikke kender til andre værdier end arbejde og hovedløst forbrug. Jeg er 38 år, og bor i Spanien. Jeg tror presset på os der blev studenter for små 20 år siden, var mindre end det er på jer unge idag. Men presset VAR der. Vær stærkt, flyt ud, sig fra, undgå enhver der giver dig negativ energi (vigtigste råd i livet).

Ole Frank, Flemming Berger, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Katrine Damm, Niels Nielsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Gabriel Pedersen
Morten Gabriel Pedersen

Som årgang 1960 er jeg vant til at høre bemærkninger der starter med "du er en gammel mand der ikke forstår at...."
Min egen datter, Emilie, har lige afsluttet gymnasiet med en god karakter. Herefter er hun fortsat(!) med at arbejde i Netto for forhåbentligt at starte på en uddannelse/studie i 2018.
Sagen er den at vi bor vest for Valby bakker i Storkøbenhavn. Vi hører til den del af befolkningen der ikke bare kan sige "du bor da bare gratis her hjemme, plus vi provider dig med det nødvendige beløb du behøver for at kunne klare dig (læs: hygge dig).

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Vi, forældrene, begge fleksjobbere (med et langt kræftforløb og nyresygdom/dialyse 3 gange om ugen), har før haft godt betalte middelklasse job, IT og projektledelse, men er nu lettere skadesramte og har simpelt hen ikke muligheden for at yde den slags service. Fleksjob har en øvre grænse for indtægt, dermed sættes der grænse for hvor meget vi kan tjene, overtid (flere penge) er forbudt.

Begge vores børn(20, 23 år) har i 17 år måttet leve med angsten for miste deres forældre, samtidigt med at det var påkrævet at man både læste og arbejdede.
I perioder har det derfor været nødvendigt at man deltog i økonomien, husleje og telefonregningen var for egen regning.

Det er IKKE sjovt når man som forældre er nødt til at bede (ønske)børnene om tilskud til driften.
Ja, uddannelsen er kommet først, men der er de ddaglige udgifter. De SKAL dækkes.
Man kan formulere det således :
Familien kommer først, du er en del af et fællesskab. Respekter det og deltag.

Emilie oplever nu i sit job at skulle "servicere" de unge der nu læser på gymnasiet øst for Valby bakker. Meget ofte oplever hun desværre en mangel på forståelse for at mange unge er nødt til at abejde

" Ej, Gud hvor er det godt at jeg ikke behøver at arbejde i en Netto, det er dog det mest kedelige man kan lave. Spild af tid.......""Det er jeg for klog til."

Som far synes jeg ikke det er sjovg at se min datter komme hjem, træt, uoplagt til at hænge ud sammen med kammeraterne.
De, mange af dem, også i den samme situation.

Ja, vi har brug for en anden regering med en anden agenda.
- Mere interesseret i fremtiden, de unges situation især.
-Ja, man kan godt være skoletræt efter 13 - 14 års uafbrudt skolegang.

For mange er det bare ikke en option at slappe af i et fjumre år. Dertil kommer at det nødvendige gennemsnit for at komme ind på en uddannelse, måske ikke engang drømmestudiet, stiger hele tiden. Arbejde, eller studiejobbet er nødvendigt for at skaffe de ekstra point der er desperat nødvendigt.
At studiejobbene så meget ofte skaffes via forbindelserne forældre og kolleger imellem er en anden sag.
Jeg tror så det er sundt at komme ud og være en større del af det omkringliggende samfund. Det giver dig en indsigt i hvad de senere, efter et studie, bliver en del af, på godt og på ondt.

Det korte af det lange er at du er nødt til at vise respekt for dem som tvunget af omstændighederne SKAL arbejde. Det er fajtisk størstedelen af befolkningen der har det sådan.

Men; hyg dig, sæt tempoet ned, luk dig ind i din trygge kokon og håb, forvent (?) at drømmestudiepladsen og drømmestudieboligen er klar 1. september 2018.

VElkommen til virkeligheden.

Allan Stampe Kristiansen, lars søgaard-jensen, Ole Frank, Morten Nørgaard, Hans Aagaard, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Anna-Sofie ta' bare helt roligt, og gør tingene i dit eget tempo.
Selvfølgelig skal der nogle penge i kassen, men du lyder som et intelligent og velovervejet ungt menneske, så det finder du ganske givet ud af
Kan i øvrigt anbefale et højskoleophold, der får man nyt udsyn etc. Og dig og dine forældre ville få lidt pause.
Må så sige at jeg ikke ved hvordan man financierer den slags nu om stunder.
Held og lykke i denne komplicerede verden.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Hej Anna-Sofie.
Her i familien har vi en virksomhed, faktisk har vi to, en ude i byen og en hjemmefra, så hvis mine to nu voksne drenge ikke læste, så var der ikke naturlig basis for at fise husleje af, så at sige, det ville simpelthen virke helt malplaceret, men det betyder ikke at, det at slappe af, kan være precist hvad man har brug for i en periode af livet, men som sagt, hvis man her hjemme ikke var syg, ikke var studerende eller var i andet arbejde, ville jeg tro mine drenge, var flytte hjemme fra, for at slappe af.

Jeg fornemmer muligvis en smule rådvildhed eller apati, om man vil, tal om det med dine forældre, hvis du i virkeligheden er lidt beklemt.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Anna-Sofie skriver intet om hvilke ydelser hun levere i bofællesskabet.
Måske ingen. I så fald er hun en forkælet, egoistisk nasser.

lars søgaard-jensen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Leo Nygaard øv! du er fordømmende, hvordan kommer der overhoved noget positivt ud af det?

Fordom:
“En fordom (at dømme på forhånd, dømme folk på noget man ikke ved.) er en negativ, ubevist og generaliserende påstand eller folkelig konvention, hvis rigtighed der ikke argumenteres nærmere for. Med fordomme mener man sædvanligvis noget nedsættende”

Brugerbillede for Leo Nygaard

Johnson - Jeg stiller jo spørgsmålet, forudsætter svaret, og "dømmer" ud herfra.
Hvis hun deltager i bofælleskabet, vil jeg ikke være negativ.
Jeg tror de fleste forældre har haft besvær med at få ungerne til at påtage sig pligter.
Det er måske forsøgt og opgivet i dette tilfælde.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Åh, jeg kunne også sove da jeg var ung. Jeg havde ligefrem et øgenavn i kliken: Sleepy Heart. Jeg sov mig gennem mangen en fest og var først med igen til reparationsbajerne ved morgenbordet. Det går over, skulle jeg hilse at sige. I dag er jeg henrykt hvis jeg kan gennemføre fem timer i rap. Men nu er det jo dig det handler om Anna-Sofie og det hele står og falder med om du kan få det til at fungere med omgivelserne. Dit behov er helt legitimt, men det er de andres også, hvis de mener du gør noget forkert. Der må i bare mødes et eller andet sted, hvis I skal bo sammen. Ellers må du finde dit eget. Jeg valgte fx.at flytte hjemmefra og begynde på et studenterkursus, for at kunne leve af SU og med en mødetid der mange gange først var kl. 9. Det kunne jeg godt holde ud. Sove og studere og gå i biografen, det var lige mig. Det var selvfølgelig hårdt da jeg blev nødt til at tjene penge ved siden af studierne. Men jeg gjorde noget andet: jeg konfronterede min frygt og begyndte at gå med aviser meget tidligt om morgenen. Og siden er det gået ned ad bakke med soveriet. Så nyd det mens du kan og alt det du kan. Den lange søvn hører ungdommen til og formodentligt forsvinder den før du ved af det. Dit forsvar for retten til at sove, for så vidt du ikke ligger andre til last, er jeg i hvert fald helt med på.

Morten Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for michael parly pedersen
michael parly pedersen

"vi har det fint" skriver Anna-Sofie. Jeg må s'gu indrømme, at jeg altid bliver noget bekymret og vagtsom, når en person i flertalsform i en kronik tværer sine engne personlige holdninger og følelser ud over andre, som ikke engang er nævnt ved navn eller gennem anden præciserende angivelse af, hvem der egentlig hentydes til og tales om. Hvem fanden er vi? Men allright, du har det fint og trives. Hertil må jeg sige, at dine livsforhold lyder så privilegerede, beskyttede og luxuriøse, at du kan tillade dig at dandere den. Den slags er ikke beskåret så mange. Tilsyneladende har du en eller anden form for forkælet særstatus. Dermed ikke sagt, at du ikke kan have ret i, at alt for mange efterhånden er presset for hårdt ud i præstationsræset, og at noget må gøres ved dette.

Brugerbillede for Johanne Høgfeldt
Johanne Høgfeldt

Tusind tak for det her indlæg, Anna-Sofie. Jeg står selv i samme situation, og der er nogle af de ting, du skriver, jeg har brug for at minde mig selv om nogle gange. Det er underligt, at man føler, man er nødt til at retfærdiggøre, at man har et behov for ikke at være produktiv. Vi må minde hinanden om de her ting, for jeg tror det er rigtig svært at forstå for de fleste voksne, hvad det er for et pres man som ung i dag føler.
Mange hilsner

Morten Nielsen, Kurt Nielsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Johanne Høgfeldt og @Anna-Sofie Frigg Lundmann Christensen

Kan I ikke lige fortælle hvem der betaler for jeres lediggang? Er det jeres forældre, det offentlige eller jer selv?

Troels Brøgger, Hans Aagaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Det er dejligt at høre at alle unge ikke har opgivet aviserne.
Uden at have belæg for det, siger min fornemmelse mig, at de fleste Informationslæsere nok er ude over deres første ungdom.
Så hvis I netop går og tænker over tingene/ livet , og netop har tiden, så tror jeg mange vil sætte pris på jeres indspark.

Allan Stampe Kristiansen, lars søgaard-jensen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Muligvis skal de voksne bekymre sig, muligvis har børnene det ikke altid helt så fint!

Her sætter børnene fingeren på følelsen frustration.

Hallo!
Er der en voksen til stede?
5. E kalder på nogen, der kan redde klimaet.

Link: https://www.information.dk/indland/2017/10/hallo-voksen-stede-5-e-kalder...

Børn er fantastiske, børn er afhængige af voksne passer på dem, det gør børn måler konstant på voksnes sindstilstand, de mindste tegn på ustabilitet opfanges.

Børnene har god grund til frygt, de voksne passer ikke på dem.

Brugerbillede for Else Marie Arevad
Else Marie Arevad

Anna-Sofie tror, dovneriet er sundt for begge parter – forældrene og de unge. Forældrene har travlt med at forsørge de unge imens, så det er nok sundt for dem at have travlt.

Brugerbillede for Markus Lund

Jeg fik ikke lov til at holde mit sabbatår færdigt. Min far tvang mig ud på arbejdsmarkedet ogi gang med at tage kørekort efter kun 4 måneders selvrealisering. Lige siden har jeg kæmpet med afbrudte uddannelser og en masse hele og halve jobforløb, herunder avisomdeling, for at bidrage til huslejen. Jeg ville ønske, at flere forældre Anna-Sofies indlæg og hjælpe dem med at finde deres ben efter et hektisk og anstrengende gymnasieforløb, der for mit eget vedkommende endte med at tage fire år i stedet for tre. Jeg er blevet så udbrændt af at prøve at leve op til mine omgivelsers forventninger hele mit liv, at resultatet i dag er kronisk single og ufaglært med bopæl i sin 10. by og uden synderligt socialt netværk, fordi jeg pludselig har fået behov for at isolere mig oven på min egen fiasko. Jeg har vundet en fastansættelse på deltid mod alle odds i prækariatet, men den mentale pris for den har været høj og brolagt med en lang serie af faglige nederlag og stresssygemeldinger, så det halve kunne være nok.

Morten Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, John S. Hansen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Johnny Winther Ronnenberg, Katrine Damm, Johanne Høgfeldt, Peter Nielsen, Jørn Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Lund

*Jeg ville ønske, at flere forældre ville læse Anna-Sofies indlæg og i stedet hjælpe de unge med at finde deres ben...

Allan Stampe Kristiansen, Søren Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Det grundlæggende spørgsmål her er jo med hvilken berettigelse forældre får lov at reproducere sig selv, biologisk, altså at tage barnets frihed fra det. Mange kommetatorer af artiklen forekommer mig at tage det for givet, at man har al ret til at tage barnets frihed fra det, at tvinge det ind i en ret sindssyg verden, og så bebrejde barnet, hvis det ytrer, at det godt kan lide friheden. Doven, kaldes forfatteren. Men ordet doven er jo blot danskernes negative omtale af at være frihedselskende. Forfatteren af artiklen er frihedselskende. Hvad er der dog galt ved det? Hendes forældre har, for at stimulere deres eget egoistiske behov, frarøvet forfatteren hendes frihed og bragt hende ind i denne meget problematiske verden. Herudiver har forældre jo alle muligheder for at opdrage deres børn, hvorfor de jo næppe kan bebrejde barnet, hvis det er blevet noget, forældrene ikke ønskede af det. Forældrene kan altså kun bebrejde sig selv, at de gjorde barnet ulykkeligt ved nu at skulle opleve et liv i psykisk smerte ved kassen i Netto. For næsten al arbejde er lidelsesfuldt, og navnlig det ufaglærte, som mange unge er tvunget til. Det er indbegrebet af egoisme, først at tvinge et barn ind i denne brutale verden, og dernæst tvinge det til at lide i kassen i Netto. Hvad bilder forældre sig egentlig ind? Alle normale mennesker ønsker at undgå tvang og smerte, og søger lyst og frihed. Dette er fuldstændig normalt. Men når så barnet gør disse helt naturlige ting (undgår smerte, søger frihed, osv.), kommer forældrene efter dem med pres, bebrejdelser, osv. Og danske forældre er, efter mit bedste skøn, fuldstændig ligeglad med om deres barn lider i kassen i Netto. Egoistiske forældre, siger jeg bare. Jeg har altid haft det sådan selv, at hvis ikke jeg kan give mit barn friheden, skal jeg naturligvis ikke have børn. Tvinge sine børn? Bringe dem i væsentlig lidelse? Og samtidig sige, at man elsker sine børn? Nogle gange har jeg ualmindelig svært ved at forstå danske forældre.

Morten Nielsen, Kurt Nielsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

@Henrik Brøndum: Naturligvis må forældrene være forpligtet til at give børnene mad i munder, tag over hovedet og tøj på kroppen, det er klar, for det er forældrene, som har påtvunget børnene disse behov. Hvordan har du det med, at din unge søn eller datter skal ødelægge sig selv i otte timer hver dag i et lidelsesfuldt job? Der må skabes lovkrav om, at voksne ikke kan få lov at få børn, medmindre de med overvejende sandsynlighed kan sikre, at barnet ikke lider under forsørgelsen af sig selv. Brøndum, du bringer børn til denne lidelsesfulde verden, og så har du det helt ok med at disse børn lider dag ud og dag ind i deres forsøg på at overleve?

Brugerbillede for Erik Karlsen

"Tre uger efter sommerferien sluttede, havde jeg skrevet 25 ansøgninger"

Når man skriver 25 ansøgninger på 3 uger, er man altså ikke doven. Men hvis hun ikke har fået noget ud af de 25 ansøgninger, kan det da godt være, at ansøgningsgejsten flader lidt ud....

I øvrigt behøver et "sabbatår" eller "fjumreår", eller hvad man nu vil kalde det, ikke være et år, hvor man intet laver. Det er jo sådan set bare et år, hvor man laver alt andet - og det kan sagtens være kasseperson i Netto - end man ellers havde tænkt sig at lave resten af livet indtil pensionsalderen.

Derfor: Ikke alle de fordomme om skribenten og formanende ord om at få fingeren ud. Den er med garanti ude for lang tid siden. Elles ville hun jo også have visse problemer med at skrive denne artikel.............. ;-)

Morten Nielsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Kurt Nielsen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@Steffen Gliese,
Hvis du gør dig den ulejlighed at klikke ind på "Deltag i debatten - klik her og se hvordan" vil du på forhånd være klar over, at de af dine guldkorn, der findes relevante nok til at blive udødeliggjort som kronikker i den trykte udgave af 'den mindst ringe', ikke længere honoreres ... ;o)

Brugerbillede for Dennis Jensen

Jeg brugte selv mit sabbatår i 2012 på at dovne, spille computer og læse bøger mere eller mindre indtil jeg startede på min uddannelse året efter. Året gik med at undgå aktiveringsfælden nede på kommunen, samt at få forældrene til at acceptere, at jeg ikke "gik i stå" bare fordi jeg tog ét år af mit liv, som ikke skulle markeres af eksamener, oplæsning og pensum. Er det så forfærdeligt? Uddannelse blev det jo til alligevel. Jeg lærde at kede mig og føle afmagt samt at nyde en efterfølgende hverdag ... I nogen grad da.

Jeg er dog enig i forældre generationen ang. deres bekymring for de næste generationers fremtid. Her er '88-96' generationerne alt for konforme og overbevist om at "alt nok skal gå". Det kommer det ikke til og slet ikke med den attitude!

De "gamle" skal imidlertid passe på med at reproducere konkurrencestatens egen mentalitet i deres opdragelse, når de bekymrer sig om netop "deres" børn bliver offer for "dovenskab" eller "går i stå" eller andre individuelle skavanker, som de ellers ikke tror på, når JBO eller Anders Samuelsen udbasunerer dem på TV. Mangler deres egen lille Vilfred imidlertid et job? Næ nej! Vi kan ikke have at han bliver doven!

Det er vigtigt at vi slår et slag for det uproduktive og det dovne, således at det puritansk-liberalistiske dogme om "flid for flidens skyld" kan delegitimeres i den offentlige debat og derved i samfundet generelt. Der er intet mere skadeligt og forhadt doktrin end liberalisternes semi religiøse, puritanske arbejdsmoral. Vi kan kun slå den i hjel ved aktivt at bekende os til dens modsætning.

Morten Nielsen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John S. Hansen
John S. Hansen

Man får lidt blandede følelser når man læser om Anna - Sofie.

Jeg er selv en årgang `65, og har to hjemmeboende teenagere.

Man må jo forholde sig til den prosaiske side af sagen; der er noget husholdningsøkonomi som skal hænge sammen. I nogle familier er det en nødvendighed at alle bidrager(som @Morten Gabriel så glimrende beskriver det ovenfor)

Når det så er sagt, så bliver jeg glad for at se en ung, som i det mindste siger fra. Hun skriver at hun føler stress(som mange unge desværre gør). Hun kunne også være cutter. Hendes eneste ambition og vision for egen fremtid kunne være, at blive optaget på Handelshøjskolen ( jeg kommer aldrig til at bruge betegnelsen : CBS!!) og hovedløst sigte mod at nå den højest mulige evne til forbrug!.

Vi som er lidt ældre ved, at man kan knokle hele sit liv og betale skat som en bonus pater, og pludselig kan al sikkerhed og tryghed forsvinde på grund af en ulykke eller sygdom - og så står man der!
Så kære Anna-Sofie: bliv ved med at tænke dine egne tanker, og prioriter` som du finder rigtigt!

Hvis jeg var i en situation som ligner din, så ville jeg personligt søge en økonomisk frigørelse fra mine forældre, da den frihed, som jeg tror at du søger, ville blive mere ægte.

Morten Nielsen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Kære Anna-Sofie,

Da dine kærlige, men åbenbart lidt småt begavede forældre tilsyneladende har haft alt for travlt med at knokle penge nok hjem til, at du kunne tage en studentereksamen uden tårer med et karaktergennemsnit, som var højt nok til, at de kunne prale med det overfor medlemmerne af deres kollegiale netværk i hamsterhjulet, er det ikke et øjeblik for tidligt, at du selv begynder at opdrage lidt på dem og oplyse dem om, hvilke rettigheder og pligter de har som forældre til et ungt menneske, der uden egen skyld er havnet i tomrummet mellem retten til delvis offentlig forsørgelse og retten til fuldt forældrefinansieret forsørgelse efter sit fyldte attende år.

Du kunne jo til en begyndelse henvende dig på børne- og ungerådgivningen i 'Borgerservice' og anmode om at få tildelt en skriftklog mentor, der kan guide dig gennem lovjunglen vedrørende dine pligter og rettigheder som 'uddannelsesparat jobsøgende på sabbatår' i det kommunale jobcenter.

Held og lykke med foretagendet ....

Allan Stampe Kristiansen, morten rosendahl larsen, Flemming Berger og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Der er vist nok sneget sig en misforståelse ind i kommentarerne, jeg syntes det lige er værd, at påpege.

Det er vigtigt at kunne slappe af en periode af livet, men hvis de unge ønsker sig et godt liv, hvor de ikke ubetydelige udfordringer, der truer vores frihed og på sigt eksistens, det også lige nu i skrivende stund og kommer vores vej meget hurtigt, hvis ikke der handles på udfordringerne, kæmpes for det, sker der ingen forandring, det kommer ikke af sig selv.

Det er vigtigt at forstå, vi lever og deltager ‘alle’ i det daglige i en radikaliseret kapitalismes vold og magt.

Det er tilladt at overlade ændring til andre, men livet er ikke en leg i den virkelige verden, det er dyrt at være fattig.

Link: https://www.information.dk/debat/2017/10/kloge-afgifter-skaber-klogere-o...

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@John S. Hansen

Jeg er enig i at man skal have lov til at gøre oprør, specielt den slags der ikke involverer AK47.

Men foretager man sig så ikke noget? Spiller skak så ens intelligens bliver trænet til kampen mod kapitalismen/socialismen/bureakratiet/foruereningen ...., bruger sin krop så man kan cykle op over alperne, bygger barakker til hjemløse, eller bliver frivillig besøgsveninde for ensomme gamle?

Kravet om retten til at leve som døgenigt, på andres regning klinger hult. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at bidrage med nogle af de kuponer jeg selv sidder ganske omhyggeligt og klipper.

Brugerbillede for John S. Hansen
John S. Hansen

@Henrik B
Jamen jeg har det da på samme måde. er selv udpræget A-menneske, og kan da godt føle en vis irritation når min søn bare vil sove(har det på samme måde med voksne, i øvrigt), men det korte af det lange er vel, at man ikke skal pådutte andre det aktivitetsniveau som man selv finder passende!

"Kravet om retten til at leve som døgenigt, på andres regning klinger hult" Det er jo blandt andet derfor at jeg er indædt republikaner!!

Og når jeg kigger mig omkring er billedet klart: jo højere oppe man er på rangstigen, desto nemmere har man ved at komme "sovende" til formuer, som er andres penge, på den ene eller anden måde.

Og godt at høre at du er aktiv med kuponklipperiet - det skal jo passes!

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@John S. Hansen

Så længe de nøjes med at spise havregrød morgen middag og aften, kan mine sønner (i bred forstand) være så dovne de vil.

Brugerbillede for Peter Knap

Der er ikke uden grund en vis forargelse over Anne- Sofies indlæg, for vi må jo erkende, at vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger deres forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Peter Knap

Den beskrivelse af unge kan jeg godt nok ikke genkende på nogen måde. Men tidens unge er præget af den udvikling der var i 90'erne og nullerne, hvor man fostrede jeg kulturen og den lever stadig. Men det er der ikke nødvendigs noget galt med, der har altid været nogen der satte sig selv før alt andet, så man kan også finde den type i min generation (1955).

I fyrre år har fjumreår været normale efter gymnasiet så det er heller ikke nyt og det er måske ligefrem sundt at stoppe op og stille sig spørgsmålene, hvem er jeg og hvad vil jeg?

Peter Knap, Steffen Gliese og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Damm

Peter Knap
Jeg tillader mig at formode, at dit indlæg er humoristisk ment ;)
Det håber jeg da i hvert fald.
I mine øjne er det netop en af ungdommens vigtigste opgaver at at udfordre det bestående.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Peter Knap parafraserer et citat, der traditionelt (men fejlagtigt) tilskrives Sokrates.

Katrine Damm, Philip B. Johnsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Jeg har læst et sted, at det med stor sandsynlighed var Aristofanes (ca. 450-385 f.Kr.) komedieforfatter i oldtidens Grækenland.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Et fjumreår er betegnelsen, når en studerende har valgt en studieretning, de fortryder, og studieåret kommer derfor ikke til at indgå med eksamener i deres samlede uddannelse.. Før i tiden kunne dette år godt financieres med SU. Hvordan det er i dag, ved jeg ikke.

Et sabbatår betegner et år, hvor den unge hverken studerer eller arbejder i større udstrækning.

Bare lige for at få det på plads.

Brugerbillede for Markus Lund

@Johnny & Lise Lotte
Jeg har haft 8 fjumreår i alt og fire måneders sabbatår, så man kan nok med rette argumentere for, at jeg burde have haft mere fri og mindre pligt, så jeg måske havde haft styrke til at gennemføre et forløb tilfredsstillende i stedet for at stresse igennem og brænde sammen undervejs - gang på gang. Jeg kommer aldrig til at kunne betale for alt det som, min fejlslagne skolegang har kostet skatteyderne. Det vil kræve mindst 15-20 år på arbejdsmarkedet med mit nuværende lønniveau. Statens krig mod sabbatår og uproduktivitet erfuldstændig gak i låget, når man ser på, hvilken eksplosion i sygemeldinger, kriminalitet og forspildte uddannelsesforløb, dette fører med sig.

Brugerbillede for Markus Lund

...Okay, måske kun 6 år i praksis, når man medregner tiden på arbejdsmarkedet, men brutto 8, fordi så længe siden er det at jeg kunne være blevet student i sommeren 2008. I praksis lykkedes det første året efter, grundet en rektor som så stiltiende til forsømmelser. Siden da er jeg gået i stå.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Markus Lund
Jeg ville såmænd bare klare de anvendte begreber. Mit eget år på etnografi, hvor jeg var ude af stand til at skrive læselige faglige tekster, var en glimrende indføring i 'fjumreår'.
Alle mennesker har svinkeærinder, stilstande, afvigelser, uhensigtsmæssigheder og mange forklaringer på samme.
Sådan er mennesker.
Derfor kan individerne alligevel gøre en indsats. Det behøver skam ikke være på det hellige almindelige arbejdsmarked, at vi gør en forskel for nogen.