Information bragte torsdag den 5. oktober en artikel om børns frygt for klimaforandringerne (»Hallo! Er der en voksen til stede? 5. E kalder på nogen, der kan redde klimaet«).
Det var både rørende og tankevækkende læsning. I børnenes udtalelser fornemmer man den grundlæggende empati og omtanke for mennesker, dyr og natur, som må være det mest solide og sympatiske udgangspunkt for en grøn omstilling.
Børnene ved også, hvad de kan gøre for at sætte gang i omstillingen, mindske madspild, kødforbrug, købe genbrug mm. Men de sætter også fingeren på en anden genkendelig følelse, nemlig frustrationen.
De ved godt, at forbrugeromstillingen ikke kan stå alene. I sidste ende påhviler det de voksne – politikerne – at tage ansvar. Det er dem, vi har tildelt magten til at kunne skabe reel politisk forandring. Og alligevel gør de det ikke.
Dér bliver man altså efter endt læsning efterladt mellem håbet og afmagten, mellem troen og vreden.
For vi er så mange, der gerne vil noget andet, og som hver dag prøver at gøre de små ting, som gør en lille forskel. Mens de politikere, som burde gøre så meget, opfører sig som de mindst voksne i den her sag.
Viktoria Amalie Hemmingsen Uhrskov, København N
Det mest kriseskabende er, at jordens befolkning på mindre end hundrede år, er vokset fra 2 mia. til over 7,5 mia. Næsten alle problemer på denne klode skyldes den uhæmmede befolkningstilvækst.
Hvad skal man egentlig sige til børn, der har den intuitive fornemmelse af, at den er gal? Nå, ja, hvad siger vi voksne til os selv? Den er ikke bare gal, den er frygtelig gal. Det er selve det egoistiske menneske, den er gal med, og vi opfører os sindssygt. At fortælle børn det på en skånsom måde, anser jeg som den eneste vej frem. Falsk beroligelse med at det nok skal gå af sig selv, duer ikke. Der skal tages fat om nælden.
Niels Simon
Læs Riesmans klassiker fra 60'erne Det ensomme massemenneske - samtidigt med du læser den så hav i mente at Richard Thaler lige har fået Nobels pris i økonomi for forskning i adfærdsøkonomi, nudging osv....
Du får nogle svar på din undring, og med Riesmans præcise beskrivelser af menneskelig adfærd, tjah så bliver det godt nok op ad bakke hvis der for alvor skal ske' en forbedring med klimaet ....
Faktisk er løsningen(den eneste med chance af betydning) let og lige til: Lad være med at lave så mange børn!
Vi er nød til at sætte grænser for hvor mange børn man må få og tilpasse samfundets behov og belønningsmekanismer så de stimulerer færre børn.
Børnepenge Ad-libitum som vi har nu, skal stoppes øjeblikkeligt og støtte ophøre efter 2. barn( dog helst efter 1.) og staten må opkræve afgift for ethvert barn herover, 2-3 mill pr stk mindst.
Vi skal give bonus til barnløshed, frivillig eller biologisk betinget, og stoppe enhver form for offentlig sponsoreret fertilitetsbehandling. Barnløse skal opfordres til adoption, hvilket staten bør facilitere.
Børnene skal fra tidlig alder hjælpes til at finde andre interesser og identitets-markøre end biologisk forplantning.
Vi skal etablere internationale institutioner der kan fremme denne tilgang globalt.
Hvis vores nuværende civilisation skal overleve, bør vi ikke have andre prioriteter!
Det er ikke vanskeligt, at ændre udviklingen, det er umuligt at få de folkevalgte til at arbejde for de overlevelse betingede nødvendige ændringer, de folkevalgte arbejder primært for kortsigtede økonomiske gevinster og bevarelse af magten.
Magten bevares ved undertrykkelse af de svage i samfundet, fremmedhad og frygt skabende forringelse af sikkerhedsnettet under borgerne, der betyder omtrent alle borgere maksimalt to ulykker i livet fra fattigdom.
Egoisme.
Børn er fantastiske, børn er afhængige af voksne passer på dem, de gør børn måler på voksnes sindstilstand, de mindste tegn på ustabilitet opfanges.
Børnene har god grund til frygt, de voksne passer ikke på dem.