Læsetid 3 min.

Black Friday er den dag, hvor porten til overklassens saloner åbnes

Det, der viser sig på Black Friday er, at de lavere klasser ikke kender deres plads og ikke vil stille sig tilfreds med kopivareshopping i storcentre og kolossale plastikflasker med lavprissodavand. En stærkt foruroligende oplevelse
Når man ser, hvor meget forbrugerne faktisk vil gøre for at få de ting, som kun bliver tilgængelige ved rabatterne på Black Friday, er det virkeligt grimme, at de finder sig i det til daglig.

Når man ser, hvor meget forbrugerne faktisk vil gøre for at få de ting, som kun bliver tilgængelige ved rabatterne på Black Friday, er det virkeligt grimme, at de finder sig i det til daglig.

Carl Juste/Miami Herald/Ritzau Foto

25. november 2017

Der er folk, som er blevet slået ihjel af Black Friday. I Amerika, hvor traditionen begyndte, menes syv mennesker dræbt under de sidste års masseinvasion af butikker på den store udsalgsdag. Mange flere blev sårede.

Men også i Danmark bliver et overvældende kollektivt begær sluppet løs på vores nye kommercielle helligdag. Trafikken bliver blokeret af alt for mange biler, som vil samme sted hen på samme tid, gågader bliver ufremkommelige af mennesker, som vil forskellige steder hen med samme aggressive beslutsomhed, og butikker bliver angrebet af kunder, der køber løs, som om det var den sidste nat på jorden. Hvert år bliver rekorden i flest dankorttransaktioner på en enkelt dag slået på Black Friday.

Man kan få os til være vågne hele natten, sidde i kø på vejene og løbe om kap med fremmede medborgere, hvis man sætter priserne ned. Frie mennesker med rettigheder og medbestemmelse, som aldrig ville finde sig i at blive beordret af en vilkårlig autoritet til at gå et bestemt sted hen, og som har udviklet en demokratisk skepsis over for formyndere, følger lydigt efter, når købmændene vinker med priserne. Så bliver individualisterne til en masse. Det er derfor, dagen hedder Black Friday. Gaderne og butikkerne bliver sorte af mennesker.

Priserne er et effektivt håndtag i menneskene. Det vidner om kapitalismens ufattelige styrke. Den kan styre frie menneskers adfærd ved at skrue på noget så abstrakt som priserne. Det er en økonomisk og politisk orden, som kan administreres fra et skrivebord og appellere direkte til det enkeltes menneskes begær.

Naturligvis er Black Friday ledsaget af kritik: Det er forblændelse, det er den åndløse konsumkultur, og det er den materialisme, som ødelægger vores naturgrundlag og skaber behov, som vi ellers ikke har.

Og så er det simpelthen grimt. Black Friday er uden stil og klasse. Man fornemmer i kritikken et udbredt ubehag ved vildskaben og voldsomheden, for de andres grådighed er altid afskyelig, når den ikke er behersket og friseret.

Destabiliseret social orden

Men ideen i vores samfund er netop, at vi skal begære det, vi ikke har. Vi skal stræbe efter at komme fremad i verden, og det betyder opad i det sociale hierarki. Det lærer vi i skolen, og det ser vi på film. De, som er øverst i hierarkiet, kan altid kendes på, at de har noget, som de andre ikke har.

Eller har adgang til steder, hvor andre ikke kan komme. Og når middelklassen begynder at rejse derhen, hvor overklassen plejede at være på ferie, kan man være sikker på, at overklassen allerede er et andet sted. Og når fladskærme falder i pris, så de ikke længere er et overklasseprivilegium, kan man stole trygt på, at overklassen ser fjernsyn på særligt designerede skærme.

Kritikken af forbrugssamfundet er aldrig rettet mod de dannede klassers eksklusive kaffemaskiner eller adskillige storbyrejser, men altid mod de lavere sociale klassers shopping i storcentre og kolossale plasticflasker med lavprissodavand. Forbrugerne er aldrig elegante velklædte mænd, men overvægtige mennesker klædt i kopivarer.

Det, der sker på Black Friday, er, at forskellene bliver svækket for en dag. Mange får pludselig adgang til varer, som ellers var de riges privilegium. De kan få noget, som de ellers kun kan se, at dem over dem har. Det er en port, som bliver åbnet.

Og den lidenskab og indsats, som forbrugere strømmer ind gennem porten med, viser hvor meget, de begærer det, de ellers ikke har. Det afslører, at de ikke er tilfredse med deres dagligvarer, og at de, som shopper kopitøj i storcentre, selvfølgelig hellere vil have den ægte vare fra de mondæne butikker. Det er en lille smule frygtindgydende for de priviligerede, at de underste ikke vil kende deres plads.

Den sociale orden bliver destabiliseret for en dag, og det er næsten som en revolutionær masse, der vælter ind i stuerne og salonerne i de dyre huse. Men det er netop ikke revolutionært. Det  er jo, fordi de, der ikke har det samme som de rige, begærer det, at overklassen kan være sikker på sin egen position. I toppen. 

Når man ser, hvor meget forbrugerne faktisk vil gøre for at få de ting, som kun bliver tilgængelige ved rabatterne på Black Friday, er det virkeligt grimme, at de finder sig i det til daglig. 

Rune Lykkeberg er chefredaktør. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Sidsel Jespersen
    Sidsel Jespersen
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Frede Jørgensen
    Frede Jørgensen
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Sidsel Jespersen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, David Zennaro, Benno Hansen, Frede Jørgensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Morsomt, når begæret til det modsatte køn slippes løs under karnevallet i Brasilien, er det et spændende kulturelt fænomen, selvom risikoen for splittede familier og børn med liden kontakt til deres forældre er overvældende. Når begæret til uskadelige forbrugsgoder slippes løs for en nat, fyldes avisen op med bekymrede miner og dommedagsprofetier?

Thomas Andersen, Mette Poulsen, Torben Bruhn Andersen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Formålet med de nye BLACK FRIDAY er at få solgt alt det lort, som ellers ikke kan sælges. Før hed det januar udsalg.

Trond Meiring, Trond Meiring, Henning Kjær, Ole Kristensen, Maria Francisca Torrezão, Markus Lund, Hans Aagaard, Christel Gruner-Olesen og Michael Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling

@Henrik
Jeg tror mere Black Friday ses som et symbol på at nogle ting ikke kan blive ved med at gå godt, end at det lige er denne fredag, som vil betyde menneskehedens endeligt.

Jeg ved (internet info via google) at du har arbejdet med økonomi, så jeg tager mig friheden at tro at du også har læst økonomi. Derfor vil jeg gerne spørge dig om noget, du formentlig ved mere om end jeg gør:

I økonomer er glade for vækst. Nulvækst eller den endnu værre negative vækst, fører ifølge de fleste økonomer til alskens gru og rædsel på længere sigt. Set fra mit eget mere naturvidenskabelige perspektiv, kan jeg ikke undgå at bemærke at vi lever i det vi kalder et lukket system (Jorden) med et begrænset antal ressourcer. F.eks. grundstoffer, som der er en begrænset mængde af. Der kommer ikke flere (eller færre) med tiden, men de kan bruges op, hvis de f.eks. ikke genindvindes. Det sidste kan vi ikke gøre 100%. Selv hvis vi genbruger, vil der gå noget tabt i hver cyklus. F,eks, har vi ikke ret meget lithium, og hver gang der ryger et lithium batteri i den forkerte skraldespand, bliver grundstoffet spredt ud over det hele.

Mit spørgsmål er derfor, inspireret af økonomen Kenneth Boulding, hvordan forstiller i jer at f.eks. 3% (eksponentiel) årlig vækst skal blive ved, uden at vi løber tør for ressourcer i et lukket system?

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Trond Meiring, Niels Nielsen, Flemming Berger, Henrik Leffers, Per Torbensen, Randi Christiansen, Per Kaas Mortensen, Dorte Haun Nielsen og Markus Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Hvad med NO SORRO MONDAY, eller BLOTTY TUESDAY, eller FUCK IT WEDNESDAY, eller YELLOW THURSDAY, eller WHITE SATERDAY eller HOLY GOD SUNDAY, eller SHITTY LAST DAY AF THE MONTH, eller HAPPY PAY DAY.

Ja, mulighederne er mange for en god omsætning.

morten rosendahl larsen, Torben K L Jensen, Maria Francisca Torrezão og Markus Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

åh, må jeg godt være fri for vanviddet og alle "ekspertes" meningsløse analyser af samme. Det er jo ikke så svært, det handler om at forbruge hæmningsløst og bevare troen på at det i sig selv rummer lykken og i det højtravende meningen med livet. Vor herre bevares.
Men selvfølgelig, har du opnået en akademisk grad, så skal du jo ind på scenen

Eva Schwanenflügel, Maria Francisca Torrezão og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Til syvende og sidst er der tale om et narkotikum som frigør endorfiner i hjernen som igen udløser en kortvarig glædes og lykke følelse. Lidt som en enarmet tyveknægt eller facebook likes. Unge i dag skal f.eks., som en anden tvangsneurose, tjekke deres facebook hver 15. minut for at opretholde stimulansen.

Trond Meiring, Trond Meiring, morten rosendahl larsen, Maria Francisca Torrezão og Markus Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

Men ideen i vores samfund er netop, at vi skal begære det, vi ikke har. Vi skal stræbe efter at komme fremad i verden, og det betyder opad i det sociale hierarki. Det lærer vi i skolen, og det ser vi på film. De, som er øverst i hierarkiet, kan altid kendes på, at de har noget, som de andre ikke har.

Det med at stræbe efter at komme "opad i det sociale hieraki", er det nu også det som er ideen - bestemt ental - i "vores" samfund? Jeg er vist kun et år eller to ældre end hr. Lykkeberg, men jeg kan ikke genkende at det var et ideal i skoletiden. Hvad film angår... tjoo, i amerikanske film og serier, er det naturligvis meget almindeligt, men det er jo også amerikansk. Der lytter man til alt de rige og berømte har at sige, uanset hvor idiotisk det måtte være - "they are rich and famous - so they must be doing something right", er en variation af en særlig amerikansk måde at tænke sociale klasser på.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Peter Nielsen, morten rosendahl larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Poulsen

Jeg kan ikke forstå, at man skal italesættes som værende fattig, når man har råd til at fyre tusindvis af kroner af på forbrugsgoder? Hvis man har penge til dyr elektronik eller whatever på black friday/andet slagtilbud, så mangler man næppe noget - man har bare gjort sig en god handel og sparet nogle basører.

Randi Christiansen, Maria Francisca Torrezão og Markus Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Lund

Jeg har skiftet min laserprinter ud, som tilfældigvis gik i stykker i den her uge, med en high-end model - dog i monokrom - som var sat ned med 700 kr. uafhængigt af begivenheden. Og så får jeg nu min første opvaskemaskine siden jeg flyttede hjemmefra med støtte fra min ene forælder. 35% rabat ifølge hjemmesiden. Så Rune har nok ret. Vi finder os nok i at blive underbetalt til daglig. For jeg synes ikke, jeg har begået en dødssynd ved at smide penge efter produkter ud fra et konkret behov i hverdagen. Jeg har levet med brugte ting det meste af mit fallerede studenter liv. For en gangs skyld får man mulighed for at få noget nyt til spotpris. Men min brødrister - den får de aldrig lov at tage med i døden. Den kan nemlig repareres, hvis metaltrådene knækker. Det er en dansk Mini fra 1960'erne. Jeg er så glad for den.

De øvrige ting, jeg har købt, var ting jeg alligevel ville have købt på et senere tidspunkt, men jeg slog til, fordi jeg fik en god pris. Hvis alle tænkte benhårdt funktionalistisk som mig, så ville detailbranchen gå under i det daglige, og det er jeg stolt af. Vi har kun et overforbrug, hvis vi lader os lokke af impulskøb. I mit tilfælde kombineret med en ønskeliste. Jeg har i øvrigt tre brugte bælkprintere i farve stående på loftet, hvis nogen ønsker dem. Nogle af dem virker muligvis. Men der er intet incitament til at købe brugt, når nyprisen for sådan en kan lande på få hundrede kroner. Så overforbrug hedder i virkeligheden overproduktion, og det er som Rune siger overklassen, der har ansvaret for denne. Hvorfor de fattige skal bebrejdes for at løfte sig selv op på en højere materiel standard, har jeg aldrig forstået. Vi gør blot det samme, som vores oldeforældre, der tærskede halm i markerne.

morten rosendahl larsen, Niels Nielsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frede Jørgensen
Frede Jørgensen

»det vidner om kapitalismens ufattelige styrke« yes, og intet andet!

Eva Schwanenflügel, Benno Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik holm hansen
Henrik holm hansen

køb kun det du har BRUG for når du har brugfor og køb det du kan lokalt og jeg vil vædde med du sparer penge

Sten Victor, Kent Bajer, Mette Poulsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling

@Henrik

Økofascister?!? Wtf er det for nogen? Og hvordan har du overhovedet noget som helst relevant at skulle have sagt om Fælleden derovre fra London?

Jeg havde ikke regnet med at du ville svare på mit spørgsmål. Jeg har efterhånden stillet det en del gange til forskellige økonomer jeg har mødt på min vej, og de fleste bliver forlegne og begynder at studere deres sko...

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Flemming Berger, Kristen Carsten Munk og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Du misforstår økonomer.
Økonomer repræsenter læren i at blive rig.

Rigdom skabes ikke af samvittighed, økonomer studere læren ‘mig og mit’, samfundet er for økonomer svaghed og samvittighed, noget uønsket ‘dig og deres’, totalt spild af, hvad der bør tilkomme ‘mig og mit’.

Psykopater er økonomer.

Læs mere:
“Forskning: Økonomistuderende er kolde og kyniske”
Link: http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2017/06/forskning--oe-konomistuderende...

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

@Randi Christiansen og Morten Balling
I forstår det simpelthen ikke, der er ikke et globalt ønske om frelse fra økonomer!

Brugerbillede for Mette Poulsen

Hvad pokker sker der for den personlige hetz i kommentarsporet? Hvornår er det blevet sådan, at man skal redegøre for sine personlige forhold her?

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Mette Poulsen
Det er ikke helt så enkelt, det er ved at gå op for folk på tråden, at vi ikke er ens mennesket, der kommer ikke en god løsning i morgen, for der er ikke noget ‘vi’.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

Underligt at skulle betale mellem kr. 2.400 og kr. 4.800 om året for at læse en artikel om utilfredshed med andre menneskers forbrug vel vidende, at nogle af de mest utilfredse har råd til at bo i dyre boliger. Det er underligt nok i sig selv, at de, der har råd til at bo i ejerlejligheder til over 3 mio. kr. for tre værelser, ikke opfatter sig selv som overklassen, fordi de altid sammenligner med dem, der har råd til at bo i villaer til 10 mio. kr.

Dette tænker jeg, mens jeg sidder i min ejerlejlighed til ca. 350.000 kr. i en provinsby.

Brugerbillede for Morten Balling

@Philip

Et svar jeg ofte hører fra økonomer er, at de kan fortælle hvordan man styrer økonomi, men ikke om det er en god ide at gøre som de foreslår. Dét kalder de enten filosofi, eller noget som politikerne må tage sig af.

For mig flygter de dermed fra deres ansvar. De vil gerne rådgive politikere, som ikke forstår mekanismerne lige så godt som økonomerne, men ansvaret siger de er politikernes, og du hører dem sjældent anbefale negativ vækst, selvom de fleste godt kan forstå at vækst ikke kan blive ved.

Det svarer omtrent til at række en ladt pistol til en fem-årig og bagefter sige "Guns don't kill people, peole kill people".

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Børge Rahbech Jensen
Du har resterne af velfærdssamfundet i ryggen det gør dig til overklassen globalt, men vil du vedkende dig, hvor den velstand kommer fra eller er du mere til ‘mig og mit’?

Brugerbillede for Morten Balling

Tak Philip
Jeg har brugt en del tid på at studere bla. etik. Helt ærligt nåede jeg frem til at nogle af os er naive og vi bliver fattige, mens andre har luret at etik stort set er varm luft på pose og de bliver rige. Ærgerligt at jeg har troet på etikken så længe, at troen har bidt sig fast.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Det undrede også mig, at det overrasker dig, at der ikke er et flertal for medmennskelighed og ansvarstagen, det eksistere ikke i Danmark og det eksistere ikke globalt i de nuværende militært beskyttede ‘demokratier’ for psykopater er økonomer og økonomer skaber økonomisk vækst for en hver pris, sammen med politikere og deres vælgere og alle vil de magten.

Hvis demokrati var for alle i denne verden, til det kommende folketingsvalg, var der muligvis et flertal for regulær bekæmpelse af de menneskeskabte klimaforandringer, det vil der nok enda sandsynligvis være, men det er der ikke og det ville de fleste danskere sikkert finde betryggende, for det er ikke noget tilfælde, at det forholder sig sådan.

Danmark kalder det for ‘demokrati’ og folkestyre, men hvor kommer velstanden historisk fra?
I knap 250 år var De Vestindiske Øer en del af Danmark.
I tusindvis af slaver blev arbejdet ihjel i sukkerproduktionen.

Slaveejer mentalitet voldsparathed Danmark anno 2017 intakt.
Orkanerne bliver kraftigere hvert år, det sikre regeringen, der er ‘stort’ flertal for forbrugsdrevet økonomisk vækst til danskerne.
Efter 251 år under Dannebrog blev Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan solgt til USA for 25.000.000 $ bygninger og alle indbyggerne solgt med.

I dag 100 år senere, skal det lokale parlement på Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan stadigvæk spørge kongressen i USA om lov, i en række af beslutninger, men ingen af lokalbefolkningen på øerne, har stemmeret i USA.

Sankt Thomas (engelsk Saint Thomas) var den første af Danmarks tre ø-kolonier i det tidligere Dansk Vestindien (fra 1672). De to øvrige øer var Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John). I dag er øen en del af det amerikanske territorium US Virgin Islands. I 1666 blev Dannebrog hejst på Skt. Thomas.

Efterkommer af danske slaver lever stadigvæk under vores danske slave lænker.

“2 Months After Maria And Irma, U.S. Virgin Islands Remain In The Dark”
https://www.npr.org/2017/11/14/564138720/2-months-after-maria-and-irma-u...

Advarslerne har lydt i ethundrede år:
Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

The father of climate change
Link: https://www.theguardian.com/environment/2005/jun/30/climatechange.climat...

Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that is not priced (charged for) by any market.

As a consequence of not being priced, there is no market mechanism responsive to the costs of CO2 emitted. The standard economic solution to problems of this type, first proposed by Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions.

Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

“Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

En lettere omskrivning af Karl Marx : "Forbrug er opium for folket"

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Philip B. Johnsen og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Kjær

Over uger-måneder er Black Friday fuldstændig ligegyldig for det samlede forbrug. Ingen får flere penge at købe for, men de kan rykke forbruget lidt frem og tilbage, når der er gode tilbud.
Er de lave priser reelle, får forbrugerne lidt mere for pengene, men forretninger tjener så lidt mindre, og forretningsejerne har lidt mindre til deres forbrug.

Brugerbillede for Bjørn Pedersen
Bjørn Pedersen

@Mette Poulsen: Jeg kan ikke forstå, at man skal italesættes som værende fattig, når man har råd til at fyre tusindvis af kroner af på forbrugsgoder?

Tror så heller ikke du skal regne med, at alle der fyrer tusindvis af kroner af på ny elektronik eller modetøj, nødvendigvis har råd til det. Er det ufornuftigt? Ja, men det er ikke alle fattige, der har det lige godt med også at se fattige ud.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Der er mange måder at bruge penge på. Shopping er ikke lige mig, til gengæld satsede jeg 2 kg. på Iben Hjejle, det var min sorte fredag og jeg indrømmer det gerne, det er mindst lige så åndssvagt som at shoppe. Men omvendt så bruger pengene jo ikke sig selv.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen
Børge Rahbech Jensen

@Philip B. Johnsen: "Du har resterne af velfærdssamfundet i ryggen det gør dig til overklassen globalt, men vil du vedkende dig, hvor den velstand kommer fra eller er du mere til ‘mig og mit’?"

Jeg ved ikke, hvad du fabler om. Jeg konstaterer bare, at mange af de, der skriver og snakker mest om ulighed, selv er påfaldende velhavende, men af uransagelige grunde har en holdning om, det er statens opgave at beskytte deres velstand. Min holdning er, at de, der er imod forbrug og ulighed, må gå forrest i stedet for bagerst, og leve op til egne visioner i stedet for at henholde sig til, deres visioner hører til en anden samfundsmodel. For mig hører de, der har råd til at købe en ejerlejlighed for 3 mio. kr. til sine børn, til overklassen. De professorer, der er imod ulighed, må kræve lavere løn i stedet for høj beskatning af høje indkomster, når nu den høje beskatning indirekte kommer bl.a. offentligt ansatte professorer til gode i form af større bevillinger til professorernes projekter. Så længe det ikke sker, ved jeg, velfærden ikke kommer fra socialistiske professorer eller journalister.

--
Selv brugte jeg omkring kr. 1.500 torsdag og fredag på noget, som jeg helt sikkert ikke havde brug for. Sådan er livet nogle gange. Det meste var ikke engang på udsalg.

Fredag købte jeg tre ugers digitalt abonnement på ugebladet "The New Yorker" for $6. Det var på Black Friday.
Torsdag købte jeg en koncertbillet hos Musikkens Hus i Aalborg, som først var nedsat fredag. Det var en fejl, som må skyldes, jeg ikke læste opslaget på Facebook godt nok. Den kostede kr. 278,43 og medfører, at jeg helst skal op og se Ida Corr i Aalborg d. 30/3. I erkendelse af, jeg næppe har lyst til at vente op til en time på et tog en kedelig fredag aften, bestilte og forudbetalte jeg dernæst et hotelværelse i Aalborg for kr. 640 til natten d. 30/3 - 31/3. Det var ikke nedsat til Black Friday, men var billigt, fordi det blev forudbetalt og ikke kan refunderes. Endelig bestilte jeg to t-shirts med motiver fra PC-spillet Sims 4 til en forventet samlet pris på kr. 520, når moms og importgebyr er medregnet. Det eneste, jeg delvist havde brug for, var t-shirts.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Torben K L Jensen
Jeg syntes bestemt heller ikke, det er forkert, at sammenligne vores hjemlige politiske menneskeskabte ukontrollerbare klimakatestrofe skabende, økonomisk vækst jagende magtmisbrug politik, med traditionelle stofmisbrugers manglende magt over deres liv.

Politiske misbrugere har udviklet en stærk fysisk og psykisk afhængighed, der er ikke blot tale om et politisk tabu, men en grundlæggende politisk benægtelse af dette faktum, men der er faktisk ikke stor forskel på kapitalisme og forbrugersamfundets misbrug og andet personligt stofmisbrug, der er perioder, hvor misbruget helt har magten.

Derfor ser jeg, udvidet globale menneskerettigheder, som et fundamentalt styringsredskab og modtryk til de gamle demokratiers magtmisbrug, når vores misbrugere begår overgreb på fremmede mennesker, for at få deres næste økonomiske fix, for det er abstinenser der styre borgerne og de folkevalgte misbrugere, det er ikke fornuft.

Tankevækkende er det, for konsekvenserne af denne i bund og grund, udemokratiske førte politik, på det globale plan, er mange borgere og politikere godt klar over vil blive fatale, hvis ikke for dem selv personligt, så på sigt så for deres børn og fremtidige politiske kollegaer.

Et problem alle misbrugere har tilfælles er, at de er villige til at misbruge deres medmenneskers tillid og mange er i sidste ende villige til at gøre brug af vold, for at få det næste fix og bevare magten over situationen, på den korte bane vel at mærke.

Politiske misbrugere gør derfor flittigt brug af opportunisme, hvilket ses i hele EU som fremmedhad og frygt skabende politk med populisme, for at skjule deres manglende politiske handling, på de handlingskrævende opgaver, med afstumpet afledende politisk vold mod uskyldige fattige mennesker, der politisk fattiggøres yderligt og politisk spilles ud imod de udsatte fattige flygtninge.

Feltherrekunst.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Børge Rahbech Jensen
Helt enig i din betragtning, jeg konstatere blot, at selv de ringe stillede i Danmark, er globalt set relativt godt stillet, om end de rigtig fattige i Danmark, ikke har råd til ordentlig mad og lever en kummerlig tilværelse, men i forhold til de fattige i de mange fattigere lande, er der f.eks. gratis sygehuse og ingen dødspatruljer mod misbrugere og andre hjemløse, selvom de hjemløse udlændinge, muligvis ikke kan føle sig for sikre i fremtiden og hadforbrydelser mod dansk fødte hjemløse, ligeledes stiger konstant i takt med den generelle politiske afstumpethed forstærkes og spreder sig til stadig flere politiske partier.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Morten Balling

Beklager jeg ikke svarede på dit spørgsmål, jeg overså det simpelthen.

Jeg beskæftigede mig med spørgsmålet som studerende på RUC samfundsfaglig basisuddannelse tilbage i 1988, hvor vi arbejde under overskriften "Fremtidsforskning". Forfattere og værker som Romklubben: "Grænser for Vækst", Gunnar Adler Karlsson: "Tankar om den fulla sysselsättningen", "Oprør fra Midten", Andre Gorz: "Farvel til proletariatet" .... var på bordet. Gunnar Adler Karlsson påpegede nok det dillemma vi har her ret tydeligt, ved at påpege at den blandingsøkonomiske samfundsmodel som han og jeg støtter, for at opretholde den fulde beskæftigelse bl.a. er nødt til at tilplastre den smukke svenske skærgårdskyst med uendelige rækker at lystbådehavne med plastikbåde som ejerne typisk mest bruger til at sidde og drikke en øl (eller to) i.
Vi gave os så til at undersøge om man kunne tænke sig en ny sektor der kunne give vækst og beskæftigelse, under den forudsætning at både den private vareproduktion (på grund af miljøproblemerne) og den offentlige serviceproduktion (fordi folk simpelthen ikke vil betale mere i skat) begge var løbet mod loftet. Det medførte at vi kiggede på husholdningerne, der ca. frem til 1960 var blevet tømt for produktionsaktivitet, men med moderne hjælpemidler som vaskemaskiner, TV etc. så småt havde fået tilført nye aktiviteter, måske kunne ekspanderes meget mere ved at øge hjemmeproduktionen væsentligt ved hjælp af ny teknologi. Der kom i sagens natur ikke noget klart svar.

Jeg har ikke læst særlig meget på feltet siden, så jeg ved ikke hvad de økonomer der beskæftiger sig med området skriver i dag. Det er klart at der er nogen der siger, "not my table" og jeg vil egentlig tilslutte mig som debattør. På den ene side er dommedagsprofetier om ressourceknaphed hidtil blevet vist forkerte på grund af ny viden og teknik. På den anden side kan man jo aldrig vide om man nu har nået smertegrænsen, bare fordi alle de hidtige dommedagsprofeter har taget fejl.

Når økonomer for det meste vægrer sig ved at gå i detaljer med ressourceknaphed mere end ved at sige, jamen bliver der mangel på olie, så går prisen op og så bruger man mindre, så er der til gengæld et andet område vi elsker at opdyrke: At vælge den bedste løsning ud af nogle alternativer. Miljøproblemerne udfordrer den fortsatte eksistens af kapitalismen, og mange vil gerne have den afskaffet. Her kan jeg ikke se alternativet på baggrund af historien i de kommunistiske lande, og længere tilbage feudalismen. Samtidig ser vi jo at den private vareproduktion på grund af kapitalismens storslåede effektivitet udgør en mindre og mindre andel af samfundets samlede aktiviteter, medens mere og mere (sundhed, uddannelse, infrastruktur) ligger bedst som offentlig service.

Det blandingsøkonomiske samfund, med velfærdsstat og liberalt demokrati er simpelthen den mindst ringe model, og den relativt mindre og mindre private sektor skal vi ikke betragte som en trussel, men som noget vi skal værne om fordi den holder samfundets andre gode komponenter i live. Vi har en mere menneskelig socialisme, end vi vil få under kommunisme, præcist som forudset af den blændede konservative samfundstænker og Marxanalytiker Joseph Schumpeter i hans hovedværk: "Capitalisme, Socialisme and Democracy."

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Randi Christiansen

Jeg har nu svaret på Morten Ballings spørgsmål, men at bede en forretningsmand olm at droppe sin smart ass attitude er som at sige "du må ikke slå" til en bokser.

Morten Balling, Trond Meiring, Johnny Winther Ronnenberg og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Randi Christiansen
Randi Christiansen

Morten : "Mit spørgsmål er derfor, inspireret af økonomen Kenneth Boulding, hvordan forstiller i jer at f.eks. 3% (eksponentiel) årlig vækst skal blive ved, uden at vi løber tør for ressourcer i et lukket system?"

Henrik : "På den ene side er dommedagsprofetier om ressourceknaphed hidtil blevet vist forkerte på grund af ny viden og teknik. På den anden side kan man jo aldrig vide om man nu har nået smertegrænsen, bare fordi alle de hidtige dommedagsprofeter har taget fejl."

Så du er i tvivl henrik, om hvorvidt vi lever i et lukket system? Man kan selvfølgelig aldrig vide, men at satse på, at ny viden og teknik vil kunne erstatte livsnødvendige overlevelsesressourcer, er for mig at se hasard.

Henrik : "Miljøproblemerne udfordrer den fortsatte eksistens af kapitalismen, og mange vil gerne have den afskaffet. Her kan jeg ikke se alternativet på baggrund af historien i de kommunistiske lande, og længere tilbage feudalismen."

Her er du til gengæld pessimist mht udvikling af 'ny viden og teknik' ifht menneskelig bevidstgørelse mht hensigtsmæssig ressourceadministration.

Henrik : "Samtidig ser vi jo at den private vareproduktion på grund af kapitalismens storslåede effektivitet udgør en mindre og mindre andel af samfundets samlede aktiviteter, medens mere og mere (sundhed, uddannelse, infrastruktur) ligger bedst som offentlig service."

Virkelig? Fra min muligvis begrænsede udkigspost ser det snarere ud som om, vi oversvømmes af produkter med tilsvarende oversvømmende affaldsproblemer. Samtidig ses øgede angreb på fællesejet, som er naturressourcerne og offentlig infastruktur, i form af private aktører, der vil profitere på disse områder.

Så hvad henrik? Man kan komme langt med sin charmerende, smarte røv men ikke altid i mål.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Randi Christiansen
Du misforstår Henrik Brøndum, når han kalder dig for en dommedagsprofet, er det fordi, for en økonom er empati svaghed som Morten Balling beskrev det:

“Det svarer omtrent til at række en ladt pistol til en fem-årig og bagefter sige "Guns don’t kill people, peole kill people".

Det der sker når du beder om forståelse for fakta, der ikke tjener til økonomisk fremgang for en Henrik Brøndum, er perfid afstandtagen fra dig som person.

Hvorfor?
Fordi mange af de store klimatilpasningsopgaver er ikke investeringer, der kommer hjem til investorer i form af afkast på investeringen, det er derimod udgifter for fortidens synder og det spiller ikke godt med det klassiske liberale asociale grundlæggende fundament og det personlige egoistiske DNA.
Et grundlæggende liberalt ideologisk mantra:
'Socialister og alle andre der besidder medmenneskelighed, er rigtig gode til at bruge penge, andre folks penge vel at mærke.’

Hvilket for økonomer betyder, de rige ikke skal betale skat, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked.

Din holdning til verden tjener ikke til økonomisk fordel for Henrik Brøndum og milliarder af mennesker med samme holdning, som Henrik Brøndum og længere er den ikke.

Brugerbillede for Morten Balling

@Henrik

Tak for dit svar. Jeg er hverken økonom, eller filosof, men jeg har brugt en del tid på at studere begge dele. Mit hovedfelt er dog naturvidenskaben, og dér finder du ofte folk som mig, som ikke kan få uendelig vækst til at fungere i et lukket system. Selvfølgelig falder der af og til en meteorit ned på Jorden, men ellers kan vi betragte Jorden og Solen som et system, som er afgrænset fra resten af Universet, når vi taler om mængden af ressourcer.

En ting sprang mig hurtigt i øjnene ift. kapitalismen: Præmissen med "mere er bedre" er for mig at se misforstået. Man kunne også vælge at se bedre som noget kvalitativt, frem for noget kvantitativt. På den anden side vil vi gerne allesammen have noget at spise og et tag over hovedet. Økonomi kommer for økonomer hurtigt til at dreje sig om penge, men for mig at se er penge bare et redskab vi bruger til at fordele de ressourcer vi har imellem os allesammen. Måske skal man starte forfra med de økonomiske modeller og kigge på om fordelingen vi har nu er retfærdig. Alternativt kan vi køre videre med den junglelov vi benytter lige nu, men det fungerer bare ikke særligt godt. Økonomi drejer sig oftest, som Philip skriver om mig og mit, og hvis vi mennesker samtidig vil bryste os af at være bedre end de andre primater, må vi kunne komme op med noget bedre.

Hvorvidt alle økonomer er psykopater i "klinisk" forstand, er jeg ikke den rette til at afgøre. Jeg tror at hele diagnosesystemet er forkert, og at vi allesammen afviger mere eller mindre fra "det normale". Mangel på empati kan man opleve hos alle mennesker, mig selv inkl. Jeg tror ikke på Jung's personlighedtyper, men det er klart at vi alle kan indplaceres på en eller anden form for skala, afhængig af hvor meget empati vi er i besiddelse af.

Personligt har jeg en hypotese om at mennesker evolutionært ikke har kunnet følge med udviklingen siden vi alle levede i små stammesamfund. Dengang var der helt sikkert også nogen som var mindre empatiske, og det var formentlig ofte dem som styrede flokken. Dengang var ens flok typisk under 100 mennesker, og det er relativt nemt at overskue de sociale mekanismer i sådan en flok, men i dag er vi milliarder af mennesker, og har meget lidt kontakt ti dem som bestemmer.

Marx spillede fallit, men det gjorde kapitalismen også bla. i 2008. Måske har du ret i at den nuværende model er den mindst ringe, men det gør den ikke god. Personligt frustreres jeg over at al politik skal puttes ind på en endimensional skala. Det virker lidt fantasiløst, og det eneste parti jeg kender (udover cirkuspartiet), som har afvist at skulle passes ind i den model, er Retsforbundet inspireret af Henry George mfl., og idéen om at afskaffe skatter og erstatte dem med ekspropiering af jord og jordskat som statens indtægtskilde. Hvorvidt det er en bedre model, ved jeg ikke, men man kunne kalde det et frisk pust. Så kommer jeg til at tænke på retsforbundet, og så er det måske mere et mindre frisk halvkvædet host.

Noget andet George var modstander af var patenter, og det er jeg ret enig i. Hvis man får en god idé, som kan komme alle mennesker til gode, er det ikke konstruktivt at man holder den for sig selv, med mindre andre vil betale for den. Jeg er med på at det er sådan tingene fungerer lige nu, men det må kunne gøres bedre.

Randi Christiansen, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Nej alle økonomer er ikke psykopater i "klinisk" forstand, men psykopater uddannes til økonomer.

Læs mere:
“Lige nu og her kan jeg i hvert fald sige, at jeg kan være med til at dræbe nogle myter.
Andre studier har før vist, hvordan advokater og økonomer generelt er mere kolde og kyniske end folk i andre fag, og en del har så ment, at det må være uddannelserne, der socialiserer dem i den retning. Vores studie tyder på, at dét er forkert. De studerende har de her mere mørke træk, allerede når de starter. Det er ikke noget, de bliver indoktrineret til”

Link: http://m.djoefbladet.dk/nyheder/2017/06/forskning--oe-konomistuderende-e...

Brugerbillede for Morten Balling

@Philip
Jep. Det var artiklen jeg hentydede til. Jeg tror ikke på begrebet psykopat. Det er som alt andet i DSM krampagtigt og uvidenskabelige afgrænset. Jeg tror nærmere at Simon Baron-Cohen har fat i noget væsentligt når han siger at vi alle er autister på en skala fra 0-1. På en tilsvarende empati skala tror jeg til gengæld gerne at du finder økonomer sammen med jurister, samfundsvidenskaberne osv.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Det kan jeg godt følge din logik i, der er simpelthen for mange, der er ikke tale om afvigelse fra normalitet.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Philip B. Johnsen

Tak for link, endelig har jeg fået en forklaring på hvorfor jeg arbejder med glæde med det jeg gør, det er simpelthen de ondes paradis!

Ville egentlig være interessant, at høre hvordan nogle af de allergoeste erhverv, som f.eks. pressemedarbejdere i ngo'er, præster, dyrepassere i zoo etc. klarer testen?

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Henrik Brøndum
Jeg syntes ikke, at det er relevant at bruge vendinger som “de ondes paradis”, det handler alene om beskrivelse af årsag og konsekvens.

Det er ikke en søgen efter skyld og synders forladelse, det søgen på en forklaring på, hvorfor nogle ser verden i et lys, andre verden i et helt andet, hvor f.eks. Thomas Pikettys påstand er, at kapitalisme og specielt finanskapitalisme, ikke fungere, at hele det grundlæggende forsvar for kapitalisme, at kapitalisme trække folk ud af fattigdom, er forkert,"under de nuværende omstændigheder."

Muligvis er Donald Trump og nationalisme i Europa et tegn på denne divergerende verdensopfattelse, jeg tror ikke, at der kommer en god løsning i morgen, så jeg forestiller mig, når de menneskeskabte klimaforandringer når et niveau, hvor det bliver tydeligt for alle mennesker, at det enkelte menneske ikke nogensinde, kan få en bedre økonomi og deres børn nok ikke vil overleve til alderdom og dette skyldes bl.a. manglende handling på CO2 udfordringerne, kommer det muligvis til alles fordel, hvis man er blevet enige om, at det ikke er mangel på advarsler der er årsagen, men at vi som mennesker kan vælge, at vores eget personlige liv er vigtigere end andres, det bære vores danske historien til rigdom i samme stil kraftigt præg af.

Tidligere var det ikke så politisk ukorrekt, at sige det lige ud, i Danmark har de rige haft slaver siden tidernes morgen.

Advarslerne har lydt i ethundrede år:
Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

The father of climate change
Link: https://www.theguardian.com/environment/2005/jun/30/climatechange.climat...

Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that is not priced (charged for) by any market.

As a consequence of not being priced, there is no market mechanism responsive to the costs of CO2 emitted. The standard economic solution to problems of this type, first proposed by Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions.
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

“Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...

Sider