Klumme

Black Friday er den dag, hvor porten til overklassens saloner åbnes

Det, der viser sig på Black Friday er, at de lavere klasser ikke kender deres plads og ikke vil stille sig tilfreds med kopivareshopping i storcentre og kolossale plastikflasker med lavprissodavand. En stærkt foruroligende oplevelse
Når man ser, hvor meget forbrugerne faktisk vil gøre for at få de ting, som kun bliver tilgængelige ved rabatterne på Black Friday, er det virkeligt grimme, at de finder sig i det til daglig.

Når man ser, hvor meget forbrugerne faktisk vil gøre for at få de ting, som kun bliver tilgængelige ved rabatterne på Black Friday, er det virkeligt grimme, at de finder sig i det til daglig.

Carl Juste/Miami Herald/Ritzau Foto

Debat
25. november 2017

Der er folk, som er blevet slået ihjel af Black Friday. I Amerika, hvor traditionen begyndte, menes syv mennesker dræbt under de sidste års masseinvasion af butikker på den store udsalgsdag. Mange flere blev sårede.

Men også i Danmark bliver et overvældende kollektivt begær sluppet løs på vores nye kommercielle helligdag. Trafikken bliver blokeret af alt for mange biler, som vil samme sted hen på samme tid, gågader bliver ufremkommelige af mennesker, som vil forskellige steder hen med samme aggressive beslutsomhed, og butikker bliver angrebet af kunder, der køber løs, som om det var den sidste nat på jorden. Hvert år bliver rekorden i flest dankorttransaktioner på en enkelt dag slået på Black Friday.

Man kan få os til være vågne hele natten, sidde i kø på vejene og løbe om kap med fremmede medborgere, hvis man sætter priserne ned. Frie mennesker med rettigheder og medbestemmelse, som aldrig ville finde sig i at blive beordret af en vilkårlig autoritet til at gå et bestemt sted hen, og som har udviklet en demokratisk skepsis over for formyndere, følger lydigt efter, når købmændene vinker med priserne. Så bliver individualisterne til en masse. Det er derfor, dagen hedder Black Friday. Gaderne og butikkerne bliver sorte af mennesker.

Priserne er et effektivt håndtag i menneskene. Det vidner om kapitalismens ufattelige styrke. Den kan styre frie menneskers adfærd ved at skrue på noget så abstrakt som priserne. Det er en økonomisk og politisk orden, som kan administreres fra et skrivebord og appellere direkte til det enkeltes menneskes begær.

Naturligvis er Black Friday ledsaget af kritik: Det er forblændelse, det er den åndløse konsumkultur, og det er den materialisme, som ødelægger vores naturgrundlag og skaber behov, som vi ellers ikke har.

Og så er det simpelthen grimt. Black Friday er uden stil og klasse. Man fornemmer i kritikken et udbredt ubehag ved vildskaben og voldsomheden, for de andres grådighed er altid afskyelig, når den ikke er behersket og friseret.

Destabiliseret social orden

Men ideen i vores samfund er netop, at vi skal begære det, vi ikke har. Vi skal stræbe efter at komme fremad i verden, og det betyder opad i det sociale hierarki. Det lærer vi i skolen, og det ser vi på film. De, som er øverst i hierarkiet, kan altid kendes på, at de har noget, som de andre ikke har.

Eller har adgang til steder, hvor andre ikke kan komme. Og når middelklassen begynder at rejse derhen, hvor overklassen plejede at være på ferie, kan man være sikker på, at overklassen allerede er et andet sted. Og når fladskærme falder i pris, så de ikke længere er et overklasseprivilegium, kan man stole trygt på, at overklassen ser fjernsyn på særligt designerede skærme.

Kritikken af forbrugssamfundet er aldrig rettet mod de dannede klassers eksklusive kaffemaskiner eller adskillige storbyrejser, men altid mod de lavere sociale klassers shopping i storcentre og kolossale plasticflasker med lavprissodavand. Forbrugerne er aldrig elegante velklædte mænd, men overvægtige mennesker klædt i kopivarer.

Det, der sker på Black Friday, er, at forskellene bliver svækket for en dag. Mange får pludselig adgang til varer, som ellers var de riges privilegium. De kan få noget, som de ellers kun kan se, at dem over dem har. Det er en port, som bliver åbnet.

Og den lidenskab og indsats, som forbrugere strømmer ind gennem porten med, viser hvor meget, de begærer det, de ellers ikke har. Det afslører, at de ikke er tilfredse med deres dagligvarer, og at de, som shopper kopitøj i storcentre, selvfølgelig hellere vil have den ægte vare fra de mondæne butikker. Det er en lille smule frygtindgydende for de priviligerede, at de underste ikke vil kende deres plads.

Den sociale orden bliver destabiliseret for en dag, og det er næsten som en revolutionær masse, der vælter ind i stuerne og salonerne i de dyre huse. Men det er netop ikke revolutionært. Det  er jo, fordi de, der ikke har det samme som de rige, begærer det, at overklassen kan være sikker på sin egen position. I toppen. 

Når man ser, hvor meget forbrugerne faktisk vil gøre for at få de ting, som kun bliver tilgængelige ved rabatterne på Black Friday, er det virkeligt grimme, at de finder sig i det til daglig. 

Rune Lykkeberg er chefredaktør. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum: "... de allergoeste erhverv, som f.eks. ... dyrepassere i zoo ...".For år tilbage i det gamle krybdyrhus i zoologisk have skulle vinduet ind til krokodillerne vaskes, så der blev sat to mand på opgaven: den ene vaskede vinduet, mens den anden stod parat med en kost til at slå krokodillerne oven i hovedet med, hvis de skulle blive for nærgående. Det syntes min søn var synd for krokodillerne.

Hvem ville mon psykisk egne sig bedst til jobbet som økonom - min søn eller manden med kosten? Jeg er bange for, at det rette svar er: Ingen af dem ville egne sig som økonomer, min søn havde for meget empati med krokodiller, dyrepasseren havde for meget empati med sin kollega - så der er kun krokodillen tilbage til jobbet. Den følger blot sin natur, og vil derfor blive en glimrende økonom i et konkurrencesamfund.

Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Morten Balling, Henrik Bjerre, Philip B. Johnsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Niels

Lige præcis!

Og apropos økonomi og ressourcer:

https://www.nytimes.com/2017/11/26/science/moon-express-outer-space-trea...

@Niels Nielsen

Mange fag frygter konkurrencen fra prækariatet, offshoring eller nearshoring. Det er da lidt kyllingeagtigt når vi økonomer kan risikere "reptiling".

Randi Christiansen

Henrik, jeg forstår ikke, hvilken forbindelse din kommentar 26. november, 2017 - 21:49 har til mine indlæg?

@Randi Christiansen

Nej det var en fejl.

Philip B. Johnsen skrev en kommentar hvor dit navn fremgik øverst, og nævnte derefter skattebetaling.
Det var sidstnævnte jeg reagerede på.

Randi Christiansen

Hvad er smartest : samarbejde eller indbyrdes konkurrence? Svaret burde være indlysende - altså bortset fra for de som mener, at indbyrdes konkurrence er den nødvendige måde at udrense de svageste individer i bestanden. Har de mon tænkt på, hvad det er for overlevelsesinstinkter, som fremelskes på den måde? Det bliver, som vi ser, til rovdyrskapitalisme.

Når vi samtidig ved, at planeten med bæredygtig produktion kan understøtte 10 mia mennesker, er der intet argument for at tillade nuværende kaotiske tilstand, hvor de mest primitive instinkter er styrende for verdenssamfundet. Den ene procent og co burde derfor i hvert fald moralsk kunne sættes til vægs af vore fælles overnationale og bærende institutioner, fn, eu, wto mv. Dermed er et vigtigt skridt i retning af omstillingen taget. Ikke sandt? Hvis ikke denne moralske opvågnen sker, må vi nok bevidne en stadig grimmere ødelæggelse af vores biotop/habitat.

Sider