Læserbrev

Brug for ny sundhedsforskning

9. november 2017

I generationer har lægemiddelindustrien været styrende for behandling af sygdom. Det betyder, at syge mennesker primært behandles med symptombehandlende medicin, som tager udgangspunkt i produktion af medicin, der er en særdeles lukrativ forretning.

Syge mennesker skal behandles med det bedste, vi er i stand til, og industrien bliver ikke arbejdsløs lige med det samme. Men ser man på udviklingen inden for andre områder, er det tankevækkende, at sygdomme trods mange forbedringer grundlæggende behandles som for 100 år siden.

Danske Regioner afsætter ti millioner kroner til forskning i forebyggelse i forbindelse med forebyggelsesudspillet Sundhed for livet, der blev resultatet af mit vedtagne forslag fra 2016 og sundhedsudvalgets konstruktive arbejde. Det forslår som en skrædder i helvede, men er en spæd begyndelse.

Der er brug for uvildig forskning i sygdoms- og årsagsforståelse, der er afgørende for effektiv forebyggelse – hvorfor stiger for eksempel demenssygdomme så drastisk?

Vi skal have Folketinget til at afsætte minimum 100 millioner kroner årligt til formålet, der kan skabe forskningsmiljøer til at lave den forskning, som industrien ikke har interesse i, men som for menneskers livskvalitet og samfundsøkonomien har et kæmpe potentiale.

Torben Kjær sidder i Hovedstadens Regionsråd og Danske Regioners Sundhedsudvalg (EL)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Pia Colère Lenau
Toke Andersen, Eva Schwanenflügel og Pia Colère Lenau anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Det danske offentlige sundhedsvæsen er politisk målrettet blevet undergravet økonomisk i et årti for at skabe velvilje i befolkningen over for private sygehuse, samt private sygeforsikringer. Samtidig er de forsøgt digitaliseret, så personale ikke længere har tid til patienterne, da de bruger en stor del tiden bag skærmen.