Læserbrev

Butikker diskriminerer handikappede

3. november 2017

Jeg var på shoppetur i sidste uge, og til min store glæde var det intet problem for mig, at den butik, jeg havde udset mig, havde et stort og flot indgangsparti med niveaufri adgang. Jeg fandt hurtigt et par ting, jeg gerne ville prøve, men da jeg skulle ind og prøve det, mødte jeg det scenarie, som jeg tit møder. Alt for små prøverum!

Jeg har et fysisk handicap og sidder derfor i kørestol. Jeg er lige begyndt på efterskole og har fået en masser søde veninder, som jeg gerne vil tilbringe tid med. Ligesom så mange andre unge elsker jeg at tage til Aarhus til caféhygge og shopping. Ofte oplever jeg, at butikkerne på strøget og i de omkringliggende gader gør det vanskeligt. Det første, jeg møder, er typisk en trappe uden rampe, og inde i butikkerne er der alt for små prøverum, hvor der umuligt er plads til en kørestol og en hjælper.

Jeg får derfor ikke samme muligheder, som mange andre unge gør. Jeg bliver udelukket fra det, som andre ellers kan benytte sig frit af. Det er diskriminerende. Jeg mener, at især butikker, cafeer og restauranter burde have pligt til at være tilgængelige for handicappede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu