Læsetid 8 min.

Danmark er gennemsprøjtet med pesticider

Stort set hele det danske areal er blevet udsat for pesticider. Sprøjtetågerne fra landbruget er blevet båret til arealer uden for markerne, og selv skove og fredede naturarealer har man sprøjtet. I dag står man tilbage med forarmet flora og fauna, og den netop vedtagne pesticidstrategi gør ikke nok for at ændre kursen
Der er brug for et paradigmeskifte i landbruget, mener kronikøren, der, udover at ville have pesticidforbruget sat væsentligt ned, også mener, at samspillet mellem stofferne skal i centrum, så det ikke længere er nok, at de godkendes hver for sig. 

Der er brug for et paradigmeskifte i landbruget, mener kronikøren, der, udover at ville have pesticidforbruget sat væsentligt ned, også mener, at samspillet mellem stofferne skal i centrum, så det ikke længere er nok, at de godkendes hver for sig. 

Magnus Holm

9. november 2017

Regeringen, DF, Socialdemokratiet, De Radikale og SF har netop vedtaget en pesticidstrategi for 2017-2021. Overskriften er »Fakta, forsigtighed og omtanke«. Partierne er enige om at fastholde beskyttelsesniveauet og forsigtighedsprincippet med en uændret høj beskyttelse af grundvandet mod pesticider, høj fødevaresikkerhed og minimering af pesticidernes miljø- og sundhedsbelastning. Men strategien negligerer pesticidernes påvirkning af økosystemerne i det åbne land.

Pesticider er blandt de kemiske stoffer, som undersøges mest indgående, inden de godkendes. De regnes derfor for at være miljø- og sundhedsmæssigt sikre. Men de seneste årtiers bidød, tilbagegang for insekter og små mængder af glyfosat i kroppen hos mennesker tyder på, at reguleringen af pesticider alligevel ikke er tilstrækkelig.

Der er brug for et paradigmeskift, forbruget skal sættes væsentligt ned, og samspillet mellem stofferne skal i centrum – det er ikke nok at godkende dem hver for sig.

Farvel til de følsomme

Da jeg i 1980 begyndte at interessere mig for floraen i markskellene, opdagede jeg, at der kun fandtes få arter og kun dem, som regnes for besværligt ukrudt af landmændene. Midt i firserne var jeg ansat på det nyoprettede Center for Jordøkologi og var med til at sætte det første danske forskningsprojekt op om randzonernes flora og fauna i det dyrkede land.

Baggrunden var en alarmerende tilbagegang af agerhøns, lærker og gulspurve, som er karakteristiske fuglearter i det dyrkede land. De er alle afhængige af insektlivet i markerne og deres randzoner, som igen er afhængige af specielle planter og interaktioner med andre dyr – et såkaldt fødekædenet.

I forskningsprojektet blev sprøjtede randzoner sammenlignet med tilsvarende usprøjtede områder. Projektet blev senere udvidet, nye projekter fulgte, og man inddrog undersøgelser af økologiske jordbrug. Lignende undersøgelser blev udført i andre lande. Forsøgene viste, at sprøjtemidlerne havde en virkning på floraen og faunaen, men ikke så stor som man kunne forvente.

Det kunne skyldes, at man kun havde gennemført forsøgene i nogle få år og med for få gentagelser, så det statistiske grundlag var for svagt. Men årsagen kunne også være, at de mest følsomme plantearter i det åbne land allerede var væk pga. mange års intensiv sprøjtning.

Gennem årtiers intensive sprøjtning af stort set alle marker i et land, hvor næsten to tredjedele er opdyrket, har det meste af arealet været udsat for pesticider ved direkte sprøjtning eller ved vinddrift af sprøjtetågerne. Hertil kommer, at det var almindeligt at sprøjte læhegn for at udrydde planter, som kunne sprede sig til markerne.

I skovene sprøjtede man – det gør man fortsat i nogle skove – for at hindre uønskede buske og flerårige planter. I skovbruget udtyndede man også nåletræer og fjernede selvsåede træer kemisk. Selv i fredede lysåbne naturarealer, specielt heder, sprøjtede man.

Det værste var måske, at skove og marker blev sprøjtet med fly. Metoden blev også brugt til bekæmpelse af myg i vådområder. En betydelig del af sprøjtemidlerne blev ført væk fra målområdet med vinden og landede uden for markerne. Nu bliver der ikke længere sprøjtet fra fly i Danmark. Det er forbudt i hele EU, men det sker stadig i visse lande, bl.a. Storbritannien.

Før i tiden spillede grøftekanterne en særlig rolle som hjemsted for blomstrende planter, for insekter og som spredningskorridor for mange dyrearter. Der er i dag ca. 75.000 km. offentlige veje, så der var tale om et levested af betydelig udstrækning.

De fleste vejstrækninger havde en rig flora og insektliv, før brugen af pesticider satte ind. Skønt datidens forskning viste, at markukrudtet, bort set fra mælkebøtter og et par andre arter, ikke trivedes i grøftekanterne, valgte landmændene at sprøjte i den tro, at ukrudtet kom fra vejsiderne.

Overalt på marker og i deres omgivelser vil det genstridige markukrudt kunne overleve sprøjtningen, bl.a. ved at udvikle modstandsdygtighed mod giftene, mens følsomme og sjældnere arter vil bukke under og kun overleve i fjerntliggende naturområder, hvor sprøjtetågerne ikke kan nå hen, og hvor der ikke er skov og krat, som skygger.

Den insektfri verden

Under Anden Verdenskrig tog man insektgiften DDT i brug til bekæmpelse af lus hos de allierede tropper. Det hævdes endog, at DDT på den måde var med til at sikre de allierede troppers sejr i Asien. I 1940’erne og 1950’erne var der begejstring for dette nye og lignende vidundermidler.

Man talte endog om at stå over for en insektfri æra. Sådan kom det ikke til at gå – dengang. DDT og de andre klorholdige insekticider er vanskelige at nedbryde, og de ophobes i fedtvævet hos mennesker og dyr. De fleste af stofferne var giftige og viste sig tilmed at have langtidsvirkninger i form af kræft, fosterskader og hormonforstyrrelser. Derfor er de alle forbudt i Europa i dag.

Nu har et stort anlagt tysk forskningsprojekt vist, at vi måske alligevel står over for en æra med få insekter. Forskerne fandt, at over de seneste 25 år var op mod tre fjerdedele af de flyvende insekter forvundet. Lægmand kan konstatere det ved, at man om sommeren ikke længere så tit må rense forruderne på biler for udsmattede insekter.

Det er alarmerende, fordi de flyvende insekter spiller en afgørende rolle i naturen for bestøvningen af vilde planter og afgrøder, de deltager i nedbrydningen af dødt materiale og omsætter det til næringsstoffer i jorden, og rovinsekter gør indhug på skadedyr.

Insekterne indgår i fødekæderne, ikke mindst som føde for insektædende fuglearter. Fisk i vandløb og søer er også afhængige af insekter, som falder ned på vandoverfladen. Forskerne slår fast, at nedgangen i antallet af flyvende insekter ikke skyldes ændringer i klimaet, men snarere en kombination af mangel på føde i de sprøjtede arealer og den direkte virkning af insektmidler.

I den sammenhæng er tilbagegangen af bier og andre bestøvere et kendt eksempel på utilsigtede virkninger af pesticider: Den omfattende bidød i hele Europa menes at hænge sammen med brugen af insektmidler i gruppen neonikotinoider, som påvirker deres forfinede sanseorganer og adfærd uden at slå dem ihjel, men således, at de ikke kan finde hjem til bistadet. Måske påvirkes de også således, at de ikke kan opretholde deres komplicerede samfundsstuktur.

Giftige cocktails

For nylig havde to britiske forskere, Ian Boyd og Alice Milner en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science. Her kritiserede de godkendelsen af pesticider i Europa og påpegede, at der ikke sker en overvågning af deres virkning og tilstedeværelse i miljøet.

De sammenlignede med lægemidler, hvor der er langt mere fokus på at holde øje med skadevirkningerne. De var bl.a. inde på, at virkningen på hele landskaber ignoreres helt i godkendelsen af pesticider, og at dette både kan og skal ændres.

Monsantos andet ukrudtsmiddel, Dicamba, spredes nemt med luften og har mødt betydelig modstand i USA, hvor der er i stater som her eksempelvis Arkansas har været adskillige klager fra naboer. Og i netop Arkansas har statens landbrugsmyndighed nu udstedt et regulært forbud mod sprøjtning med Dicamba, foreløbig gældende hele vækstsæsonen i 2018.
Læs også

Det har længe været kendt, at blandinger af pesticider kan have en stærkere virkning end stofferne hver for sig, f.eks. på den akutte giftighed eller påvirkninger af hormoner. Det kan ske i landskaber, hvor de enkelte marker sprøjtes med forskellige stoffer. Dyr, der som flyvende insekter, fugle, padder og pattedyr flytter sig, har risiko for at bevæge sig ind i flere nysprøjtede marker efter hinanden og på den måde få en skadelig dosis af en cocktail af stoffer.

Det vil være oplagt at omlægge store landbrugsarealer til økologisk drift, hvor der ikke anvendes pesticider. Det er imidlertid også muligt at lave en regulering af pesticidanvendelsen på de sprøjtede marker med mindre brug af pesticider og brug af sædskifte, således at der ikke dyrkes den samme afgrøde år for år.

Vejen til mindre sprøjtning

På landskabsniveau er det ukrudtsmidlerne, som indebærer den største risiko ved at fjerne fødegrundlaget for dyrelivet. Det kunne blive reglen, at kornmarker ikke må sprøjtes mod ukrudt to år i træk. I dag er markerne stort set ukrudtsfri, fordi landmændene gennem årene har fjernet jordens pulje af plantefrø. Hvis der alligevel er lidt ukrudt i kornmarken, sprøjter man med glyfosat inden høst.

Det er praktisk, når man høster, fordi kornet bliver tvangsmodnet og ukrudtet visner, så det er nemmere at høste, og så man ikke skal bruge ekstra energi til at tørre evt. fugtige kerner. I den nye pesticidstrategi bliver der forbud mod at sprøjte 30 dage før høst af konsumafgrøder, men den største mængde glyfosat bruges i foderafgrøder.

Hvis der igen kommer ukrudt på marken, som volder problemer for landmanden, findes der kraftigt virkende ukrudtsmidler, som hvert andet eller hvert tredje år ville kunne ’rense’ marken for det besværlige ukrudt. En sidegevinst ville være, at planterne ikke bliver resistente, således at dosis kunne reduceres.

I USA er det almindeligt at henstille til landmændene, at der ikke sprøjtes på det samme areal med det samme stof igen og igen. Det sker for at forhindre, at der udvikles resistens hos skadedyr, svampe eller ukrudt. Noget lignende er indeholdt i den nye pesticidstrategi, men foreløbigt kun på undersøgelsesstadiet med henblik på en senere handlingsplan.

For tiden ser det ud til, at det helt dominerende pesticid, glyfosat, er på vej mod et forbud i EU på grund af en mistanke om, at det er kræftfremkaldende. Hvis ikke der sker et paradigmeskift i reguleringen af pesticider, sådan at de godkendende myndigheder i EU-landene ser på hele landskabet og nedbringer belastningen drastisk, vil vi blot opleve, at produkter med glyfosat erstattes med lige så store doser af andre ukrudtsmidler.

De vil i alle tilfælde være mere giftige for mennesker og dyr, og de fleste vil også i højere grad kunne sive ned til grundvandet i sammenligning med glyfosat. Og vi mennesker vil have små mængder af de andre ukrudtsmidler i kroppen.

Glyfosat er en påmindelse om, at de kemikalier, vi spreder i det ydre miljø, ikke bare forsvinder, og at de påvirker både os og vores omgivelser, hvis vi ikke tager hensyn til det derude, som vi kalder naturen.

Hans Løkke er forhenværende forskningschef i Danmarks Miljøundersøgelser 1990-2010 med området terrestrisk økologi. Fra 1984 til 2010 var han medlem af Bekæmpelsesmiddelrådet, som via Miljøstyrelsen rådgav miljøministeren om pesticider. Fra 1992 til 2010 var han rådets næstformand. Han har desuden været medlem af EU's Videnskabelige Pesticidkomité 1986-1994. Siden 1968 har han været involveret i forskning i pesticider i levnedsmidler, jord og planter og har som lektor i økotoksikologi ved Danmarks Tekniske Universitet forsket i virkningen af pesticider i planter og dyr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Ole Frank
    Ole Frank
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Anders Graae
    Anders Graae
  • Brugerbillede for Hans Ditlev Nissen
    Hans Ditlev Nissen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Jens Falkenberg
    Jens Falkenberg
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Søren Jacobsen
    Søren Jacobsen
  • Brugerbillede for Palle Yndal-Olsen
    Palle Yndal-Olsen
  • Brugerbillede for Henrik Leffers
    Henrik Leffers
  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Hanne Kock
    Hanne Kock
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Sebastian Sylvester Rosenberg
    Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Brugerbillede for Troels Ken Pedersen
    Troels Ken Pedersen
  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for jørgen djørup
    jørgen djørup
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Ervin Lazar, Kristen Carsten Munk, Ejvind Larsen, Ole Frank, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Anders Graae, Hans Ditlev Nissen, Flemming Berger, Anne Schøtt, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Falkenberg, Trond Meiring, Søren Jacobsen, Palle Yndal-Olsen, Henrik Leffers, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Hanne Kock, Torben K L Jensen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Troels Ken Pedersen, Toke Andersen, jørgen djørup, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

*applaus*
Hvor vil jeg ønske, at det snart må sive ind ad ørerne til beslutningstagerne.
Vi har brug for giftfri landbrugsjord. Masser og masser af det.
Såre simpelt.

Frank Wille, Torben Kronholm, Ejvind Larsen, Ole Frank, Kurt Nielsen, Anders Graae, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Connie Brask, Søren Jacobsen, Annemette Due, Karsten Lundsby, Mikkel Kristensen, Tue Romanow, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Helge Rasmussen, Britta B. Hansen, Hanne Pedersen, benta victoria gunnlögsson, Dorte Sørensen, Peter Knap, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Mads Berg og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Neiiendam
Børge Neiiendam

Det kan ikke siges for ofte: ENDNU ER DET ALDRIG SET, AT NOGLE PESTICIDER HAR VÆRET HARMLØSE !

Jeg bor på 30'te år på landet, i Midtsjælland i et tidligere landarbejderhus. 2017 er det første år hvor jeg har oplevet overhovedet ikke at se Gedehams, Hvepse, Bier, Klæg, diverse Fluer og Myg, Guld- og Sølvsmede, samt alle andre insekttyper. Fuglene er også svundet ind, på nær en lille trofast flok skovspurve, som vi fodrer hele året.

Min frygt er at mine efterkommere ingen fremtid har. Min vrede retter sig mod reaktionære konventionelle Bønder og Skovejere, samt deres Lobbyister, og totalt ansvarsløse især Politiske Beslutningstagere.

Frank Wille, Ervin Lazar, Ejvind Larsen, Ole Frank, morten rosendahl larsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Connie Brask, Søren Jacobsen, Karsten Lundsby, Mikkel Kristensen, Tue Romanow, Palle Yndal-Olsen, Randi Christiansen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Torkil Forman, Hanne Pedersen, benta victoria gunnlögsson, lars jørgensen, Dorte Sørensen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og John Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Jeg har heller ingen insekter set i år, pånær bananfluer i hobetal. Et problem mine venner i Jylland også rapporterer. Gråspurvene har længe været væk, og mejser er det også småt med. Selv duer, skader og krager er pist borte. Vi kan håbe på, at den våde sommer havde en del af skylden. Men alligevel - tavsheden er ildevarslende.
Bare det ikke allerede er for sent at forbyde det lede gift..

Frank Wille, Kristen Carsten Munk, Ejvind Larsen, Søren Jacobsen, Mikkel Kristensen, Randi Christiansen, Børge Neiiendam, Torkil Forman, benta victoria gunnlögsson, Peter Knap og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Altså jeg bor på landet, lige ud til konventionelt dyrkede marker - og jeg har både hvepse, bier, skovduer og en have fuld af vandnymfer fra vandhullet nede i baghaven. Måske er alle insekterne flyttet til Lolland?
Og sådan skulle det gerne blive ved at være - så hold venligst op med at fylde vores jord og kroppe med gift, tak!

Ole Frank, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Henriette Bøhne. Jeg har også mange insekter bla sommerfugle i min have.
Men jeg skal bruge lup for at finde mere end tre på forenden af min bil. Den var ellers nærmest plastret til i 70erne.
Måske er det beds at vurdere antallet af insekter på biologerne standardiserede årlange målinger frem for en tilfældig stikprøve, som en vurdering i en have jo er.

Ole Frank, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Henriette Bøhne, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Tak Henriette, det var gode og beroligende nyheder :-)
Jeg har selv tilbragt mange stunder på Lolland og Femø i Smålandshavet, og der er noget særligt ved stederne. Måske er det den gode muld der gør, at der eventuelt sprøjtes mindre, eller mere 'nænsomt' - hvis man da kan kalde giftspredning det..?

Brugerbillede for Henriette Bøhne
Henriette Bøhne

Eva Schwanenflügel,
Som Peter Knap skriver, kan vi ikke rigtig bruge vore individuelle observationer i egen have til særlig meget i den sammenhæng - det var vist egentlig det, jeg mest mente med kommentaren. Jeg tror ikke, lollandske bønder sprøjter specielt mindre end andre. Måske er her flere bier, fordi der ikke er megen kartoffelavl og der derfor ikke sprøjtes med nicotinamide?

Ole Frank, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torkil Forman

Vi har haft lærker al den tid vi har boet på landet siden 1971. Vi har haft viber og gulspurve. Da vi flyttede på landet var det et landskab med mange marker og markskel. Nu er vi omgivet til 2 sider af en stor stor rapsmark og på den tredie side af nyplantede jule træer. Lærken forsvandt i år efter ca 2 uger! Også skovspurvene forsvandt for første gang. Nogle er nu kommet tilbage her i efteråret. Bier har vi ikke set noget til og hvepsene er meget få. Gælder desværre også for humlebierne. Nogle siger at hektarstøtten er skyld i at al for megen natur, vådområder bliver dyrket pga at skatteyderne betaler for dette.- men uden at vide det.
I Tyskland er kun nogle og 30 % opdyrket. så der er nogle og 60% til andet liv uden pesticider.
At vi skal have en sund fødevareproduktion er alle enige i. Men hvorfor skal pesticid landbruget fylde så meget at der kun er nogle og 30 % ( iøvrigt påvirket af sprøjtetåge) støttes så meget via skateborgerne og naturen støttes så lidt. Hvorfor skal landbruget betale for deres forurening og gøres ansvarlig herfor, men betales for ikke at forurene ( f eks vores grundvand?)
al anden erhverv skal og kan gøres ansvarlig for deres forurening.
Hvordan kan vi få minbdre forurening og mere natur tilbage. Ja det er ikke så svært. Stop hektar støtten til de mange tusinde hektar, der kun dyrkes pga hektarstøtten samt anden støtte af subtil art som dette erhverv modtager. National økonomisk vil det have en positiv betydning.
Grundvandet vil blive beskyttet og forbryugerne skal ikke betale for nye boringer og "vandbidrag" til det ikke økologiske landbrug.
Vi er et landbrugsland og vores velfærd er afhængig af landbruget høfer man ofte landbruget, lobbyister og politikere sige. Men da primærlandbruget ikke udgøre 50% af BNP som omkring 1955 men kun udgør 1% (2016) vil det ikke have nogen betydning for vores BNP at de mange vanskeligt dyrkede marker ikke længere dyrkes- læs modtager skatteborger støtte!
En erkendelse af dette i progressivde landbrugskredse vil formentlig ændre ikke mindst vandforbrugernes holdning til landbruget.
Det bør iøvrigt oplyses af Esben Lunde hvad Landbrugspakken kommer til at koste vandværkerne i ekstra beskyttelses penge.
I det hele taget mangler et faktuelt oplyst grundlag til befolknbing og ikke mindst politikerne om pesticid landbrugets påvirkning af samfundes økonomien i sin helhed på såvel plus som minus siden. Landbrugsorgaisationerne er flinke til at oplyse om plus siden.
Men der er mulighed for en mere bred oplysning på: http://www.dn.dk/nyheder/ny-publikation-sadan-ligger-landet-tal-om-landb...

Frank Wille, Ervin Lazar, Kristen Carsten Munk, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Karsten Lundsby, Henrik Leffers, Anne Eriksen, Bruger 332219, Børge Neiiendam og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Mose Pedersen
Jens Mose Pedersen

Jeg ønsker bare at der var nogle gode mennesker som gensplejsede roundup resistens ind i de mest almindelige ukrudtsplanter - bare de 20 mest almindelige. Og fik spredt de resistente arter. Så var fordelen ved at bruge roundup nok meget begrænset.
Men nej - ved nærmere eftertanke vil landmændene så bare bruge noget som er endnu værre.
Det er mentaliteten der skal ændres.
Håbet er måske at konventionelle landbrug har underskud og økologiske overskud hørte jeg i radioen forleden dag.

Kim Houmøller, Ole Frank og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Dansk konventionel landbrug ført an af Bæredygtig Landbrug og Landbrug og Fødevare skal have hjælp til at afvikle deres forbrug af pesticider. En fremstrakt hånd, som de den borgerlige fløj så smukt kalder det, når de indføre kontanthjælpsloft og andre hjælpemidler til landets ledige og syge.

En fremstrakt hånd og et lille velment skub i den rigtige retning gennem den rette lovgivning og regulering. Hvis en kærlig borgerlig hånd hjælper ledige og syge, kan den sikkert også hjælpe et fastlåst konventionel landbrug.

Hvad med et kommunal pesticidcenter, som indkalder de konventionelle landmand til en samtale hver 3. måned, samt tilbud om virksomhedspraktik i et økologisk landbrug? Ja, muligederne er mange.

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Anders Graae og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bo Jensen

Som inkarneret EU modstander, troede jeg at vores medlemskab af EU var dårligt for Danmarks mulighed for at være økologisk og klimamæssigt foregangsland, men med vores nuværende regering er det EU der sørger, for at Venstre ikke går helt amok i at ødelægge Danmark.
PS. er stadig modstander af EU.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Staten kunne f.eks. tilbyde forgældede konventionelle landmænd i rentelommen på bankerne at give dem et tilsvarende rentefrit lån, hvis de går over til at dyrke økologisk landbrug. På lang sigt vil det være en særdeles god forretning for Danmark. Dels spare vi de mange mange milliarder det vil koste at ryde op, når først skaderne bliver så markante, at der ingen vej er uden om. Dels vil de økologiske landbrugsvare være af en større værdi i en verden, hvor folk mere og mere for øjnene op for giftfrie økologiske vare og efterspørgslen vil stige betydeligt.

Oven i hatten vil der komme flere tursiter fra Tyskland, Norge, Holland og hvor de nu kommer fra for at genopleve et økologisk miljø og natur in takt med insekter, fugle og tudser, som er blevet sprøjtet væk hjemme hos dem selv.

Hvorfor har vi dog sådan en så komplet visionsløs konservativ gammelmands regering i dette land, som blokere for en anstændig udvikling af vores land, så vores børn også for chancen for en anstændig fremtid?

Om jeg dog begriber de vælgere, som lægger stemmer til denne krigsliderlige svindler regering.

Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Konventionelle danske landmænd og landkvinder er blevet indoktrineret til at tro de er verdens bedste og mest effektive. Hvordan kan de dog selv tro det, når de øderlægger landet med deres giftstoffer, som sprøjtes ud over 2/3 af Danmarks landareal og forstøver og siver i ud i eng, skov og vandområder?

Skal sådan et svineri kaldes verdens bedste???

Frank Wille, Torben Kronholm, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller

Bæredygtig landbrug skal ikke have en hjælpende hånd, men en boksehandske lige i synet!

Frank Wille, Torben Kronholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar