Kronik

I Danmark er Monarch noget, man kører forbi på motorvejen

Folkets sympati stopper, så snart et medlem af kongefamilien begynder at opføre sig kongeligt. Derfor ligner kronprinsen mest af alt en rækkehusdrøm i Valby. Kongelighed kan alene opnås af borgerligt fødte, der yder livslang og ekstraordinær indsats
Man bliver ikke kongelig af at gennemføre en ironman, som kronprinsen gjorde i 2013, skriver kronikøren.

Man bliver ikke kongelig af at gennemføre en ironman, som kronprinsen gjorde i 2013, skriver kronikøren.

Daniel Hjorth

Debat
8. november 2017

Frederik er klar til at blive konge, lyder budskabet i den ny portrætbog Under Bjælken, som forfatter Jens Andersen har skrevet om kronprinsen. Spørgsmålet er, om han også er kongelig. Det kan man godt blive i tvivl om, hvis man først en gang er stødt på ægte kongelighed.

Det gjorde jeg, da jeg for en del år siden var på besøg på kunstmuseet Louisiana nord for København.

Det moderne museums nu afdøde grundlægger, Knud W. Jensen, var til stede i salen. Endog meget til stede. Min eks og jeg sad lige ved siden af ham. Hende i en lys sommerkjole, jeg i et eller andet sort.

Jeg kan ikke huske, hvem der holdt foredraget eller den efterfølgende debat. Vi var begge lige begyndt på Kunstakademiets Arkitektskole, og i museets afsmittende rus af kunst og kreativitet, kunne vi dårligt nok hviske til hinanden i benovelse over herren på stolen ved siden af.

Knud W. derimod var i sit es i sit kulturradikale kongerige. Han sad yderst på stolesædet, og flere gange tabte han sin letvægtslæsebrille ned på kokostæppet. Den store sal i Louisiana er den skålformede, der skråner i generøse trappetrin på to af siderne. Rummet udstråler den der modernistiske fremtidstro, som arkitekturen havde, dengang før den byggede verden gik af lave i skimmelsvamp, betonelementer og ensretning.

Min eks i sommerkjolen samlede pligtskyldigt, men velvilligt brillen op og rakte den ærbødigt tilbage til ejermanden. Han takkede. Godt kik til kavalergangen – selv uden læsebrille. Det skete igen – brillen ned på gulvet, pigen i sommerkjolen bukker sig ned og samler op. En gang til for prins Knud.

Demens, senilitet eller dårlig motorik? Nej – et menneske med selvtillid og i en position til at gøre lige, hvad der passer ham. Ikke uforskammet eller som klassens bølle. Underspillet og elegant. En mand, der griber de gaver, livet byder ham, og ikke forklejner sin rolle.

Man kan stadig se ham i dag. Man kan faktisk ikke undgå det. Rigmor Mydtskovs billede i fuld figur hænger lige inden for døren. Der, hvor man køber billet eller flasher medlemskortet. Dobbeltradet jakkesæt og godt med luft over hovedet.

Man siger, at professionelle fotografer portrætterer folk med meget på hjerte med godt med luft over hovedet. Så er der plads til de store tanker. Knud W. ligner en konge.

På forsidefotoet på Jens Andersens nye portrætbog er toppen af kronprins Frederiks hoved meget sigende skåret af.

Kongen og dronningen

I sensommeren var jeg forbi igen. Til litteraturfestivalen deroppe. Kongen og dronningen var der for at tale om deres seneste frembringelser. Ikke Margrethe og pensionistprinsen, men den amerikanske forfatter Paul Auster og hans skrivende hustru, Siri Hustvedt.

Parret udstråler en aura, som er de færreste forundt. Den kommer af at have bidraget med noget væsentligt. At have skabt og sagt noget, de færreste er i stand til, men som kan modtages af de fleste overalt på kloden. Den uendelige historie om at befinde sig i verden, alene og i fællesskab med andre.

De to sidder på hver deres klapstol i teltet på græsplænen og taler om flyvende giraffer, som var det en dagligdagsbegivenhed. De taler om at bygge verdener op, som er ekstremt langt væk fra virkeligheden, men som enhver, der bruger nogle få timer af livet til at læse, alligevel accepterer og hopper ind i med samlede ben.

Det er det, kunstnere i den vægtklasse kan. Fjerne sig fra virkeligheden og bygge universer op, der er særlige, men fremstår universelle. Læseren tror på det, de siger, skriver og skaber.

Hybriden taber luft

Hvordan står det til med kongeligheden i vores eget lille kongerige?

Sæt to fuldstændigt modsatrettede ord sammen. Prøv at skrive ’christianiacykel-kronprins’ i din browser, og se hvad der sker. Der popper en hel del billeder op af vores kronprins Frederik i en trehjuler med lad. På flere af billederne sidder de to ældste børn, Christian og Isabella.

Hvor skal de hen, spørger man sig selv. I skole med børnene gennem et grønt område i forstaden? Sådan ser det ud på stien. Der er opsmøgede skjorteærmer. Den kommende konge og kronprins in spe. En spiralerende snobben nedad og higen efter en drøm, der ligner et rækkehus i Valby.

For at foregive en så klichénormal situation, må man simpelthen have noget mere på bogen. For at træde ind i sådan et billede, skal man træde ud ad et andet. En større historie. At kunne gennemføre en ironman eller løbe et maratonløb, som så mange andre mellemledertyper, kvalificerer ikke til andet end netop det. Når man ser på billederne af Frederik på cyklen, får man uvægerligt den tanke, at Monarch er noget, man kører forbi på motorvejen – ’Royal Class’ er det, der står på turistbusserne.

Inden kronprins Frederik når at blive udråbt til konge, skylder han at signalere helt tydeligt, på hvilken side af den blafrende politiafspærring han står. Det dér lange plastikbånd med røde striber, der adskiller parnasset fra mængden, når der er optræk til store nationale begivenheder som et kongeligt bryllup eller en dåb.

Som regent bliver han nemlig ikke bare en kransekagefigur uden egentlig magt. Der skal uddeles ordner og inviteres til selskaber, som størstedelen af det danske erhvervsliv vil give højre hånd for at blive en del af.

Regenten har en plads i Statsrådet, som ganske vist er ren formalia, men pladsen giver mulighed for at komme tæt på de mest indflydelsesrige politikere. Mange mennesker lytter til ordene, der kommer ud af en regents mund. Derfor kræves det af en sådan, at han eller hun magter at træde ind i rollen.

Klovnekongen

Én person i kongehuset har i mange år været bevist om sin plads. Han har endda gjort sig den ulejlighed at stræbe efter mere. Den sørgeligt nok demenserklærede prins Henrik har opført sig som en konge og stræbt efter titlen. Hans adelsmærke har aldrig været en søgen efter en normalitet, der er svær at definere.

Ifølge en meningsmåling lavet af TNS Gallup før diagnosen, ville tre ud af fire danskere skære betragteligt i hans apanage. Nu er han desværre dømt ude. På en trist baggrund beholder prinsen apanagen mod ikke at skeje ud. Klovnen, der ville være konge, bliver ikke skudt, men annulleret i historien som en offside-scoring.

Kongehuset nyder bred opbakning i befolkningen. Paradokset er, at det øjeblik en kongelig begynder at opføre sig som en konge, stopper sympatien. Vi vil ikke være ved, at regenten har magt. Nej, de kongelige må ikke have et projekt eller dagsorden. Der skal være ro på rækkerne.

Kongehusets kongelighed accepteres ikke af befolkningen. Kongelighed er noget, borgerligt fødte personer langt væk fra kongehuset kan opnå gennem en ekstraordinær livslang indsats.

Rasmus Graakjær er arkitekt og forfatter til romanen ’X’et ­– en roman om arvefølge’

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Cristina Nielsen

Hvad er kongelighed eller en kongelig udstråling? Det virker på mig at skribenten bedømmer det ud fra en bestemt attitude og udstråling, en kropsholdning eller positur - er emballagen vigtigere end indholdet?
Det er lidt morsomt at kritisere at kronprinsen iscenesætter sig selv i en klichénormal situation på cykel, for så at eftersøge en anden kliché, den traditionelle udtryk for kongelighed, ekstravagant og luksuriøs.

Anne Eriksen, Klaus Lundahl Engelholt, Lise Lotte Rahbek, Mette Møhl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Interessante betragtninger.

Apropos det, at toppen af hovedet skæres af på fotos (også kronikforfatterens er røget) må vi have en fotograf på banen. Jeg har engang læst forklaringen, men glemt den. Derimod var jeg ikke klar over, at godt med luft over hovedet skulle signalere, at vedkommende har meget på hjerte.

Grethe Preisler

Noget om at finde sig en kongelig grimasse der kan passe

"Stakittet omkring Springforbi station
er malt af en yderst artistisk person.
Det er netop så blåt, at det ikke er grønt.
Det er netop så grimt, at det netop er kønt."
(Kumbel)

Vibeke Hansen, Trond Meiring, Daniel Joelsen, Flemming Berger og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Apropos grønt!

I anden forbindelse (opsætning af altaner) hørte jeg forleden om "Frederiksberggrønt". Jeg har ellers tidligere boet mange år på Frederiksberg, men aldrig hørt derom. Og de eneste associationer, jeg fik, var til de konservative, der har regeret på Frederiksberg så langt tilbage, som jeg kan huske.

Det skulle vel aldrig være deres grønne farve, der tænkes på?

Grethe Preisler

Fra "Kæmpelivets Undergang i Nord" til 'Underlivets kæmpegang i nord'

Frem og tilbage er lige langt. Nissen flytter med, og vi går jo alle til spækhøkeren - for grøden.. :)

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Kronprins Frederik udmærker sig som regel ved en ærlig eksemplarisk opførsel, der bunder i en skønne egenskaber som ydmyghed, empati og menneskeklogskab. Det er måske ikke altid lige kongeligt, men det er i hvert fald konge.
Bortset fra det, kunne så ikke og anden hjælpe kronprinsen til noget pænere løbetøj?

Anders Sørensen

Har man nogensinde set Margrethe i lignende ironmanpræstation? Nej, det tror jeg nok ikke, man har.

Har man set Hans Kongelige Demenshøjhed Henrik i udøvelse af slig fysisk udfoldelse? Næppe.

Så man må vel ret beset konstatere, at Frederik overgår dem begge. Stor respekt herfra. Der er ingen tvivl om, at kongehuset mangler mere fysik, flere ikke-rygere og bare helt generelt rollemodeller, som vi alle kan spejle os i.

Det giver vel meget god logik med den hunde opdragelse HKH har fået. Jævnfør HKH prins gemalens syn på børne opdragelse. HKH har vel PTSD og er værdig til venteran kortet. respekt..Og velkommen i klubben.

Ufatteligt at der stadig findes mennesker, der gider beskæftige sig med det inderligt ligegyldige emne!

Jesper Sano Højdal, Tino Rozzo og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

Ok, Graakjær, den er åbenbart gal med både kronprinsens og befolkningens opfattelse af "kongelighed". Uhadada, hvad mon bliver det næste? Du får noget at se til, med at opdrage såvel høj som lav... ;)

Ikke om jeg begriber, at der ikke er stort flertal for at afskaffe den tåbelige anakronisme som monarkiet er. Lad os hellere få en præsident à la den tyske: Er hæn klog og i besiddelse af moralsk integritet kan hæn løfte tingene, hvis ikke gør hæn ikke alt for meget skade.

Ja, og så får man lige udvidet talentmassen fra et enkelt skud i bøssen til nogle millioner, hvilket trods alt øger chancerne for et brugbart udfald.

Jesper Sano Højdal, Tino Rozzo og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

'Folkets kærlighed, min styrke' - tror frede ønsker at insistere på sin ret til at være sig selv. Og så er han nok ikke den, der ønsker at ophæve det danske monarki. Hvad skulle han ellers foretage sig, hvis han ikke skulle være konge? Som konge af danmark har han i det mindste ansvar for noget signalværdi. Hvad han så vil bruge den til ifht vigtige sager som den retfærdige og hensigtsmæssige administration af fællesejet, det har vi endnu til gode at bevidne.

For mig er der ingen tvivl om, at kronprinsen end ikke ville kunne gøre sig gældende ved en jobsamtale til et almindeligt mellemleder job.

Randi Christiansen

Før du disser kronprinsen alt for meget tino, så notér lige hans indsats som jægersoldat, frømand og deltager i siriuspatruljen. Når man kan det, er man ret intelligent. At hans fars opdragelsesmetoder har påvirket hans udvikling på fx det retoriske område er en anden snak. Prinsens kvaliteter er fremragende - blot se hans valg af hustru, som virker for klog til at ville gifte sig med en ubegavet mand. Hvorvidt hans indsats som regent bliver andet end en godt betalt kransekagefigur, må tiden så vise. Snart løber han marathon med danskerne, det er meget godt løbet ...

Jeg ville egentlig have troet, at man kunne slippe for kongerøgelse ved at læse Information, men det viser sig, at der på det punkt ikke er nogen nævneværdig forskel på Information og fx Billed Bladet - suk!

Maj-Britt Kent Hansen

Teksten har da intet med kongerøgelse at gøre. Det er nærmere en sociologisk analyse af det at have én baggrund, men en anden udstråling.

At være kongelig, men fremstå som et jævnt menneske.
At være et jævnt menneske, men fremstå som en kongelig.

Det handler teksten om. Find selv eksemplerne deri.

Har intet imod Danmarks kommende, også selv om han ikke kan sige én eneste sammenhængende sætning med mening i. Men jeg har noget imod at i et moderne demokrati, har man en konstruktion som er direkte udemokratisk!
Iøvrigt kan man vist ikke sidde i IOC, uden at få l*rt på fingerne, og det kommer til at klæbe sig til ham, længe efter han er blevet monark, og vil blive trukket frem igen og igen.

Randi Christiansen

Aline@ - Det moderne demokrati er alligevel et skindemokrati. Og du har ret i, at monarki er udemokratisk.