Debat
25. november 2017

De små bryggerier er tabere under Dansk Retursystem (DRS), som har fået en uhensigtsmæssig stor magt over markedet for øl i Danmark. En revision af systemet bør sætte en stopper for den unfair konkurrence og de vilkår, som små danske bryghuse ligger under for.

Problemet er, at DRS nu vil have bryggerierne til at betale 33 procent mere i gebyr for indsamling og genanvendelse af glasflasker. For flere små bryggerier vil det betyde en merudgift på over 100.000 kroner – et voldsomt beløb små virksomheder, hvor hver eneste krone tæller.

Kravet om højere gebyrer falder sammen med, at DRS nedsætter gebyret med 40 procent på dåser – der vel og mærke kun anvendes af de store bryggerier. Samtidig påvirker stigningen ikke de store bryggerier, da de håndterer deres glasflasker uden om DRS. Kort fortalt bliver øllet fra små bryggerier dyrere, mens øllet fra de store bliver billigere.

DRS er med sin konkurrenceforvridende gebyrpolitik blevet en unødvendig hindring for forsat vækst hos de mange små bryghuse, der beskæftiger adskillige mennesker i lokalsamfundene og er afgørende for at bevare og videreudvikle den internationalt berømte, danske ølkultur.

Retursystemet blev skabt for 17 år siden i en tid, hvor mastodonter bryggede det meste danske øl. Det betyder, at systemet ikke er indrettet til at favne de mange små bryggerier og deres særlige behov.

I dag består bestyrelse i DRS næsten udelukkende af medlemmer fra store virksomheder, mens de små bryghuses repræsentation er tæt på ikkeeksisterende. Derfor har Det Fri Øl taget initiativ til underskriftsindsamlingen RETUR – Dansk Retursystem trænger til en revision.

Tore Jørgensen (Herslev Bryghus), Jonas Jacobsen (bryggeriet Syndikatet) og Mikkel Hansen (Bryggeri Skovlyst) er medlemmer af Det Fri Øl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik holm hansen

DE store tryner de små har vi ikke set før

Torben Ethelfeld

Der må være et "mørketal" i retursystemet, for det er kun omkring 90 % af de flasker fra de små bryggerier jeg i gennemsnit for pant på når jeg afleverer dem igen. Resten spiser maskinenen bare.

gebyret stiger kun 16 øre pr flaske og er det bestemt i pantbekendtgørelsen hvordan gebyret skal være
PS. jeg ansatte i drs