Kommentar

DF har ret: Lad os bare sende dem hjem

Vi får jo aldrig integreret flygtninge og migranter. Det lykkedes ikke med de tidligere generationer, og vi begår samme fejl med de nyankomne. Så lad os bare være ærlige, vi vil dem jo ikke
11. november 2017

Jeg har i de seneste 15 år arbejdet med integration. Alt fra foreningsarbejde til arbejdet på jobcentre, kompetencecentre og private konsulentfirmaer. Min primære opgave har været at gøre nyankomne flygtninge selvforsørgende – altså få dem ud i beskæftigelse.

Jeg har været i kontakt med mange virksomheder og har arbejdet i flere forskellige kommuner. Der er ikke den store forskel. Samme linje bliver fulgt i hele branchen, og den virker ikke.

Jeg er ikke ude på at nedgøre eller tale dårligt om de mange mennesker, som arbejder med integration eller på den ene eller anden måde er i kontakt med flygtninge i de tusindvis af tiltag og projekter, der er iværksat, men jeg bliver nødt til at sige, at der simpelthen mangler en masterplan.

Det er, som om man hele tiden prøver noget nyt, men uden at have tænkt det helt igennem. De samme fejl bliver begået gang på gang. De forskellige projekter og tiltag minder meget om hinanden, den eneste forskel er som regel deres navne og de ansatte.

Min erfaring siger mig, at det ikke vil lykkes at løse integrationsproblemerne. Ja, måske ønsker vi ikke, at det skal lykkes. Tænk, hvis vi fik alle flygtninge/nydanskere i job. Hvad skulle de tusindevis af mennesker, som arbejder med integration så gøre? Hvordan skulle vi holde dem beskæftiget?

Integrationsbranchen er blevet kæmpestor og har mange tusinde beskæftigede. Så, måske er det bare bedst, at flygtningene ikke kommer i arbejde.

Udsigtsløs praktik

Fra politikerne/lovgivningens side presser man flygtninge. Fire uger efter, at de er bosat i en kommune, skal de i aktivering. De skal være i gang og ikke bare gå hjemme. Dette presser kommunerne, som så bare sender flygtninge i nytteløse praktikker. Eller også køber de en anden aktør til at løse opgaven, og så sender den anden aktør flygtninge ud i nytteløse praktikker.

Kommunerne financierer også virksomhedscentre, som til gengæld skal modtage en masse flygtninge i praktik. Dermed har vi en masse private virksomheder, der tjener på at have flygtninge gående i praktik. Det er mange millioner, der ruller, men de er ikke til gavn for flygtninge/nydanskerne.

Der bliver ikke lavet en ordentlig plan for den enkelte flygtning. De mange praktikker, de kommer ud i, dræner dem for motivation, energi og troen på, at de kan komme i ordinært job. De mister helt gejsten, og de mister troen på systemet og på samfundet. De begynder at søge alternative veje.

Mange arbejdsgivere udnytter desværre flygtningene. Sproget bliver brugt som våben – som undskyldning. Praktik siger virksomhederne ja til, men når der skal betales løn, kan flygtninge pludselig ikke særlig meget dansk, eller også er der ikke økonomi til at ansætte dem.

Mange af vores flygtninge er lige så dygtige og arbejdsomme som østeuropæerne, men virksomhederne stiller ikke de samme høje krav til østeuropæernes sproglige evner. Hvorfor? Det skal jeg sige jer:

Virksomhederne har fundet ud af, at de altid kan få en ny flygtning i praktik og dermed slippe for at betale løn. Hver tredje eller sjette måned kan de få en ny praktikant. De aftaler, som kommunen har med deres virksomhedscentre, er kun til for at aktivere flygtninge. Der kommer ikke job ud af de praktikker.

Østeuropæerne har stort set overtaget bygge- og anlægs-, hotel- og restaurations- og rengøringsbranchen. Så vidt jeg ved, så holder østeuropæerne sig også for sig selv, og de taler heller ikke perfekt dansk. Hvorfor er de så kommet så relativt talstærkt ind på det danske arbejdsmarked, mens flygtningene står uden arbejde?

Nogle hævder, at det er, fordi flygtningene hellere vil være på overførselsindkomst end at bestille noget – en mulighed østeuropæerne ikke har. Min erfaring siger mig, at vi skal finde forklaringen et andet sted.

Vi betragter flygtninge og nydanskerne som en byrde, ikke som en ressource, og derfor kommer de ikke ind på arbejdsmarkedet. Og måske er både de praktikhungrende virksomheder og integrationskonsulenterne meget godt tilfredse med tingenes tilstand.

De bliver ikke lykkelige her

Problemet er, at den manglende integration ender som en kæmpe regning for Danmark i fremtiden.

Vi vil få flere parallelsamfund med unge mennesker, som bliver tiltrukket af bandemiljøet og af islamiske miljøer. De føler sig ikke som en del af samfundet. De føler sig ikke accepteret, velkomne eller som en del af fællesskabet. De følelser kan de kun opnå, hvis de går på arbejde, betaler skat og bliver værdsat for det, de kan.

Kun når man oplever at bidrage til landet, bliver det ens hjemland. Man skal ikke bare bo her, man skal være med til at bygge og holde landet i live.

Derfor har DF ret: Vi ønsker dem ikke. Vi ser dem ikke som ligeværdige, så hvorfor hulen ikke bare sende dem hjem. De bliver ikke meget lykkeligere her i Danmark. Lad os ikke spilde vores og deres tid.

Utku Güzel er cand.mag. og virksomhedskonsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Michael Hullevad
  • Viggo Okholm
  • Bjørn Pedersen
  • Kristen Carsten Munk
  • Katrine Damm
  • Niels Duus Nielsen
  • Britta Hansen
Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Hullevad, Viggo Okholm, Bjørn Pedersen, Kristen Carsten Munk, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for dette fine indblik i de systematiske tiltag for en fejlslagen integrationspolitik, Utku Güzel.

Har du overvejet, at stille op som integrationsordfører for et parti, eller - i bedste tilfælde - som integrations- og beskæftigelsesminister ved det næste folketingsvalg? Det håber jeg!

Og når du kommer så langt, så kig venligst også på lighedstegnene mellem beskæftigelsespolitikken for flygtningene og den for kontanthjælpsmodtagerne, bl.a. dem med andre problematikker ud over ledighed. Jeg regner med, du vil kunne sætte lighedstegn mellem den uværdige og formålsløse behandling af dem på de fleste punkter.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, morten rosendahl larsen, Karsten Lundsby, Katrine Damm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Det er, som om man hele tiden prøver noget nyt, men uden at have tænkt det helt igennem"

- det må være mottoet for vor tid. Udtænk en løsning så hurtigt som mulig, og så er det ligegyldigt om den virker, bare løsningen er radikal grænsende til rabiat. I Det tredje Rige opdyrkede man en bureaukratisk kultur, hvor konkurrerende kontorer og organisationer kappedes om at udtænke de mest radikale forslag, vel vidende, at det altid var det mest ekstreme og grænseoverskridende forslag, som ville nyde fremme.

Den danske højrefløj (inkl. det såkaldte Centrum-Venstre) optræder for tiden med den samme råbekonkurrence, hvor den, som råber højest og får gennemført flest stramninger, vinder en lagkage.

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, morten rosendahl larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Utku Güzel kommer med en række gode betragtninger omkring den manglende integration af flygtninge, herunder i særdeleshed understregningen af en opbygget integrationsindustri gennem de sidste 30 år, hvor tusindvis af mennesker fra en række faggrupper hver eneste måned henter en god overenskomstmæssig løn, ferie og pension. Også selv om der ikke kommer ret meget ud af de tusindvis af etablerede integrationsprojekter. Disse integrationsarbejdere har nemlig ikke spor travlt med at gøre opmærksom på manglende resultater med hensyn til integration af flygtninge – for så har de ikke længere noget fast arbejde.

Integrationsarbejderne har som nævnt ikke spor travlt med, at påpege den kedelige sandhed, at rigtig mange flygtninge har en kulturel og religiøs baggrund med i bagagen, der bevirker, at de overhovedet ikke er gearet til den kristne og ateistiske arbejdsdisciplin med en 35 timers arbejdsuge, som Danmark har opbygget gennem mange år. At rigtig mange flygtninge bare ønsker at leve en arbejdsfri tilværelse med et socialt sikkerhedsnet, der overhovedet ikke eksisterer i deres hjemlande, finansieret og betalt af andre menneskers arbejdsindsats på det private arbejdsmarked.

For nogle år siden påpegede Rigsrevisionen, at der alene i Københavns Kommune var igangsat små og store integrationsprojekter til i alt 330 millioner kroner årligt, men ikke bare èn instans inden for kommunen havde overblik over, hvorvidt der overhovedet kom noget som helst ud af disse projekter i forhold til den økonomiske investering, for der fandtes ganske enkelt ikke noget koordinationskontor, der grundigt evaluerede de enkelte projekter årligt. Kort sagt – hele området med integrationsprojekter har ”sejlet” fagligt og administrativt i mange år overalt i landet.

Langt de fleste integrationsprojekter på landsplan er fyldt op med alle mulige smarte politiske korrekte mennesker, som dybest set er hamrende ligeglade med en succesfuld integration i almindelighed og samfundsøkonomien i særdeleshed. Bare de selv overlever socialt og økonomisk. Men de er de første til at stå i front i medierne, og skrige løs om racisme, nazisme, fascisme, diskrimination, islamofobi samt alle mulige andre ukvemsord over for de politikere og meningsdannere samt andre, der påtaler det enorme pengespild og manglen på ordentlig integration gennem projekterne.

Og, ja, Utku Güzel, der findes ganske rigtigt mange små og mellemstore private virksomheder, der koldt og kynisk udnytter situationen med de mange flygtninge til at få offentligt betalt løntilskud for en periode. Kort sagt billig arbejdskraft på slavelignende betingelser. Når disse arbejdsgivere så pludselig skal udbetale en overenskomstmæssig løn af egen indtjening i virksomheden, så har de tragisk nok ikke brug for dem længere, og henviser ofte til manglende sprogkundskaber.

Flygtningene bliver smidt på møddingen som det rene affald, og arbejdsgiverne får bare uden videre nye flygtninge med løntilskud. Dog skal det her understreges, at denne praksis ikke kun rammer flygtningene, men også den etniske danske majoritetsbefolkning. Hvad enten de er fagligt organiserede med fagforeningsmedlemskab og dagpenge. Eller blot er blandt de over 800.000 mennesker uden for arbejdsmarkedet, der lever på statens nåde med kontanthjælp og andre overførselsindkomster.

Utku Güzel har fuldstændig ret i, at virksomhederne altid kan få en ny flygtning eller dansker i praktik, og dermed slippe for at betale overenskomstmæssig løn, ferie og pension. At de såkaldte virksomhedscentre udelukkende er til for at aktivere flygtninge, så hver enkelt faggruppe inden for integrationsarbejdet kan hævde, at de gør en masse for at få langt flere flygtninge i arbejde. Men at det udelukkende er arbejdsgivernes skyld, at de ikke får et fast og stabilt fuldtidsarbejde - og så naturligvis Dansk Folkeparti på grund af deres kritiserende retorik.

Imidlertid dækker mange lovgivere og integrationsfolk over den ubestridelige kendsgerning, at der generelt ikke er private arbejdspladser nok til alle uden for arbejdsmarkedet, fordi vi siden 2004 med udvidelsen af EU, har mistet over 250.000 arbejdspladser i globaliseringens hellige navn. Vi får dem aldrig nogensinde tilbage, fordi dansk arbejdskraft er alt for dyr i forhold til den øvrige verden, hvor man i de østeuropæiske og asiatiske lande kan få arbejdskraft ned til 10,00 kroner i timen.

Alligevel fortsætter Danmark med en omfattende indvandring af fattige mennesker i ly af FN-flygtningekonventionerne og EU-lovene. Vel vidende at der ikke er fuldtidsarbejde til nogen af dem. Også når man ser på den faktuelle sandhed, at vi i forvejen står med hundredetusinder af etniske danskere og andre i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsmarkedet. De lever som en underklasse på statens nåde gennem overførselsindkomster i samfundets hæslige sociale ”massegrav”, hvor begreber som værdighed og selvtillid bliver udslettet – og hvor man lever en trøstesløs hverdag uden håb om en bedre fremtid.

”Østeuropæerne har stort set overtaget bygge- og anlægs-, hotel- og restaurations- og rengøringsbranchen. Så vidt jeg ved, så holder østeuropæerne sig også for sig selv, og de taler heller ikke perfekt dansk. Hvorfor er de så kommet så relativt talstærkt ind på det danske arbejdsmarked, mens flygtningene står uden arbejde?”, skriver Utku Güzel i sin klumme, og det er på alle måder et godt spørgsmål.

Her ligger svaret nok lige så meget i den ligeledes ubestridelige kendsgerning, at langt de fleste flygtninge/migranter er af muslimsk herkomst, der bærer rundt på kulturelle og religiøse normer, der er uforenelige med den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsdisciplin, fordi både mænd og kvinder som udgangspunkt skal arbejde 35 timer om ugen, og hvor særlige religiøse hensyn på arbejdspladsen er bandlyst. Hvorimod de østeuropæiske arbejdere ikke bringer deres personlige kultur og religion med på arbejdspladsen, men kun deres gode arbejdsdisciplin, og dèt gør trods alt en forskel på de to grupper mennesker.

Ligeledes kan Utku Güzel heller ikke fornægte den sandhed, at rigtig mange muslimske kvinder hellere vil gå hjemme og passe mand og børn. I stedet for at få en uddannelse og fast arbejde. De ønsker bare at få kontanthjælp eller allerhelst en førtidspension, så de slipper for hele tiden at skulle aktiveres. Mange muslimske ægtemænd vil heller ikke have, at deres koner arbejder sammen med etniske danske kristne og ateistiske mænd, og derfor ikke er spor interesseret i, at få konerne integreret sig på arbejdsmarkedet.

Den manglende integration af muslimer fra alverdens islamiske regimer har allerede i årevis været en kæmpe økonomisk regning for Danmark, fordi så mange står uden for arbejdsmarkedet. Både mænd og kvinder. Og det har længe slået enhver social lighed og retfærdighed i stykker, at et religiøst mindretal i den grad bare går og lever en arbejdsfri tilværelse på bekostning af den etniske majoritetsbefolkning, der primært er dem som står ude på de efterhånden få hundredtusinde private arbejdspladser i landet.

”Vi vil få flere parallelsamfund med unge mennesker, som bliver tiltrukket af bandemiljøet og af islamiske miljøer. De føler sig ikke som en del af samfundet. De føler sig ikke accepteret, velkomne eller som en del af fællesskabet. De følelser kan de kun opnå, hvis de går på arbejde, betaler skat og bliver værdsat for det, de kan”, siger Utku Güzel.

Tja, Utku Güzel, måske har du en pointe, men hvordan tror du et land som Danmark vil udvikle sig, hvis de mange hundredtusinde etniske majoritetsdanskere uden for arbejdsmarkedet, også lader sig tiltrække af rockerbander og nazistiske miljøer eller andet, fordi de ikke føler sig velkomne på arbejdsmarkedet eller som en del af det danske fællesskab – takket være manglen på rigtige arbejdspladser med overenskomstmæssig løn, ferie og pension?

Det er under ingen omstændigheder en plausibel undskyldning, at tage del i kriminalitet eller hadefulde islamiske miljøer, bare fordi man ikke føler sig accepteret eller ikke kan få arbejde, for Danmark lader trods alt ikke muslimske familier med børn og andre ligge og sulte på gaden. Hver dag står den arbejdende befolkning op og tjener bruttonationalproduktet hjem, så der kan udbetales overførselsindkomster, og de fortjener trods alt i anstændighedens navn, at dem uden arbejde ikke begår kriminalitet eller anden hadefuld adfærd, hvad enten de er kristne, muslimer, ateister, buddhister eller hinduer etc.

Imidlertid kan man efter årtiers elendig integration og opbygningen af kulturelle og religiøse parallelsamfund i de såkaldte ghettoområder konkludere, at hvis alle muslimske mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder gennem årene havde fået et rigtigt arbejde, så de kunne livsforsørge deres egen tilværelse, ja, så kunne Danmark med rette kalde sig verdens bedste multikulturelle samfund, hvor menneskeskabte demokratiske love og regler styrer menneskers omgang med hinanden, ikke de hellige ord fra Gud, Jesus, Allah og Muhammed etc.

Men, kære Utku Güzel, den manglende integration af flygtninge og migranter gennem årene er ikke kun danskernes skyld, fordi ”vi vil dem jo ikke”, som du siger. Det skyldes i sandhed også, at rigtig mange troende muslimer overhovedet ikke ønsker at have noget som helst at gøre med os etniske majoritetsdanskere på grund af kultur og religion. Og derfor har vi fået mere end 40 kriminalitetshærgede ghettoområder (parallelsamfund) med titusinder af flygtninge og migranter, der bare går rundt og lever en arbejdsfri tilværelse på bekostning af den arbejdende befolkning.

Viljen til en positiv integration gælder trods alt begge veje.

Det store spørgsmål her er: hvor er fagforeningerne? De har da haft held til at integrere både polakker og rumænere i 3F, så hvorfor ikke den samme iver for at kæmpe imod arbejdskøbernes misbrug af praktikanter som underbetalte byggearbejdere i socialdumping og misbrug af kommunale løntilskudsjob til strukturel løndumping.

Bjørn Pedersen

Utku Güzels betragtninger om udnyttelsen af kommunale praktikordninger er jo ikke, hvad jeg håber han som virksomhedskonsulent jo ved, unikke for flygtninge og andre nyankomne migranter. Det er jo i høj grad samme vilkår for de danske statsborgere, etniske såvel som ikke-etniske, som lever på hel eller delvis kontanthjælp.

Jeg så gerne at man kunne give en uddannelses- og kursusrabat, flygtninge kunne bruge på at få en uddannelse, efteruddannelse eller lign. Eller måske skattefordele ved en midlertidig indmeldelse i en fagfagforening - det er jo sådan på mode at lade den private sektor overtage velfærdsopgaver - og derfra få adgang til fagforeningernes kursus og uddannelsestilbud.

Det kunne både give mere kvalificeret midlertidig flygtninge-arbejdskraft, mere kvalificerert arbejdskraft hvis de bliver i landet, og/eller mere kvalificerert arbejdskraft til Syrien som i det lange løb så hurtigere kan tjene penge til statskassen og vi herhjemme spare lidt på bistandskronerne.

morten rosendahl larsen

Hvor stor er interessen for at rehabilitere deres "kunder" i et privat fængsel ? En branche hvor fiasko, set udfra almen logik, er vejen til større omsætning. Vi er jo på vej ad USA vejen....går der 5 år før vi har den første debat om private fængsler i danmark ?

Niels Duus Nielsen, Thomas Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ole Brockdorff.
Jeg har ikke helt forudsætning for at sige at du ikke har ret i dine påstande, men din delvise generalisering omkring muslimer tror jeg ikke er holdbar, men selvfølgelig findes der også blandt muslimer personer som gerne vil slippe. Østeuropæerne har dem sikkert også, men de er blevet hjemme og på den måde indgår de ikke i den statistik her. Arbejdsgiverne har generelt en ting i hovedet: få deres virksomhed til at køre og udnytte lovgivningen så langt de kan, men sikkert også med undtagelser blandt dem. Artiklen er under alle omstændigheder uhyre relevant.

Niels Duus Nielsen, Britta Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Morten Rosendahl Larsen
Er det de private konsulentfirmaer, du sammenligner med det amerikanske "prison-industrial complex"? Eller er det selve konceptet om kommunal aktivering/praktik i virksomheder og institutioner?

Martin Sørensen

moral er godt "dansk moral" er dobbelt så godt

Historien er bark. men sand, dansheden ønsker ikke fremmede, og den er ikke længere. mens vi kan stå i kaffelade bare og sige at vi er åååå så tolerante. så kommer virkeligheden. . .