Kronik

Dyr kan vise os vejen til mere sex

Over alt bliver vi fortalt, at vi skal have lyst til sex. Har man ikke lyst, bør man alligevel kaste sig ud i det, ikke mindst hvis vi er i langvarige, monogame forhold. Men faktisk kan det give mere lyst at sige nej til sex
Over alt bliver vi fortalt, at vi skal have lyst til sex. Har man ikke lyst, bør man alligevel kaste sig ud i det, ikke mindst hvis vi er i langvarige, monogame forhold. Men faktisk kan det give mere lyst at sige nej til sex

iBureauet/Mia Mottelson

15. november 2017

Jeg mødte min kæreste Vibeke for ni år siden. Dengang udforskede vi hinanden. Særligt det seksuelle var ukompliceret. Vi havde begge lyst, så vi elskede, så ofte vi kunne komme til det. Elskoven kastede frugter af sig, og Harald kom til verden. Men blomsten af vores elskov forstyrrede vores sexliv.

Vibekes lyst kom ikke længere af sig selv. Ofte afviste hun mig, og jeg krøb i ly i min hule af dårligt selvværd og forsøgte at finde en grimasse, som kunne passe, for jeg ville nødig se alt for såret ud.

Som afvisningerne hobede sig op, faldt mine seksuelle tilnærmelser til Vibeke tilsvarende. Sex var ikke længere en kilde til nydelse, men til frustrationer. Vi snakkede om det. Om vores følelser, men lige lidt hjalp det. Men vores samtaler afslørede, at jeg ikke var alene. Vibeke følte også skyld over at have mistet lysten.

Hun fik dårlig samvittighed over at afvise mig. Af og til forsøgte hun at have sex trods sin ulyst. Det kom der aldrig noget godt ud af, for når jeg fornemmede, at hun ikke rigtig var med, følte jeg mig som overgrebsmand og tænkte, at det nemmeste var at stoppe de seksuelle møder helt. I horisonten skimtede jeg et liv uden sex med min kæreste. Et liv som gode venner.

Vigtigheden af afvisninger

Hvorfor har vi så stor modstand mod afvisningen? Svaret er, at vi intet sted lærer, at afvisningen er en del af den seksuelle dynamik. Tværtimod. Ingen steder bliver der talt om vigtigheden af afvisninger, men derimod om vigtigheden af at have sex. Vigtigheden af at sige ja, også selv om man ikke har lyst. For eksempel til fødselsforberedelse. Her blev vi undervist i betydningen af rugbrødssex.

Den sex, man egentlig ikke har lyst til, men som er sundt for parforholdet. Ligesom fuldkorn ikke smager så godt, men skulle være så sundt. Fordi manden kun kan have (penetrations) sex, hvis han har lyst, er det underliggende budskab til kvinden: Overhør dit nej og læg dig til. Manden kan ’nøjes’ med at føle sig forkert, hvis det er ham, som har mistet lysten.

Et senere besøg fra en sundhedsplejerske gjorde mig opmærksom på, at det tilsyneladende er en yndet strategi blandt sundhedsprofessionelle at sammenligne sex med madindtag for at få par til at dyrke mere sex: »Vi kan ikke få femstjernet middag hver gang. Nogle dage er det bare sovs og kartofler, og det er godt nok,« var hendes konklusion. Budskabet til kvinden var: Overhør dit nej, for det er vigtigt at få noget at spise, om ikke andet kan du da stille din mands sult.

Efter at være blevet ’undervist’ i betydningen af rugbrødssex tænker man: »Hvor tit skal jeg spise fuldkorn? Hver dag er vel en god ting? Måske kan vi nøjes med én gang om ugen?« Det bliver til en tanke: »Vi burde have sex én gang om ugen også, selv om vi (Vibeke) ikke har lyst.«

Vibeke har flere gange fortalt, at hun har tænkt: »Det er da synd for Frej, jeg burde også have mere lyst. Eller i det mindste burde jeg have sex med Frej, selv om jeg ikke har lyst. For at blive i maduniverset fandt vi ud af, at det ikke var en opskrift på mere lyst.

Et vendepunkt

En enkel øvelse vendte op og ned på vores situation. Den var simpel. Den gik ud på, at vi henvendte os seksuelt til hinanden med inspiration fra dyreriget. Det blev til en leg. Jeg gik til hende, sådan som dyrene gør det, med al den lyst, jeg havde. Hun afviste mig. Skubbede mig væk. Sådan som dyrene gør det. Jeg satte mig tilbage og ventede på hendes næste træk. Hun fristede mig. Jeg gik til hende igen, rørte ved hende, det var OK, lige indtil det ikke var OK mere, og jeg blev skubbet væk igen. Det var nyt for os. Nyt for os at invitere afvisningen indenfor som en del af legen.

Efter en halv time skete der noget: Vibeke blev tændt. Oplevelsen var så skelsættende og brugbar, ikke blot for Vibeke og mig, men også mange af de par og kursister, jeg arbejdede med som psykolog, at jeg igennem ét år gennemtrawlede forskningsdatabaser for at forstå hvorfor.

Ingen afviser pizzabuddet

Pornografi bliver af flere forskere fremhævet som den førende seksuelle uddannelse. Desværre lærer den os ikke om vigtigheden af at sige nej.

Tag en typisk pornoscene: Et pizzabud ringer på døren. Ding, dong. Storbarmet kvinde åbner døren. ti sekunder senere: vild sex i kvindens sofa. Hvad er det normale her? Omgående lyst. Er afvisninger en del af deres seksuelle henvendelser? Nej.

Det skaber en forestilling om, at den normale lyst ikke bliver opbygget igennem tilnærmelser og afvisninger, men opstår øjeblikkeligt, så snart pizzabuddet åbner døren, eller gartneren ringer på for at låne et glas vand. Den forestilling tager vi med ind i soveværelset. Her forstår vi afvisningerne som en unaturlig del af det seksuelle.

Problemet er, at nejet er noget af det allermest naturlige i enhver seksuel parringsdans. Forskere har for længst påvist, at menneskers lyst opbygges efter samme lovmæssighed som mange andre dyrearter. Men i stedet for at fokusere på dyrenes lystopbyggende adfærd har man fokuseret på de særlige stoffer, som udskilles under parringsdansen og forsøgt at passe dem ind i en pille.

Hvis vi mennesker kunne slukke for de kulturelle forestillinger, vi bringer med ind i seksualiteten, vil de fleste iagttage det parringsritual, man ser mange steder i dyreriget: en vekselvirkning mellem fristelse, tilnærmelse og afvisning. Mellem ja, måske og nej.

Det ligner en jagt. En jagt, som er defineret ved, at man ikke kender slutresultatet eller tidshorisonten, uanset om man har været i et parforhold i 25 år. Hvis man kendte slutresultatet, ville det svare til, at kronhjorten efter at være blevet jaget i fem timer, gik hen til jægeren, lagde sin prægtige pande på geværets munding og sagde: »Skyd du bare, nu har du jaget mig så fint i fem timer.«

Lige så absurd det er for hjorten, ligeså destruktivt for lysten er de forventninger om, at forspil skal føre til penetration, vi bringer med ind i parforholdet. Derfor skal vi mennesker genlære jagten. Heldigvis ligger den ikke langt under den fernis, civilisationen har lagt over os.

Byttet synes vundet

Behovet for at genlære virker især påtrængende i det monogame parforhold. Her er lysten som regel høj i begyndelsen, men derefter går den støt nedad. Af den simple grund, at vi kommer til at leve i den illusion, at byttet er vundet. Vi føler ikke længere, at vi kan tillade os at sige nej, hvis vores partner henvender sig seksuelt. For det er jo vigtigt at sige ja, får vi fortalt.

I begyndelsen af forholdet var det anderledes. Her er det mere ’acceptabelt’ at sige nej. Derfor har vi mere lyst. Men efterhånden bliver vi grebet af de kollektive forestillinger, og han eller hun har jo ikke fået noget i tre uger … Men ofte siger vi alligevel nej. Men da bliver nejet efterfulgt af den dårlige samvittighed. Eller af en undskyldning. For jeg burde jo have sagt ja.

Jeg snakkede engang med et vennepar, hvor manden sagde: »Frej, det der har jeg gjort de sidste 20 år, og der er ikke kommet mere sex ud af det. Jeg er blevet afvist mindst 1.000 gange, men min kone er altså ikke blevet mere liderlig, så den hypotese kan du godt droppe.« Så spurgte jeg konen: »Har du nogensinde følt dårlig samvittighed over at afvise din mand?« Hun nikkede: »Hver gang.«

Så længe vi føler dårlig samvittighed over at afvise, kommer der ikke mere lyst. For selv om vi i det ydre har afvist, afslører den dårlige samvittighed, at vi i det indre, stadigvæk kæmper med afvisningen.

Vi har længe nok måttet høre på vigtigheden af at sige ja til sex. Det er også vigtigt, men hvis ikke vi betoner nejets vigtighed, kommer der ikke mere tænding ud af det. Tværtimod.

Frej Prahl er cand.psych. og parterapeut. Hans bog ’TÆNDT – Sex i parfoldet. Fra pligt til lyst’ udkommer i dag på Dansk Psykologisk Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • David Zennaro
Randi Christiansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du legitimerer dyrs voldtægt af hinanden, ved at antage at mennesker skal voldtage hinanden. Den strategi har et offer: kvinders ligeværd. Har du selv nogensinde haft sex uden at have lyst til det? Det var ilkke særlig godt vel? Mest bare tidsspilde. I kunne lige så godt have ladet være. Vi skal væk fra antagelsen, at kun penis-vaginal penetration er lig med sex. Og så skal vi til at snakke mere om, hvorfor mænd lader sig bolle af kvinder, når de ikke føler lyst, men pligt. Vi snakker heller ikke ret meget om det modsatte. Pligtsex er skadelig for alle.

I lyder som et stereotypt par, der ville have godt af at udvide monogamien til at omfatte andre og nye seksuelle oplevelser. Og du burde i øvrigt indberette dit sundhedspersonale for opfordring til partnervoldtægt, så deres forstyrrede, evolutionære propaganda kan blive korrigeret.

Søren Kristensen

For nogle dyrearter er sex en meget farlig leg, som ender med at hannen dør efter parring. Måske sætte især mænd for høje forventninger til sex i parforholdet, for så vidt underholdningsværdien. Det egentlige formål er jo at få afkom og det er kvinden af indlysende årsager bedre til at fokusere på - og være tilfreds med. Er den helt gal kan man jo altid købe sig til noget, hvis man har råd. Og sådan har det vist altid været.

Peter Knap, Christel Gruner-Olesen og Helle Randlev anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg tænker, at kys og kærtegn spiller en meget vigtig rolle hos alle, for at lysten til sexuelt samvær melder sig. Også kærtegn som samhørighedsforhold, såsom massage, inderlige blikke (du er bare skøn og dejlig), og at komme ind ad døren fra arbejde med et smil til sin partner, og spørgsmål om hvordan dagen er gået, så man lige kan falde ned og føle sig tryg.
Det modsatte er at vente til man kommer i seng med at forvente intimitet.
På alle parametre skal man søge hinanden kropsligt, og være følsom overfor den andens udfordringer, ved at nusse og pusse i dagligdagen.
Afvisninger i hverdagen skaber distance i forholdet.