Klumme

Vi elsker Bendtner, fordi han giver os chancen for at tilgive, når han svigter og skuffer gang på gang

Vi elsker Bendtner, fordi han giver os chancen for at tilgive, når han svigter og skuffer gang på gang

Lars Poulsen

18. november 2017

Der er et eller andet i luften mellem Nicklas Bendtner og Danmark. Han er ikke den bedste spiller på det danske landshold, som lige har kvalificeret sig til VM, stjernen er Christian Eriksen. Han er ikke engang den bedste danske angriber, og Pione Sisto er med sine hurtige, vidunderlige vendinger og originale driblinger den mest spektakulære spiller på landsholdet.

Men da vi sad i Parken og så Danmark vinde den sejr over Polen, som lovede en ny storhedstid, var det Nicklas Bendtner, som fik aftenens største bifald. Han var ikke involveret i afgørende situationer. Han blev bare skiftet ind, da kampen var afgjort. Synet af den lange angriber på vej på banen var nok til at mobilisere publikum til jubel.

Det mærkelige er, at ingen spiller i nyere tid har svigtet sine fans så mange gange som Bendtner. Han er blevet taget for spirituskørsel, fotograferet fuld og dum med bar røv på vej ind i en taxa, anholdt for værtshusslagsmål, og så skulle han efter sigende have sparket en mand ned på et hotel efter en sejr. Og meget mere. Hærværk, fartbøder, karantæne for ulovlig reklame.

Selv har han altid regnet sig for en af verdens bedste angribere, og han har poseret med symbolet på, at man er verdens bedste fodboldspiller, med en kopi af fodboldprisen FIFA Ballon d’Or.

Store klubber som Arsenal og Juventus har troet på hans talent, men måtte konstatere, at han ikke kunne levere. Mindre klubber som Sunderland og Nottingham Forest har også givet ham chancer, som han misbrugte. Som klubspiller har den 29-årige angriber skuffet mere end de sidste ti års danske somre tilsammen. Nu brillerer han endelig – i den norske liga.

Mens de andre kigger sammen, vælger Bendtner selv, hvor han vil kigge hen.
Læs også

Han har været gift med Caroline Fleming, som kalder sig baronesse, men de adelskyndige betvivler gyldigheden af den titel, eftersom den er erhvervet gennem et tidligere ægteskab. Ingen betvivler Bendtners adelstitel, han er Lord Bendtner.

Hvordan kan det danske publikum stadig elske ham efter udskejelserne, skuffelserne og skandalerne? Svaret fik jeg for nogle år siden på et andet spørgsmål i en sauna sammen med min søn på et tilfældigt hotel i Finland.

Vi mødte en argentinsk diplomat, som svedte roligt med et håndklæde om kroppen. Vi måtte først spørge til Jorge Luis Borges (mest far) og derefter til forskellen på den perfekte Lionel Messi og den geniale Diego Maradona (mest junior). Diplomaten forklarede, at argentinerne ikke kunne elske Messi, for han aldrig svigtet dem. Han har aldrig skabt skandale, beklagede han. Messi havde aldrig givet argentinerne en titel, men det var ikke så vigtigt. Han har trods alt været verdens bedste spiller i små ti år, lavet ufatteligt mange og smukke mål og vundet kampe alene. Men han er aldrig blevet taget med en prostitueret, han er aldrig som Maradona blevet afsløret som kokainmisbruger, og han har ikke skudt efter journalister.

»Vi kan kun elske dem, som vi skal tilgive,« forklarede diplomaten. Han har aldrig svigtet deres hengivenhed og rejst sig igen. Maradona har ikke gjort andet.

Diplomaten forklarede det som noget særligt argentinsk, men det handler bare om fodbold og publikum. Zidane var ikke blevet den karakter, han nu er i Frankrig, hvis han ikke havde afsluttet sin karriere med at nikke en skalle og blive udvist i en VM-finale.

Bendtner har lovet Danmark, at han nu er blevet voksen, ansvarlig og moden. Og så har han tabt det hele så meget, at det må have været frygteligt bare at træde ind på banen igen. Men vi har også set ham komme ind i Parken efter en skandale og lave to hovedstødsmål mod Italien eller tage en bold ned med brystet mod Portugal og flugte den op i nettaget. Det er stort set kun for det danske landshold, at han har leveret, men det har han til gengæld også.

Han har haft brug for landsholdet som ingen andre, og landsholdet har brug for ham. Og det er det, vi håber på, når han bliver skiftet ind. At han igen giver os chancen for at tilgive ham. Og selvom landstræneren havde beordet ham til ikke at tage straffesparket, hvis vi fik et, og selvom Christian Eriksen skulle skyde straffespark på landsholdet, var det myten om Lord Bendtner, han bekræftede, da han alligevel stjal det sidste straffespark og scorede det sidste mål i VM-kvalifikationen.

Bendtner er nationens fortabte søn, som kun genopstår på landsholdet. Og det er meget større end at være den bedste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Frede Jørgensen
ulrik mortensen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grunden til at han spiller i forholdsvis ringere norsk liga og ikke i sit hjemlands er vel netop, at han ikke er vildt populær når det kommer til stykket, og formodentligt ville blive piftet ud af mange stadions herhjemme - altså næppe overvældende mange, der elsker at tilgive. At publikum jublede, da han blev indskiftet for nyligt skyldes for en stor dels vedkommende så muligvis en blanding af anseelige mængder alkohol og underfundig klaphatte humor.

Knud Chr. Pedersen

Nu hører sportsstjerner i alle kategorier jo nøje sammen med sportsjournalistik. Den sidste består mestendels i mere eller mindre fladpandet hyleri for åben mikrofon, og det mere lettere overgearede sensationslystne, som f.eks. under sidste vm i Brasilien, hvor selvsamme Bendtner fik spalteplads (og ikke bare i boulevardpressen) til en overskrift med udtalelsen: "jeg vil være vm topscorer". Det kunne jo være, at ophavsmanden til udtalelsen sammen med det journalistiske ophav vil dæmpe sig lidt ned til næste vm. Latterbrølene fra den gang behøver jo ikke blive gentaget.

Knud Chr. Pedersen

DK var jo ikke med ved vm i 2014 i Brasilien, så det var i 2010 i Sydafrika, Bendtner ville være topscorer. Det blev dog mere til reklame for betting firmaet Paddy Power end til nogen særlig god reklame for Bendtner himself.

Klar tjald, mand. Og læg mærke til, at han fortsætter med at være sig selv i hvert eneste spot. Det hedder autenticitet. Han siger, det er folk omkring ham, der har rådet ham, han siger, han altid har været moden, han siger, alle vennerne var i London (selvfølgelig) han tager straffet. En svanesang for fulde gardiner.

Og så har han en super dømmekraft, der får han til at køre bil pissefuld og mod ensretningen. Mageløst. Jeg er ikke en del af "vi", og manden skal ikke være et forbillede for mine børn. Det er skuffende af Rune.