Læsetid 4 min.

Enhedslistens irakkurs mangler moral

Enhedslisten vil trække danske soldater ud af Irak, efter de har bevidnet lokales mishandling af krigsfanger. Gør vi det, løber vi fra det moralske ansvar, vi pådrog os, da vi gik ind i krigen
22. november 2017

Danske jægersoldater har overværet en tilfangetaget formodet IS-kriger blive udsat for et voldeligt overgreb i den irakiske by al-Qaim.

Enhedslistens udenrigsordfører, Nikolaj Villumsen, udtalte i den forbindelse til TV-Avisen:

»Vi oplever gang på gang, at den irakiske hær og tilknyttede militser begår grove overgreb mod civile og fanger. Og som vi kan høre fra forsvarsministeren, så sker det endda for øjnene af danske soldater […] Det bør Danmark ikke bidrag til. Vi bør ikke give støtte til en regering, som groft undertrykker sin egen befolkning.«

Derfor, mener Villumsen og Enhedslisten, at danske soldater skal trækkes hjem.

Villumsen har ret i, at de mange overgreb, som irakiske styrker har begået, er problematiske. Det er de både i forhold til den humanitære folkeret og i bredere (krigs)etisk forstand. Siden kirkefaderen Augustin – en af foregangsmændene for tænkningen om retfærdig krig – har man argumenteret for, at retfærdig krigsførelse indbefatter human behandling af tilfangetagne modstandere. At overgreb som dem i al-Qaim er problematiske, ville de færreste være uenig med udenrigsordføreren i.

Blind naturdrift skal tøjles

Villumsen går dog galt i byen, når han bruger overgrebene som argument for at trække det danske bidrag ud af Irak. Faktisk burde han argumentere for det modsatte

Krig har de seneste mange år har været normaltilstanden i Irak. De fleste irakere har oplevet store tab og har meget, hvis ikke alt, på spil i den verserende krig. Det betyder, at de irakiske soldater i høj grad er styret af det, som den preussiske militærteoretiker og generalmajor Carl von Clausewitz i sit magnum opus Om Krig (1832) kaldte ’den blinde naturdrift’, som er »[…] sammensat af sine elementers oprindelige voldelighed, hadet og fjendskabet.«

Eller sagt på et lidt mindre højtravende dansk: Folk er vrede og har lyst til at hævne sig. I en sådan virkelighed vil voldelige overgreb forekomme. Dette er ikke ensbetydende med, at det er etisk eller folkeretsligt i orden, bestemt ikke. Men hvis man vil ændre på denne virkelighed, kræver det, at man anerkender den.

Danske soldater underviser irakiske tropper på al-Asad Air Base. Der er temmelig store forskelle på, hvordan danske soldater og irakiske forholder sig til krigsfanger, og det giver de udsendte danskere et problem, når de bliver konfronteret med mishandling og tortur i deres samarbejde med de irakiske kolleger.
Læs også

Nemmere bliver det ikke af, at det modsat hvad udenrigsordføreren påstår, næppe forholder sig sådan, at alle overgreb, der forekommer, er sanktioneret af den irakiske regering, nok snarere tværtimod. At tro, at Iraks militære og politiske ledelse har komplet kontrol med, hvad det sammensurium af aktører, der kæmper på deres side foretager sig er optimistisk, for at sige det pænt.

For at bekæmpe overgreb må soldaterne trænes og undervises i disciplin og lederskab, konkret viden om, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt, og måske vigtigst af alt skal de have viden om og forståelse for, at det er nødvendigt at afholde sig fra disse overgreb, hvis man ønsker en bedring af situationen i landet.

Danmark støtter først og fremmest med et såkaldt kapacitetsopbygningsbidrag på 120 mand, der træner irakiske sikkerhedsstyrker. Herudover leverer vi et specialstyrkebidrag, der træner soldater i den sunnimuslimske al-Furat Brigade, men forsvaret har også trænet kurdiske soldater.

Udover våbentræning, lederskab og førstehjælp trænes soldaterne i krigens love og humanitære rettigheder, som det fremgår af Forsvarets hjemmeside. Udover at bekæmpe IS skaber de danske udsendte altså netop grundlag for, at de irakiske soldater kan få den viden og forståelse, der skal til for at bekæmpe overgreb.

Det er altså ikke korrekt, når Enhedslisten påstår, at Danmark hjælper den irakiske regering med at undertrykke sin egen befolkning. Vi hjælper dem med at bekæmpe IS, simultant med at vi skaber forudsætninger for at begrænse overgrebene. Samtidig gør vi det faktisk vanskeligere for irakerne at begå overgreb, fordi vi har handle- og meldepligt, når vi støder på overgreb.

Det sidste argument vil sikkert ikke imponere Villumsen, der mener: »at de danske soldater er totalt magtesløse over for de overgreb, som den irakiske hær og tilknyttede militser begår. Man kan ganske enkelt ikke gøre noget, og derfor er det også forkert at fortsætte en støtte til den irakiske regering.«

Det er igen en sandhed med modifikationer. Naturligvis er et lille lands indflydelse begrænset. Jeg har dog ved flere lejligheder talt med folk, der har deltaget i træningsmissioner, og her fået at vide, at der har været stor vilje til at lære.

Løber fra ansvaret

Det danske bidrag bekæmper IS, hvilket i sig selv må være en retfærdig sag, deres systematiske menneskerettighedsforbrydelser og aggressive ekspansionskrig taget i betragtning. Samtidig er danske udsendte med til at træne de irakiske soldater, ikke blot i militære færdigheder, men også militære dyder. Det kan forhåbentlig være med til at forhindre fremtidige menneskerettighedsforbrydelser. Hvis vi trækker os ud, løber vi fra det moralske ansvar, vi pådrog os, da vi gik ind i 2003.

Beslutningen om at gå i krig, var ikke Enhedslistens, men nu er de faktiske forhold sådan, at vi deltog i krigen. Derfor må vi påtage os det ansvar at være med til at se krigen til ende og gøre vores til, at Irak på – nok meget lang – sigt kan blive et stabilt land, hvor der hverken er krig eller menneskerettighedsbrud.

Om det mål kan nås i denne generation, er ikke til at sige, men der er ikke tvivl om, at Danmark moralsk set ikke længere blot kan overlade ansvaret til andre. Vi har alt for mange moralske aktier i krigen til den manøvre.

Anders Theis Bollmann er cand.mag. i filosofi og historie med speciale i krigs-og militæretik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jakob Silberbrandt
    Jakob Silberbrandt
Jakob Silberbrandt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Vi gik i krig på 90 mandater (på en løgn) - naturligvis kan vi trække os, i det øjeblik at der er 90 mandater for det (og sandheden om krigen går op for et fornuftigt flertal i Folketing, såvel som i befolkning).
De politisk og moralsk ansvarlige for det morads vi har været med til at skabe - bør afgøres ved at Busk, Blair, og Fogh m.fl. stilles for en krigsret!
Den aktivistiske udenrigspolitik var bluff,
og vi gik USA-imperialismens ærinde i den krig - Længe før der var tænkt på Islamisk Stat (29. juni 2014).

Fogh er en "død" mand i blandt os!
Håber han bliver ude af landet, og dør i skam over sin krigs-bedrift.

Håber at Enhedslisten svarer for sig selv.

Trond Meiring, Lena Stærke, Jacob Mathiasen, Diego Krogstrup, Palle Yndal-Olsen, Flemming Berger, Erik Pedersen, Karsten Lundsby, Gert Romme, Niels Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mogens Bluhme Nielsen
Mogens Bluhme Nielsen

Det er noget vrøvl at sige at vi gik i krig på grund af noget fælles.

Begrundelsen for at støtte en krig er helt individuel - de to klovne Fogh og Bush må svare for dem selv men ikke på andres vegne - alle har ret til deres egen begrundelse for at støtte en krig uden at skulle tages til indtægt for tredjepart.

Se i øvrigt : https://www.information.dk/2003/02/saddam-hussein-bedste-argument-krig

Tommy Mortensen, Per Klüver, Karsten Lundsby og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Ovenfor er der en henvisning til en gammel Informations-artikel.

- Den tidligere viceudenrigsminister under Bill Clinton taler for, ikke bare at man vælter Hussein så hurtigt som muligt, men at en humanitært begrundet militær intervention skal bruges som afsæt for en »demokratisering af hele regionen«.

Her må man stille spørgsmålene: Hvor meget mere demokratisk er regionen blev siden angrebskrigen mod Irak. Og hvor mange flere mennesker har mistet livet, end da Saddam regerede?

Alle med blot et gran af sund fornuft kender vist svarene.

Niels Nielsen, Trond Meiring, John Christensen, Per Hansen, Diego Krogstrup, Palle Yndal-Olsen, Flemming Berger, Anders Graae, Karsten Lundsby, Gert Romme, Tue Romanow, Torben Skov, Ib Christensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen

"løber vi fra det moralske ansvar, vi pådrog os, da vi gik ind i krigen"
Ja og vi startede allerede med at løbe dengang, og vi løber stadig fra vores ansvar for, at stille vores egne ansvarlige til ansvar.
Vi har ikke en skid mulighed for "med rette" at klandre andre krigsforbrydere for noget længere.

Det var ikke os selv der angreb folketinget forklædt som Irakere, og brugte den løgn som begrundelse for, at angribe et Irak og slå mennesker ihjel, men resultat er i princippet nøjagtig det samme. Moralen og karakteren hos de mennesker der begrunder krige med løgne er vel ikke noget vi er stolte af at have. Håber jeg.
Men med de stemmer de ansvarlige partier/politiker vedbliver med at få af danskerne, lader det til mit håb er spildt på danskerne.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Da dette jo ifølge skribentens stillingsbetegnelse handler om "militæretik", vil jeg da lige gøre opmærksom på et af de ældst kendte tankeeksperimenter, som netop problematiserer spørgsmålet om retførdighed.

Sokrates spørger i "Staten" (frit fra hukommelsen): Antag, at en ilter mand har betroet dig sine våben til opbevaring for at han ikke skal gøre en ulykke med dem, men nu har hans nabo fornærmet ham, så han dukker pludselig op i vrede og forlanger sine våben udleveret, så han kan hævne sig. Det regnes almindeligvis for retfærdigt, at man svarer enhver sit, men vil det være retfærdigt i dette tilfælde at give manden sine våben, når det er tydeligt, at han pønser på drab?"

Det samme spørgsmål, let omformuleret, kunne stilles til de danske soldater i Irak: Er det retfærdigt danske soldater lærer irakiske soldater, hvordan de mest effektivt slår deres modstandere ihjel, når det er tydeligt, at irakerne agter at benytte det lærte til at overtræde de regler, de danske soldater ikke alene er tvunget til at følge, men også har pligt til at gribe ind over for - en pligt som både forsvarsministeren og Forsvarets ledelse finder det mindre vigtigt at overholde??

Trond Meiring, John Christensen, Else Marie Arevad, Per Hansen, Espen Bøgh, Flemming Berger, Ib Christensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Hvorfor overhovedet vores ansvar og vores "medvoldelige" indblanding.
Hele regionen er gennemsyres af voldelige modsætninger på kryds og tværs. Den ene konflikt afløser den anden og vi - og vesten totalt - har besvær med at vælge hvilken krigerisk slyngel vi skal støtte.
Derfor bedre alt for sent end aldrig - kom hjem, kom hjem.

Trond Meiring, Else Marie Arevad, Flemming Berger, Karsten Lundsby og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Alt tyder på, at nutidens officerer ikke lærer Geneve-konventionen og dens forskellige tolkningsmuligheder udenad, sådan som man gjorde det, da jeg var officerselev.
.
For det interessante er, at den seneste tilføjelse til Geneve-konventionen (del 3) fastlægger, at ingen soldat kan unddrage sig ansvaret for sine handlinger, ved f.eks. at påstå, at handlingerne blev udført under kommando. Eller - at soldaten ved ikke at adlyde ordre, ville blive stillet for en militær domstol og formentlig henrettet.

Det vil sige, at et politisk flertal faktisk vil kunne beslutte, - også uanset hvad man gør i andre lande, at alle der var tjenstgørende udenfor landets grænser, bliver stillet til ansvar ved en domstol. Og det tror jeg faktisk ikke, at mange soldater og officerer tænker meget på.

Trond Meiring, Else Marie Arevad, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Karsten Lundsby og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Bollmann
Anders Bollmann

Hej Niels, tak for at du har givet dig tid til at læse mit indlæg og kommentere på det.
Du skriver: "Er det retfærdigt danske soldater lærer irakiske soldater, hvordan de mest effektivt slår deres modstandere ihjel, når det er tydeligt, at irakerne agter at benytte det lærte til at overtræde de regler, de danske soldater ikke alene er tvunget til at følge, men også har pligt til at gribe ind over for - en pligt som både forsvarsministeren og Forsvarets ledelse finder det mindre vigtigt at overholde??"
Det er en påstand, jeg gerne vil udfordre.
Danmark muliggør ikke flere overgreb, hvilket du kan se ved, den store mængde overgreb, der også forekommer hos de aktører, der ikke er en del af den danske kapacitetsopbygning.
Hvis folk ønsker at begå overgreb gør de det, uagtet hvilken undervisning vi har fået. Vi underviser dem i våbenbrug, det er korrekt. Men det er ikke våbenbrug i sig selv, der muliggør at irakerne kan begå overgreb, det klarer de helt selv og primært med metoder som de helt sikkert ikke har lært af danske soldater. Danmark har mig bekendt ikke undervist irakiske soldater i at tæske eller torturere nogen. Derimod underviser vi udover i våbenbrug også f.eks. i ledelse, førstehjælp og krigens love. Ikke noget, der gør irakerne bedre i stand til at begå overgreb snarere tværtimod.
Den undervisning eller kapacitetsopbygning vi laver, kan skabe mulighedsbetingelser for at begrænse overgrebene:
1. For det første ved at gøre de irakiske soldater opmærksomme på, hvorfor de her overgreb er kontraproduktive.
2. For det andet ved at muliggøre en bedre disciplin og kontrol med, hvad de irakiske soldater foretager sig.
3. For det tredje (som jeg skriver i indlægget) betyder handle-og meldepligten, at soldater jo netop skal gøre opmærksom på disse ting og handle, hvis dette er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Endnu engang tak for svar og god aften.
.

Brugerbillede for Anders Bollmann
Anders Bollmann

Hej John Christensen,
Tak for, at du har læst min artikel og taget dig tid til at kommentere på den.
Du skriver:
”Vi gik i krig på 90 mandater (på en løgn) - naturligvis kan vi trække os, i det øjeblik at der er 90 mandater for det (og sandheden om krigen går op for et fornuftigt flertal i Folketing, såvel som i befolkning).”
Jeg anfægter overhovedet ikke, at man kan trække sig ud. Naturligvis kan man det. Etik omhandler ordet bør, der forudsætter et valg. Her mener jeg ikke vi bør trække os ud.

Du skriver yderligere:
De politisk og moralsk ansvarlige for det morads vi har været med til at skabe - bør afgøres ved at Busk, Blair, og Fogh m.fl. stilles for en krigsret!
Den aktivistiske udenrigspolitik var bluff,
og vi gik USA-imperialismens ærinde i den krig - Længe før der var tænkt på Islamisk Stat (29. juni 2014).
Selv hvis vi antager, at du har ret. Hvad vil det så gavne situationen i Irak, at stille de nævnte herrer for en krigsret? Ville det gøre situationen i Irak mere tålelig, stoppe overgrebene osv. Antageligvis ikke. Jeg er mere optaget af, hvad vi gør nu. Den australske oprørskrigsteoretiker David Kilcullen sagde noget i retning af: ”At fordi man starter en dum krig, betyder ikke, at man også nødvendigvis skal ende den dumt”. Vi har været med til at skabe situationen om vi vil det eller ej. Jeg mener også vi nu har et ansvar for at afhjælpe den. Det gælder ikke kun militært, men også ift. stabilisering, genopbygning osv.
Jeg ved ikke, hvad alternativet skulle være.

Endnu engang tak for svaret og god aften

Mvh Anders Theis Bollmann

Brugerbillede for Anders Bollmann
Anders Bollmann

Hej Mogens Bluhme,
Tak fordi du har givet dig tid til at læse og kommentere mit indlæg og tak for artiklen.
Du skriver:

”Det er noget vrøvl at sige at vi gik i krig på grund af noget fælles.
Begrundelsen for at støtte en krig er helt individuel - de to klovne Fogh og Bush må svare for dem selv men ikke på andres vegne - alle har ret til deres egen begrundelse for at støtte en krig uden at skulle tages til indtægt for tredjepart”

Jeg mener ikke, at jeg påstår at alle var enige om grunden til at gå ind. Det eneste jeg pointerer er blot det faktiske forhold, at vi er tilstede nu og vi har deltaget i krigen.
De konsekvenser dette har medført munder ud i en moralsk forpligtelse.
En krig, hvis den skal kunne være retfærdig på nogen måde, må føre en (retfærdig) fred med sig. Det tror jeg er ganske urealistisk i den nærmeste og ikke så nærme fremtid i Irak, men uagtet, hvad motiverne var for at gå ind, er vi der nu og vi har en pligt til atdette til ende og investere, hvad vi kan ikke kun militært, men også økonomisk, diplomatisk etc. på at hjælpe til dette.

Endnu en gang tak og god aften
Mvh Anders Theis Bollmann

Brugerbillede for Tommy Mortensen
Tommy Mortensen

Kære Anders Theis Bollmann.
Du skriver: "Vi deltog i krigen. "Derfor må vi påtage os det ansvar at se krigen til ende ..."
Jeg tilhører ikke det "vi", som du taler om, men er imod krigen. Jeg tror ikke på krig som løsning, men snarere på Gandhis ord: "Der findes ikke veje til fred - fred er vejen!"
Med dine ord, Anders Theis, understøtter du magtkoncentrationer for krig og alle disse tåber/tåbeligheder, som følger med.

Brugerbillede for Niels Nielsen

Hej Anders Bollman, du skriver: "Men det er ikke våbenbrug i sig selv, der muliggør at irakerne kan begå overgreb, det klarer de helt selv og primært med metoder som de helt sikkert ikke har lært af danske soldater." Her lyder du jo lidt som den amerikanske våbenlobby: It is not guns, that kill people, it is people, that kill people.

Leg accepterer dit argument med, at undervisning i krigens regler muligvis kan hjælpe med til at dømme lidt op for overgreb, men du glemmer, at grunden til at vi overhovedet er i landet og yder militær rådgivning, er fordi vi medvirkede til at nedkæmpe og afvæbne den irakiske hær, samt blackliste de irakiske officerer, så de ikke kunne få sig et andet job, hvorefter de selvfølgelig i forståelig vrede organiserede sig og skabte det, vi i dag kender som IS. Hvorfor vi nu febrilsk forsøger at etablere en ny irakisk hær, fordi vi ikke selv ønsker at bløde for irakerne.

Jeg vil gå så vidt som til at give dig ret i, at vi skylder irakerne en undskyldning for de overgreb på den internationale retsorden, som danske soldater har begået med den danske regerings fulde opbakning, og at vi skylder dem erstatning for de skader og tab, koalitionens krigsførelse har medført. Der er behov for hjælp til genopbygning af landet, ikke til uddannelse af soldater.

Vi er militært til stede nu, og vi var militært til stede under krigen, hvilket er helt firkert. Det eneste rigtige ville være at trække alle danske styrker ud af landet og i stedet sende massiv hjælp til genopbygning af, hvad vi har ødelagt. Alt andet ville være umoralsk.

Trond Meiring, John Christensen og Per Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Pedersen
Michael Pedersen

Jeg kan ikke længere huske, hvorfor der er danske soldater i Irak, og ville med den viden jeg har i dag, nok stemme imod at danske skulle være en del af den krig.

Derfor synes jeg det er befriende at læse dette indlæg, som, sådan læser jeg det, konstaterer, at nu er de danske soldater i Irak, og så er den bedste løsning ikke bare hurtigst muligt at rejse hjem igen, men at være med til at gøre tingene bedre.

Forfatterens helligbrøde er, at han bygger sin argumentation op på at være uenig med Enhedslisten, og dermed bliver nogle af reaktionerne meget lidt reflekterende.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Der var optræk til konflikt mellem Irakere og Kurdere - og er det måske stadig.
Vi har trænet begge parter i kampen mod IS !!! Vanviddet er til at få øje på.
Hvad bliver det næste.

Brugerbillede for Jan Boisen

Jeg ved ikke om det kun er mig der har et mindre forståelsesmæssigt problem omkring det moralske/umoralske i forhold til Enhedslisten kurs i Irakkrigen og Enhedslisten må jo i sidste ende tale på egne vegne.

Men altså dansk deltagelse i Irakkrigen starter på et tvivlsomt grundlag, hvor påstanden er masseødelæggelsesvåben (altså den 2. Irakkrig) Det er jo allerede anført af andre.

Det er højrefløjen og et snævert flertal i folketinget på 90 mandater der vedtager dette. Enhedslisten inddrages altså i et moralsk ansvar for en beslutning, som de endog stemte imod.

Man kan diskutere hvad løsningen i Syrien og Irak er, for situationen er jo ganske kompleks.

Men både mht. krigen i Irak og krigen i Afghanistan kunne man måske mene, at man søgte militære løsninger uden afklaring af politiske mål endsige en exit strategi. Man kunne jo være af den mening af disse krige i lige så høj grad var skyld i nogle af de problemstillinger der senere dukkede op. Og hvad værre er, så ligger det jo så som så med, at få afsluttet disse krige. Det har jo lange udsigter. Krigen i Afghanistan har jo varet de i sidste 15 år med deltagel af vestmagterne, og udsigten af måske 15 år mere.

Så hvor er bagkanten for den moralske forpligtelse i disse krige?

At trække sig ud er jo helt evident vanskeligere end, at starte en krig i sig selv.

Dansk deltagelse skete også for, at pleje danske interesser i forhold til USA. Men i et videre perspektiv handler det også om større geostrategiske interesser.

Men hvornår vi kan trække os ud er et åbent spørgsmål og Enhedslisten kunne så i princippet være moralsk forpligtet i krige, som de stemte imod deltagelse i. Det kan være svært, at se logikken i dette, selv om amerikanske præsidenter kunne være forpligtet i en tidligere krig i Vietnam på grund af forgængernes beslutninger

Trond Meiring, John Christensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Bollmann
Anders Bollmann

Hej Tommy Mortensen,
Tak for kommentaren.
Mit "vi" er i en eller anden grad en konstruktion, der går på, at der i hvert fald i demokratiske stater eksisterer, der en rettighedsoverførelse eller en kontrakt om man vil, hvor "vi" overgiver retten til at bruge magt til regeringen. Det er det "vi" jeg mener. Det kan du sagtens stille spørgsmålstegn ved.

Som du kan se af indlægget er jeg ikke pacifist, da jeg grundlæggende har meget svært ved at se, hvorledes man kan stoppe organisationer som IS, Nazityskland el.l. ved hjælp af ikke voldelige midler. Gandhis ikke-voldelige kamp foregik i og blev muliggjort af en meget specifik historisk kontekst. I Irak raser krigen allerede og aktørerne er i den grad ikke-pacifistiske. Hvordan tænker du man kan bringe en ende på konflikten uden eller anden form for brug af militærmagt? Jeg kan ikke se, at der eksisterer en sådan løsning.
Mvh Anders Theis Bollmann

Brugerbillede for Anders Bollmann
Anders Bollmann

Hej Jan Boisen,
Tak for din kommentar.
Jeg er sådan set enig i de betragtninger du kommer med.
Du spørger: Så hvor er bagkanten for den moralske forpligtelse i disse krige?
I forlængelse af, hvad du selv skriver, tror jeg vi hele vejen igennem har været alt for optimistiske/naive omkring, hvor hurtigt man kan skabe en mere stabil og sikker situation i Irak. De danske (og amerikanske og britiske osv.) Har haft en ide om, at en sådan krig og efterfølgende tilstedeværelse var noget, der kunne gøres inden for en overskuelig årrække. Det bedste eksempel på noget lignende var oprørsbekæmpelsen i daværende Malaya fra 1948-1960. Her kæmpede malyaerne og briterne mod en relativt lille og afgrænset kommunistiske oprørsgruppe og der eksisterede en relativt velfungerende stat. I Irak er der en myriade af forskellige aktører, med forskellige dagsordener, en stat der ikke fungerer udover måske i Bagdad. Der har været krig i snart 15 år, før det var der Saddam og før det var der mere krig. Så efter min overbevisning skal vi ikke tænke i år, men i tiår og så længe, der et kaos i Irak, så længe er der et ansvar. Og her har vi end ikke bragt IS osv. ind i ligningen.
Du siger: […]Enhedslisten kunne så i princippet være moralsk forpligtet i krige, som de stemte imod deltagelse i.

Ja det mener jeg sagtens de kan. Jeg mener i høj grad krig er et spørgsmål om konsekvenser og ansvar. Hvis Danmark har været med til at starte en krig, så har vi også en forpligtelse til at være med til at afslutte den på en forsvarlig måde. Naturligvis er der grænser for, hvad Danmark kan gøre. Jeg mener ikke, at Enhedslisten kan løbe fra ansvaret.
Hvis nogen tænder et bål, selvom du har advaret i mod det og dermed starter en ildebrand har du så ikke et ansvar for at slukke den, selvom du både har advaret mod, konsekvenserne og ikke selv er ansvarlig for ildebranden? Det mener jeg i hvert fald. Derfor mener jeg også at Enhedslisten har et ansvar.

Med venlig hilsen Anders Theis Bollmannn

Brugerbillede for Anders Bollmann
Anders Bollmann

Hej Niels Nielsen,
Tak for svar,
Jeg har et par indvendinger:
For det første køber jeg ikke, at jeg lyder ” lidt som den amerikanske våbenlobby: It is not guns, that kill people, it is people, that kill people.”
Det er definitivt våben, der dræber folk, sammen med tæsk og tortur. Danmark har dog ikke givet de irakiske soldater nogle våben. Vi har givet dem træning i at bruge dem til krig, men der er forskel på at skyde på folk i krig og skyde tilfangetagne folk på kloshold eller tæske dem til døde og binde dem bag en bil. Førstnævnte er det vi underviser Irakerne i, det er ikke noget der nødvendigvis er menneskerettighedsforbrydelser (om end det kan være det), det er, hvad der foregår i krig. Sidstnævnte derimod er både folkeretsligt og etisk problematisk, men ikke noget som dansk undervisning er med til at facilitere.

Jeg yderligere meget enig i, at det mildest talt var stærkt problematisk at man sendte hele det irakiske militær og embedsværk hjem.
Du skriver: Det eneste rigtige ville være at trække alle danske styrker ud af landet og i stedet sende massiv hjælp til genopbygning af, hvad vi har ødelagt. Alt andet ville være umoralsk.
Jeg er enig med dig i, at vi også skal sende en masse hjælp til genopbygning, men der er stadig krig i Irak, og de sidste 16 år hvis vi tager Afghanistan med har vist, at sende en masse midler afsted ukritisk mildest talt er kontraproduktivt. Det er svært at vide, hvem der skal have pengene og det svært at genopbygge, hvis der ikke er sikkerhed. Så de ting skal gå hånd i hånd. Optimalt ville det være, hvis irakerne selv kunne stå for sikkerheden. Men det kræver netop, at de får et velfungerende forsvar (og politi). Derfor tror jeg ikke du har ret når du skriver: ”Der er behov for hjælp til genopbygning af landet, ikke til uddannelse af soldater.”

Du skriver også […]: vi skylder dem erstatning for de skader og tab, koalitionens krigsførelse har medført.

Her peger du måske på et af de mest grundlæggende problemer. Det er stadig svært at pege på et samlet vi i Irak, der så mange forskellige aktører og interesser, der betyder, at det er umuligt at tale om et ”dem”. Dette er en kæmpe udfordring også for de argumenter jeg kommer med ovenstående. Det er hamrende komplekst, ikke noget der har en nem løsning og noget der kommer til at tage rigtig mange år.

Med venlig hilsen Anders Theis Bollmann

Brugerbillede for Espen Bøgh

Forfatteren opererer med moral og etik i forbindelse med irakkrigen og den tid der fulgte efter, og som ikke syntes at have nogen ende,, som var det noget man kunne købe i kantinen ved frokosttid, men den holder bare lige så lidt, som en skrædder forslår i helvede.

Den danske deltagelse skete på en fabrikeret løgn fra Amerikas Bush regering om "masseødelæggelsesvåben", som ingen har fundet, og da den danske regering ved Fogh blev klar over det var en løgn skiftede de begrundelsen ud med Saddam var en tyran mod sit folk og ikke ville overholde en FN resolution, - for sidenhen at kalde vort bidrag til Irakkrigen for "aktivistisk udenrigspolitik".

Udtrykket "aktivistisk udenrigspolitik" lyder så fint - næsten med en klang af diplomati, selv om virkeligheden var og blev - "krigspolitik globalt" sammen med Amerika, grundet Foghs næsegrus beundring for Amerika.

Ovenstående giver anledning til lidt eftertanke - ikke mindst om såvel moral som etik, hvad angår både løgnen fra Amerika brugt for dansk deltagelse, og sidenhen etikken for skiftet politisk væk fra løgnen til det falske "aktiv udenrigspolitik" - som det etiske grundlag med et diplomatisk ansigt.

Danmark havde nu to krige på hånden Afghanistan og Irak(på en erkendt løgn), uden vi har erkendt at ingen at de to steder vil vi have nogen større forandringer i sigte i de næste hundred år.

- For det ikke skal være løgn, så hjalp vi også lige indimellem med at beskytte civilbefolkningen i Libyen, - og hu hej hvor det går - også der!

I Afghanistan er alle fremmede militærmagter blevet smidt ud - én efter én, - England, Amerika Rusland osv., - ændringer er svære at få øje på selv efter tilbagetrækningen, som man har måtte afbryde og sende flere soldater ind i kampzonen igen - ikke kun kampzonen uden for de "sikre områder", men også indenfor "de sikre områder", der også er kampzone, hvilket vi dagligmindes om.

Hvor ædle var vi så i regeringen med de tilfangetagne soldater i Irak, og sørgede for de fik en ordentlig behandling(?), - jo.., vi var lidt i klemme ved vor deltagelse og med vores moral og etik, og for at overkomme dette, så overlod vi de tilfangetagne til englænderne, så de kunne begå uhyrlighederne mod dem, men vi(regeringen) havde "rene hænder" og en god moral og etik gemt bort fra offentligheden, indtil det blev opdaget og offentligt kendt!

- Dine moralske og etiske kanoner peger altså den helt forkerte vej kære Anders Bollmann!

Du giver udtryk for at du tror i mange af dine overvejelser, ligesom mange gjorde dengang - at vi handlede moralsk og fornuftigt til ære for Danmark med de tilfangetagne soldater i Irak, men vi er blevet lidt klogere sidenhen.

Tilbage står spørgsmålet om det hjælper vi bliver der eller er det ligegyldigt?

Men det er ikke det eneste spørgsmål i den anledning, for tidshorisonten skal med i denne betragtning!

Vi har erkendt Afghanistan er et spørgsmål om hundred år eller mere, - og meget tyder på det nogenlunde er det samme hvad angår Irak!

Vil vi det, har vi råd til det, og er vi forpligtede til det, og endelig er der en garanti for det vil ændre noget alligevel????

Over 1 mio. er blevet dræbt i Irak siden den famøse løgnagtige krig blev startet, så mon ikke lidelserne for irakiske folk har været tilstrækkelige for familierne - hvilket også gælder for Afghanistan og Libyen, uden noget demokratisk er i sigte nogen steder.

Vestens moral eller rettere dobbeltmoral og -standarder er ikke en tilstrækkelig god begrundelse for at fortsætte vores tilstedeværelse.

Selv om vi ikke har lyst til at erkende stammemekanismerne i de nævnte lande, - nogle går under andre(opfundne) navne eller egne navne i vesten, som "krigsherrer, klan krige, stammekrige m.v." så ændrer det ikke på, - det er noget vesten ikke gider sætte sig ind i, men finder navne til, som passer til den fortsatte krigsførelse - med "nye og helt moderne våben"!

Skal vi være meddeltagere i dette militærkompleks som Eisenhower advarede om engang, eller skal vi ikke(?), og med den begrundelse om at skabe demokrati(?), fordi det frigør os så dejligt for dårlig samvittighed om, at vi reelt set kun gør det for styrke vores våben og krigspolitik?

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Et voldeligt samfund skaber voldelige mennesker. Det er der intet nyt i. Ligesom det heller ikke er noget nyt i at volden går ud over almindelige mennesker og ikke de politiske og økonomiske magthavere, som skaber voldssamfundet.

Brugerbillede for Jacob Mathiasen
Jacob Mathiasen

Alle der stemte for at angribe Irak har et medansvar. Irak havde ikke angrebet os - eller nogen andre vi er allieret med. Irak var ikke indblandet i 9/11. Det er derfor et klokkeklart grundlovsbrud - og at der ikke er nogen som har fået en straf betyder bare at retsstaten ikke fungerer og at vi har et ikke fungerende samt korrupt system.

De burde ikke bare skamme sig de politikere, som stemte for et angreb - de burde trække sig fra politik og undskylde for deres inkompetence og medløberi.

De er tydeligt ikke egnet til at have nogen magt og træffe beslutninger.

Trond Meiring, Rasmus Knus, Espen Bøgh, John Christensen, Ib Christensen, Else Marie Arevad, Niels Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Bare vendt. Den borgerlige propaganda maskine skal nok få vores ungdom overbevist om det heroiske ved Danmarks deltagelse i den ulovlige Irak krig. Den knap så kloge del af ungdommen vil æde det råt i de nye national borgerlige tider.

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Moral og etik er mig bekendt noget der knytter sig til individdet - ikke samfundet.
Folkeretten der imod, er trådt under fode og reelt sat ud af kraft i Irakkrigen, og dernæst skal vi så tudes ørene fulde om "vores" moralske ansvar - Bullshit!!!

Danmark ud af USA´s krige - NU!

Trond Meiring, Rasmus Knus, Jan Boisen, Espen Bøgh og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Frost

Vi tilsluttede os en krig som kom i stand af vores medlemsskab af NATO. Det er første gang at musketéreden blev taget i brug, og målene var udpeget. Afghanistan og Irak. Jeg er som sådan tilhænger af at vi deltog i krigene, kemiske våben eller ej. Mit problem med krigene var / er at vi ikke havde en plan for det der kom bagefter.

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Peter Frost - mener at du vrøvler.
Krigene har da intet med NATO at gøre. USA er ikke angrabet af hverken Afghanistan eller Irak, piloterne var fra Saudi Arabien.
Det var USA og alliancen af "de villige" - ikke NATO samlet, og da slet ikke i forhold til Irak.
Masseødelæggelsesvåben var der ingen af, og Folkeretten giver ikke ret til krig for at udskifte regimer - basta!
Sadam Hussain var desuden bragt til magten og styrket af USA.

Brugerbillede for Peter Frost

John Christensen, efter 11 September, aktiverede USA artiklen i NATO. det er ikke noget jeg finder på.
der var villige i NATO og mindre villige, da man ikke over én kam anså terrorangrebene som en et angreb i traditionel forstand.
Saddam var også svækket af USA...
Mujaheding fik ingen støtte da de skiftede til Taleban, som var "lærde udi Koranen" primært fra Pakistanske lejre som husede Afghanske flygtninge. De var ikke som sådan trænet af USA eller CIA.
Mujahedeen krigedes meget indbyrdes men mange blev samlet under Taleban - Taleban som ikke fik træning og udstyr af USA.
USA sendte også udstyr til Sovjet under 2. verdenskrig... er USA så medskyldig i Sovjets senere overgreb?
jeg mener at du vrøvler lidt, men det passer sikkert fint i dit narrativ. Jeg forholder mig til at hverken Irak eller Afghanistan var lande jeg selv ville rejse til på ferie under de daværende styreformer - så var det nok heller ikke så fantastisk for befolkningerne der. desværre levede de øverste leder(e) jo stadig ganske komfortabelt - trods internationale sanktioner.

Brugerbillede for Mogens Bluhme Nielsen
Mogens Bluhme Nielsen

Der må være nogen her, som har har en meget kort eller opportunistisk historiesans.

Op gennem 90'erne var der flere, som henvendte sig til Clinton og bad ham fjerne Sadam Hussein. Det var amerikanske venstreintellektuelle fyrtårne som Christopher Hitchens, Sam Harris, Paul Berman m.fl. Fra Europa var der Andre Glucksman men også arabiske tænkere som Bassam Tibi.

Hvad var så deres argumenter?

At Hussein har begået folkedrab med giftgas og kontinuerlig myrdede løs på egen befolkning - hører derfor hjemme på anklagebænken i Haag for forbrydelse mod menneskeheden.

Baath-partierne i Syrien og Iraq var stiftet af nazister, hvorfor europæere må siges at have en aktie i det ansvar.

Der manglede en demokratisk rollemodel i Mellemøsten - mange betragtede Iraq som det mest velegnede til at lave gennembruddet i - får man succes med ét land, hvor velstand, fred og tryghed ikke kunne skjules for befolkningen i nabolandene, ville despoterne i Mellemøsten fald én for én.

Nu kan en god idé jo godt få en dårlig udførelse.

Men alt for meget bliver der fokuseret på vestlig indenrigspolitik i stedet for at koncentrere sig om Mellemøsten - noget skal der jo gøres også af os europæere - laissez-faire er ansvarsfraskrivelse.

Brugerbillede for Jan Boisen

Der var givet andre overvejelser end de rent humanistiske - eller idealistisk funderede til, at fjerne Sadam Hussein. Så vidt jeg husker propagandaen fra den gang blev Sadam endog kædet sammen med Al Queda, men den helt overvejende begrundelse var masseødelæggelsesvåben og en trussel mod hele regionen, hvilket blev fremlagt af Colin Powell for FN. At den så ikke holdt i virkeligheden var to bad.

Ikke mindst skal vi ikke glemme, at hele regionen er særdeles olierig - og en afvejning af Irans magt i området givet også spillede ind.

Men alt dette er for så vidt underordnet for uanset grunden var det ikke givet, at Danmark skulle spille en militærrolle i krigen. Det var noget et snævert flertal i folketinget besluttede, og som enhedslisten så nu fordres, at stå på mål for - nu og i al den evighed det varer, at få skabt et stabil politisk og militær tilstand i regionen

Brugerbillede for Rasmus Knus

Moralsk ansvar for en ulovlig angrebskrig?

Ud fra devisen om at "Two wrongs make a right" eller hvad?

Et par timers undervisning i krigens love fjerner jo ikke de dybereliggende strukturelle animositeter i det irakiske samfund, frembragt gennem sekterisk magtdeling af landet i mange generationer.

Brugerbillede for Anders Bollmann
Anders Bollmann

Hej Rasmus Knus,

Du har ret i, at det i sig selv nok ikke i sig selv kan gøre det. Men en indsats fra alle de tilstedeværende stater, samt massivt investering i genopbygning og stabilisering kan være medvirkende. Hvad der i hvert fald er sikkert er, at det gør en udtrækning heller ikke.

Brugerbillede for Tommy Mortensen
Tommy Mortensen

Kære Anders Theis Bollmann.
Til dit spørgsmål: "Hvordan tænker du man kan bringe en ende på konflikten uden eller anden form for brug af militærmagt?" Er mit svar: Det tænker jeg heller ikke man kan, men forestiller mig en mere fredelig verden, som satser på venlighed og erkendelse fremfor vold.

Brugerbillede for Anders Bollmann
Anders Bollmann

Hej Tommy Mortensen,
Det er svært at være uenig med dig, men så længe vi lever i en verden, hvor vold desværre nogen gange er nødvendigt, tror jeg vi bliver nødt til at tænke meget nøje over, hvornår, hvordan og hvorfor vi bruger vold/militærmagt, men til gengæld også tage disse tanker alvorligt, og ikke blot affeje spørgsmålene om brugen af vold med argumentet, at det ville være federe, hvis det ikke fandtes. Det forsvinder behovet desværre ikke af.