Læsetid 3 min.

Fik du din goodiebag med fra Bogforum?

Det er ærgerligt, at Bogforum, som skulle give plads til samtalen om litteratur, især handler om, hvem der læser hvad, hvordan forfatteren ser ud, og om vi fik en gratis goodiebag med hjem, så der er et fysisk bevis på, at vi faktisk har fået noget ud af at gå rundt i de overbelyste, madlugtende haller
Bogforum 2017 fandt sted i Bella Center ved København i weekenden.

Bogforum 2017 fandt sted i Bella Center ved København i weekenden.

Peter Hove Olesen
13. november 2017

Jeg skriver denne klumme, mens jeg er på vej ud på Bogforum 2017. Og heldigvis kommer den først i avisen, når Bogforum er overstået. Det er dejligt, for det tillader mig at være ærlig.

Bogforum er den årlige begivenhed, hvor læserne og boghandlerne og forfatterne møder hinanden og bøgerne.

Ikke overraskende vil man allerede inde i Bogforum Avisen støde på formuleringen »mød forfatterne« hele tre gange blot ved at bladre en enkelt gang. Det er også en af grundene til, at jeg altid tænker virkelig meget over, hvilket tøj jeg skal have på inden jeg går ud ad døren. Jeg kan næsten ikke overskue det. For nu skal jeg ud og være forfatteren, Caspar Eric, også selv om jeg langtfra er en af dem, der bliver oversvømmet af opmærksomhed, dels fordi jeg skriver poesi, dels fordi dem, der læser mine bøger, måske ikke er typerne, der oftest tager på Bogforum. Med det mener jeg: Unge mennesker, der studerer.

En af forklaringerne kunne være, at det er meget få studerende, der, trods rabatter, har mulighed for at tage ud på den slags bogmesser. En helt indlysende del af Bogforums dna, som man også kan aflæse i avisen, er nemlig, at det handler om, at man kan købe nogle bøger. Grænsen mellem faktisk at have »levende debatter – om tidens tendenser«, som det hedder på forsiden, og så reklamen, synes mere eller mindre udvisket, på samme måde som grænsen mellem annonce og information er det i Bogforum Avisen.

Det er egentlig ikke, fordi jeg synes, at Bogforum skjuler den præmis, men det er alligevel interessant, at det sted, hvor litteraturen skulle komme ud til folket, og hvor den skulle blive levende, mest af alt minder om en markedsplads, hvor de fleste programpunkter varer maks. 15 minutter, og består af en forfatter, der siger noget om, hvorfor personen skrev bogen, måske hvem vedkommende er, og noget fra vedkommendes barndom, og så kan man ellers stille sig i kø for at få signeret en bog.

Sådan lyder drejebogen i hvert fald, hvis der er tale om en bog, der er skrevet af det, som inde i Bogforum Avisen bliver kaldt for »store personligheder«. Den overskrift står i øvrigt for avisens eneste ufrivillige litterære feature: nemlig at man er kommet til at dele ordet op på hver sin side af et dobbeltopslag, så der står »STORE PERSON LIGHEDER«.

15-minuttersreglen for indslag på Bogforum brydes typisk kun, hvis der er tale om en eller anden demonstration af, hvordan man laver en særlig ret fra en kogebog.

Giv folk det, de skal have

Udover seks små interview er der ikke noget litteratur i avisen. Det siger alligevel noget om, hvad og hvem Bogmessen handler om. Når et forlag som Gladiator efter sigende har sørget for popkorn- og slushicemaskine, så er det ikke for ingenting. Det er heller ikke usympatisk. Det er bare realistisk.

Præcis ligesom Bogforum, er dagbladene et sted, hvor samtalen om litteratur kunne have plads. Men de er i stigende grad afhængige af annoncører og sensationsoverskrifter. Derfor kritiseres dansk litteratur også ofte af folk, der faktisk ikke har læst litteraturen, men bare den dag har haft en fornemmelse af, at de mener noget vigtigt og sandt.

Det er selvfølgelig ikke bare en tendens i den litterære offentlighed, men også noget der spejler den politiske debat. Det er fint for forfattere som mig, der er gode til at navigere i den slags. Det er ikke nødvendigvis forfattere som mig, der bliver taberne, men den nuancerede samtale gør.

Måske kunne man sige, at det er litteraturens egen skyld, at den bare ikke er spændene nok: Kunden har altid ret, og folk får præcis den bogmarkedsplads, de fortjener og beder om. Alle, der har arbejdet i servicebranchen, ved til gengæld, at det diktum er løgn. Der er mange nuancer i det her, som jeg må vende tilbage til næste gang, for nu er jeg snart løbet tør for tegn.

At læse og tænke over noget, man ikke helt forstår, eller bare at læse noget udfordrende i 30 minutter uden at miste koncentrationen, er noget, vi bliver dårligere til. Derfor er det også ærgerligt, at steder som Bogforum, udover uddannelsesscenerne, faktisk viser os, at vores samtale om litteratur ikke længere handler om bøgerne, men om hvem, der læser hvad, hvordan forfatteren ser ud, og om vi fik en gratis goodiebag med hjem, så der trods alt var et fysisk bevis på, at vi faktisk har fået noget ud af at gå rundt i de overbelyste og madlugtende haller.

Caspar Eric er forfatter. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Sidsel Jespersen
    Sidsel Jespersen
  • Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
    Maj-Britt Kent Hansen
Anker Nielsen, Michael Kongstad Nielsen, David Zennaro, Sidsel Jespersen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det er ærgerligt, for man kunne godt trænge til lidt god inspiration.
I min udmærkede boghandel i en forstad til Kbh. er inspirationen placeret i vinduet, hvor de 3-4 bestsælgende ny-udgivelser fra Gyldendal poserer ved siden af en håndfuld børnebøger og nogle få sværvægtere som Orhan Pamuk.

Nedenfor på gaden står et stativ med alt godt fra kælderen. Billige antikvariats ting til cirka 50.- kroner stykket, med helt ærligt, jeg tror boghandleren skulle skifte bøgerne i vinduet ud med dem i stativet. For dernede finder de forunderligste ting.

En dag sad den kære forhenværende chefredaktør for Politiken, Herbert Pundik, inde i butikken. Han havde en bog til salg, og man kunne komme ind og få en snak med ham over en kop kaffe. Det er bedre end Bogforum. Desværre var Pundik optaget af en anden herre, der havde så meget på hjertet, at vedkommende uden blusel lod hele eftermiddagen gå med det. Vi andre måtte liste omkring for at se om der kunne blive et lille helle i debatten mellem de to.

Men ideen er god og kan kun anbefales.

Ellers må man stille sig op ved reolerne i butikken efter alfabetet. Det er en lidt svær måde at blive inspireret på. Ved c kommer man til Camus, Spændende fransk forfatter, men hvem har lige lyst til "Pesten". Længere henne når man m for Márquez , Gabriel García Márquez, og kærlighed lyder jo godt nok, med i koleraens tid? - nej den må vente lidt.

Man kunne også tage t for Tolstoj. Men der venter vi på en ny oversættelse, og herren henne ved Herbert Pundik er ikke færdig endnu, så farvel og tak for idag.