Kronik

Følelserne regerer i frihandelsdebatten

I de vestlige økonomier, hvor erindringen om den seneste krise er klar, er der stemmer at hente på fortællingen om, at frihandel skaber ulighed. Men det er og bliver en myte. Faktisk øger frihandel ligheden
Tilbage i august protesterede mexicanske landmænd mod en genforhandling af den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, og krævede den skrottet. Også blandt amerikanerne mener kun 46 procent, at NAFTA har stillet dem bedre, end de ville have været uden aftalen – men ifølge dagens kronikør vil det koste lønmodtagerne dyrt, hvis aftalen annulleres.

Tilbage i august protesterede mexicanske landmænd mod en genforhandling af den nordamerikanske frihandelsaftale, NAFTA, og krævede den skrottet. Også blandt amerikanerne mener kun 46 procent, at NAFTA har stillet dem bedre, end de ville have været uden aftalen – men ifølge dagens kronikør vil det koste lønmodtagerne dyrt, hvis aftalen annulleres.

Sáshenka Gutiérrez

Debat
28. november 2017

Der er opstået en problematisk fortælling mange steder i Vesten: God miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, bæredygtig produktion, fair arbejdsvilkår og fattigdomsbekæmpelse er under pres fra frihandel – eller rettere frihandelsaftaler. Det er et problem.

For selv om der ikke er andet end gode intentioner og ønsket om en bedre verden bag genfortællingen af anekdotiske enkelttilfælde og tænkte skrækeksempler, så kan en svækkelse af den folkelige opbakning til frihandel gå hen og blive dyrt for os alle.

Frihandel har historisk først og fremmest drejet sig om at fjerne told og kvoter samt afskaffe diskriminerende regler, hvor udenlandske virksomheder er blevet forfordelt. Begge dele for at øge markedsadgangen for udefrakommende. Herigennem har frihandlen, hånd i hånd med globaliseringen generelt, bidraget til, at lande er blevet bedre til at koncentrere sig om det, de er bedst til.

Blandt de andre gevinster er billigere import, udbredelse af ny teknologi på tværs af markeder, produktivitetsgevinster og mere innovation samt stordriftsfordele og øget eksportafsætning. Alt sammen, fordi nationale virksomheder udsættes for konkurrence udefra.

Udnyttes politisk

Men fortællingen om et samfund, en arbejderklasse og et miljø under pres udnyttes benhårdt. For den fransk præsident Emmanuel Macron er det statsstøtte til skibsværfter, beskyttelse af såkaldt strategiske sektorer, renationalisering af landbrugsstøtten, så fransk landbrug kan subsidieres yderligere, og begrænsninger i en frihandelsaftale med en række sydamerikanske lande, som er dagsordenen.

For USA’s præsident Donald Trump er det en kasseret frihandelsaftale med Asien, et stop for forhandlinger med EU om frihandel og et muligt brud med den to årtier gamle NAFTA-aftale med naboerne Mexico og Canada.

Blandt amerikanerne mener kun 46 procent, at NAFTA har stillet dem bedre, end de ville have været uden aftalen – blandt amerikanske økonomer er tallet imidlertid 95 procent. Den forskel er til at tage at føle på. For nogle er det måske tillokkende at afvise økonomerne, men en skrottet NAFTA-aftale vil komme til at koste de amerikanske lønmodtagere dyrt. Det vil ikke mindst kunne mærkes af dem med de mindste lønninger. Politisk er det derfor ikke en løsning at lytte til følelser frem for fakta.

Protektionismen vokser

Når virksomheder konkurrerer, bukker nogle under, mens andre omstiller sig og bliver bedre. Det rammer naturligvis nogle grupper på kort sigt i omstillingsfasen, som for den enkelte kan være svær. Men i Danmark har vi som i mange andre lande formået at udnytte det. De virksomheder, som er bukket under, er blevet erstattet med dygtige og mere produktive virksomheder, som følgelig kan betale de medarbejdere, der er blevet ledige, en højere løn. Vi har ikke længere tekstilfabrikker i Herning eller skibsværfter på Lindø. I stedet har vi f.eks. forskning og udvikling, rådgivning, kreative erhverv og gode servicejob i de samme områder.

Problemet er, at de kortvarige omkostninger for den enkelte mærkes og ses mere tydeligt end de langvarige fordele for samfundet som helhed. Koblet med en generel presset økonomi siden krisen, har det lagt et betydeligt politisk pres for at beskytte befolkningen. Faktisk så betydeligt, at antallet af protektionistiske tiltag på verdensplan er steget fra omkring 100 i 2008 til samlet set over 5.200 i 2016. Macron og Trump er ikke alene i synden.

Gavner især de fattigste

Vi må slå en pæl igennem de myter, som siger, at frihandel og globalisering kun kommer de rige til gode. Det er rigtigt, at de rigeste ti procent har fået en stor indkomstfremgang over de seneste tre årtier. Men med til den historie hører, at alle grupper helt ned til de laveste ti procent også har haft stor fremgang.

Ser man på, hvad det i praksis betyder for den enkelte dansker, omsættes det til en købekraftsfremgang for de laveste indkomstgrupper på 67 procent, for de midterste indkomstgrupper på 47 procent og for de højeste indkomster på 37 procent. Det viser et forskningsstudie fra forskere ved henholdsvis Columbia og UCLA. De største fordele ved frihandel høstes altså af de laveste indkomstgrupper.

Samme tendens gør sig gældende i EU og en række af verdens største lande. Det er det, Verdensbanken kalder »the pro-poor bias of free trade«. Det skyldes primært, at de varer, som takket være frihandelsaftaler falder mest i pris– såsom mange dagligvarer – er de varer, som folk med de laveste indkomster bruger flest penge på.

Det samme gælder de fattigste grupper i udviklingslandene. Her har Verdensbanken slået fast, at andelen af verdens befolkning, der lever i fattigdom, er faldet fra 42 procent i 1981 til ni procent i dag. Det er over én milliard mennesker, som er rykket ud af absolut fattigdom! Hele den fremgang kan naturligvis ikke alene tilskrives frihandel og globalisering, men som den nu afdøde svenske statistiker og læge Hans Rosling har sagt, er den største sygdom for den fattigste en til to milliarder mennesker i verden, at de lider af et globaliseringsunderskud – altså at de ikke er en del af globaliseringen.

Fortællingen om, at frihandel skaber ulighed, er altså ikke retvisende. Kigger man på tal fra Verdensbanken, er der en klar sammenhæng mellem, hvor åbent et land er for handel udefra og uligheden i landet. Målt ved den såkaldte gini-koefficient, som er et udtryk for den økonomisk lighed i et samfund, er der en klar generel tendens i retning af en større ulighed i de lande, som er mest protektionistiske. Billedet går igen, hvis man erstatter åbenheden med toldsatserne i de givne lande. Lav told er lig med mindre ulighed.

Overdrevne madmyter

Hvis vi ser tilbage, så begyndte udviklingen i antallet af frihandelsaftaler, af hvilke der ifølge WTO er knap 300 aktive i dag, for alvor at tage fart i begyndelsen af 1990’erne, samtidig med at WTO blev dannet i 1995. EU alene har i dag 64 aftaler, som er fuldt eller delvist indfaset. I denne periode har frihandelsaftaler ikke på noget tidspunkt ført til lavere miljøbeskyttelse, dårligere forbrugerforhold eller mindre sunde og sikre fødevarer i Danmark eller andre steder. Beskyttelsen er på alle disse områder steget støt i den periode.

Derfor kan det undre, at der er en helt overdreven frygt for, at nye aftaler med f.eks. USA skulle tvinge os til at spise klorkyllinger eller genmodificerede afgrøder (GMO). Det er helt op til EU og Danmark selv, om vi vil tillade dette. Skulle de 28 EU-lande i fællesskab beslutte at tillade enten klorkyllinger eller GMO, så kan Danmark jf. Lissabontraktaten altid indføre særregler, der forbyder det. Ingen frihandelsaftale indgået af EU kan trumfe den garanti. Det ironiske er, at amerikanerne i lige så høj grad har samme folkelige skrækhistorier om europæiske produkter.

Senest er de såkaldte investeringsbeskyttelsesaftaler med tilhørende voldgiftinstanser (ISDS) blevet genstand for voldsom kritik. Pludselig blev det en historie, at private multinationale virksomheder kan sagsøge stater. Det bliver imidlertid ikke fortalt, at det kun gælder, hvis staten har nægtet investoren adgang til det nationale retssystem, udøvet grov diskrimination eller udsat investoren for overgreb, f.eks. ekspropriation uden godtgørelse.

Principper, alle vist er enige om, bør gælde i ethvert retssamfund. Det bliver heller ikke fortalt, at der har været sådanne aftaler siden 1960’erne, og at der aldrig har været anlagt en sag mod Danmark.

Det er tid til at forsvare frihandlen. Den er ikke et ureguleret nulsumsspil, hvor det går ud på at vinde mest muligt på bekostning af de andre. Tværtimod. Frihandel er reguleret handel, som opstiller klare retningslinjer for, hvordan lande får mest muligt ud af at handle med hinanden.

Kasper Ernest er EU- og international chef i Dansk Erhverv

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Advarselslamperne tændes når en chef i Dansk Erhverv påstår han har taler de fattigste/laveste indkomsters sag.
Gini-koefficient viser større ulighed i de lande, som er mest protektionistiske eller har større toldsatser, men den stiger alligevel i Danmark og flere andre EU-lande. Skal jeg så synes det er et fremskridt at uligheden ikke er endnu større.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Britta Felsager, Alvin Jensen, Marie Jørgensen, Peter Ole Kvint, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, kjeld jensen, Ervin Lazar, Steffen Gliese, Trond Meiring, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hver gang en vare bliver billigere, er der nogen, som betaler prisen for besparelsen. Det kan være i form af indskrønkninger i arbejdsstyreken, det kan være miljøet, det kan være designet, det kan være det er blevet endnu sværere for små virksomheder at få fodfæste på et marked hvor mastodonterne hersker og udvikler monopoler, det kan være de nationale økonomier fordi de 'sparede' penge ender i skattely.
Det kan også være at de masseproducerede varer er blevet så billige, at de går i stykker for et godt ord, så de smides væk istedet for at blive repareret og genbrugt. Og hvem taber så i den forretning?

Jeg har svært ved at forstå, at Dansk Erhverv er så enøjede.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Carsten Munk, Britta Felsager, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Marie Jørgensen, Peter Ole Kvint, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen, Jakob Trägårdh, kjeld jensen, Ervin Lazar, Gert Romme, Trond Meiring og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kasper Ernest mener tilsyneladende, at det er tid til en genoplivning af myten om kapitalisme, får folk ud af fattigdom, selvom alle kan se at det ikke passer i 2017 der er året, hvor klimaflygtninge strømmen konstant stiger i takt med katestroferne tiltager i styrke og omfang.

Svaret er ikke, at sende flere skibe i søen og forværre problemet mest muligt, som Kasper Ernest Dansk Erhverv påstår, det er fuldstændig som, at læse Donald Trump på twitter midt om natten.

Fakta om forbrugsdrevet økonomisk vækst anno 2017:

Rekordhøj udledning af CO2 fra fossile brændstoffer i 2017
Stigning i CO2-udledning kaldes et gigantisk tilbageslag.
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/rekordhoej-udledning-af-co2-fra-foss...

“The amount of carbon dioxide in the atmosphere reached its highest level in 800,000 years in 2016, the World Meteorological Organization (WMO) said Monday.

Globally averaged concentrations of CO2 hitting 403.3 parts per million in 2016 compared to 400 parts per million in 2015, according to the WMO's Greenhouse Gas Bulletin.”
Link: https://public.wmo.int/en/media/press-release/greenhouse-gas-concentrati...

Global CO2 udledning fra fossilbrændstof er steget signifikant siden år 1900, hvilket er ansvarlig for 78% af den årlige CO2 udledning, udledningen er siden 1970 steget med omtrent 90%, hvor vi i 2014 udledte globalt 10.000 millioner ton CO2.

20% af vores samlede energiforbrug stammer fra elektrisk energiforbrug og er potentielt mulig at fremstille bæredygtigt, 80% er ikke elektrisk.

Landbrug og landrydning er ansvarlig, som den næststørste CO2 udleder efter fossilbrændstof.
Link: https://www.epa.gov/ghgemissions/global-greenhouse-gas-emissions-data

Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Sebastian Andersen, Britta Felsager, Torben Skov, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Marie Jørgensen, ingemaje lange, Jakob Trägårdh, kjeld jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er rigtigt, grådighed og begærlighed skygger for almindelig sund fornuft, samfundsfølelse og samfundssind.

Henny Paudel, Eva Schwanenflügel, Henrik Rasmussen, Carsten Munk, Britta Felsager, Torben Skov, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Peter Ole Kvint, ingemaje lange, Henrik Leffers, Jakob Trägårdh, kjeld jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Verdensbanken som troværdig kilde til globaliseringens lyksaligheder? Not!

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Henrik Rasmussen, Carsten Munk, Steffen Gliese, Britta Felsager, Alvin Jensen, kjeld jensen, Peter Ole Kvint, Jakob Trägårdh og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

"Vi må slå en pæl igennem de myter, som siger, at frihandel og globalisering kun kommer de rige til gode. Det er rigtigt, at de rigeste ti procent har fået en stor indkomstfremgang over de seneste tre årtier. Men med til den historie hører, at alle grupper helt ned til de laveste ti procent også har haft stor fremgang."

Alle kender vel efterhånden den graf der viser, hvordan fordelingen af rigdom er gået de sidste tredive-fyrre år—hvor stigningen (grafisk set omtrent 45° opad) fra venstre side af grafen for de rigeste (1%) bare stiger og stiger op mod højre hjørne, mens den samtidig, for resten af os, flader fuldstændig ud i ingen stigning.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Steffen Gliese, Britta Felsager, Alvin Jensen, Philip B. Johnsen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

CO2/klima er en anden problematik, Phillip. Måske bortset fra at den megen transporteren varer rundt skaber udledning, og at billigere priser leder til øget forbrug. Men vi skal jo leve :)

Der er ingen tvivl om at åbenhed er noget godt, også når det kommer til handel. Jeg har svært ved at forstå hvorfor det skulle være ondt. Det kan måske bruges ondt, men det kan jo nærmest alting.

Varer kan godt blive billigere uden at det går ud over nogen. Produktionen kan blive billigere fordi den bliver teknisk bedre, og fordi større volumen giver mindre omkostninger fx. Råvarerne kan blive billigere (af samme årsager).

Det er klart at kapitalismens indbyggede ondskab skal bekæmpes, men mon ikke også det er lettere i fællesskab, end i små, (stats-)afgrænsede organisationer? Der er intet der tyder på at kapitalismen vil skrue ned for globaliseringen.

Det afgørende er vel at frihandlen foregår på demokratisk vis, i åbenhed og med respekt for mennesker i øvrigt. Der er for eksempel brug for at vi får skabt nogle rammer for beskatning - mon ikke det er bedre at samarbejde om det, end ikke at samarbejde om det?

Kasper Ernest må leve på en anden planet.
Han minder mig om komiske ALI fra golfkrigen

Jens Falkenberg, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Alvin Jensen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Måske skulle man lade almindelige mennesker definerer, hvad såkaldt "frihandel" er, istedet for de transnationale virksomheders lobbyister, advokater etc. Som "leder" af vesten er USA et land, der glimrende illustrerer, hvor galt det kan gå, med den politiske korruption, når kapitalen bestikker beslutningstagerne og vi får den "Corporate-state" som vi ser udfolde sig i USA. I Danmark (og i mange andre EU-lande) har vi da heldigvis stadigvæk et rimeligt levende, frit demokrati forankret i nogenlunde stærke stater med ukorrumperede politiske systemer, der er selvfølgelig problemer, men græsrodsbevægelser vokser frem og får politisk indflydelse. Man må håbe på amerikanernes vegne, at de på en fredelig måde formår at ændre deres politiske system i de kommende år, det ser sgu sort ud for USA, hvis de ikke finder en vej tilbage til demokratiet.

Trond Meiring, Steffen Gliese, Dan Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben K L Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det, økonomerne glemmer er, at det ikke er den absolutte fattigdom, der er farlig, så længe den blot er fordelt mellem befolkningsgrupperne, men at det derimod er den relative ulighed, der gør folk vrede og oprørske.

John Rawls udviklede en i dag meget udbredt morallære for politikere kaldet "Justice as fairness", hvor han på utilitaristisk vis argumenterer for, at det er rimeligt, at de rige bliver rigere, blot de fattige ikke bliver fattigere. Hvilket jo umiddelbart lyder plausibelt: Hvorfor dog have ondt i røven over, at nogle mennesker tjener kassen, så længe jeg selv har til dagen og vejen?

Problemet er her, at det viser sig i statistikkerne, at i lande med stor relativ ulighed har folk faktisk meget mere ondt i røven end i lande med stor absolut fattigdom og relativt lav ulighed. Kald det bare misundelse, men hvis misundelse som kollektiv følelse får så stor vægt, at det ligefrem slår igennem i statistikkerne, er det nok på tide at gøre noget ved det, før det fører til uroligheder og brændende biler i gaderne.

Så hvis præmissen for Kasper Ernest er, at følelser er en uting at blande ind i seriøse, rationelle diskussioner, tager han fejl. Det er følelserne, der er motoren, som driver bevægelsen, fornuften er blot det hjælpemiddel, som kanaliserer følelserne, så de får en hensigtsmæssig virkning. Og uanset om misundelse er en legitim følelse eller ej, er den reel, og skal derfor adresseres, hvis man vil undgå, at der bliver ballade.

For måske er der ikke tale om blot egoistisk misundelse, men derimod om en stærk retfærdighedsfølelse, der ikke forstår, at når vi alle nu er i samme båd, hvorfor så ikke deles om pladsen og ressourcerne? Man kan som kontanthjælpsmodtager overleve på tredje klasse, og måske endda få et par kroner mere om året ud af en frihandelsaftale, men når førsteklassepassagererne hele tiden får stadig mere plads og luksusgoder, bliver vi selvfølgelig vrede.

Og uanset om der er tale om misundelse eller et ønske om retfærdighed, giver det sig udslag i statistikkerne. Så måske er det på tide, at politikere og økonomer finder sig en ny moralteori?

https://www.weforum.org/agenda/2016/09/absolute-versus-relative-inequali...

Trond Meiring, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Sebastian Andersen, Britta Felsager, Søren Jacobsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Kenner Chefen noget eksempel på at fattige lande, som ikke er gode til noget som helst, er blevet rigere af frihandel?

Jens Falkenberg, Torben Skov, Trond Meiring, Dan Jensen, Henrik Rasmussen, Jens Thaarup Nyberg og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Hvorfor kaldes det for følelser, når den nederste del af befolkningen udsættes for arbejdsplads flugt til billig lande, samt udsættes for social dumping og trussel mod deres eksistens grundlag? Mens frihandelsaftaler kaldes for rationelle og vækstfremmende fra især de store arbejdsgiver organisationer og koncern CEO'er?

Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Jakob Trägårdh, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Steffen Gliese, Britta Felsager og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

hvordan skal understående indklippede tekst forståes? sikke en gang sødsuppe ævl..naiv borgerlig ideologi. ex. Windows i pc, meget kunne være bedre, men hvem tør tage konkurrencen op - understående ville kræve, at vi alle vi få den samme informative reklame - og derfra vælger bedst og det er ingenlunde sandt / vi vælger det vi kender, og øges kendskabet til noget andet tager vi et aktivt til og fra valg. - kendskabet skal altså synliggøres og det kræver ressourcer - som dem der har, har og dem der ikke har, altså ikke har... konkurrencen er dermed skæv.

Når virksomheder konkurrerer, bukker nogle under, mens andre omstiller sig og bliver bedre. Det rammer naturligvis nogle grupper på kort sigt i omstillingsfasen, som for den enkelte kan være svær. Men i Danmark har vi som i mange andre lande formået at udnytte det. De virksomheder, som er bukket under, er blevet erstattet med dygtige og mere produktive virksomheder, som følgelig kan betale de medarbejdere, der er blevet ledige, en højere løn. Vi har ikke længere tekstilfabrikker i Herning eller skibsværfter på Lindø. I stedet har vi f.eks. forskning og udvikling, rådgivning, kreative erhverv og gode servicejob i de samme områder.

Måske Dansk Erhverv skal gå forrest i kampen for at sikre en større del af kagen til dem med de laveste lønninger.

Jeg har fundet nogle lidt spøjse tal fra USA, der viser, hvordan den amerikanske BNP (GDP) er steget støt - mens median indkomsten til gengæld halter noget.
https://fred.stlouisfed.org/graph/?g=fTSM

Fra NPR kan vi se en udvikling i lønninger fra 20'erne til 2012. Indtil 70'erne var det næsten udelukkende de nederste 90% der så lønstigninger, siden da er det nærmest kun den øverste 1%.
https://apps.npr.org/dailygraphics/graphics/inequality-scatter/child.htm... (Bemærk "play" knappen).

Og sidst men ikke bør vi måske nævne ginien. Verdensbanken siger, at gini-koefficienten for USA var 34,6% i 1979 og 41 i 2013. En dejlig udvikling, hvis man er tilhænger af større ulighed.
https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI?locations=US&view=map

Så ja... Jeg tror måske nok på, at større frihandel kan lede til større økonomisk vækst - det er bare ikke klart, at dette skulle betyde et bedre samfund for den enkelte.

Jeg tror Kasper Ernst tager fejl når han mener at: "Problemet er, at de kortvarige omkostninger for den enkelte mærkes og ses mere tydeligt end de langvarige fordele for samfundet som helhed."

For det lader til, at dette problem mestendels opstår, fordi der ikke er en klar langvarig fordel for den enkelte til at modsvare den kortvarige omkostning.

Samfundet bliver måske rigere på papiret, men med nedskæringer på sundhed, ældrepleje, kontanthjælp, dagpenge, uddannelse, politi, m.m. så kan det da ikke være overraskende, at vi menige danskere har svært ved at se fordelene ved globaliseringen.

Som sagt så er mit forslag til Dansk Erhverv, at man arbejder for at sikre en robust omfordeling af samfundets goder, således at alle kan se fordelen i en vækst i samfundet (fordi man føler sig sikker på, at denne vækst også faktisk kommer de, der trænger til gode).

Så kan vi tage snakken om miljø, mad og international lovgivning bagefter.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, kjeld jensen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar

Lige en ekstra bemærkning:

"Blandt amerikanerne mener kun 46 procent, at NAFTA har stillet dem bedre, end de ville have været uden aftalen – blandt amerikanske økonomer er tallet imidlertid 95 procent. Den forskel er til at tage at føle på. "

Den forskel er først til at tage og føle på, når vi har fået kilderne til disse statistikker og mulighed for at sikre, at det amerikanerne svarede på og det økonomerne svarede på kan sammenlignes bare sådan lige.

Jens Falkenberg, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Torben Skov, Mikkel Kristensen, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Troels Larsen
Udviklingen er som de fine grafer du linker til utvetydig klar.

r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty

Frihandel er traditionel handelsbarrierer imod fattigere lande bl.a. Afrika.

Ulighedsskabelsen i de rige lande stammer i tillæg til skatteunddragelse og skattesvindel og udflytning af arbejdspladser til lavtlønsområder fra ny arbejdstagermodeller der også er kommet til EU:

What is "gig" economy:
A labour market characterised by the prevalence of short-term contracts or freelance work, as opposed to permanent jobs.
A form of exploitation with very little workplace protection.

“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They're all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: http://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

“London's 'gig economy' has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Britta Felsager, Torben Skov, Torben K L Jensen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg ser det som dybt bekymrende at en topchef i Dansk Erhverv er så blind for realiteterne. At Kasper Ernest ikke bliver fyret for ikke at have styr på fakta - finder jeg endnu mere bekymrende.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Feks. har verdensbanken,IMF og OECD vidt forskellige meninger om ulighed og globalisering.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jakob Trägårdh og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Frihandelsaftaler svarer vel ganske til "karteldannelse", og har således ikke meget med frihandel at gøre. Det ligner mere aftalt protektionisme.

Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Henrik Rasmussen, Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

@Mikkel Kristensen

"Men i Danmark har vi som i mange andre lande formået at udnytte det. De virksomheder, som er bukket under, er blevet erstattet med dygtige og mere produktive virksomheder, som følgelig kan betale de medarbejdere, der er blevet ledige, en højere løn. Vi har ikke længere tekstilfabrikker i Herning eller skibsværfter på Lindø. I stedet har vi f.eks. forskning og udvikling, rådgivning, kreative erhverv og gode servicejob i de samme områder."

For arbejdstagere fører udviklingen til "gig" arbejdsmarkedet, det er ikke godt. Og for selvstændige i den "kreative" branche er situation meget prekær: Projektansættelser, løse samarbejdende underbetalte, uorganiserede indehavere af enkelmandsvirksomheder med 14 timers arbejdsdage, ingen forsikring, ingen ferie, ingen pension der-ud-af galore—jeg har prøvet det med vekslende held i tyve år, det er benhårdt!

Trond Meiring, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Mikkel Kristensen, Jens Thaarup Nyberg og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Henrik Leffers, Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen, Philip B. Johnsen, Niels Duus Nielsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

@Jacob Trägårdh - yes igen et skønmaleri og tak for din henvisnimg // det bliver lidt langt hvis jeg skal forklarer hvorfor det er gået godt hidtil og hvorfor vi måske står på kanten // kapitalfonde og hurtige aktionærer er væsentlige spillere hertil...

Rapport fra elfenbenstårnet: Her går det godt, for vi ved bedre!
"Blandt amerikanerne mener kun 46 procent, at NAFTA har stillet dem bedre, end de ville have været uden aftalen – blandt amerikanske økonomer er tallet imidlertid 95 procent."

Blandt amerikanerne mener kun 46 procent, at deres ugentlige besøg hos psykologen har haft positiv indflydelse på deres velbefindende - blandt psykologerne er tallet imidlertid 95 procent.

Niels Duus Nielsen, Jens Falkenberg, Trond Meiring, Jakob Trägårdh, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Idag var Dansk Erhverv i TV2 NEWS-studiet for at give deres input om, hvordan man ville skaffe flere hænder i Ældreplejen.
Her var svaret ikke højere løn, for uhadada, det ville skade konkurrenceevnen fatalt, måtte man forstå.
Næ, tværtimod var det en forøgelse af det berømte ARBEJDSUDBUD, der skulle til, læs: mere pisk til de ledige, flere virksomhedspraktikker og løntilskudsordninger - Mao. løndumping og gratis arbejdskraft.
Desuden kunne de ældre SOSU-assistenter godt tage sig sammen og arbejde nogle flere år, samt øge timetallet, for der var ALT for mange der var på deltid.
Så de gamle skal passe de gamle, for der er næsten ikke nogle unge mennesker, der længere søger ind på uddannelsen, der også er blevet sparet på.
Ikke underligt, at mange frygter alderdommen.
Men Dansk Erhverv og de borgerlige kan ikke se problemet.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Troels Larsen, Mikkel Kristensen, Jakob Trägårdh og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Det eneste der skal til for at få flere varme hænder i hjemmeplejen er at ansætte fler. Penge er der mere end nok af. Det anvendes bare forkert til høje chef lønninger og skattelettelser til de velhavende. Diverse arbejdsgiver organisationers slidte argumenter om øget arbejdsudbud kan jo bruges i alle mulige situationer. Desuden er arbejdsudbudet enormt. Hele øst EU står nærmest til rådighed. 200.000 har allerede fundet vej til det danske arbejdsmarkedet til står skade for ledige og lønudviklingen for almindelige mennesker.

Mikkel Kristensen

Lige som dig Eva - så er jeg ved at kaste op over de meldinger der...

Eva Schwanenflügel

Søren Jacobsen, som jeg ser det, er problemet de stagnerende lønninger, det alt for hårde fysiske arbejdsmiljø, tidspres, manglende frihed i planlægningen og den forringelse af SOSU-uddannelsen, som regeringen har beskåret med millioner.
Der er simpelthen alt for få, der søger uddannelsen mere. Og de ældre SOSU'er går på pension.
I Ældreplejen kan man ikke ansætte revl og krat, det er en mellemlang videgående uddannelse, ligesom pædagoger og lærere.
Det er et kolossalt problem, som Dansk Erhverv og de borgerlige er fuldstændig uinteresserede i.
For de manglende SOSU'er går jo ikke ud over folk, der kan betale sig til private ordninger..

Mikkel Kristensen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Steffen Gliese og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Det er særligt personer over 25 år, som er flygtet væk fra SOSU uddannelsen på bare et år. Så flugten skyldes helt sikkert omlægningen af uddannelsen på en eller anden måde. Tænker snart det vil være helt slut med den korte Social- og sundhedshjælper uddannelse. Det tror jeg er hovedformålet med at adskille de to uddannelser. Lønforskellen på hjælper og assistent er nærmest nul, hvorimod der er stor forskel på kompetencerne. Det er sikkert også derfor stort set alle stillingsopslag inden for området retter sig mod assistenter.

Niels Erik Nielsen

"Det ironiske er, at amerikanerne i lige så høj grad har samme folkelige skrækhistorier om europæiske produkter."

Det ironiske er, at befolkningerne på begge sider af Atlanten risikerer at få stoppet risikable og sundhedsfarlige produkter fra den anden side ned i halsen i et ræs mod bunden. Det er ikke amerikanerne mod europæerne, det er forbrugerne overalt mod de internationale selskaber og deres lobbyister i EU og andre steder, som har og får uforholdsmæssig stor magt over beslutninger om, hvad man kan tillade sig at udsætte forbrugerne og miljøet for.

Colin Bradley, Niels Duus Nielsen, Anders Reinholdt, Torben Skov, Mikkel Kristensen, Jakob Trägårdh, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

"Senest er de såkaldte investeringsbeskyttelsesaftaler med tilhørende voldgiftinstanser (ISDS) blevet genstand for voldsom kritik. Pludselig blev det en historie, at private multinationale virksomheder kan sagsøge stater. Det bliver imidlertid ikke fortalt, at det kun gælder, hvis staten har nægtet investoren adgang til det nationale retssystem, udøvet grov diskrimination eller udsat investoren for overgreb, f.eks. ekspropriation uden godtgørelse."

Interessant udlægning. Ifølge Wikipedia:

"Because NAFTA Article 1121 waives the local remedies rule, investors are not required to exhaust local remedies before filing Chapter 11 claims. While this fact has been amply criticized in public, proponents of ISDS tend to point out that speedy dispute resolution through ISDS is critical in modern economic environments and would be defeated by adding several instances of local remedies. On the other hand, there is no other situation in international law where a private party can sue a state without showing that the state's domestic courts are not independent or reliable."

Colin Bradley, Torben Skov, Jens Falkenberg, Jakob Trägårdh, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

"Det bliver imidlertid ikke fortalt, at det kun gælder, hvis staten har nægtet investoren adgang til det nationale retssystem, udøvet grov diskrimination eller udsat investoren for overgreb, f.eks. ekspropriation uden godtgørelse."

Det bliver her ikke fortalt, at "ekspropriation" i denne sammenhæng kan betyde et hvilket som helst nationalt initiativ af almen interesse, som reducerer en udenlandsk virksomheds forventede profit af lokale investeringer.

Anders Reinholdt, Jens Falkenberg, Jakob Trägårdh, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Egentlig en meget rammende tegning:
https://2.bp.blogspot.com/_VITCgbRfbMI/TEHf8dJtWsI/AAAAAAAABYA/v6PP62Oz4...

Google translate et moi:
Adgang siger du. Nej desværre. Her giver vi ikke adgang mere… Men du skal ikke bekymre dig; Ifølge vore neoliberale teoretikere har du allerede om to århundreder, højest tre, telepizzaer i dine pauser, så du kan tjene en anstændig løn… Så… hvis du har lidt tålmodighed og er med på hvad som helst, så er du advaret. Husk at have det godt så længe.

Og lidt musik mens de venter…

Kom gerne med en korrekt oversættelse :)

Det er standard økonomisk lærdom der præsenteres i denne kronik. Frihandel er en fordel for alle, det er der blandt økonomer fuldstændig enighed om, så det er en seriøs og yderst velunderbygget analyse der præsenteres. Kommentarerne er for størstedelen mere end pinlige, de fleste ved simpelt hen intet om emnet, så tag lige og læs indlægget igen og bliv klogere.

Lise Lotte Rahbek

Ulrik Herman
Der er udbredt uenighed om, hvorvidt økonomi er en eksakt videnskab, hvor man kan sætte to streger under facit. Det ved de fleste kommentatorer godt. Pinlighed er heller ikke en videnskabelig, målelig fagterm :-)
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98kon...
og
https://www.information.dk/debat/2017/10/oekonomiske-videnskab-umoden-no...

Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Falkenberg

Ulrik Herman, vil du så ikke være så venlig at oplyse os om de forudsætninger den skole hvori frihandel er et entydigt gode for alle? For hvis det er den samme mekanistiske tilgang som resten af den moderne økonomi anvender så begynder den videnskabelige is du står på at blive tynd.
Ps. Mens økonomerne holdt frokostpause og skændtes med psykologerne om hvilken 16hundredetalsfilosof bedst beskriver den menneskelige natur har biologien og relaterede videnskaber (ja, videnskaber, ikke pseudovidenskaber som økonomi!) frembragt tonsvis af velunderbyggede teser og teori om adfærd for dyr og mennesker.

Men tag hellere kikkerten tilbage op for det blinde øje og hold dig til økonomi. Hele verden bliver langt mere kompleks når man lige pludselig skal forholde sig til den.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek
Du får godt nok svært ved at finde seriøse økonomer der ikke mener frihandel er en fordel for den brede befolkning. Og debatindlægget er fuldstændig efter bogen, men kommentarerne viser også at forfatteren har helt ret i at følelserne regerer hos nogle. Bare se på kommentarerne, der er virkelig mange imellem der ikke har forstået noget som helst.

For hvis der er noget der har betydet noget for den brede befolknings levestandard i Danmark så er det GATT runderne hvor toldsatserne blev reduceret kraftigt ad flere omgange. GATT runderne har været guld værd for en lille åben økonomi som den danske og har haft langt større betydning for levestandarten end samtlige indgreb fra Christiansborg har haft. Så vi bør hurtigst muligt gennemføre frihandelsaftalen med USA og andre, det er i Danmarks interesse i meget høj grad. Og vi skal ikke stille nogen betingelser, for så stiller de andre deltagere også nationale betingelser, og så bliver de gavnlige effekter ikke så store som de ellers ville være blevet.

Niels Erik Nielsen

Det er sandt, at reduktion af toldsatser og dermed øget samhandel, øger den samlede velfærd. Derom er økonomerne enige. Men toldsatserne er allerede historisk lave, så velfærdsgevinsten ved yderligere reduktion, som i TTIP, ligger et sted mellem ikke-eksisterende og yderst beskeden. Det siger seriøse økonomer også.

Der, hvor der er noget at hente for virksomhederne, er i afregulering af forbruger- og miljø-beskyttelse ("tekniske handelshindringer"). Hvis internationale virksomheder kan sætte sig på den transatlantiske proces for indbyrdes produktgodkendelser, og desuden få et våben mod de nationale forbruger-, arbejdsmarkeds- og miljø-politikker gennem ISDS, ja så åbner der sig nogle mere interessante profit-muligheder.

ISDS har egentlig ikke med frihandel at gøre, ISDS påvirker magtforholdet mellem internationale investorer og nationalstater. Fortalerne for "frihandel" bagatelliserer altid ISDS, men sandheden er, at de øvrige elementer af frihandelsaftalerne (toldsatserne) kunne være gennemført forlængst, hvis ikke var fordi især de amerikanske forhandlere af al magt VIL have ISDS med.

Giv europæerne GMO kyllinger, sprøjtemidler og medicin. Giv amerikanerne svindel-dieselbiler. Bræk markederne for hidtil offentlige hospitalsydelser og undervisnings-ydelser op for internationale aktører. Så skal det nok skæppe i kassen,

Det haster muligvis lidt for de amerikanske forhandlere, fordi den gennemsnitlige amerikanske forbruger nok efterhånden har begrænset med købekraft tilbage til at det kan holde hjulene igang i sig selv. Men det har Trump så i givet fald ikke forstået. Heldigvis kan man sige, hvis man er stærkt skeptisk overfor ISDS og lobbyisterne i EU.

Eva Schwanenflügel, Jakob Trägårdh, Anders Reinholdt, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Handel med andre lande har været grundlaget for den danske økonomi siden vikingetiden. Hvorfor mon hovedstaden hedder København - købmændenes havn.

Alle de reaktionære kommentatorer opfordres til at læse lederen i JP i dag:
http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE10066706/verdens-hoejeste-falli...

1.100 mia. kr. forbruger den offentlige sektor hvert år - svarende til 2 mio. kr. eller et hus i minuttet - hvor tror folk de penge kommer fra - pengetræer i Zoologisk Have?

Philip B. Johnsen

Ulrik Hermann
Man kan blive klogere, det er så ikke økonomernes spidskompetence.

Økonomer er i dag samlet set globalt, ikke gavnlige for befolkningerne på jorden.

Advarslerne har lydt i ethundrede år:
Fortællingen om kapitalisme drevet af den økonomisk forbrugsdrevet vækst, har ikke givet mening siden 1896, da Svante Arrhenius (1859-1927) beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

The father of climate change
Link: https://www.theguardian.com/environment/2005/jun/30/climatechange.climat...

Der har været gjort flere forsøg på regulering af den kapitalistiske vildfarelses, først en CO2 afgift regulering af økonomisk forbrugsdrevet vækst i 1920’erne, en afgift lagt på den enkelte vare for afbrænding af kul, olie og gas, men det blev opgivet.
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen er:
Politikere og traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, har ikke forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Læs mere her om økonomers manglende evner til, at forstå den verden økonomer lever i.
Link: https://www.theguardian.com/environment/climate-consensus-97-per-cent/20...

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Ulrik Hermanns påstand om, at det er ”svært ved at finde seriøse økonomer der ikke mener frihandel er en fordel for den brede befolkning”, er ikke helt forkert. Men den er alligevel misvisende.

Det er korrekt, at de fleste økonomer mener – i hvert fald offentligt - at frihandel stort set er til gavn for alle. Men derfor er det jo ikke nødvendigvis rigtigt. Man er nødt til at undersøge argumenterne på præcis vis.

Ingens seriøs økonom vil således kunne af sted med at hævne, at frihandel generelt set og i almenhed altid er til fordel for den brede befolkning. Derimod vil en økonom med kendskab til handelsteori kunne påpege, at handel under særlige antagelser har potentialet til at være til gavn for mange.

Desværre er der alt for mange økonomer – og det er tilsyneladende dem, Ulrik Hermann er bekendt med - der glemmer disse antagelser og rask væk konkluderer, at frihandel er ubetinget godt. Men det er én ting at opstille en teoretisk model og så vise, at indenfor rammerne af denne model er frihandel en god ting. Det er noget helt andet at vise, at dette også holder stik i den virkelige verden. Det fordrer, at disse betingelser i rimeligt høj grad er opfyldt i virkeligheden.

Spørgsmålet er så, hvad disse særlige antagelser er, og om de kan forventes i større eller mindre omfang at være opfyldt i den virkelige verden, altså uden for lærebogsmodellerne, som Hermann tilsyneladende har stirret sig blind på.

Det har bl.a. Harvardøkonomen Dani Rodrik beskæftiget sig med. I et ganske underholdende kapitel med titlen Why Doesn’t Everyone Get the Case for Free Trade opstiller han således en liste over krav, der skal være opfyldt for, at en handelsmæssig liberalisering har potentialet til blot at øge alles velfærd i form af en stigning den samlede realindkomst:

”The import liberalization must be complete, covering all goods and trade partners, or else the reduction in import restrictions must take into account the potentially quite complicated structure of substitutability and complementarity across restricted commodities… There must be no microeconomic market imperfections other than trade restrictions in question, or if there are some, the second-best interactions that are entailed must not be too adverse. The home economy must be “small” in world markets, or else the liberalization must not put the economy on the wrong side of the “optimum tariff”. The economy must be in reasonably full employment, or if not, the monetary and fiscal authorities must have effective tools of demand management at their disposal. The income redistributive effects of the liberalization should not be judged undesirable by society at large, or if they are, there must be compensatory tax-transfer schemes with low enough excess burden. There must be no adverse effects on the fiscal balance, or if there are, there must be alternative and expedient ways of making up for the lost fiscal revenues. The liberalization must be politically sustainable and hence credible so that economic agents do not fear or anticipate a reversal.” (Dani Rodrik, The Globalization Paradox – Why Global Markets, States and Democracy Can’t Coexist, Oxford UP 2011, p. 62).

Det siger formodentlig sig selv, at en række af disse betingelser kun sjældent vil være opfyldt i den virkelige verden. Der er eksempelvis ganske mange lande, inklusive de fleste europæiske lande, der ikke kan siges at besidde effektive redskaber til styring af den samlede efterspørgsel, og mikroøkonomiske markedsimperfektioner er vist reglen snarere end undtagelsen osv.

En anden ”seriøs” økonomi, der har beskæftiget sig med handelsteoretiske spørgsmål på anstændig vis, dvs. med en ordentlig og redelig diskussion af forudsætninger osv., er Robert Driskill med artiklen ”Deconstructing the Arguments for Free Trade”, Economics & Philosophy, vol. 28, no. 1, March 2012 (tidligere udgave på: https://www.researchgate.net/publication/254401781_Deconstructing_the_ar... - omtales også af Rodrik, p. 64-6).

Ovenstående argumenter indebærer ikke en afvisning af handel eller af konkrete liberaliseringer. Men de indebærer en noget mere forsigtig og kritisk holdning til de generelle og meget dybtgående liberaliseringer, der bl.a. ligger i de aktuelle frihandelsprojekter (TTIP m.v.). Og i denne forbindelse er det et meget dårligt argument at henvise til de positive erfaringer fra GATT (en slags forløber for WTO). De aktuelle liberaliseringsprojekter er kvalitativt langt mere omfattende og dybtgående end liberaliseringerne i GATT. Under GATT besad de national regeringer endvidere en række politisk-økonomiske redskaber, der kunne benyttes til at kompensere for de negative kortsigtsvirkninger af handelsmæssige liberaliseringer. Disse redskaber er i dag i betydeligt omfang fjernet, og aktuelle liberaliseringer risikerer at svække de redskaber, der står tilbage. Dette forøger risikoen for, at de kortsigtede negative virkninger af liberaliseringer bider sig fast – og bliver langsigtede. Mens de forventede langsigtede positive virkninger blot bliver skudt længere og længere ud i fremtiden.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Henrik Plaschke
Det er morsomt, at læse uddraget fra Dani Rodrik, så logisk og samtidigt, helt blottet for sammenhæng med den virkelige verden og dennes udfordringer, foruden de økonomiske alene naturligvis.

Henrik Plaschke

Philip B. Johnsen

Helt enig. Rodriks pointe er netop ikke, at handelsspørgsmål ikke skal ses i ”sammenhæng med den virkelige verden og dennes udfordringer”, men derimod at selv hvis man vælger en gængs mainstream økonomisk tilgang, holder de velkendte påstande om de ubetinget positive virkninger af frihandel kun under ganske særlige og lidet realistiske forudsætninger.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Milton Friedmann fremsatte for mange år siden et sandt knock-out-argument, da han sagde, at det ikke betyder noget, at den økonomiske model ikke er i overensstemmelse med de virkelige forhold, DA DEN VIRKER!!!

Den var svær at argumentere imod, for hvad betyder det, at modellen er forsimplet og ser bort fra en masse detaljer, hvis de resultater, som modellen genererer, faktisk virker? Det er jo derfor, vi hele tiden bruger tommelfingerregler, selv om vi godt ved, at de ikke er helt eksakte, fordi de virker.

Men det, der så er sket siden halvtredserne i sidste århundrede, hvor Friedmann huserede i Chicago, er at de økonomiske modeller IKKE LÆNGERE VIRKER, og de har ikke virket siden halvfjerdserne. Så at påstå, at modellen er ligegyldig, hvis bare den virker, er ikke længere et argument, for hvis modellen ikke virker, er modellen ikke gyldig. Simpel logik.

Jeg gad godt se den økonom, der vil påstå at modellerne virker. USA har ladet seddelpressen køre i årtier på grund af et statunderskud, der ikke er set mage til i mands minde, og alligevel er inflationen næsten umulig at se, bare for at nævne et enkelt eksempel, hvor modellen tager fejl. Et andet eksempel: Hvis ifølge modellen de rige får skattelettelser, vil de investere i produktion til glæde for den brede befolkning - men hvad vi ser er, at disse overskudspenge reelt gemmes væk i skattely og anvendes til spekulation i finanssektoren, hvilket ikke hjælper den brede befolkning ret meget, tværtimod.

Så at påstå, at modellerne er gode nok, fordi de virker, er i dag afsløret som et falsk udsagn. At Friedmann kunne slippe afsted med det i sin tid skyldes, at de faktisk dengang virkede tilnærmelsesvist godt nok til at de med en vis ret kunne betragtes som nyttige tommelfingerregler.

Det var engang en rimeligt plausibel tommelfingerreger, at når en kvinde sagde nej, mente hun ja. Men den regel er vi for længst gået bort fra, da kvinder i vore dage ikke er blege for at sige os deres ærlige mening. Nu skal vi så bare have økonomerne ud af skabet også.

Økonomi er ikke så svært, det er et endeligt system af forbundne kar, ikke et uendeligt kompleks af for meningmand uforståelige begreber.

Philip B. Johnsen

Niels Nielsen
Økonomiske modeller og så hele kloden efterhånden ekstremt påvirket af alt mulig menneskelig og aktivitet miljøforurening, opdyrkning, bevist fattiggørelse af mennesker og ikke mindst de menneskeskabte klimaforandringer.

Det siger sig selv, at økonomiske modeller er hasard, økonomiske modeller og økonomer bør ikke for en politisk regering, have overvejende betydning.

Det er politik der diktere økonomi og ikke som i dag, hvor politikere helt har tabt sutten og ladet økonomiske modeller styre politikken.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Niels Nielsen

På den ene side er der en diskussion mellem tilhængere af ”realistiske modeller”, dvs. modeller der i et eller andet omfang bygger på nogenlunde realistiske antagelser, og tilhængerne af ”pragmatiske” modeller, dvs. modeller der end ikke foregiver at have nogen som helst form for realistiske antagelser, men som har det tilsyneladende fortrin, at de virker. Vi ved muligvis ikke hvorfor, men de kan eksempelvis med en rimelig sikkerhed forudse, at effekten af X vil blive Y. Og det er jo bedre end ingenting. Og forskellen mellem realistiske og pragmatiske antagelser er jo næppe absolut, ligesom der heller ikke altid er enighed om kriterierne for realistiske antagelser.

På den anden side har vi så en diskussion af, hvornår og under hvilke omstændigheder en model virker. Den samfundsvidenskabelige virkelighed kan antages at forandre sig over tid og sted. Kapitalismen på Marx’ tid, kapitalismen i 1950erne og den nutidige kapitalisme er forskellige former for samfundsøkonomiske systemer, men de har også fælles træk. Tilsvarende med eksempelvis den amerikanske, de europæiske, den kinesiske osv. kapitalisme. Skal vores modeller forandres og/eller udvikles tilsvarende? Hvordan kan vi vide det, og ud fra hvilke principper skal vi så forandre dem? Vi kan jo ikke på forhånd vide, hvad der virker og slet ikke hvorfor. Var det en tilfældighed, hvis modellerne måske virkede engang? Eller fordrer modeller bestemte institutionelle, politiske og kulturelle mekanismer for at fungere? Jeg tror, svaret på det sidste spørgsmål er et ja.

Virkede modellerne engang, mens de nu ikke virker længere? Her savner jeg ikke mindst en præcisering af, hvilke modeller det handler om og i hvilken sammenhæng. Den simple monetaristiske model, der postulerer en kausalsammenhæng mellem pengemængde og inflation (vækst i pengemængden => vækst i inflation) er af mange grunde dybt problematisk (ikke mindst i en verden, hvor pengeskabelsen er privatiseret gennem de private banker), men samtidig er det klart, at den faktisk virker, hvis vi ser på inflation i termer af finansielle aktiver, inkl. fast ejendom, snarere end i form af forbrugsvarer. Inflationen er faktisk til at se – hvis man ellers kigger i den rigtige retning.

Du har da helt ret, i at der findes modeller, der påstår, at hvis ”de rige får skattelettelser, vil de investere i produktion til glæde for den brede befolkning”. Der er, som du også anfører det, ikke meget, der peger på, at dette holder vand i den nutidige verden, hvor mængden af likvid kapital i skattely o.l. er overvældende. Jeg vil da ikke udelukke, at skattelettelser til de rige i visse situationer kan føre til investeringer i produktion til glæde for den brede befolkning, men der er ikke meget, der peger på, at vi p.t. befinder os i en sådan situation. Ser man imidlertid på det ud fra en kritisk politisk-økonomisk synsvinkel, er det imidlertid ikke umuligt at udvikle modeller med en betydelig forklaringskraft i forhold til aktuelle politisk økonomiske problemstillinger. (Gen)læser man eksempelvis det berømte essay af den polske økonom Michal Kalecki (1899-1970) om De politiske aspekter af fuld beskæftigelse fra 1943 (http://kritiskdebat.dk/show_artikler.php?skribent=409) får man et eksempel på en analyse, der ikke har mistet meget af sin aktualitet på de næsten 75 år, der er gået siden artiklen publiceredes for første gang.

Vender vi afslutningsvist tilbage til udgangspunktet for denne debat, nemlig handel og handelsteori, vil mit korte synspunkt være, at mainstream økonomisk tænkning har reduceret forståelsen af international handel til at være et spørgsmål, om hvem der er bedst til hvad, dvs. et spørgsmålet om, hvad økonomer kalder statisk ressourceallokering ud fra princippet om komparative fordele. Som det er formuleret i teksten ovenfor:

”Herigennem har frihandlen, hånd i hånd med globaliseringen generelt, bidraget til, at lande er blevet bedre til at koncentrere sig om det, de er bedst til.”

Men det, ”de er bedst til”, kan jo forandre sig over tid. Samspillet mellem handel og dynamisk økonomisk udvikling, herunder skabelsen af dynamiske komparative fordele, strukturforandringer osv., som stod i centrum for fremtrædende tænkere som List, Prebisch, Myrdal m.fl. er herved blevet negligeret. Det bør stå centralt i alle debatter om, hvorledes verdens handelssystem skal indrettes.

Og når kronikøren ovenfor konkluderer, at ”Frihandel er reguleret handel, som opstiller klare retningslinjer for, hvordan lande får mest muligt ud af at handle med hinanden”, er jeg ganske enig. Blot skal vi ikke glemme, at det vi skal ”få ud af det” rummer flere dimensioner. Ikke blot vækst, men så sandelig også fordeling, social retfærdig, bæredygtighed m.v.

Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Tak, Henrik Plaschke, for dit uddybende og meget informative svar. Jeg ville ønske, at alle økonomer var lige så grundige. Og tak for linket til Michal Kaleckis tekst.

:-)

"Frihandel er reguleret handel, som opstiller klare retningslinjer for, hvordan lande får mest muligt ud af at handle med hinanden."
Noget blåøjet jubeloptimistisk tænker jeg. Men - OK - manden har ret i - hvis han har ret i det - ingen har fortalt mig at ISDS " . . .kun gælder, hvis staten har nægtet investoren adgang til det nationale retssystem, udøvet grov diskrimination eller udsat investoren for overgreb, f.eks. ekspropriation uden godtgørelse." Men hvis det er rigtigt så må man undre sig over for hvorfor processen med at forhandle TTIP på plads foregår i mørklagte kamre på den meste lukket og udemokratisk måde tænkeligt. Frihandel er sikkert godt hvis det vitterlig er frihandel, men TTIP forekommer at være langt mere end blot handel; det er politik i stor format, som arkitekterne bag åbenbart har tænkt at færreste mulige almindelige mennesker skal have indflydelse på. Uanset hvilke økonomiske gevinster frihandel kan bringe er det ualmindeligt dårligt nyt for friheden selv, og demokrati i det hele taget.
Scenario : på baggrund af handelsaftalen som erklærer visse kemikalier acceptable i mangel af definitive bevis på deres skadelighed, trods flere indicer på det, beslutter et stort us firma at investere milliarder af kroner i anlæg og etablering af produktion og salgsbase i DK og som bruger netop nogle af disse kemikalier i deres produkter. Fire år senere laves videnskabelig gennembrud som afslører ud over enhver tvivl kemikaliers skadelighed. Vil DK kunne lave lov og forbyde stoffet uden at skulle kompensere firmaet for mange flere milliarder til at dække 'tabte potentiel fortjenester ' over de næste ti år? Det er ret vigtigt at have styr på juraen her ellers åbner man døren for at store firmaer spekulerer i 'tabte fortjenester' på produkter de netop satsede på ville kunne blive forbudt længere frem i tiden.

Mikkel Kristensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar