Folk

FOLK

11. november 2017

Bockwurst

DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen kalder idrættens minister Mette Bock (LA) for en »bockwurst«. En smagfuld pølse, der ifølge en tysk vandrehistorie blev opfundet i det herrens år 1889, otte år før en lige så skelsættende opfindelse blev gjort i Danmark

Alex Ahrendtsen

Nemlig håndboldspillet. Men nu forsøger tyskerne at kapre opfindelsen, til stor forargelse for Ahrendtsen, der kalder pølsetyskernes historieforfalskning for en »vildfarelse«. Han har derfor stillet kulturministeren et §20-spørgsmål om miseren.

Mette Bock

Men ministeren har ingen intention om at sikre den danske kulturarv. Hun afviser helt og holdent at gå ind i sagen. Tossedumt mener Ahrendtsen: »Bock…Wurst. Hun kunne virkelig skabe sig et navn i Tyskland, hvis hun ville tage det her alvorligt,« siger han.

Robin Hood

Noget, der til gengæld bliver taget alvorligt, er maden til de ældre i Kruså. På et vælgermøde forleden røg Robin Hood Partiet i verbal clinch med Alternativet. De ældre skal have »kotelet med skaft – ikke sådan noget kaninfoder, som Å foreslår,« lød det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu