Folk

FOLK

14. november 2017

Sangere

Under en gallamiddag i anledning af Donald Trumps besøg i Filippinerne, opførte landets præsident, Rodrigo Duterte, en karaokeversion af det lokale hit »Ikaw« for sin gæst. »Du er min verdens lys,« lyder en linje i sangen, ifølge The Guardian.

Hjertevenner

Trump og Dutertes varme forhold er en kendt sag. Siden Duterte blev valgt i 2016, har landet ført en barsk kamp mod narkotika. Godt 4.000 formodede forbrydere er slået ihjel – de fleste uden rettergang. Trump har rost indsatsen som »et utroligt stykke arbejde«.

Ludersøn

Mere anstrengt var Dutertes forhold til Trumps forgænger. Efter at Obama i 2016 formastede sig til at kritisere Filippinernes hårdhændede war on drugs, kaldte Duterte – der er blevet kaldt ’Østens Trump’ – ham en »ludersøn«, der kunne »skride ad helvede til«.

Selvtægtsmand

Dutertes store slagnummer er løftet om at komme alle Filippinernes kriminelle til livs. Som borgmester i Davao patruljerede han personligt rundt på motorcykel og ledte efter forbrydere. »Jeg har dræbt omkring tre mennesker,« fortalte han BBC i sidste uge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu