Læserbrev

Frihed er blevet til en vare på supermarkedets hylder

Debat
23. november 2017

Reklamer og sloganer fortæller os, at produkter kan give os følelsen af frihed. »Smagen af frihed« står der på Løgismoses mælkeprodukter. De fritgående græsædende køers velvære serveret på karton. Værsgo!

En Faxe Kondi free minder mig om friheden i fraværet af sukker.

Hashtagget #frihed på Instagram vidner om en virkelighed, hvor Moët-champagne, skønhedsprodukter og Årstidernes måltidskasse kan være svaret på frihed for den enkelte. Også løbeskoene og det dertilhørende minuttyranniske Garmin-løbeur går under #frihed. Producenter forvrænger individets idé om frihed til at være noget, du kan putte i indkøbskurven.

Det liberale frihedsideal dækker over frihed som fraværet af tvang. Det er en tilstand, hvor borgere – under medansvar for fællesskabet – kan ytre og forsamle sig frit. Jeg ser ikke fraværet i tvang i en forbrugskultur, hvor en racercykel til 10.000 kroner opfattes som en billet til det ultimative frihedsfix.

Instagram-brugerne deler ikke billeder, der flytter tankerne hen på forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Når jeg scroller ned over de 20.834 opslag, ser jeg tværtimod en uendelig reklamesøjle. Forbrug og frihed i en billedlig symbiose. Jeg synes, det er indskrænket.

Frihedsbegrebet må fratages forbrugstvangen. Markedet har ikke patent på at definere frihed. Det er lidt som at reducere lykke til en pille – noget vi allerede har forsøgt os med.

Hvis producenterne fastholder illusionen om tilkøbt frihed, må vi som borgere skabe en anden illusion. Det, der kendetegner et frit samfund, er meget mere end summen af individer, der har købt sig til alt. På samme vis som Moët-champagnen kan illustrere følelsen af frihed, kan et billede af en demonstration, børnenes folkeskole eller lægen lige så vel være et udtryk for en tilstand af frihed. Friheden til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andres.

Det ville højst sandsynligt høste meget få likes på Instagram, da det nu engang ikke er særlig sexet at opfatte frihed på den måde. Reklamebranchen har fundet et godt virkemiddel, og det er deres ret.

Vi har ret til at købe mælk fra fritgående køer, og til at få et friheds-fix af en poppet champagne. Men vi må ikke glemme friheden som en bærende samfundsværdi, der stikker langt dybere end Kvicklys hylder.

Stine Liengaard Jensen er sociologistuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her