Kommentar

Grøn forbrugerisme og bæredygtig vækst er illusioner. Alle dage er Black Friday

Vi er ved at bytte vores levende klode for kunstige snesaunaer, bærbare vandmelonkølere og smartphones til hunde. Efter en uge bliver man træt af dimserne, de ligger i et hjørne, indtil de bliver smidt ud. Om du lever grønt, gør ingen forskel, du bidrager også til den langsomme kvælning af kloden. Det er systemet, der må laves om
Når vi søger at forsvare den levende verden imod ødelæggelser, forestiller vi os, at vi er oppe imod store selskaber, regeringer og menneskehedens almindelige dårskab. Men de er dybest set stedfortrædere for et mere fundamentalt onde: En evig vækst på en planet, der ikke selv vokser.

Når vi søger at forsvare den levende verden imod ødelæggelser, forestiller vi os, at vi er oppe imod store selskaber, regeringer og menneskehedens almindelige dårskab. Men de er dybest set stedfortrædere for et mere fundamentalt onde: En evig vækst på en planet, der ikke selv vokser.

SEBASTIAO MOREIRA

24. november 2017

Alle begærer alt, og hvordan skal det kunne lade sig gøre?

Det økonomiske vækstimperativ lover, at de fattige på sigt kan leve som rige og de rige som oligarker. Men vi har for længst overskredet planetens grænser: Klimasammenbrud, jordudpining, kollaps for levesteder og arter, plastikaffaldsøer, masseinsektdød. Løftet om privat luksus til alle vil aldrig kunne indfris inden for det fysiske og økologiske rum, der er os givet.

Alligevel fastholdes det, at væksten skal fortsætte – og at vi må justere forbruget for at få det til ske. I det frie valgs navn har marketing taget avanceret neurovidenskab i brug for at nedbryde al modstand.

For hver ny generation hæves normalforbrugets barre. For en menneskealder siden var det latterligt at købe vand på flaske i lande, hvor rent og næsten gratis postevand findes i overflod. I dag forbruger vi verden over én million plastikflasker i minuttet.

Hver fredag er sort fredag. Hver jul er en vulgær forbrugsfestival. I konkurrence med de kunstige snesaunaer, bærbare vandmelonkølere og smartphones til hunde, som vi anspores til at fylde vores tilværelse med, går min indstilling til #extremecivilisation-prisen til PancakeBot – en 3D-printer, der kan printe pandekager med Mona Lisas portræt, et billede af Taj Mahal eller af din hund osv.

Efter en uge bliver man træt af det, hvorefter den bare vil være endnu en himstregims, der fylder i dit køkken, indtil du beslutter dig for at kassere den. For den slags tarvelige ragelses skyld er vi ved at skrotte vores levende planet.

Illusorisk er nødløftet om, at vi gennem grøn forbrugerisme skulle kunne forene evig vækst med planetarisk bæredygtighed. Ny forskning viser, at der ikke er mærkbare forskelle på menneskers økologiske aftryk, uanset om de lever grønt eller er ligeglade. I en artikel i tidsskriftet Environment and Behaviour konstaterede forskere sågar for nylig, at dem, som identificerer sig selv som økologisk bevidste forbrugere, typisk forbruger mere energi og kulstof, end dem, som ikke gør.

Genbrugsøvelser

Miljøbevidsthed vil ofte være større blandt velstående. Men det er ikke miljøbevidste holdninger, der primært bestemmer vores indvirkning på planeten. Det er indkomst. Jo rigere vi bliver, desto større bliver vores aftryk, uanset gode intentioner.

Jeg har bekendte, der gør, hvad de kan for at genbruge – de bruger deres plastikposer, til de er slidt op, de afmåler vandet i deres elkedel osv. Men så beslutter de sig også for at tilbringe juleferien i Carabien i den helt forkerte tro, at deres genbrugsøvelser derhjemme skulle neutralisere deres bidrag til en transatlantisk flyvetur.

Dermed er det naturligvis ikke sagt, at vi ikke skal tillægge os en grønnere livsstil, men vi må være realistiske, i forhold til hvor lidt det reducerer vores reelle aftryk. Vores adfærd inden for systemet kan ikke grundlæggende ændre systemets output. Det er systemet, der må laves om.

Oxfam-forskere har påvist, at verdens rigeste ene procent (hvis din husstandsindtægt er på over 590.000 kr. omfatter det også dig) producerer lige så meget kulstofudledning som de ti procent fattigste. 

Umulig afkobling

Vi kan afkoble økonomisk vækst fra forbrug af materielle ressourcer, foreslår økonomer. Næppe. En undersøgelse publiceret i tidsskriftet Plos One viser, at selv om en relativ afkobling kan påvises i nogle lande, »har intet land i de seneste 50 år præsteret absolut afkobling«.

Mere konkret betyder det, at den mængde materielt forbrug og energi, der indgår i hver ny forøgelse af BNP, nok kan falde relativt, men fordi vækst forløber hurtigere end effektivisering, vil det totale ressourceforbrug alligevel vokse. I det lange løb, konkluderer artiklen, vil absolut og relativ afkobling af vækst fra forbrug af essentielle ressourcer forblive en umulighed, da effektiviseringer før eller siden støder på grænser.

Med en global vækstrate på tre procent, niveauet for 2016, vil verdensøkonomien fordobles hvert 24. år. Her er den simple forklaring på, hvorfor vi ser miljøkriser eskalere i opskruet tempo. Alligevel er der ingen planer om at modvirke fordoblingernes fortsættelser i det uendelige.

Når vi søger at forsvare den levende verden imod ødelæggelser, forestiller vi os, at vi er oppe imod store selskaber, regeringer og menneskehedens almindelige dårskab. Men de er dybest set stedfortrædere for et mere fundamentalt onde: En evig vækst på en planet, der ikke selv vokser.

De, som retfærdiggør systemet, insisterer på, at økonomisk vækst er uomgængelig for at rette op på fattigdom. Men i et forskningspapir, publiceret i World Economic Review, kan vi læse, at de 60 procent fattigste i verden må nøjes med en andel på fem procent i de stigende indkomster, som generes af stigende BNP. Det betyder, at der skal vækst for 111 dollar til for at opnå fattigdomsreduktion for en dollar.

Fremskrives disse tal, vil det tage 200 år at sikre et løft på fem dollar om dagen for alle. I den proces vil vi have fået en global økonomi, der er 175 gange større end den nuværende, med en gennemsnitlig per capita-årsindkomst på en million dollar. Det er ikke en strategi for fattigdomsbekæmpelse, men for at smadre alt for alle.

De højt begavede mænd og kvinder, som står i spidsen for verdens centralbanker og finansministerier, og som ser en uendelig vækst i forbrug som normal, nødvendig og ønskværdig, vil smadre velstanden for fremtidige generationer for at opretholde talstørrelser, der har stadig mindre relation til generel velfærd.

Grøn forbrugerisme, afkobling fra materialitet og bæredygtig vækst er alle illusioner, der har til formål at retfærdiggøre en økonomisk model, der har ført os til katastrofens rand. Det aktuelle system, der bygger på privat luksus og offentlig påholdenhed, vil føre os alle ud i elendighed.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Jeppe Lykke Møller
  • Carsten Svendsen
  • Trond Meiring
  • Hanne Pedersen
  • Torben K L Jensen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Benno Hansen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Philip B. Johnsen
  • Toke Andersen
  • Flemming Berger
  • Troels Holm
  • Ejvind Larsen
  • Ervin Lazar
  • Erik Nissen
  • Lars Rasmussen
  • Randi Christiansen
  • Brian W. Andersen
  • Grethe Preisler
  • Sidsel Jespersen
  • Jakob Trägårdh
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Rasmus Knus
  • Maria Francisca Torrezão
  • Hans Martens
  • Tommy Andreasen
  • Frede Jørgensen
  • Anker Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
Kurt Nielsen, Jeppe Lykke Møller, Carsten Svendsen, Trond Meiring, Hanne Pedersen, Torben K L Jensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Benno Hansen, Ivan Breinholt Leth, Philip B. Johnsen, Toke Andersen, Flemming Berger, Troels Holm, Ejvind Larsen, Ervin Lazar, Erik Nissen, Lars Rasmussen, Randi Christiansen, Brian W. Andersen, Grethe Preisler, Sidsel Jespersen, Jakob Trägårdh, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Rasmus Knus, Maria Francisca Torrezão, Hans Martens, Tommy Andreasen, Frede Jørgensen, Anker Nielsen, Poul Anker Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

En artikle med mnage gode observationer og det er vel vigtigt at sige det igen og igen og igen....artiklen bringer ikke ny indsigt, men påpeger et grundliggende problem for mennesket, vores forestilling om vores behov er grænseløse. Det er de, fordi vi søger den personlige lykke hvor den ikke kan findes, gennem materielt forbrug. Det, sammenkoblet med en økonomisk udbudspolitik, der måler samfundets fremskridt i økonomisk vækst, skaber et system hvor det må gå galt, og det gør der så.
Ligger løsningen i at den enkelte, som Tolstoy sagde det, holder op med at ville ændre verden og i stedet for koncentrerer sig om at ændre sig selv? Kan vi andet?

Lasse Kjøller, morten rosendahl larsen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Kenneth Krabat, Lars Rasmussen, Steffen Gliese, Jakob Trägårdh, Jørgen Hvid, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne kommentar

Samtidigt med at påpege problemet med evig vækst, skal vi nævne ordene OVERBEFOLKNING og OVERFORBRUG. De to ord hænger ikke så godt fast på lystavlen.

.

Trond Meiring, Morten Nielsen, Morten Balling og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Det kapitalistiske monster må dø..

Trond Meiring, Morten Nielsen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Henrik Brøndum, som ønsket:

Uddrag. Søren Kierkegaard, Enten-Eller, Diapsalmata, 1843.

"Det hændte paa et Teater, at der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der tro, at det er en Vits."

God Shopping! Husk et nummer af 'Hus Forbi': Dels skal fuglen og den fattige også være mæt, og dels kan du jo så passende hænge bladet op på væggen over den dobbeltsidede kamin - som en slags våbenskjold.. ;)

morten rosendahl larsen, Trond Meiring, Morten Nielsen, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Morten Balling, Hans Martens, Carsten Wienholtz, Anders Dahl, Lars Rasmussen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Jakob Trägårdh, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

En artikel, som er velegnet til en dansk 8-9. klasse. Men ellers udemærket.

Vækst er en kamp om ressourcer. Eller rettere en krig om ressourcer. Ressourcer som over 90% af klodens befolkning stræber efter. Det er en krig som ingen vil tabe, præcis som alle andre krige. Krig betyder at tage magten. Og den, som vinder adgangen til ressourcer har magten. Det ved vi alle sammen godt. Vi forsøger med gode hensigtserklæringer som COP21, 22, 23 og og og. Men krigen efter ressoucer racer ufortrøden videre. Hensigtserklæringer eller ej. Vi kan ikke spare os ud af det her. Der er ingen, som frivilligt vil træde tilbage for at opnå bæredygtighed. Måske bortset fra de 10%. Men de har ingen magt og bliver bare udhængt som grinagtige utopister. Som altid.

Lige nu foregår krigen om ressourcer med økonomiske våben. Men vi er heller ikke presset endnu. Slet ikke. Det går jo super duper lige nu og sikkert mange år frem endnu. Og så ser ingen af de 90% nødvendigheden af at bremse ned før afgrunden er uundgåelig. Fanden skal ikke males på vægen som det siges.

Men når først vi står ved afgrunden og kan se ned i dybet vil krigen gå fra en økonomisk til en krig med militære våben uden nåde. Det er uundgåelig. Det har det altid været.

Morten Nielsen, Carsten Wienholtz, Lars Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det er virkelig ikke så svært at nedsætte sit forbrug, hvis man tænker sig om - men måske lidt lettere for os, der har oplevet friheden som en langt mere efterstræbelsesværdig tilstand end at være slave af sit begær.

morten rosendahl larsen, Morten Nielsen, Flemming Berger, Troels Holm, Hans Martens, Carsten Munk, Lars Rasmussen, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Det aktuelle system, der bygger på privat luksus og offentlig påholdenhed, vil føre os alle ud i elendighed."

Sagen i en nøddeskal - som ikke en gang danmarks regeringsbærende eller de fleste andre partier synes at have fattet. Eller de handler mod bedre vidende? De vil bare have skattelettelser og 'flere af deres egne penge'. Til privat forbrug - i en situation hvor allokering af uvurderlige overlevelsesressourcer tydeligvis og på ingen måde kan overlades til private.

Det er temmelig rystende, at verdens ledere er så ignorante og uansvarlige. Situationen kræver mere end en kartoffelkur, hvis nogen husker den. Det internationale retsvæsen må træde til, eller er også det i lommerne på den ene procent og co? Så må vi på gaderne ligesom dengang med protesterne mod a kraft og vietnamkrigen. Folket må træde i karakter og kræve ansvarlig ledelse.

Men den eneste chance, vi åbenbart har overfor den tydeligvis skruppelløse og fatsvage ene procent og deres lakajer, er at løfte dem ud af deres idioti og få dem til at indse, at det også er deres egen overlevelse, som er på spil. At deres adfærd truer alle inkl dem selv og derfor ikke kan tillades.

Hvor store bogstaver skal man tale med og hvorlænge? Undertegnede har i al beskedenhed ;-( forsøgt også i dette forum siden 2008 - og sammen med de andre stemmer, som fortvivlet har råbt på fornuft, er vi blevet overhørt af de ansvarlige : følg pengene.

Dumheden hersker, og man har ikke engang fattet, at 'bæredygtig vækst' er selvmodsigende i den nuværende meget prekære situation. Rammerne for global vækst er langt overskredne, hvilket betyder, at den eneste vækst, vi kan tillade os, er minusvækst. Fat det : MINUSVÆKST.

Og her tænker jeg selvfølgelig ikke i første omgang på dem, der sædvanligvis må skære i deres i forvejen ydmyge andel af fællesejet, men på alle dem, der bruger mere end det, som den uofficielle fattigdomsgrænse tilsiger : kontanthjælpen. Så skal vi komme i gang med de folkelige krav og protester?

Morten Nielsen, Morten Balling, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg har nederen. Den kom til mig i starten af '90erne, og har ikke siden forladt mig. Nu er det som om den er over det hele. Det er nederen.

Anders Reinholdt, Toke Andersen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Danmark kalder det for demokrati.

I knap 250 år var De Vestindiske Øer en del af Danmark.
I tusindvis af slaver blev arbejdet ihjel i sukkerproduktionen.
Slaveejer mentalitet voldsparathed Danmark anno 2017 intakt.

Orkanerne bliver kraftigere hvert år.

Efter 251 år under Dannebrog blev Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan solgt til USA for 25.000.000 $ bygninger og alle indbyggerne solgt med.

I dag 100 år senere, skal det lokale parlement på Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan stadigvæk spørge kongressen i USA om lov i en række af beslutninger, men ingen af lokalbefolkningen på øerne, har stemmeret i USA.

Sankt Thomas (engelsk Saint Thomas) var den første af Danmarks tre ø-kolonier i det tidligere Dansk Vestindien (fra 1672). De to øvrige øer var Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John). I dag er øen en del af det amerikanske territorium US Virgin Islands. I 1666 blev Dannebrog hejst på Skt. Thomas.

Efterkommer af danske slaver lever stadigvæk under danskernes lænker.

“2 Months After Maria And Irma, U.S. Virgin Islands Remain In The Dark”
https://www.npr.org/2017/11/14/564138720/2-months-after-maria-and-irma-u...

Og ekspansionen i petriskålen fortsatte, indtil næringsmediet var fuldt brugt op. Sådan en organisme var det jo netop.

Godnat, og sov godt.

Bjarne Agerskov

Nutidig klynk. 68'erne flyttede også i parcelhus og lejlighed på Frederiksberg da ungdommens idealisme tørrede ud.

Innovation og udvikling er vejen frem og indtil den sejre står det enhver frit for at sælge alt sit gods og købe et stykke jord man kan plante træer på og et enkelt æbletræ til føde.

Niels Duus Nielsen

Det bedste ved Black Friday er, at fænomenet udstiller, hvor meget profit der laves på forbrugsvarer. Traditionelt blev varerne solgt på udsalg til under kostprisen for at skaffe plads på hylderne til julehandlen, hvor den forventede indtjening var så høj, at det retfærdiggjorde de økonomiske tab, som et udsalg uvægerligt medførte.

Men i vore dage, hvor der praktiseres LEAN overalt, og lager derfor kun er noget, som grossister og producenter (måske) har, er der ingen der sælger nogetsomhelst under indkøbsprisen - blot er avancen under et udsalg ikke hundredvis af procent, men den er der altså stadig.

Et godt eksempel er computerspil: Jeg har netop købt mig fattig i et antal computerspil, som jeg har erhvervet med op til 80% nedslag i prisen. Digitale varer har minimale lageromkostninger, da man kun skal have et enkelt eksemplar af hvert spil på lager, så bortset fra lidt distributionsomkostninger går alle pengene fra salget til købmændene og producenterne.

Der er med andre ord intet pres for at få tømt harddiskene, så der kan blive plads til de spil, der udkommer op til jul - købmanden skal højst investere i en ny, billig harddisk - udsalget er simpelthen bare en måde at få de mere skeptiske forbrugere, der ikke vil betale 500 kr. for et eller andet spil, de ikke kender, til at købe det for 100 kr.

Priser bestemmes ikke længere af udbud og efterspørgsel, men alene af, hvor meget udbyderne kan lokke os til at betale. Jeg har allerede afgjort med mig selv, at et af de spil, jeg har købt, var rent spild af penge, men det satte mig kun 70 euro tilbage, og ikke 300 kr., så jeg betragter det som collateral damage.

TLDR: Vi bliver taget i hoved og røv, hver gang vi køber noget til "fuld" pris.

morten rosendahl larsen, Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Demokrati er for de få militært udvalget og kunopretholdt ved undertrykkelse af flertallet uden stemmeret.

Pointen i artiklen er:
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen:
Vores politikere og traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, har ikke forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Følgende danske politiske partiers økonomiske politik er ikke eksisterende.

Socialdemokratiet
Dansk Folkeparti
Venstre
Enhedslisten
Liberal Alliance
Alternativet
Radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Det Konservative Folkeparti

Anders Vestesen

Man kan dårligt klandre politikerne. De er kommet til magten på stemmer fra vælgere, der ønsker et forbrugersamfund. Det giver to muligheder. Et mindretal tager magten og tvinger flertallet til at leve anderledes end de ønsker, eller man forsøger at få vælgerne til at stemme anderledes.

Det ender med overvejende sandsynlighed i en form for Malthusisk katastrofe. Herfra giver tingene mere eller mindre sig selv. Måske vil der være nogle mennesker som overlever. Måske ikke. Hvis der er nogen som overlever, vil de straks gå igang med at finde metoder, hvorpå du kan udnytte ressourcerne igen. Hvis vi udryder os selv, er det ikke meget anderledes end en bakteriekoloni som løber tør for næring. I hvert fald hvis man ser tingene i det store universelle perspektiv. I det mere nære perspektiv, kan man se filmen The Road, hvis man tør se en overordentlig potentiel fremtid i øjnene. Vær hermed advaret. Filmen er ikke for børn eller sarte sjæle.

Vi er ikke tæt nok på katastrofen til at vi kan se den endnu, og når vi når dertil er det formentlig for sent for mange af os, eller måske for os allesammen.

De store selskaber eksisterer iøvrigt kun, fordi vi allesammen gerne vil have mere. Hvis vi accepterede at have en gammel smartphone ville Apple enten lukke, eller finde på en anden dims vi "ikke kan undvære".

Forleden læste jeg om Socialdemokrabaternes modstand mod at sortere affald i Kbh, fordi alt affald alligevel bare afbrændes pt. Det har de til dels en pointe med, men vi skal 100% sikkert ud i udfordringer, der er langt mere frustrerende end at sortere affald, hvis vi skal rede os selv. Hvis vi allerede kan komme op og skændes om noget så simpelt, ser fremtiden kulsort ud.

@Torsten

Dét er mit yndlingscitat fra Kierkegaard, og jeg kan ikke lade være med at smile når jeg læser det, men i virkeligheden er det "ret" skræmmende.

@Randi

Selv på kontanthjælp er man relativt velhavende ift. gennemsnittet her på kloden. Prøv f.eks. at tage ud på landet i Nigeria, et af de lande, hvis befolkning pt. vokser hurtigst. Så skal du se "lav" levestandard.

Pt. læser jeg bæredygtighed på universitetet, og selv der har vi svært ved helt at regne os frem til, hvordan vi skal dele ressourcerne op, og hvor meget der i så fald vil blive til hvert menneske her på stenkuglen. Det er bla. indviklet fordi tallene vi skal bruge er svære at komme til og fordi vi arbejder på ny teknologiske løsninger, som gerne skal være en del af fremtiden, men som ikke er klar endnu. Derudover er der ikke et reelt politisk (folkeligt) pres for at vi skal gøre ret meget andet, end at finde nye måder at tjene penge til Danmark. Derfor forskes der meget i nye måder at producere energi og brændstof til biler, men mindre i det store økologiske regnskab, selvom vi prøver at tænke det ind i alt hvad vi laver. Hvis ikke vi som videnskabsfolk, og dermed en form for eksperter kender løsningerne, så må jeg indrømme, at jeg tror kundskaben hos magthaverne er forsvindende lille. Så, ja, der er ild i teatret, og vi jubler allesammen.

morten rosendahl larsen, Niels Duus Nielsen, Morten Nielsen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Anders Vestesen ‘klandre nogen’?
Det er ikke et spørgsmål om skyld, men årsag og konsekvens.
Årsagen i artiklen beskrevet er, at naturen er ligeglad med os, brug fantasien, hvad er konsekvensen?

Hvad sker der, når et regime der opretholder magt med vold, rettet mod de, hvis stemme ikke høres, de der ikke kan forsvare sig, dem uden stemmeret i det frelste ‘demokrati’, der kun er tiltænkt de udvalgte med stemmeret ‘slave ejererne’, når magten forsøges fravristet de militært stærkeste magthavere, beskyttere af slavehandlen med black Friday?

God weekend.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjarne Agerskov

Hvad siger DF? Hvor skal Danmark ligge når dette Danmark er åbent hav? Må Waterworld bruges i undervisning? Uha det er noget fremmedsprogsfilmsk noget med solbrændte skuespillere, uj mæ det!

Som sædvanlig er Montbiot præcis, skarp og skånselsløs.

Til de kommentatorer ovenfor, som lufter depressioner, mistede illusioner og generel mistro til menneskeheden, har jeg lyst til at understrege, at Montbiot netop ikke lægger skylden for miseren på menneskets generelle "natur" eller grådighed.

Det er markedsgørelsen af ansvaret og samfundsmoralen, som er problemet. Hvis man spørger den almindelige befolkning, om de gerne vil have flere penge og flere billige forbrugsgoder, er svaret naturligvis "Ja tak!". Hvis man på denne måde gør samfundspolitik til et simpelt spørgsmål om udbud og efterspørgsel, ender vi naturligvis i katastrofalt overforbrug.

Men hvis man i stedet spørger folk, om de ønsker sundt miljø, levende natur og trygge vejrudsigter, selv om det betyder sænkning af det materielle overforbrug, svarer et massivt flertal (hvis de ikke er decideret fattige), at miljøet og fremtiden er vigtigere. Det er der lavet mange undersøgelser af.

Problemet er, at vores liberalistiske ledere ikke ønsker denne debat. De kender svaret og ønsker ikke at styrke den stat, som kunne sikre et skift i retning af bæredygtighed. De ønsker at svække staten, samfundsfølelsen og al snak om fælles ansvar for fremtiden.

De ønsker at al debat om moral, etik, ansvar og bæredygtighed reduceres til et spørgsmål om individuelt forbrug. De ønsker forbrugere tynget af "dobbeltmoral", ikke kritiske samfundsborgere.

Miljøbevægelser og grønne politikere har været alt for nemme at lokke med på denne afledningsmanøvre. Det er på tide at placere ansvaret der, hvor der er reelle muligheder for at gøre noget: Hos investorerne og de politikere, der gennem deres beslutninger afgør, hvilken retning samfundsudviklingen skal tage.

Lasse Kjøller, morten rosendahl larsen, Niels Duus Nielsen, Morten Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Vivi Rindom, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Meget interessant morten - mht at ressourceberegne og fordele tænker jeg, at det handler om, hvor minimalt et bæredygtigt output kan være ifht det økologiske aftryk. Det må være første opgave at få afklaret, hvor mange vi er for mange - bare sådan ca.

Med det in mente stenhårdt omstille ifht den beregning. Og hvis vi er fx 3 mia for mange, må vi jo alle gå på sultekur. En overskuelig logistisk beregning? - at få den gennemført er det svære.

Når jeg taler om den danske fattigdom, er det jo ikke fordi, jeg ikke ved, at ifht de fleste andre i verden er vi 'rige' - hvor mærkeligt - jeg har svært ved at se rigdommen i ikke at have til de daglige fornødenheder.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Troels Holm
Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller lignende ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har femogtyve års jubilæum som selvstændig i år, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Troels Holm man kan kende sine lus på gangen.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Eva Schwanenflügel og Liselotte Willer anbefalede denne kommentar
Anders Vestesen

@Philip B. Johnsen
Jeg står fast på, at man ikke kan klandre politikerne, for den suppedas vi står i. Vi (vælgerne) har valgt dem, så hvis flertallet af vælgerne hellere vil købe dimser på tilbud, så skal vi ikke forvente, at der kommer nogen større ændringer.
Jeg forstår ikke relevansen af dine skriverier om regimer der opretholder magt med vold og denne artikel.

@Randi

Man kan f.eks. sige at vi har x antal ressourcer, vi kan bruge her på kloden pr. år. Faktum er at vi har opbrugt årets ressourcer engang i august, og at resten af året bruger vi af næste års ressourcer. Det er en lidt grov opsætning, men den er ikke langt fra virkeligheden.

Hvis vi alle skal leve som en gennemsnits vestlænding gør i 2017, har kloden ressourcer til bæredygtigt at holde liv i ca. én milliard mennesker. I den tredie verden bruger man langt mindre ressourcer end vi gør, men i kraft af f.eks. internettet har man i lande som førnævnte Nigeria set hvor fedt vi lever, og det kan man vel ikke fortænke dem i også at ville:

http://arhiva.dalje.com/slike/slike_3/r1/g2008/m09/y182369737170620.jpg

Siden 2012 er vi blevet 600 millioner flere hoveder her på Jorden! Det går mildest talt den forkerte vej. Hvis vi skal have plads til de 10-15 milliarder mennesker FN forudser i dette århundrede, så skal vi nok til at leve mere som på billedet jeg linker til, og det kender jeg ikke ret mange vesterlændinge som ville kunne acceptere. Så ville de hellere "smide hat og jakke og gå ud i skoven for at dø".

morten rosendahl larsen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Morten - "Hvis vi alle skal leve som en gennemsnits vestlænding gør i 2017, har kloden ressourcer til bæredygtigt at holde liv i ca. én milliard mennesker"

Ja, men det er jo lige præcis det, vi heller ikke skal. Vi må ned på absolut minimalt forbrug - deleøkonomi, genbrug, permakultur osv. Hvormange kan kloden så holde liv i? Tror du?

Bjarne Agerskov

Ressourceberegne? Sikke noget pjat. Der er nok af ressourcer. Problemet er at når et produkt er brugt, ikke brændstof selvfølgelig, så skal det kunne pilles fra hinanden på en måde der sikre 99,9% eller mere genbrug. Kast noget forskning og lovgivning i det og smid en masse solceller og vindmøller på hustagene, batterier i bilerne og vupti vi er godt på vej :)

Mærk varer med hvor meget af dem der kan genanvendes så den voksende gruppe af bevidste forbrugere kan fravælge ting der ikke er produceret på en hensigtsmæssig måde med henblik på genbrug. Og lovgiv ligeledes for butikker for hvordan de skal tage varer igen efter endt brug og blive en del af en fremtidig genbrugscyklus.

Eva Schwanenflügel, morten rosendahl larsen, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Morten Nielsen og Troels Holm anbefalede denne kommentar

@Randi og Bjarne

Hvis man forestiller sig at vi kun brugte det, som skal til for at holde os i live, såsom vand, ilt og næring svinger estimaterne vildt mellem 10 og 1000 milliarder mennesker. Som jeg skrev er der ikke rigtigt nogen som ved det. Derudover er der ligesom med klimaet så mange parametre, som spiller ind, at modellerne er nødt til at være overordnede kvalificerede gæt.

Jeg er ikke sikker, men jeg tror det var Bertrand Russell, som fortalte os om en kalkun. Hver dag dag kl 9 kom der en flink mand og gav alle kalkunerne mad. Derfor tænkte kalkunen at sådan ville det altid blive ved med at være. En dag op til jul kom manden ikke med den normale spand med mad, men i stedet havde han en økse.

Historien bruges normalt i en anden sammenhæng, men bare fordi vi ikke står i havvand til næsetippen, sulter, tørster eller fryser i dag, er det farligt at tro at tingene ændrer sig i en takt som hidtil. Som Albert Bartlett sagde: Menneskehedens største problem er at vi fundamentalt ikke forstår konsekvenserne af eksponentiel vækst.

Bjarnes løsningsforslag er et godt eksempel på den normalt udbredte holdning om, at når det først bliver alvorligt nok, skal vi bare løse det politisk med genbrug og ny teknologi. Vi arbejder stadig på teknologierne, som måske ikke kommer til at fungere, politikerne har fokus på mere vækst, og det med at genbruge, kan man kun gøre til et vist antal gange, da der altid går noget tabt.

Bjarne Bisgaard Jensen, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen og Troels Holm anbefalede denne kommentar

Der er en, for mig, åbenlys og stor fejl i denne ellers gode artikel. Fejlen kan også være sket i Information's oversættelse:
"Oxfam-forskere har påvist, at verdens rigeste ene procent (hvis din husstandsindtægt er på over 590.000 kr. omfatter det også dig) producerer lige så meget kulstofudledning som de ti procent fattigste".

Den korrekte information jævnfør link i artiklen:
"Strikingly, our estimates of the scale of this inequality suggest that the
poorest half of the global population – around 3.5 billion people – are
responsible for only around 10% of total global emissions attributed to
individual consumption,yet live overwhelmingly in the countries most
vulnerable to climate change.
Around 50% of these emissions meanwhile can be attributed to the
richest 10% of people around the world, who have average carbon
footprints 11 times as high as the poorest half of the population, and 60
times as high as the poorest 10%. The average footprint of the richest
1% of people globally could be 175 times that of the poorest 10%"

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Troels Holm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

‘Hykleri’

Alle borgere må stå ved deres handlinger, stå ved, hvem de vælger til repræsentation for deres synspunkter omkring de menneskeskabte klimaforandringer, det valg har en konsekvens for rigtige levende medmennesker øjeblikkeligt.

De mennesker der ikke har råd til får en levestandard, som minder om den gennemsnitlige i EU, hvad sker der med dem, når du har valgt din repræsentation efter næste valg?

Når eksistensgrundlaget i kølvandet på de menneskeskabte klimaforandringer forsvinder i flygtninges hjemlande, hvor fred er afløst af krig om resurserne, de lande hvor de stærkeste børn, med størst chance for overlevelse sendes på flugt, betalt af hele familien i håb om at børnene kan sende penge hjem til familien på sigt, hvad skal de folkevalgte gøre, for din stemme, for at løse den udfordring, som repræsentant for din stemme, hvad forlanger du af de folkevalgte politikere?

Du må stå ved dit valg!
Hvordan skal de folkevalgte handle på udfordringer der opstå i kølvandet på overforbrug samlet set, der leder til de menneskeskabte klimaforandringer, hvad forlanger du vælgeren, ‘helt precist’ af de folkevalgte politikere?

Donald Trump i USA er en afspejling af hans vælgers ønsker til et nyt USA, hvor “alle dage er Black Friday” som George Monbiot malende skriver i overskriften, at alle dage rigtigt nok er allerede.

Donald Trump vil “Make america great again”,hvem afspejler dig og din holdning bedst?

Vinder af Politikens Frihedspris:
Sea-Watch redder dem, Europa helst så drukne i Middelhavet

Link: http://politiken.dk/udland/art6150208/Sea-Watch-redder-dem-Europa-helst-så-drukne-i-Middelhavet

Randi Christiansen

Morten, jamen så er det jo lige før, der ikke er nogen is på koen - bortset altså fra klimajokeren, der ulmer som en mørk sky i en stadig nærmere horisont og så opgaven med at fravriste den ene procent og co deres legetøj.

@Randi

I 2017 var den gennemsnitlige husstandsindkomst i Danmark 501.471 kroner. Det er ikke langt fra de 590.000 artiklen her nævner som grænsen for den ene procent. Vi bruger samtidig ca. 25 gange så mange ressourcer som f.eks. en gennemsnitlig inder (pr. hukommelse). Det sidste tal er måske mere væsentlig end de første, da penge ikke har den samme købekraft i Danmark som den har i Indien. Økonomer bruger nogen gange det uformelle Big Mac Index (hvad koster en Big Mac burger lokalt). Ifølge indexet koster en burger f.eks. ca. tre gange så meget i Danmark som i Indien.

Jeg kan ikke forestille mig nogen danskere skære deres forbrug ned med en faktor 25. Det gælder også for resten af den rige del af Verden. Og selv hvis vi kunne, så tvivler jeg seriøst på at det er nok. Klimaet er en god indikator på, hvor meget vi påvirker kloden. Man kunne også tage den daglige udryddelse af dyrearter, estimeret 24-150 pr. dag! Selv hvis man er ligeglad med dyr, burde det få de fleste til at hæve et bryn.

Endelig er der ressourcerne. Jeg plejer at nævne lithium som eksempel, fordi folk tror at vi bare skal have el-biler allesammen og så er dén fixet. Der er enorme mængder lithium, men den del vi pt. reelt kan udvinde, vil nogenlunde kunne erstatte antallet af fossilt drevne køretøjer med små elbiler med en rækkevidde på ca 150 km pr opladning. Det er inklusiv de fossilt drevne busser, så folk kommer til at sidde "lidt" tæt. Der bliver dermed ikke noget lithium tilbage til smartphones og laptops, så det er slut med Facebook og internet. Hvis vi ikke finder nye måder at indvinde Lithium begynder det, med den nuværende årlige vækst i forbrug, at være en mangelvare om få årtier. Og lithium er ikke engang det grundstof som vi har størst udfordring med.

Så jo, koen er rimeligt overiset :)

Troels Holm, morten rosendahl larsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jamen morten b, når du siger, at med det mindst mulige økologiske aftryk, har planeten overlevelsesressourcer til mindst 10 mia, må det jo også gælde klimaaftrykket? Og det, som derfor iser koen til, er uvilligheden til omstilling i kombination med hastigheden, hvomed den er nødvendig?

Niels Duus Nielsen

Bjarne Agerskovs forslag er faktisk glimrende, blot kan det ikke stå alene. Der er behov for en indsats på alle fronter, hvis vi skal nå det, så lad os da endelig forsøge os med "det teknologiske fix" også.

Trond Meiring, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Randi

Der er reelt ingen som ved, hvad kloden kan bære. Estimaterne svinger som nævnt med op til en faktor 100x. Mit gæt er ikke meget værd i den sammenhæng.

Philip B. Johnsen

Morten Balling
Intet land som Kina ønsker løsninger på de menneskeskabte klimaforandringer på hele energi problematikken, den globale eksponentiel vækst på olie, gas og kul, med en samtidig velstandsforøgelse i Kina, for 400 millioner mennesker er kommet ud af ekstrem fattigdom, men lidt under en milliard er ikke.
Kina mener som Indien og Afrika under et, at landene fortjener den økonomiske vækst udvikling de rige dele af verden historisk har haft, Kina har ikke historisk ansvar for vækst problematikkerne, der er ansvarlig for de menneskeskabte klimaforandringer, økonomisk vækst er altafgørende for stabilitet i Kina mf. og bl.a. begrænsning af befolkningstilvækst i Afrika.

Du skriver at “Jeg kan ikke forestille mig nogen danskere skære deres forbrug ned med en faktor 25. Det gælder også for resten af den rige del af Verden.”

Det er ikke engang nok til at stoppe udviklingen mod de ikke kontrollerbare klimaforandringer mm., men det præcist det krav, vi den rige del af verden, er blevet pålagt af Kina, Indien og Afrika mf. for, at Kina, Indien og Afrika mf. skal ekstrem omlægge til bæredygtig energi på lidt længere sigt.

Der kommer ikke en energi løsning i morgen, der ikke omfatter denne udvikling i den rige del af verden, hvis nogen i den rige del af verden, til min stor overaskelse skulle begynde, at tage situationen alvorligt og påbegynde en ekstrem bæredygtig udvikling, med det formål undgå ‘point of no return’ for de accelererende menneskeskabte klimaforandringer.

(Sep 13, 2017,)
“The world’s largest car market just announced an imminent end to gas and diesel cars”

“On Saturday, a Chinese official told the audience at an auto forum in Tianjin that the government is working on a timetable to end “production and sales of traditional energy vehicles,” i.e., gasoline and diesel cars, according to accounts from the Xinhua News Agency. Regulators have begun the “relevant research,” and the policy will be implemented “in the near future.”

Link: https://www.vox.com/energy-and-environment/2017/9/13/16293258/ev-revolution

Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Et ligende eksempel:
"Richer economies like the European Union, the US and others will start to limit their use of HFCs within a few years and make a cut of at least 10% from 2019.
The new agreement will see three separate pathways for different countries.
Some developing countries like China, nations in Latin America and island states will freeze their use of HFCs from 2024.

India, will start even later, making its first 10% cut in use in 2032."
Link: http://www.bbc.com/news/science-environment-37665529

@Philip

HFCs er et rigtigt godt eksempel på at en løsning kan være årsagen til et nyt problem. De var egentligt tænkt som en erstatning for CFCs som lavede hul i ozonlaget. Det virkede og hullet bliver mindre og mindre, men man havde "overset" at de også var drivhusgasser.

Det viser hvor svært det er at tænke sig frem til brugbare løsninger. Global økologi inkluderer alt her på kloden, og jeg er bange for at vi bilder os ind at vi lige kan "bukke et rør og dreje en ventil" for at kompensere at vi påvirker kloden enormt. Vi er simpelthen for mange mennesker.

Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Hvis vi var for mange mennesker og det ikke vil ændre sig tilstrækkeligt i positiv retning, så er det bedøvede ligegyldigt, hvor meget vi forbruger, der er kun et spørgsmål om at udsætte det uundgåelige.

Men antallet af mennesker er ikke problemet, men det er kvaliteten på de vigtige politiske aktører, den er for dårlig.

Pointen ved HFC sagen, er at der handles effektivt på den, det kunne betale sig økonomisk, spørgsmålet er så, hvorfor så ikke handle effektivt på CO2 sagen?

Svaret er vi mennesker ikke alle er indrettet på samme måde.
Mange af de store klimatilpasningsopgaver er ikke investeringer, der kommer hjem til investorer i form af afkast på investeringen, det er derimod udgifter for fortidens synder og det spiller ikke godt med det klassiske økonomiske liberale grundlæggende fundament og det personlige egoistiske DNA.

Et grundlæggende politisk økonomisk liberalt ideologisk mantra er:
’Socialister og alle andre der besidder medmenneskelighed, er rigtig gode til at bruge penge, andre folks penge vel at mærke.’

Hvilket for flertallet af vores politikere og deres økonomer betyder, de rige ikke skal betale skat, solidaritet en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed, det er nødvendighedens politik, sådan fungere det internationale marked.

En løsningsorienteret holdning til verden tjener ikke til økonomisk fordel for gældstyngede vælgere, deres politikere, deres økonomer og længere er den ikke.

Psykopati og manipulation!

@Philip

Call me a pessimist, but...

Jeg tror vi er for mange. I hvert fald ift. det udviklingsstadie vi er på. Selvfølgelig kan vi skyde skylden på politikere, men dem har vi til dels valgt selv, og derudover glemmer vi ofte at de også bare er "psykopater" med en begrænset mængde empati. At magt, politik, jura og økonomi så ovenikøbet tiltrækker folk med lidt empati gør det bare endnu værre.

Med det i mente er det ikke så svært at se hvor vi havner. Jeg nævnte den Malthusiske model, og det den også fortæller er, at når populationen ramler imod loftet, falder den lige så hurtigt som den steg. Dvs. at hvis det skete i morgen (det gør det næppe), så ville der dø 600 millioner mennesker de næste fem år. Et skridt i den rigtige retning, kunne man morbidt sige, hvis ikke man kendte nogen blandt de 600 millioner. Under alle omstændigheder tror jeg først folk forstår probelemets alvor når det begynder at gøre ondt for alvor. Som plaster på det sår, kan jeg så sige at jeg ikke tror det bliver enden på Homo Sapiens, men det bliver nok ikke helt sjovt.

Philip B. Johnsen

@Morten Balling“Selvfølgelig kan vi skyde skylden på politikere”

Det vil fremme forståelse af problematikken, hvis man dropper udtryk som ‘skyld’, der er naturligvis tale om årsag og konsekvens.

Jeg tror heller ikke, at der kommer ikke en god løsning i morgen, men når de menneskeskabte klimaforandringer, når et niveau, hvor det bliver tydeligt for alle mennesker, at det enkelte menneske ikke nogensinde, kan få det bedre økonomisk og deres børn nok ikke vil overleve til alderdom og dette skyldes bl.a. manglende handling på CO2 udfordringerne, kommer tingene til at give sig selv, lidt på samme måde, men uden smitsom sygdom.
Den udvikling tror jeg med rimelig sikkerhed kommer før befolkningstilvækst, bliver et afgørende problem.

Donald Trump er et tydeligt tegn på, at denne udvikling muligvis, er lige rundt om hjørnet.

Randi Christiansen

Udover at blot at afvente denne opvågnen hos den kritiske masse må arbejdet med den individuelle og den kollektive bevidstgørelse fortsætte.

I takt med denne opvågnen er det muligt at indføre de miljø-og socioøkonomisk bæredygtige løsninger. Og så er det godt at være forberedt. At have en bæredygtig plan. En sådan indebærer vore bedste estimater morten, og når du siger, at planeten ihvertfald kan understøtte 10 mia individer - og man må gå ud fra, at du her mener individer, som har det mindst mulige økologiske aftryk, økoforskerne kan identificere - følger vel også heraf, at co2 udledninger og andre aftryk minimeres i takt hermed. Om det er for sent og ifht hvad, er mindre vigtigt at regne ud. Det vigtige er at rebe sejlene.

Den store udfordring er at vække de sovende - både den ene procent, deres lakajer og de, som det er lykkedes at lamme med brød, skuespil og frygt for udkommet. DING DONG - op lille hans op, og slå på tromme - nej lille mor ...

Anders Vestesen

@Philip B. Johnsen kl 11.53
Du skriver, at alle borgere må stå ved deres handlinger. Det er da rigtigt nok. Men hvis en stor del af dem ikke ser noget problem i at købe billige dimser på udsalg, så er der ikke meget du kan gøre ved det.