Læsetid 4 min.

Heller ikke en god indvandrer må være alt for glad for sit fædreland

Jeg er en af de indvandrere, Danmark godt gider. Jeg taler sproget, læser og arbejder, og de fleste af mine venner er danskere. Men hvis jeg afslører den mindste smule længsel eller stolthed over mit fædreland, får jeg læst og påskrevet
Nordmænd i Danmark fejrer den norske nationaldag.

Nordmænd i Danmark fejrer den norske nationaldag.

Finn Frandsen

7. november 2017

Da jeg flyttede til Danmark fra Norge for fem år siden, gik der ikke lang tid, før jeg forstod, at jeg blev nødt til at lære dansk.

På min rustur med 80 danskere var der tre, som forstod, hvad jeg sagde. De andre ignorerede mig, lod som om, de ikke havde hørt, hvad jeg havde sagt, undgik mig eller forsøgte at tale engelsk.

Jeg har aldrig følt mig så isoleret og ensom i mit liv, til trods for, at vi boede 80 mennesker nærmest oven på hinanden, og at hele pointen var, at vi skulle lære hinanden at kende. I telefonen med min mor efter to dage i Danmark kæmpede jeg for at ikke afsløre, hvor nedslået jeg var.

På vej hjem fra rusturen begyndte jeg at læse højt fra en medstuderendes bog til hele bussens underholdning. Folk var flade af grin over, hvor enormt svært jeg havde ved at lave lyde, jeg ikke engang vidste, min mund var i stand til.

Dansk har ni vokaler, som kan udtales fortil, bagtil eller midt i munden. Endvidere kan munden være snæver, halvsnæver, hævet halvsnæver, halvåben eller åben, og læberne kan være rundede eller neutrale. Oven i dette forekommer vokaler som korte eller lange, samt med eller uden stød. For mig virker det ikke underligt, at dansk er et af de sprog, børn er længst om at lære at tale.

Forvekslet med en jyde

På studiet hørte jeg om et danskkursus for skandinaver, hvor fem svenskere og jeg sad en gang om ugen og sagde ’lydbog’ til hinanden i halvanden time.

Vi læste om Knud, som hader møder, fordi han ikke kan lide at sidde ned og kede sig (gæt hvilken lyd, det var meningen, vi skulle lære af det). Teksterne læste jeg højt for mine venner, og jeg fik dem til at rette på mig, hvis jeg sagde noget forkert.

Når jeg tog i Netto, spurgte jeg altid, hvor jeg kunne finde en vare, jeg godt vidste, hvor stod, bare for at øve udtalen. Udover at læse danske fagbøger kastede jeg mig over Jakob Ejersbo, Jette Kaarsbøl og H.C. Andersen. Jeg hørte dansk radio, så Natholdet og Blinkende Lygter.

Efter to måneder begyndte jeg efterhånden at føle mig sådan nogenlunde komfortabel med at tale dansk i hverdagen. Min første succesoplevelse var til en fest, hvor en københavner spurgte mig, hvor i Jylland jeg kom fra. Jeg var flyvende i en uge.

Nu får jeg tit at høre, at min accent er sød eller charmerende, hvis man overhovedet kan høre den. Slår jeg over i norsk, er det som regel uforståeligt for alle under 40 år, såfremt jeg ikke citerer SKAM.

Jeg kan desværre ikke tænde for underteksterne, når jeg snakker, så i stedet taler jeg dansk, og det går stort set fint nok. Dog opstår der stadig absurde situationer, hvor det viser sig, at jeg har misforstået noget. For eksempel gik det først op for mig for et år siden, at en ’rocker’ i Danmark ikke kun spiller rockmusik, ligesom han gør i Norge.

Foragt for hjemve

Jeg føler ofte, at jeg er den type indvandrer, som Danmark godt gider.

Jeg taler sproget, læser og arbejder, og de fleste af mine venner er danskere. Jeg bor på kollegium, har lært at bage rugbrød, sætter altid »Kom tilbage nu« på til fester og har sat mig ind i et minimum af dansk historie og politik. Og det har været nemt for mig sammenlignet med, hvordan det må være for en italiener, egypter eller kineser. Med andre ord er jeg ret godt integreret.

Men hold da op, hvor må jeg høre for det, hvis jeg påpeger, at der er mere fornuft i Norges politik om studiestøtte, end der er i Danmarks. Eller hvis nogen ser, at jeg har norske søkort og billeder af fjelde hængende over min seng. Jeg er blevet kaldt nationalist for at eje et norsk flag.

Jeg elsker Danmark, og jeg føler mig hjemme i København. Men Norge er mit fædreland, og det er da klart, jeg savner det, er det ikke?

Jeg savner myseost og vafler, langrend og højdeforskel i terrænet. Jeg savner min familie i Norge, når jeg er i Danmark, ligesom jeg savner mine venner i Danmark, når jeg er i Norge.

Livet med to kulturer og to sprog er ikke nemt, selv om de ligger forholdsvis tæt på hinanden. Er jeg mindre mig selv på dansk? Er det forvirrende for folk, som har lært mig at kende som dansker, hvis jeg lige pludselig slår over i norsk? Hvilket sprog tænker jeg på? Hvilket sprog har jeg sex på?

Jeg er helt enig i, at man skal lære sig sproget, hvis man flytter til et andet land, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke har et behov og et ønske om, at vedligeholde sit modersmål.

Hvorvidt det modersmål er norsk, engelsk eller arabisk er irrelevant. Vi burde give plads til, at indvandrere kan integreres uden at føle, at de skal give slip på deres baggrund for at blive accepteret som danskere.

Der er plads til mere end et land i mit hjerte, og jeg tror, der findes andre, som har det på samme måde.

Ingelin Mamen læser medicin på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
  • Brugerbillede for Britta B. Hansen
    Britta B. Hansen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for David Breuer
    David Breuer
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Jørgen Wassmann
    Jørgen Wassmann
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Jesper Harder Søndergaard
    Jesper Harder Søndergaard
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Heidi Larsen
    Heidi Larsen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Frede Jørgensen
    Frede Jørgensen
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
Michael Kongstad Nielsen, Britta B. Hansen, Eva Schwanenflügel, David Breuer, Flemming Berger, Jørgen Wassmann, Kristen Carsten Munk, Viggo Okholm, Hans Larsen, Jesper Harder Søndergaard, Niels Nielsen, Heidi Larsen, Dorte Sørensen, Frede Jørgensen og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for lars søgaard-jensen
lars søgaard-jensen

Det er lidt kedeligt at intellektuel dovenskab medfører, at vi skandinavere taler engelsk sammen, hvor vi med opbydelsen af bare et minimum af åbenhed og interesse for hinandens sprog ville kunne tale sammen på vores respektive sprog. Selvføgelig kræver det også at man ikke er for stolt til at spørge ind til ord og begreber, man ikke forstår. Der ligger en stor berigelse i dette. Man kan risikere at udvide sin forståelse for vores fælles nordiske historie og kultur. Men lige så interessant er, at man får åbnet øjne og sind for de forskelle der også er i mellem os.
Opprioriter de skandinaviske sprog (og tysk) i folkeskolen.

Tino Rozzo, Klaus Seistrup, Preben Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Finn Egelund, Teis Iversen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Jørgen Wassmann, Viggo Okholm og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Fordi mange danskere tror de er bedre end resten af verden. En slags bonderøvs variant af "American Exeptionalism" som fodres af nationalistiske medier og ren MK-Ultra inspireret programmering . De ved naturligvis ikke hvad de har importeret fra USA for de ved ikke hvad Operation Mockingbird, MK Ultra eller Richard Helms var.

Og ja, management sprog og lingvistisk dovenskab er blevet helt forfærdeligt. Jeg kommer mindre og mindre i København. Det er et glaspalads nu.

Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Hans Larsen og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

Sjovt, de danskere jeg kender som har haft taget job i Norge eller i mange andre lande, oplever præcis det samme der? Så mon ikke at det kunne være så enkelt at det er en ret universel ting?

Michael Kongstad Nielsen, Tino Rozzo, Simon Olsen, Niki Dan Berthelsen, Hans Aagaard og Ole Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Larsen

Kære Ingelin

Der er noget du har misforstået. Du bliver nødt til fuldstændigt at fortabe dig den danske storhed. Overgiv dig til Morten Korch og amerikaniseringer. Du kan godt droppe al snak om at laste ting ned fra nettet - på godt gammelt dansk hedder det at "downloade".

Alternativet er jo, at vi danskere til tider (ofte?) kan være nogle snæversynede, småborgerlige, selvglade tosser - og det kan jo ligesom ikke være rigtigt. Og det kan slet ikke være rigtigt, at nogle af os er ret så usle, når det kommer til behandlingen af medmennesker, hvis disse ikke opnår rette grad af danskhed.

Jeg håber du kan lukke tosserne ude og finde en ægte version, af det håbefulde turist-motto vi lokker med i Norge: "Det er dejlig å være norsk i Danmark." (og så må vi se om ikke vi kan realisere samme motto for andre nationaliteter også).

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Kristen Carsten Munk, Britta B. Hansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels astrup

" til en fest, hvor en københavner spurgte mig, hvor i Jylland jeg kom fra. Jeg var flyvende i en uge."

Med mit kendskab til Djævleøen tror jeg sgu ikke det var en scorereplik.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Der er ingen der forhindrer, dig Ingelin i at tale norsk. Min svoger, der både er læge og nordmand har boet 50 år i DK minus 3 år hvor han var på turnus i Vestlandet i Norge. Min søster fra det jyske oversatte de lokales norske dialekt til for ham. Min nabo er norsk og jeg forstår så udmærket Stoltenberg, selv når han taler engelsk på norsk. Nordmænd er populære i DK, ja Skam blev jo en mega succes. For to år siden var jeg på Kreta. 17. maj såmænd. Jeg troede et kort øjeblik at jeg var i Norge. Så mange norske flag har jeg ikke set, hverken før eller siden. Alle savner, i alle tilfælde i en periode sin familie og sit fædreland også, men mine niecer savner ikke Norge, de er sjovt nok danske, min nabos datter savner heller ikke Norge, hun er sjovt nok også dansk. Hvis du bliver i Danmark, så vil du altid have et særligt forhold til Norge, selvfølgelig. Min bror er læge i Sverige og der har han været i over 45 år. Han er svensk statsborger, hans børn er svenske,og de er sjove at høre på når de laver en parodi på dansk. De ser ikke dansk fjernsyn på en parabol, de har aldrig fået modersmålsundervisning. At der findes dumme danskere er vist kendt, men som Fritz Jürgensens student siger til sin norske studenterkammerat da de kommer forbi dårehuset: "Ja det er så vore stakkels idioter". Nåh siger nordmanden:2 Nej kom du til Norge min far, så skal du se idioter". Ja vi elsker..

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Der er lige så mange dialekter i Norge, som i Danmark, hvis der ikke er endnu flere.
Gætter på, at Ingelin kommer fra Sunnmøre eller Bergen, siden hun blev spurgt af sine studiekammerater på KU, hvor i Jylland hun kom fra. Hun ville nok have fået lettere ved at blive accepteret som lægestuderende i Aalborg eller Århus - ikk' å? ... ;o)

Brugerbillede for Vibeke Hansen

Ingelin. Du kan tilsluttedig Troels Larsens indlæg, der rummer en grad af sandhed, specielt når vi taler om indvandrere fra sydlige himmelstrøg. Du kunne også være lidt mindre følsom. Det er lidt sjovt, for min gudfar var norsk og talte kun norsk. Ham havde jeg ingen problemer med at forstå eller tale med. Men nu, hvor jeg kan se norsk TV, er jeg på herrens mark. Teksten kunne ligeså godt være finsk, så de scandinaviske sprog er nok ikke så ens, som vi bilder os ind i fortællingen om et stort nordisk fællesskab.
Du lærte dig sproget, og det var godt. For dig i hvert tilfælde. Du deler faktisk historie med mange danskere, der har måtte ændre lokaldialekten til rigsdansk, når de kom på universitetet. De syntes heller ikke, det var lige sjovt at blive udstillet af kålhøgne københavnere.
Du påstår så, at dansk er et svært sprog. Det hænger sikkert mere sammen med det billede vi har, om at vores sprog er ens, end at sproget vitterligt er svært. Hver dag - stort set - kan vi i TV høre arabiske og afrikanske flygtningebørn tale et flot forståeligt dansk, uden accent, efter ganske kort tid i landet. Så det kan jo ikke være helt umuligt. Selv ikke danskere taler vores sprog efter “bogen”.
Hvad angår det isolerende element, når du fremhæver dit fæderland eller udviser stolthed, så kan jeg ikke forestille mig, at du bliver mødt med andet end drillerier og kammeratlig mopning. Med mindre du da er typen, der inddrager Norge som det eneste rigtige konstant og hele tiden. Så er du måske nationalist, og det er jo ikke forbudt. Men prøv lige at iagttage hvordan forholdet er mellem dine kammerater fra landet og byerne - deres politiske holdninger og måske også livsstil. Mon ikke der er en, der bliver kaldt jydsk tranlampe, ræverød anarkist eller småborgerlig redebygger . Sådan er ungdommen og det er det, der tilsammen er vores sammenhængskraft og vores forsøg på globalt udsyn. Når du kommer så langt, bliver du ikke kun accepteret som dansker, så er du dansk. Held og lykke.

Brugerbillede for Bjarne Agerskov
Bjarne Agerskov

DF-Danmark er jo bare fremmedfjendsk. Det har det været længe.

Jeg opfordrer hermed forfatteren til bare at sige det til folk når hun oplever det. Sig at du opfatter Danmark som fremmedfjendsk.

Brugerbillede for Kjeld Jensen

Bjarne Agerskov, er det så dem der stemmer DF, du mener? Eller er det hele befolkningen, du mener.
Kunne det ikke tænkes, at Ingelin blot bliver drillet lidt med sit norske flag og billeder.
Bortset fra det har jeg selv problemer med at forstå hvad nordmænd siger. Det plejer dog at hjælpe, hvis de sætter tempoet lidt ned.
Er det forøvrigt børn født i Danmark af dansktalende forældre, der bruger længere tid på at lære sproget? Det har jeg ikke hørt før, og heller ikke oplevet.

Brugerbillede for Ole Andersen

"Hvorvidt det modersmål er norsk, engelsk eller arabisk er irrelevant. Vi burde give plads til, at indvandrere kan integreres uden at føle, at de skal give slip på deres baggrund for at blive accepteret som danskere."
Nu synes jeg du virker lidt hudløs/paranoid. Men hvorom alting er så er der helt bestemt visse kulturelle former for baggrund vi ikke under nogen omstændigheder vil acceotere. det føler man vist også hjemme i Norge.

Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
Maj-Britt Kent Hansen

Jeg har taget turen den anden vej og arbejdede i en kortere periode i det norske udenrigsministerium. Jeg tror samtlige norske dialekter var repræsenteret, og bortset fra nogle få forstod vi hinanden. Det norske kom let til mig - måske er det lettere end dansk. Og jeg oplevede kun stor interesse for mig og min baggrund. Måske skyldtes det det internationale miljø og et noget højere aldersgennemsnit, end jeg forestiller mig, at Ingelin Mamens medstuderende udgør.

Men det er trist, hvis danske (unge) er så snæversynede i mødet med udlændinge.

Michael Kongstad Nielsen, Britta B. Hansen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Finn Egelund

Dansk og norsk er vel egentlig så nært beslægtet, er der vel er tale om samme sprog, men med forskellige dialekter. Problemet med norsk er især nynorsk, som kan være svært at læse og kræver tilvænning. Personligt har jeg oplevet thyboer, som var sværere at forstå, end folk fra Kristiansand. Til gengæld bliver jeg møgirriteret, når nordmænd og svenskere taler engelsk til mig. Den anden vej rundt synes nordmænd, at vi taler med en kartoffel i munden.

jens peter hansen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Intet er da så ørkesløst, som at sammenligne kvaliteten af to kulturer eller nationers befolkninger. Når jeg er i Norge nyder jeg den storslåede natur, og den måde den påvirker nordmændene. Alvoren i tilgangen til livet, glæden ved at der kommer nogen på besøg i en lidt afsides liggende egn etc. Og samtidig selvfølgelig en gedigen slankekur/afholdenhed. Verdens rigeste land under sig netop kun myseost (margerinens, kærnemælkens og bugflæskets overmand indenfor restprodukter), frysepizzaer og et glas vand til frokost. Bordets og glassets glæder holder man sig fra. Det er ikke bedre end svensk stål eller italiensk ubekymrethed - eller dårligere, bare anderledes. Alle kulturer og sprog udvikler noget der helt specielt og smukt, som kun de kan (undtagen nederlandsk der i stedet udtrykker sig på et lærred, da det er uudholdeligt at høre på).

Niels Nielsen, Claus Röser og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Og forøvrigt tror jeg Ingelin har ret i, at noget af det værste ved danskere er en ide om at udtrykke foragt for alt muligt. Det er også ret udbredt i England og Frankrig, men langt mere sjældent i Tyskland.

Niels Nielsen, Pia Colère Lenau og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er enig Henrik Brøndum danskerne er sprogsnopper i verdensklase så barn / ung kom jeg en del i Sverige og bort set fra det sydøstlige skåne kunne man klare sig glimrende på dansk.

Som voksen har jeg arbejdet sammen med nordmænd i mit frivillige arbejde også uden at støde på større problemer ind i mellem så stødte jeg på en dialekt jeg ikke kunne afkode og de øvrige i gruppen oversatte velvllligt til nynorsk og dialogen kunne fortsætte ;-)

For nylig stødte jeg på en finsk tekst og jeg kunne faktisk læse den, men jeg har faktisk aldrig mødt en finne jeg kan forstå ;-)

Brugerbillede for Leif Kajberg

Der har i Danmark været en vældig mediehype og udbredt anmelder- og analytikerinteresse for ungdoms-TV-produktionen ”Skam”, og Bertel Haarder nærmest skamroste serien med henvisning til dens potentiale for at øge sprogforståelsen på tværs af nordiske landegrænser. En del unge seere i DK fandt ud af, at de faktisk godt kunne forstå meget af det, som blev sagt af seriens hovedfigurer og tilegnede sig nogle af ordene. Virkeligheden er dog en ganske anden, eller det er i hvert fald et kraftigt modbillede til Skam-fascinationen, der tegnes i medicinstuderende Ingelin Mamens lidt bitre kommentar. Tankevækkende og forstemmende er det at læse om hendes iagttagelser og oplevelse af (unge) danskeres nordisksproglige primitivitet plus sammes stereotype opfattelser af Norge og norsk kultur. Det er en bundskraber det her, en udstilling af dansk pinlighed, når den er virkelig træls. Her føler man sig som nordisk-engageret virkelig slået hjem; de store nordiske samarbejdsvisioner blegner og knækker sammen som visne urter i november i lyset af dansk fladpandethed og skamløs uvidenhed. Men hvorfor står det så galt til, og hvorfor skal Ingelin i det hele taget lære dansk? Var det ikke meningen, at man skulle kunne begå sig på sit eget nordiske sprog i nabolandssammenhænge? Det er ikke den tilrejsende norske studerende eller arbejdstager, der skal finde fodslag, indordne sig og lære dansk. Næh, det er danskerne, også de unge, der skal tage skeen i den anden hånd og prøve at udvide deres nordiske sprogfærdigheder, altså kendskabet til nabolandenes sprog og kultur og den praktiske sprogforståelse. Kom nu i gang. Og lad mig som en anden Cato, ingen sammenligning i øvrigt, endnu engang komme med mit forslag: Oplysningsforbundene, højskolerne og andre aktører inden for folkeoplysning og tilsvarende (og bibliotekerne, hvorfor ikke) burde kende deres besøgelsestid og udbyde kurser i norsk og svensk sprog, kultur og nordiske medier og samfundstemaer! Et citat: ”Jeg er helt enig i, at man skal lære sig sproget, hvis man flytter til et andet land, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke har et behov og et ønske om, at vedligeholde sit modersmål.” Nej, Ingelin, der er noget, der skurrer her, det er ikke helt rigtigt. Vi lever i Norden, vi har et nordisk samarbejde, nordiske sprogpolitikker og erklærede intentioner om, at man skal kunne begå sig som tilrejsende, som udvekslingsstuderende eller udstationeret ansat etc. i et nordisk naboland. Det er selvfølgelig noget andet, hvis du tager til Venezuela, USA eller Catalonien. Og Ingelin skriver i forlængelse heraf: ”Hvorvidt det modersmål er norsk, engelsk eller arabisk er irrelevant. Vi burde give plads til, at indvandrere kan integreres uden at føle, at de skal give slip på deres baggrund for at blive accepteret som danskere.” Præcist, og det er jo her, at den er storslem fra dansk side. Det er her den iltfattige, kvasende danske nationalegoisme og fremmed-animositet, med kulturelle og litterære rødder i bl.a. Jante, som en aldrig standsende robot giver tilflytteren, den nyintegrerede, flygtningen og udvekslingsstudenten et gok i nødden. Der kunne arrangeres et helt seminar om det her, men hvem gør det?

Niels Nielsen, Trond Meiring og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Frå 1. august vart den nye rettskrivingsreforma for nynorsk gjeldande - den første verkeleg store endringa sidan 1959. Kristin Fridtun syner deg dei viktigaste endringane.

ØYSTEIN ESPE BAE
torsdag 2. august 2012 16.31

Kristin Fridtun har teke ei pause frå ferien sin for å fortelje deg om korleis den nye rettskrivingsreforma endrar kva du har lov til å skrive. Ho har fast språkspalte i Dag og Tid, og har studert nordisk språk. I ein føljetong på fem delar tek ho sikte på å oppsummere kva endringane går ut på.

Del 5: Personlege pronomen

Kvifor skal det tuklast med pronomena i den nye rettskrivingsreforma?

− Pronomena er grunnleggjande og svært frekvente ord i eit språk. Ja, kva hadde nynorsken vore utan eg, tru?

LES MEIR: Leiaren i Voss Mållag vil ha ei eiga norm med i-mål

Dokkene dokkar
Det er altså tale om nynorsken sin identitet, skjønar eg. Er det tale om store endringar?

− Pronomensystemet i den nye norma er mykje det same som det me har i dag, men her er òg nokre endringar me bør bita oss merke i.

Slik som?

− I andre person fleirtal får vi no to alternativ: de − dykk («No må de skunda dykk») og dokker − dokker («No må dokker skunda dokker»). Som ei fylgje av denne endringa kjem eigedomspronomenet dokkar inn attåt dykkar.

Altså: «De må ta med dykk bøkene dykkar» eller «Dokker må ta med dokker bøkene dokkar». Merk: Det er ikkje høve til blanda dei to alternativa.

Ja vi elsker...

Niels Nielsen, Trond Meiring, Maj-Britt Kent Hansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta B. Hansen
Britta B. Hansen

For det første lige underbyggende information om, at danske børn har sværere at lære deres eget sprog, end børn med andre modersmål: https://videnskab.dk/krop-sundhed/vokaler-gor-det-svaert-laere-dansk

For det andet har de også svært at lære at læse og skrive (hvilket vel er forståeligt, når kun omtrent 50% af de skrevne bogstaver udtales - hvis det da er så mange; husker i den sammenhæng, at en avis engang tydeliggjorde dette ved, at forældrene fx fortæller deres børn under turen rundt om søen: D'n'n'....)

Bortset fra problematikken omkring nationale symboler i hjemmet, som aldrig har været der og aldrig vil komme der, så kan jeg følge skribenten et langt stykke hen ad vejen. Jeg taler også stadig med en 'charmerende' accent, der i al evighed vil afsløre, at jeg hverken er født eller opvokset her i landet.

Men jeg har et dansk pas. Det er jeg født med, og - i den overbevisning, at jeg var dansker - valgte at bibeholde som voksen. Problemet er bare: det eneste sted, jeg følte mig som dansker, var mens jeg levede i udlandet, ikke kunne sproget, og Danmark var et ferieland for mig.

Jeg føler mig ikke som dansker i dag, selv om jeg har levet her i mange år. Der er visse forhold og egenskaber, jeg værdsætter her i landet, og andre i det andet land. Emotionelt og i min identifikation hælder jeg nok over til det andet land. Det er en meget svær situation på sigt, og jeg forestiller mig gerne 'for sjov', at jeg sidder på et dansk alderdomshjem med 85 og bliver spurgt: Hvor kommer du fra ...?

Men det er vilkårene for mennesker, der kommer til et andet land som voksne (da det er umuligt, at lære at tale et fremmedsprog uden accent, når et menneske er ældre end ca. 16 år). Være det sig i eksil, som flygtning, eller af andre personlige årsager.

Skribenten her er kommet til Danmark for at studere. Naturligvis er der ingen, der ved, om hun bliver her, eller tager tilbage til Norge, eller et tredje sted hen. Det jeg har svært ved at forstå, er, at hun ønsker at blive accepteret 'som dansker'. Hvorfor? Du er ikke dansker, og du bliver det heller ikke. Du vil kunne blive en god dansk statsborger. Men dansker? Nej. (Ingen grund overhovedet, at være ked af det over dette faktum i mine øjne!)

Og ved du hvad: det synes jeg er fair nok, så længe du accepteres fuldt ud som menneske alt inklusive, med din personlige baggrund, dit smukke, let syngende danske sprog og det hele.

Men husk at tage HJEM til Norge, når julen kommer. For ellers bliver her meget, meget kold og ensomt i Danmark for dig ...

Niels Nielsen, Pia Colère Lenau, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det kræver, at man slapper af og åbner sit øre for det talte norske eller svenske sprog. Så kommer forståelsen ret let, for der er ikke så lang vej. For 1000 år siden var sprogene i norden næsten ens, med Finland undtaget. Oldnordisk, eller som det hedder med den herlige angelsaksiske glose 'Old Norse' kan deles i øst og vest, svensk og islandsk groft sagt, men tonen og lyden var forbløffende ens. Svensk har fastholdt udtalen meget intakt, dansk har slappet vildt meget af og tabt meget, mens norsk har kæmpet for at bevare sin særegenskab både i dialekterne og i bokmål, det sprog, man skrev på, da Norge var Danmark Nord.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Den lille grammatiske opgave jeg har indsat er vel et godt eksempel på at sååååå tæt er sprogene heller ikke i Norden. Alle kan imidlertid på kort tid lære at forstå norsk og svensk, men det er altid vanskeligt, når man hører en anden prosodi. Der er ingen grund til gråd, særlig ikke når man som skandinav får r... fuld af penge af den danske stat, og ovenikøbet kan låne penge som bagefter i 40 % af tilfældende ikke bliver tilbagebetalt, når den studerende siger farvel og ikke tak, men rejser væk fra de onde danskere og bosætter sig anderswo. Danmark har op mod 782 millioner kroner til gode hos EU-borgere, der har studeret i Danmark.
Så mange kunne såmænd let synge: Ja vi elsker dette landet ...og tænke på Danamrk

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ja, hvad Nynorsk angår, der står jeg af.
Jens Peter slutter slutter sit indlæg 08. november, 2017 - 09:40 med:" - ja vi elsker ..."
Men Norges Nationalmelodi er skrevet på bokmål, og er superlet at forstå:
http://www.studentersangforeningen.no/musikk/ja-vi-elsker-dette-landet-n...

Ordet 'elsker' er på nynorsk noget med 'hugleiker' eller lignende (vist nok), hvor første led 'hug' svarer til vores 'hu', svensk 'hog', komme i hog.
http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=hu

Brugerbillede for Tino Rozzo

Jeg har boet i Norge i næsten fem år i forbindelse med mit arbejde.
Vi kalder os jo broderfolk og vores sprog ligner (i hvert fald på skrift), meget hinanden.
Det var min tanke på et tidspunkt at slå mig ned i Norge for altid, men det måtte jeg opgive.
Jeg gav mig ikke til at lære norsk, men sproget sneg sig umærkeligt ind på mig, så mine danske venner og familie mange gange sagde: Du behøver ikke tale norsk til mig.
Vel at mærke, et "norsk", som aldrig ville blive godkendt af en nordmand.
I stedet for to sprog havde jeg nu ½ + ½, og jeg endte med at tage hjem.

Mht til imødekommenhed, er nordmændene lige så lukkede, som danskerne hævdes at være.
Janteloven er skrevet i Danmark - men af en nordmand, og lever lige så godt i Norge som her.
Hvis man - som udlænding - har deltaget i en 17. maj fejring, har man bogstaveligt talt følt på sin krop, hvad det vil sige at være udenfor.
PS: For fuldstændighedens skyld må jeg understrege, at jeg mødte mange fine mennesker i Norge og også etablerede gode, varige venskaber.
Håber, det samme sker for dig, Ingelin!

Britta B. Hansen, Niels Nielsen, Trond Meiring og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tino Rozzo

@ Jens Peter Hansen.
Pga min ovennævnte baggrund har jeg ingen problemer med at forstå den nynorske tekst - men nynorsk har altid været en torn i øjet på mig.
Dialekter er selvfølgelig naturlige og uundgåelige - men nynorsk er ikke en dialekt.
Det er en skrivebordskonstruktion, som skulle rumme alle dialekter.
Jeg tror, der er noget symptomatisk i, at en land med 4 mill. indbyggere synes, de har brug for to skriftsprog.
Kampen for indførelsen af nynorsk i begyndelsen af 70'rne, kaldes endnu i dag for "sprogstriden" (Det var jo ikke alle, der var med på ideen) - og intet kan få samtlige nordmænd op i det røde felt, end hvis sprogstriden bliver bragt på bane, selv blandt de dannede og oplyste.
Hvis du er klog, nævner du det derfor aldrig for nogen, hvis du synes nynorsk er latterligt.
Det er lige før, du sætter dit liv på spil.
Eks.: En ældre kvinde fra nynorsk-segmentet havde modtaget et postkort fra sin søn og svigerdatter, der var på ferie.
Hun blev rasende over, at det var skrevet på bokmål - indtil sønnen fortalte hende, at det var svigerdatteren, der havde skrevet det. Hun var fra Oslo.
Det er desuden lovbefalet, at hvis du modtager et brev, f.eks. fra det offentlige, på nynorsk, er du forpligtet til at svare på nynorsk.
NRK (den norske udgave af DR) er ligeledes pålagt, at 25% af norsk tale skal være på nynorsk.
Min veninde fra Oslo ville gerne være læge, men måtte opgive drømmen, fordi hun dumpede i nynorsk.
Jeg kunne blive ved, men må hellere stoppe nu.
Bare lige én ting til: Norsk har ikke bare to skriftsprog, som ovenfor nævn. De har faktisk tre. Der er nemlig også noget, der hedder samnorsk.
Men det fører nok for vidt.
Heia, Norge.....!

Niels Nielsen, Trond Meiring og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

De 5 lyshårede jenter på forsidebilledet: Nordmænd i Danmark fejrer den norske nationaldag.
Finn Frandsen, kan tage vejret fra enhver beskuer, der har progesteron som væsentligste kønshormon, Men sådan nogle kan vi også byde på her i lavlandet. Hvad det angår, skal Norge ikke tro de er noget.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

På uni har jeg læst mange tekster på nynorsk. Efter et par sider er det ikke såå svært. Historien om at tidligere kunne vi forstå hinanden i bedre tror jeg ikke på. Jo måske for 1000 år siden, men ikke for 60 år siden. Til gengæld lærer vi det meget hurtigt. Det er en kæmpe fordel for os. Janteloven er international.

Brugerbillede for Trond Meiring

Jeg har med glæde læst mange fine indlæg af danskere om Norge og norsk blandt andet, og har set mellem fingrene på endel mindre forkerte påstande, men...
"Kampen for indførelsen af nynorsk i begyndelsen af 70’erne", skriver Tino Rozzo.
Jeg bringer her lige et link til almen oplysning; https://no.wikipedia.org/wiki/Nynorsk

Og, "Det er desuden lovbefalet, at hvis du modtager et brev, f.eks. fra det offentlige, på nynorsk, er du forpligtet til at svare på nynorsk." Det regnes for høfligt at besvare et brev på samme sprog/mål som det er skrevet med. Men hvis modtageren ikke behersker nynorsk særligt godt, vil det nok foretrækkes at han/hun bare skriver på sit eget sprog, f.eks. dansk eller bokmål. Det offentlige er dog forpligtet til at besvare henvendelser på det samme mål.

"Jeg kunne blive ved, men må hellere stoppe nu", for at citere Tino Rozzo.

Michael Kongstad Nielsen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

En af mine bedste venner er herboende nordmand, og jeg driller ham morgen, middag og aften med hans sjove udtale og hans forkærlighed for klipfisk. Alligevel ved jeg, at han også regner mig for en af sine bedste venner, for han lærer mig hele tiden sjove udtryk som "firehundredårsnatten" og "dansk exceptionalisme", som han illustrerer med slående eksempler fra det virkelige liv. Således har han opfundet ordet "femhundredårsnatten" til brug om den epoke, vi p.t. lever i her i Danmark.

Og Trond Meiring, mon ikke det er et spørgsmål om, at eksotiske piger er mere interessante? Jeg bliver i hvert fald helt blød i knæene, hver gang en ung kvinde tiltaler mig på norsk.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ingelin Mamen ønskes længere oppe i tråden god rejse hjem til jul, for her i Danmark vil der være koldt. Det er nu ikke sikkert, men en vinterrejse hjem lyder da hyggeligt.
Folk, der har prøvet det, kan nok nikke genkendende til Oslobådens (norsk: 'Danskebåten') decemberfart gennem det mørke farvand op gennem Kattegat, med få glimt fra fyrene og hygge i barerne, og en kahyt på nederste dæk, hvis man er på SU.
Om morgenen vågner man ved lyden af isskosser, der skurer mod skibssiden, man er forbi Ferder, i Oslo Fjord, og en sær rumlen høres efter at motoren er standset. Skibet stopper ud for Horten og en lille båd lægger an til færgens side. Få passagerer står af her, og skal ind til byen Horten, lodsen kommer om bord. Så går motoren igang igen, Alle sover videre.

Den kæmpe færge sejler for halv kraft ind gennem den snævre fjord, man kigger lidt ud af katteøjet, aner klipper med nysne i mørket, et par timer senere er man i Oslo. Stadig mørkt, men Holmenkollen ses belyst højt oppe til venstre.
Byen er vågen, men mørk og fuld af sne.

God tur Ingelin og alle andre, der agter sig den vej nordover.

Brugerbillede for Trond Meiring

MKN,
Ingen fejl, og fremglimrende rejsebeskrivelse af "dette landet, som det stiger frem".
Stjerne i broderfætterbogen.

Niels Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar