Læserbrev

Hjørring bliver aldrig de unges by

20. november 2017

De unge mennesker flytter fra Hjørring Kommune til storbyerne, så snart de har fået studenterhuen på hovedet. Politikerne har travlt med at finde løsningsforslag til de unges fraflytning, men måske er det på tide, at de erkender, at det ikke er realistisk.

De unge mennesker vil ud i verden, opleve storbylivet, feste og leve livet. På det punkt må man erkende, at Hjørring simpelthen ikke er byen med det vildeste natteliv og uendelige butikker.

Hjørring er ikke god nok til de unge, men gør det noget, hvis det så er godt for noget andet? Hjørring har kæmpe potentiale til at blive familiernes by, og hvis man får gjort det attraktivt for voksne at slå sig ned i Hjørring, vil de unge komme hjem igen, når deres værdier ikke længere bygger på fest og farver.

Der skal altså fokus på daginstitutionerne, skolerne, fritidsinstitutionerne, samt fritidsaktiviteterne, da det i mange tilfælde er det, der er afgørende for, hvor man ønsker at stifte familie og slå sig ned. I stedet for at spørge, hvad de unge ønsker, skal vi måske i stedet spørge, hvad de voksne ønsker?

Naja Vajhøj bor i Tårs

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Harder Søndergaard
Jesper Harder Søndergaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu