Den fjerde industrielle revolution er et begreb, de fleste har stiftet bekendtskab med. Den er blevet synonym med automatisering, og der er en stigende diskussion af, hvordan vi skal tackle konsekvenserne. For robotterne vil tage vores job, hører vi.
Og robotterne kommer, ingen tvivl om det. Men der kommer til at gå rigtig mange år, før de er fleksible nok til at konkurrere med mennesker. Med andre ord behøver hverken håndværkeren eller rengøringsmedarbejderen at frygte en snarlig automatisering – det gør alle os, der bruger en god del af vores arbejdsdag foran skærmen til gengæld.
Derfor er det et problem, at automatiseringen næsten konsekvent diskuteres ud fra robotter. Illustrationer, der viser menneskelignende robotter og filmklip, der viser en fabrikshal med industrirobotter er blevet billedet på fremtiden. Selv Disruptionrådet, som har til formål at følge udviklingen og forberede os på konsekvenserne, er i høj grad sammensat af folk fra robotindustrien.
Organisationer som Dansk Metal og Dansk Industri og virksomheder som Universal Robots, Danish Crown og KP Komponenter er repræsenteret i rådet, og de første møder har alle involveret virksomhedsbesøg hos handels- og industrivirksomheder. Til gengæld blev der hverken plads til forskere i kunstig intelligens eller AC’ere, der om nogen får førstehåndskendskab til udviklingen, i rådet.
Som en løbeild
I et debatindlæg i Fyens Stiftstidende den 9. oktober forklarede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og formand for Dansk Metal, Claus Jensen, at fremtiden skam ser lys ud trods automatiseringen. »De allerbedste resultater ser vi, når robotter og mennesker forenes, så mennesker sikrer høj kvalitet og robotterne tilfører høj effektivitet.«
Robotter, robotter, robotter!
Men robotterne får vel stor indflydelse på samfundet? Afgjort. Men kunstig intelligens får en endnu større betydning. Og det skyldes grundlæggende, at der er forskel på hardware og software.
Hvis en robot skal være virkelig effektiv, nytter det ikke, at den er lænket til et samlebånd – den skal kunne bevæge sig rundt og gerne på samme måde som mennesker, da vores arbejdspladser ofte er indrettet til folk med to ben. Og det er hamrende svært. Desuden skal den være sikker at færdes omkring. Robotter er nogle tunge bæster med enorme kræfter og uden forståelse for, at mennesker ret let kan gå i stykker.
De problemer findes ikke med software. Og modsat robotter koster software ikke en rød reje at producere en kopi af og sende ud til en kunde. Det vil sige, at når et stykke software er godt nok til at kunne erstatte (dele af) en persons arbejde, kan det være ude i alle verdens virksomheder med tre klik på en skærm. Det levner ikke megen tid til at overveje, hvordan man tager hånd om de fritstillede – eller i det hele taget opdage, at noget er ved at ske.
Men, tænker du måske, kunstig intelligens kan da ikke erstatte en persons arbejde? Nej, bestemt ikke. Endnu. Men udviklingen går forrygende stærkt – det er bare de færreste af os, der har en fornemmelse for det.
Journalist med kunstig intelligens
Kunstig intelligens er ikke synderligt synlig i det daglige, selv om vi alle gør brug af den. Hver gang vi søger på Google eller besøger Facebook, er det netop kunstig intelligens, der afgør, hvad vi ser. Det virker måske ikke overvældende revolutionerende – de to tjenester har jo ikke automatiseret et job, der tidligere var forbeholdt mennesker. Og så alligevel. For overvej en gang, hvornår du sidst gik på biblioteket og bad bibliotekaren om hjælp til at finde litteratur. Det er formentlig en del år siden. I dag spørger vi Google om hjælp til at finde informationer, og vi spørger vores netværk på Facebook om anbefalinger af musik, film og bøger.
Der vil selvfølgelig blive ved med at være bibliotekarer, så længe samfundet mener, at biblioteker er en offentlig service, alle borgere skal have adgang til. Anderledes er det med det private arbejdsmarked, og de første til for alvor at mærke effekterne af kunstig intelligens, bliver sandsynligvis chaufførerne. I Arizona tester Google allerede nu fuldt selvkørende taxaer, og der arbejdes benhårdt på at have dem i kommerciel drift i 2020.
Men kunstig intelligens er meget, meget mere end selvkørende biler. Det er software, der eksempelvis allerede kan begå sig hæderligt på skrift.
Hvis du engang imellem læser nyheder på engelsk, har du med stor sandsynlighed allerede læst en artikel skrevet udelukkende af kunstig intelligens. Specielt nyheder om sport og aktiemarkedet bliver i høj grad skrevet af software, og det samme gør vejrudsigter. Under OL i 2016 havde Washington Post endda et stykke intelligent software til automatisk at lave opdateringer på Twitter. Danske Lasso News har taget skridtet videre: Nyhedsmediet skriver 1.500 artikler om dagen – og ingen af dem er skrevet af mennesker. Og som seneste skud på stammen vil Nordea erstatte sine rådgivere med kunstig intelligens (selvom de godt nok kalder det robotter).
Kunstig intelligens er bestemt ikke perfekt, og der går stadig nogle år, før den for alvor bliver brugbar. Men udviklingen er nået langt, og det skyldes primært to faktorer.
For det første har vi fået nye metoder de seneste 20 år, som dels har gjort kunstig intelligens egentlig anvendelig, dels har øget interessen fra forskere og virksomheder eksplosivt. For det andet har vi simpelthen bare fået mere computerkraft. I dag har vi adgang til computere, der er omkring ti millioner gange kraftigere end i 1970’erne. Fortsætter udviklingen, vil dette tal om bare 10 år være steget til 300 millioner. Og computerkraft er helt afgørende, når vi taler om kunstig intelligens.
Så det er på ingen måde utænkeligt, at kunstig intelligens snart vil kunne varetage en masse af de funktioner, vi i dag har mennesker til. Foregår dit arbejde foran en skærm, så vil dit job nok se markant anderledes ud om bare ti år. Flere analyser – eksempelvis fra Kraka, Cevea og senest McKinsey – peger på, at op mod en tredjedel af arbejdsmarkedet kan automatiseres i løbet af de næste 10-20 år. Og det var ’i løbet af’, ikke ’om’.
Alligevel er det ikke kunstig intelligens, vi snakker om. I dagens medielandskab falder al snak om intelligente systemer ind under termen ’robot’. Men det er jo bare et ord – er det overhovedet så vigtigt at skelne? Ja, for pokker! Med ord, billeder og analogier fodrer vi konstant forestillingen om, at robotterne kommer og tager vores arbejde. De kan hurtigt lede tankerne hen på enten en velkendt industrirobot eller på et fjernt fremtidsscenarie. Men kunstig intelligens hører bestemt ikke en fjern fremtid til. Teknologien er her allerede, og den bliver bedre og bedre, år for år.
Overhalet indenom
Vi risikerer at blive overhalet indenom af en teknologi, der potentielt har langt større samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser end øget brug af egentlige robotter. En teknologi, der erstatter vores hjerner, ikke vores muskler.
Software er abstrakt, svært at relatere sig til og endnu sværere at illustrere grafisk. Men lad os nu for pokker forsøge alligevel. Det er afgørende, at vi forstår de mulige konsekvenser – gode som dårlige – af kunstig intelligens og reagerer på dem i tide på et oplyst grundlag.
Lad os tage en reel diskussion om, hvilket samfund vi ønsker. For robotterne kommer, det gør de da. Men først længe efter den kunstige intelligens.
Kristoffer Stensbo-Smidt er forsker i kunstig intelligens ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Jeg tror at Metalformanden Claus Jensen, er en robot.
Han gentager sig selv uafbrudt, og maner til besindighed, istedet for kamp.
Hvis han ikke er en robot, kan han umiddelbart erstattes af en.
Hvis fordoblingstiden jvfr. Moores Lov er 18 mdr., så er vi langt over seks fordoblinger af regnekraften på 10 år. En anden væsentlig ting som de færreste forstår omkring Moores Lov er at regnekraften udvikler sig eksponentielt.
Dvs. regnekraften en almindelig computer har i dag, er dobbelt så kraftig, som hvis vi kigger halvandet år tilbage, og frem for alt at den vil være dobbelt så kraftig om halvandet år. Ser man en kurve for eksponentiel udvikling, vil den starte med at være relativt flad, men når den først begynder at stige, tager fanden ved den.
På nuværende tidspunkt, kan vi se det sådan, at kurven for AI er nået dertil, hvor den vil gå amok, indenfor de kommende år. Hvis man tror at fremtidens AI vil udvikle sig i samme tempo som den har udviklet sig indtil nu, så tager man alvorligt fejl.
Kombineret med de eksponentielle udviklinger indenfor nanoteknologi og bioteknologi, ser fremtiden dyster eller lys ud, afhængig af hvordan man ser på tingene, men at den nærmeste fremtid vil byde på hidtil uset ekstremt hurtig ændring af den verden vi lever i er 100% sikkert - og det er der sgu ellers ikke meget andet som er.
Det betyder at man skal beskatte robotters arbejde og AI´s tjenesteydelser - FEDT
Hvordan skal det ellers løbe rundt?
Herligt. Så kan vi se frem til en 10 timers arbejdsuge.
Til gengæld vil alt forbrug af fossile brændstoffer blive afskaffet - sandsynligvis af den kunstige intelligens, som forhåbentlig er udstyrer med en livs-bevarende instruks.
Jeg tror ikke på alt det robotteri // ingen har endnu opfundet en GPS der kan kører den hurtigste og letteste vej, ingen køkkenmaskiner er rigtigt smarte da de ikke kan skelne størrelser og tager ofte længere tid at rengøre end selve ydelsen, alverdens robotter forsøger at rengøre, at klippe osv. Men intet synes helt at nå et menneske til tæt på sokkeholderne - desuden har en robot ikke levende væv og ergo bliver de hurtigt slidt... 0&1 har sine begrænsninger i kodning - jeg sover fortsat trygt :)
fordelingsproblematikken bliver endnu klarere, for hvem skal nyde godt af AI og robotternes værdiskabelse? Bliver det forbeholdt investorerne og til dels opfinderne, eller vil de personer der erstattes også få del i glæderne? Følger vi tidligere politikker på området, vil det desværre nok medføre at større værdier samles på endnu færre personer...det vil blive stadig sværere at retfærdiggøre ulighederne der bliver resultatet. Lad os håbe at vi kan fortsætte med at have et samfund hvor få har for meget og færre for lidt
@Mikkel
Jeps, det var det jeg mente, med at mennesker, i almindelighed, ikke forstår eksponentiel vækst. Det kan godt være du er bedre til at finde vej end en køkkenmaskine, lige her og nu, men en AI bliver dobbelt så god, hver 18'ende måned, og selv hvis du øver dig vil du ikke kunne følge med i dens udvikling. På halvandet år bliver den dobbelt så dygtig, men på f.eks. 10 år vil den være blevet over 100 gange bedre. Om 30 år er den blevet over en million gange bedre.
@Morten Balling - vis mig en støvsuger der er blevet dobbelt så god på 18måneder, en GpS eller hvilket som helst genstand - teknikken sætter grænserne ligesom det periodiske system
Der, hvor jeg for tiden slaver for kapitalen, blev der forleden lagt en euforisk artikel på intranettet, ledsaget af et billede af smilende mennesker i en regn af konfetti. De smilende mennesker i konfettiregnen er ansatte i den del af firmaet, som netop har udviklet firmaets første hjemmelavede 'robot': Et stykke software som automatisk kan udføre delprocesser i systemet. Delprocesser, som det indtil nu krævede rigtige, levende mennesker at udføre.
Der blev jublet på intranettet den dag, gjorde der. Regn af konfetti. Og den underdirektør som havde instrueret presseafdelingen i at dele denne selvgratulerende nyhed på firmaets intranet, gik sikkert som en selvfølge ud fra, at alle vi på gulvet er for dumme til at læse mellem linjerne. Skriften på væggen, så at sige.
De mennesker som kommer til at tjene på automatiseringen af flere og flere delprocesser i samfundsmaskineriet, har ingen intentioner om at dele overskuddet med de mennesker, som i samme ombæring bliver overflødige. De går som en selvfølge ud fra, at vi er for dumme til at opdage hvad der er ved at ske, og at den grusomme sandhed først går op for os, når det er endegyldigt for sent. Og de har sikkert ret i den analyse.
I selv samme øjeblik det ikke længere behøves som en møtrik i samfundsmaskineriet, er et menneske ikke til andet end besvær. Det bliver ikke Skynet som kommer til at tage livet af de fleste af os. Det bliver en af vores naboer. I effektivitetens og automatiseringens navn...
For mikroelektronik er vi vel nået til grænsen, hvor Moores lov ikke gælder mere - (3.20 min. og frem) - meget lærerigt: https://www.youtube.com/watch?v=rtI5wRyHpTg
@Mikkel
:)
Nej, støvsugerne udvikler sig ikke rigtigt pt, men den første støvsuger var et klart spring fremad i den teknologiske udvikling, og i dag har de fleste af os en. Biler er f.eks. blevet bedre, men det er sket ved at nye dimser er kommet til, og en nutidig bil er summen af alle dimserne, inkl. GPS'en.
Når vi taler AI bevæger vi os fra biler til computere. En computer er også en sum af forskellige dimser, og en eller anden form for software. Computere er relativt lette at måle ydelsen på, og den har udviklet sig eksponentielt siden de allertidligste computere.
Jeg klaprede selv mit første BASIC program ind i en 3 MHz Z80, 8 bit computer i 1978. Prøv at se den på kurven her og så se hvor vi er i dag. Hvis du vil vide, hvor vi er om ti år, så skal du lave bare y-aksen 100 gange højere:
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a6/Microprocessor_Trans...
AI er kun software, men en algoritme for en neuron fungerer i store træk som en af de neuroner vi har i hjernen. Neurovidenskaben peger i øjeblikket i retning af at det vi kalder "bevidsthed", er en eller anden form for "emergent property" i det system af neuroner en hjerne består af. Hvis man sætter til strækkeligt mange kunstige neuroner sammen, kan der meget vel opstå en form for bevidsthed.
Denne bevidstheds intelligens vil udvikle sig jvfr. Moores Lov, Nogle forestiller sig at det vil gå som i Terminator filmene, men med den samtidige udvikling indenfor nanoteknologi og bedre forståelse af biologien, vil det måske nærmere ske ved at vi smelter sammen med teknologien og bliver mere og mere cyborgs med tiden.
Jeg er helt med på at det alt sammen lyder meget scifi agtigt, og der er masser af udfordringer undervejs (bla. energi forbrug som også udvikler sig eksponentielt), men hvis du havde fortalt mennesker for 40 år siden, at vi i dag ville rende rundt med computere man kunne have i lommen, med trykfølsomme, flade, knivskarpe farveskærme, og at alle disse computere var forbundet i et trådløst netværk, kunne du forvente overbærende latter, ala den du hørte, når du talte om motortrafikveje i det 17. århundrede.
@Ulrik
Moores Lov kører snorlige den dag i dag, og der har været talrige eksempler på at vi mente, at nu ville den da ikke kunne strækkes længere. Hver gang har en eller anden fået en ny smart idé. I øjeblikket bliver processorer større i areal, for at kompensere den udfordring Morello taler om i den video du linker til. Clockfrekvensen er fladet ud, men en standard CPU har fået flere kerner. Antallet af kerner udvikler sig nu eksponentielt jvfr. Moores Lov.
Hvis man virkelig vil hive store søm ud med en computer i dag, foretager man beregningerne på computerens grafikkort (gerne flere). Disse har pt flere tusinde kerner og udvikler sig også... tada... fuldstændigt som Moore foreskriver. Her kan man tale om et reelt paradigmeskift ala de første 16, 32, 64 bit computere, eller SSD disken.
Og...
den computer som var den første rigtige personlige computer, hjemmecomputeren (f.eks. Commodore 64), bootede på få sekunder. Det er der ikke mange computere som kan i dag? Hvorfor det?
Det skyldes at i "gamle dage" var hardware dyrt, men mandetimer relativt billigere. I dag koster hardware, qua Moores Lov, meget mindre, men programmører koster nogenlunde det samme. Derfor vælger man at lave quick'n'dirty kode som sviner med regnekraften.
Når vi taler neurale netværk er ydelsen mere skalerbar, end når man koder hjemmesider eller apps.
Moores lov har holdt stik, fordi industrien har valgt at følge loven ;-) (for at citere lektor Ivan Harald Holger Jørgensen, DTU) - og citat: "Moores Lov er ingen naturlov, men blot en observation af, hvordan producenterne er blevet bedre til at fremstille mikroprocessorer. Det er derimod netop naturlovene, som nu for alvor ser ud til at true Moores Lov. Alle eksponentialfunktioner, som beskriver naturen, vil nå et punkt, hvor den eksponentielle udvikling ikke længere kan opretholdes. For Moores Lov kommer det formentligt til at ske inden for de næste år." http://diku.dk/Nyheder/forskning/mooreslov/
@Ulrik
Helt enig. Enhver eksponentiel udvikling i et lukket system løber hovedet mod loftet på et tidspunkt. Alt andet skal man være økonom for at tro på.
Og ja, Moores Lov er ikke en naturlov, men det er måske lidt for enkelt at sige at den kun skyldes industriens valg. Hvis de kunne ville de allesammen prøve at lave hardware, som var meget hurtigere/billigere end konkurrenterne. Kigger man på, hvordan udviklingen har været, er der heller ikke ét firma, som har styret udviklingen. Der har været mange spillere på banen, og udviklingen har været en "ret" linie siden år 1900. Måske med en stigende tendens.
Vi står overfor mange andre (eksponentielle) udfordringer end AI. Befolkningstal, forbrug af ressourcer, klima mm., så måske vil nogle af disse bremse Moores Lov "lidt". Måske vil AI mm. være det der redder os fra at ende som Viggo Mortensen i The Road. Time will show, og for en gangs skyld, om ikke særligt længe... :)
For sådan er det med normer og alle sådanne ting,
at de yderste dele mødes og slutter en ring.
Og så er det svært med bestemthed at vide,
hvor er den højre -, hvor venstre side?
Tag hvad som helst -her nævnes blot:
viden, fornuft og stort møder småt;
udvikling, moral og kaos møder orden;
frihed, lighed og slutning møder vorden.
Er en forskel for stor, eller flyder tingene sammen,
så fjernes fra livet al fryd og gammen.
Det er da i grunden såre banalt,
er alt lige-meget, så går det da galt.
Tja. Artiklen her mister en hel del da der er en kæmpe misforståelse om hvad en robotter, maskiner og AI er. Det ville have klædt skribenten at sætte sig ind i definitionerne og forskellene.
For ai i et computer system, selvkørende bil osv kan være en robot.
I de fleste definitioner kan ai der skanner internettet for nyheder, vælger de mest relevante, emailer dem til en række ikke forudbestemte modtagere og printer en kopi såmænd være en robot. En robot kan være en maskine, en maskine kan være en robot, og begge kan have ai.
@Morten Balling - se det du nævner er inde i en computer, og her bliver udviklingen selvfølgelig bedre - det er når indvendige skal omsættes i fysisk kunnen, det kniber gevaldigt. en skrælle robot gør arbejdet fint med løg, kartofler osv. bare der er samme størrelse, den skal stadig rengøres, hvilket tager længere tid end selv, at have skrællet. desuden er slidtagen enorm i og med det er metal der bevæger sig med og i metal // altså dødt væv - materialerne og det periodiske system har sine grænser - bare fordi man kan putte vinger på en gris på sin computer, så er det ikke sikkert det virker i real life.
Henrik L Nielsen: Jeg er helt med på, at ordet "robot" i daglig tale bliver brugt som parablybegreb, der dækker både AI og fysiske maskiner. Og jeg er helt enig i, at en maskine også kan have kunstig intelligens. Jeg vil bare gerne skelne mellem det fysiske ydre (maskinen eller robotten) og "hjernen" (kunstig intelligens). For når jeg tænker "robot", så tænker jeg enten på industrirobotter eller noget a la Terminator, og jeg tror, at mange får de samme billeder. Og det er der ikke noget at sige til, for hvor maskinerne er meget synlige, optræder AI i langt flere afskygninger end vi måske er klar over. Det er derfor meget let at stirre sig blind på maskinerne, og det er det, jeg er bange for er ved at ske med hele diskussionen om fremtidens arbejdsmarked.
Morten Balling: "Moores Lov kører snorlige den dag i dag"
Mej, det gør den faktisk ikke, fordoblingstiden er i vore dage ikke på 18 måneder, som du skriver, men er nede på ca. 30 måneder. Hvilket bl. a. kan ses på, at hjemmecomputere i en hel del år efterhånden har ligget og rodet med en hastighed omkring 3,4 Ghz, hvorfor den forbedring af ydelsen, som faktisk finder sted, har måttet findes andre steder (bussens båndbredde, multicore-teknologi).
Selv Wikipedia bekræfter mig i denne antagelse, og når det står i den moderne grønspættebog plejer det jo at være rigtigt:
"Brian Krzanich, CEO of Intel, announced that "our cadence today is closer to two and a half years than two"." https://en.wikipedia.org/wiki/Moore%27s_law
Ellers har du og skribenten ret, men hvis vi accepterer Kristoffer Stensbo-Smidts fornuftige forslag til fortolkning af paraplybegrebet "robot", kan vi måske diskutere problematikken lidt mere kvalificeret. En robot er en ting, der er til at føle på, mens en AI er en proces.
Jeg kan ikke tage og føle på min stavekontrol, altså er det en AI, som bliver stadig klogere for hver dag, der går. Hvis den samme computer, som udfører stavekontrollen, var koblet til min kaffemaskine og lavede kaffe til mig hver morgen, ville jeg derimod kalde den en robot.
@Niels og Mikkel
Efter at have skrevet som jeg gjorde i går, regnede jeg selv lidt på tallene og nåede frem til at de 18 måneder nærmere er 2 år, hvilket Wiki iøvrigt også skriver. I denne sammenhæng er det lidt en detalje, da det ikke ændrer på, at vi kan betragte udviklingen i antallet af transistorer i en computer, som værende en eksponentiel udvikling. Eksponentiel fordi den fordobles med et tidsinterval vi kalder fordoblingstiden. Dét er det vigtige at forstå ved eksponentiel udvikling. Dvs. at al den udvikling der er sket indenfor antal transistorer i hele computerens historie vil fordobles indenfor de næste 2 år. Om den fordobling sker på 18 mdr. eller på tre år er mindre væsentligt.
I filosofien taler man om dualisme, ofte forstået sådan at et menneske består af noget fysisk (et legeme) og noget ikke-fysisk (en bevidsthed). Det store problem for dualismen er at der må være et link mellem legeme og bevidsthed. Vi beslutter os for at rejse os op, og gå ud og lave kaffe. Her træffer bevidstheden en beslutning, og den overføres til legemet som rejser sig op. Er linket mellem bevidsthed og legeme fysisk, ikke-fysisk eller mellem-fysisk?
En anden måde at betragte dette problem på, er at se på en computer. Den består af nogle fysiske dimser (hardware), men også noget vi normalt betragter som ikke-fysisk (software). Ingen er dog i tvivl om at det f.eks. er software der styrer hardware, når højtaleren siger en lyd, eller at man kan ændre på software, f.eks. via et fysisk keyboard.
Løgskrællere mm. udvikler sig ikke på samme måde som antal transistorer i en computer. Vi skrev tidligere at Moores Lov ikke er en naturlov, men hvad er en naturlov egentlig? Det er en model vi opstiller til at beskrive og forudsige emperi. Vi har rimeligt mange emperiske data ift. antallet af transistorer (det kunne også være flops), og hvis vi plotter dem over tid med en logaritmisk y-akse, får vi noget som indenfor naturvidenskab ville blive betragtet som en eksponentialfunktion, indtil og med 2017. 2011, hvis man kigger på den graf der er i Wiki artiklen Niels linker til. Det siger sig selv at det ikke kan blive ved, men hvornår kurven knækker ved vi lige så meget om som næste uges lotto tal.
(Btw.: Hvorfra ved du Mikkel, at jeg har puttet vinger på en computeranimeret gris engang? Spooky! ;)
En robot har man kendt til før vi havde brugbare computere. F.eks. i Fritz Langs Metropolis fra 1927. En robot vil bestå af hardware (ala et mekanisk legeme) og en bevidsthed (software eller AI). Den behøver ikke være intelligent. Den kan f.eks. bare udføre en bestemt opgave den er programmeret til. Hvis den derimod kan lære undervejs, og selv blive bedre til at udføre opgaven, vil det kræve en form for AI. Der er også gået lidt inflation i ordet, og man taler, som Kristoffer nævner, f.eks. om (ro)-bots på nettet. Her skal man dog huske på at en bot i høj grad også er afhængig af fysisk hardware for at eksistere.
Er der ikke forskel på AI og et menneskes bevidsthed? Jo, absolut. Vi ved mere og mere om hjernen, men vi ved ikke 100%, hvordan den fungerer, og den hypotese jeg nævnte med at bevidsthed kan være en "emerging property" er lidt som at forklare noget vi ikke forstår med noget hokus-pokus. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at hollisme og systemteori, måske er den eneste metode vi kan forklare visse fænomener med. Kigger man på dyreriget har vi desuden fundet bevidstheder hos andre arter end mennesket, også dyr med hjerner som er ret forskellige fra vores.
Alan Turing forestillede sig en test, hvor man satte en AI bag en dør, og stillede den spørgsmål på små papirlapper, man stak under døren. Kunne man ikke, efter at have fået tilstrækkeligt mange svar tilbage, afgøre om det var et menneske eller en AI bag døren, så var Alan tilfreds. I tror jeg er et menneske, men jeg kunne være en bot...
Hvis og hvis... Alligevel vil jeg påstå at der med det vi ved i dag er en overvejende sandsynlighed for at fremtidens AI vil være bevidst og at dens intelligens fordobles ca. hvert 2. år. Det kan man synes er scary, eller spændende, afhængig af om man normalt ser halvt fulde- eller halvt tomme glas. Man kan også vælge at prøve at tænke lidt frem ala Asimov, og overveje om vi kan styre udviklingen lidt med regler ala: "Enhver AI skal være rar, flink og ærlig".
Btw. Software er også fysisk. Den kan beskrives som fysisk information , men dens funktion kan være en emerging property :)
@Morten Balling - som jeg forstår, har jeg ret, Amazon har en AI som man kan spørge om alt muligt opskrifter osv hvilket er smart eller scary, men hvem er her robot? Mit svar er mennesket - på billedet i artiklen ses en rigtig robot og disse tror jeg ikke et øjeblik på, muligvis på kommando vis - hente noget hvor der er varmt eller giftigt.. men altid kluntet - vi kan end ikke lave en helt rund kugle i et kugleleje da tyngdekraften stadig er faktor ved støbning - det med computere tror jeg lige så meget er en penge ting.. så længde den kun bliver lidt bedre så er markedet hele tiden åbent
Beklager mine stavefejl - min lorte Iphone har fundet ud af, at den er blevet gammel - så nu er den igang med at selvdestruere // det kan jeg ikke bevise - men heldigt jeg kan købe en ny med bedre skærm og tastatur osv.. haha
Beklager mine stavefejl - min lorte Iphone har fundet ud af, at den er blevet gammel - så nu er den igang med at selvdestruere // det kan jeg ikke bevise - men heldigt jeg kan købe en ny med bedre skærm og tastatur osv.. haha
Morten Balling, med fare for at være lyseslukker vil jeg lige nævne det gamle ordsprog: "Træerne vokser ikke ind i himlen", så den eksponentielle kurve vil flade ud på et tidspunkt, men som du siger - det er ikke til at vide hvornår.
For tiden er det transistorernes generering af for meget overskudsvarme, der er det fysiske problem, har jeg ladet mig fortælle, og til sidst rammer vi vel intervaller mellem transistorerne, som er lige små som de atomer, transistorerne består af - så hvis atomteorien holder vand, har vi faktisk en absolut grænse der!
Og hvad angår maskinel bevidsthed: Uden en eller anden form for Türingtest, der lader sig nøje med, hvad vi (som fejlbarlige væsner) er i stand til at skelne mellem som "bevis", tror jeg ikke, vi nogensinde vil kunne påvise at maskiner er i stand til at tænke. Først og fremmest fordi vi stort set intet ved om, hvordan mennesker rent faktisk tænker.
Hvis du er til matematisk tankegang (og det er du jo) kan jeg anbefale at læse Roger Penroses kritik af tanken om kunstig intelligens i hans bog "The Emperor's New Mind" fra 1989. Her er en kritik af kritikken:
http://www-formal.stanford.edu/jmc/reviews/penrose1/penrose1.html
Kære Niels - tillad mig, at gætte.. når øjnene ikke mere kan opfange bedre skærm har skærmen nået sit max, det samme med graphic kort, pc,en når sin max hurtighed når vi ikke længere skal vente på den // og resten når max ved materialernes max..,
@Niels
Det med at afstanden mellem de enkelte transistorer bliver for lille, kan jeg huske i hvert fald tilbage til dengang jeg købte min første 90 MHz Pentium. Det var vist i 1995. Clockfrekvenser meget over 90 MHz blev også betragtet som en barriere. Min nuværende PC kører 3,4 GHz, og den indeholder (jvfr. Moore) mange flere transistorer end en Pentium fra dengang.
Mit yndlingscitat:
“Anyone who believes that exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist.”
- Kenneth E. Boulding (økonom)
Du er inde på noget helt sokratisk mht. det med, hvad hulen det vil sige at tænke. "Før vi diskuterer dyd, kunne det måske være en idé at vi først enedes om, hvad dyd er for en dims", sådan frit citeret fra hukommelsen.
PS. Bær over med mig. Jeg har i mange år været hardcore reduktionist/bioligist/materialist/monist, og er det overvejende stadigvæk, men jeg accepterer at det kan blive kompliceret at forklare kommunalvalget ud fra fysikkens standardmodel. På den anden side har bla. Richard Feynman lært mig at være rimeligt skeptisk (på den konstruktive måde), når nogen snakker om mystiske fænomener, såsom egenskaber som dukker op ud af det blå, når man sætter dimser sammen. Ikke at jeg ikke godt kan se hvad de mener, men det kunne jo, ligesom med kvantemekanikken, godt være at der bare er nogle skjulte variable vi ikke har fundet endnu.
@Mikkel
Du vurderer computeren ud fra din synsvinkel, og det kan give rigtigt god mening i mange sammenhænge. Der er ikke mange mennesker som har et syn som er godt nok til at se forskel på en 2K og en 4K skærm på en smartphone, med mindre man bruger den til VR. På den anden side er der mange som synes en bil der kan køre over 400 km/t er sej, selvom man ikke må køre hurtigere end 130.
Dit perspektiv duer bare ikke helt så godt, hvis vi taler om AI, og selvom billedet viser en robot, handler artiklen om de udfordringer AI formentlig vil stille os overfor.
Hej Morten - jeg er ikke helt enig i det du skriver - at man må kører 130 er ligegyldigt :/ men hvis man mister f.eks. Mister alt vejgreb ved mere end 400 no matter design - hvor mange tror du så bygger noget der kører hurtigere? Det er ved fysisk max jeg mener - hvem vil bruge midler på st opfinde noget der ikke gør salgs eller forståelig forskel? Niels Nielsen argumenterede ret godt i forhold til AI og en robot - som nu er vidt forskelligt :) vedr. Gris med vinger, så brugte TeleDanmark en flyvende gris da de reklamerede for internettet i deres aller første reklame omkring 1996 - :)
Åhhh ja TDC's flyvegris og et 33,6 modem der konstant bippede, giv mig ungdommen tilbage ;-)
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-5114277/Humanoid-robot-So...
Vi bør bruge betegnelsen "algoritmisk intelligens", hvis vi insisterer på at tilskrive intelligens til digital informationsteknologi.
Den omsiggribende brug af betegnelsen "kunstig intelligens" får desværre mange til at forestille sig, at det der sker i algoritmiske computere minder om det der sker i menneskers hjerner.
Det gør det efter min bedste vurdering ikke.
Algoritmiske computere kan kun arbejde med eksplicit information.
Menneskers hjerne skaber bevidsthed, tanker, mening og betydning, der er utilgængelige for de bedste hjernescannere.
Måske tager jeg fejl. - Men jeg tror ikke, at bevidsthed, tanker, mening og betydning kan observeres og studeres som eksplicitte repræsentationer i hjernen.
Indtil det eventuelt viser sig, at jeg tager fejl, vil jeg anbefale, at vi undlader at tilskrive computere evner til at skabe bevidsthed, tanker, mening og betydning.
Hvis vi gør det, kommer vi nemlig let til at reducere mennesker til algoritmiske informationsprocessorer - en voldsom og unødvendig dehumanisering.
Lad os bruge computere til det, de er gode til.
Og lad os nyde vores evner som mennesker, så vi kan gøre det vi er gode til.
@Lars
"Det gør det efter min bedste vurdering ikke."
Jeg mener du tager fejl.
"Menneskers hjerne skaber bevidsthed, tanker, mening og betydning, der er utilgængelige for de bedste hjernescannere."
Af samme grund taler man om at bevidsthed mm. kan være det man i system teori kalder en emergent property. Et neuralt netværk i dag bygges op stort set ud fra de principper vi tror at en hjerne fungerer efter. Det er ikke længere "bare algoritmer", men en masse lag ala dem man mener at have fundet i hjernen, og samtidig benytter man machine learning, som mere og mere arbejder sig i retning af den måde et barn lærer på. Der er ingen som har kunnet påvise noget som skulle være til hinder for at der kan "emerge" både bevidsthed og intelligens i et tilstrækkeligt stort neuralt netværk.
I bevidsthedsfilosofi er den fremherskende teori for vores egen bevidsthed, det som kaldes funktionalisme. Den siger bla. at hjernen kan ses som en computer og at bevidsthed kan ses som software.
I fysikken forstår man mere og mere at en model som skal forklare virkeligheden er nødt til at indeholde information, på lige fod med f.eks. energi. Her snakker vi om nøjagtig den samme information som findes i en computer, det vi kalder bits og normalt tror er nuller og ettaller. Tallene er kun en metafor for hvad information reelt er. En bit er den mindste enhed for information, og en bit kan også være alt muligt andet som er enten/eller, tændt/slukket osv. En neuron er ikke binær, men når den fyrer/ikke fyrer minder det meget om.
"Hvis vi gør det, kommer vi nemlig let til at reducere mennesker til algoritmiske informationsprocessorer"
Det er vi. Så kan vi synes det er voldsomt eller ej.
@Morten
Neurale netværk kan være smarte til mange ting, men de er ligeså algoritmiske som alle andre computersystemer baseret på binær digital teknologi. Alle sådanne systemer kan repræsenteres af Turing Maskiner. Dette gælder også neurale netværk - uanset antallet af lag.
Noget tilsvarende kan man sige om hjernen, som består af ens neuroner forbundet af synapser. Allesammen temmelig ens og enkle at simulere med en algoritme. Det er i dette mylder af ens dimser at vi finder bevidstheden.
Noget andet er at der er meget som tyder på at det mere er "underbevidstheden" som tager de egentlige beslutninger og at bevidstheden er at betragte som en film vil oplever uden at have nogle reelle valg.
Jeg indrømmer gerne at det lyder mystisk altsammen, men jo mere vil lærer om virkeligheden jo mere går det op for os at den vitterligt er mystisk og ofte kontraintuitiv. Det i sig selv siger noget om at hjernen i høj grad er begrænset i hvad den kan. Kvantemekanikken og relatives teorierne som eksempler.
Damn you auto correction...
Nwej, HJERNEN ER BIOLOGISK, det er en helt afgørende forskel.
Jeg er ikke enig med en del af påstandene.
"Men der kommer til at gå rigtig mange år, før de [robotterne] er fleksible nok til at konkurrere med mennesker." Siden vævemaskinerne overtog vævernes arbejder har maskinerne da kunne konkurrere med menneskerne på flere og flere områder.
"Med andre ord behøver hverken håndværkeren eller rengøringsmedarbejderen at frygte en snarlig automatisering " Murerrobotter ville muligvis kunne konkurrere med en murer. Så vidt jeg ved er der et australsk og amerikanske firma der har sådanne systemer.
"Robotter er nogle tunge bæster med enorme kræfter og uden forståelse for, at mennesker ret let kan gå i stykker." De danske robotter fra Universal Robots og Shape Robotics er så vidt jeg da forstår ikke nogle "tunge bæster" og konstrueret til at kunne omgås mennesker.
"Kunstig intelligens er ikke synderligt synlig i det daglige". Mon ikke folk der har en personal assistent der reagerer på talte kommandoer vil synes at kunstig intelligens er synlig - i overført betydning - i det daglige?
"Der vil selvfølgelig blive ved med at være bibliotekarer, så længe samfundet mener, at biblioteker er en offentlig service, alle borgere skal have adgang til." Der findes ubemandede biblioteker i dag.
"Men, tænker du måske, kunstig intelligens kan da ikke erstatte en persons arbejde? Nej, bestemt ikke." En computeralgoritme og hardware (fotosætter og tekstbehandling) har erstattet avistypografernes arbejde. Et helt fag er stort set nedlagt!