Kommentar

Hold op med at spise kød, ryge og tage bilen – for dine børns fremtids skyld

Sociologien har aldrig i stor skala beskæftiget sig med forholdet mellem de mange, der bliver ramt af kræft, og den globale kræft, der har ramt os i form af klimakrisen. Men vi kan finde svar i det, de klassiske sociologer lærte os om de første sociale patologier
Er der ikke også en åbenlys sammenhæng mellem mere motion i hverdagen, når man lader bilen stå og tager cyklen i stedet for, og forebyggelsen af kræft? Ud over en reduktion af CO2-udledningen vil færre biler på vejene også gøre luften renere, hvilket har en væsentlig betydning for antallet af kræftramte, da luftforurening øger risikoen for kræft, spørger Rasmus Willig i dagens omstillingskommentar.

Er der ikke også en åbenlys sammenhæng mellem mere motion i hverdagen, når man lader bilen stå og tager cyklen i stedet for, og forebyggelsen af kræft? Ud over en reduktion af CO2-udledningen vil færre biler på vejene også gøre luften renere, hvilket har en væsentlig betydning for antallet af kræftramte, da luftforurening øger risikoen for kræft, spørger Rasmus Willig i dagens omstillingskommentar.

Jens Dresling

29. november 2017

Socialfilosofien har altid haft tradition for at udpege sociale patologier eller, som Axel Honneth har udtrykt det, fejludviklinger i vores moderne vestlige samfund.

For Karl Marx var det som bekendt de fremmedgørende aspekter af produktionsforholdene, for Emile Durkheim de anomiske træk i handels- og industrisfæren, for Georg Simmel forøgelsen af meningsløshed via pengeøkonomien, for Ferdinand Tönnies tabet af kultur i overgangen til den moderne kapitalisme og endelig for Max Weber den kapitalistiske rationalisering, der var forbundet med tab af både mening og frihed. Et gennemrationaliseret jernbur.

Sociologien har imidlertid aldrig i stor skala beskæftiget sig med forholdet mellem de mange, der bliver ramt af kræft og – selv om det kan virke som en lidt søgt betegnelse for klima- og biodiversitetskrisen – den globale kræft, som har ramt menneskeheden. Men måske er tiden inde til at se på nogle af sammenhængene, eller i hvert fald stille nogle relevante spørgsmål, som vi bør kunne besvare i den nærmeste fremtid.

Forholder det sig for det første ikke sådan, at jo højere konsumptionen af grøntsager er, og jo mindre forbruget af kød, desto større effekt vil det have, når det gælder forebyggelse af kræft? Og gælder det ikke for klima- og biodiversitetskrisen, at jo mindre produktionen og konsumptionen af kød er, desto mindre er CO2-udledningen, vandforbruget og behovet for opdyrkede arealer? Det medfører en højere grad af biodiversitet, da produktion af kød bevirker, at der udryddes dyr og planter i et omfang, vi ikke har set før i klodens historie.

Færre biler

Forholder det sig for det andet ikke også sådan i forhold til rygning – den mest tungtvejende faktor i udviklingen af kræft? Visse dele af produktionen af tobak hviler nemlig på afskovninger af tropiske skovområder. Det har en dobbelt effekt i forhold til CO2-niveauet i atmosfæren, da de fældede træer ikke længere binder CO2, og afbrændingen af dem frigiver CO2. Samtidig har det en direkte virkning på den lokale biodiversitet, når skove, der huser mange forskellige organismer, ryddes.

For det tredje: Er der ikke også en åbenlys sammenhæng mellem mere motion i hverdagen, når man lader bilen stå og tager cyklen i stedet for, og forebyggelsen af kræft? Ud over en reduktion af CO2-udledningen vil færre biler på vejene også gøre luften renere, hvilket har en væsentlig betydning for antallet af kræftramte, da luftforurening øger risikoen for kræft.

En sundere livsstil via omlægning til en mere plantebaseret kost, rygestop og mere fysisk aktivitet vil derfor modvirke både den individuelle og den globale kræft, der har ramt os og er ved at sætte vores børns fremtid over styr.

Men hvorfor diskuterer vores samfund ikke i højere grad disse åbenlyse spørgsmål og årsagssammenhænge? Måske er vi med Marx in mente netop blevet mere fremmedgjorte over for disse kausale forbindelser, eller også – for nu at benytte Durkheims begreb om anomi – er vores normer om, hvad der karakteriserer et normalt liv, blevet patologiske, og måske er det også derfor, at vi ved hjælp af Tönnies og Simmel kan forstå, hvorfor mange af os føler en vis meningsløshed og tomhed, ja, at vi med Webers ord lever i et gennemrationaliseret jernbur, som vi har svært ved at slippe ud af.

Nogle gange kan sådanne abstrakte diagnoser dog kun imødegås med konkrete anvisninger.

Hold op med at spise kød, ryge og tage bilen. Hvis ikke for dit eget helbreds, så i det mindste for dine børns fremtids skyld.

Rasmus Willig er sociolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Niels Duus Nielsen
Carsten Munk og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Schlander

Exactomundo. Jeg har længe ment at Kræftens Bekæmpelse burde stå i forreste række i miljøkampen. Det kunne også gælde på kemikalieområdet mv. Men bortset fra anti-rygekampagner, forekommer det mig ikke at forebyggelse har meget fokus.

Connie Brask, Torben Skov, Carsten Munk, Janus Agerbo, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja blev blot de tre mål opfyldt, da var vi nået meget langt mht. at forbedre miljøet. Men det sker næppe, dertil er vanetænkning og dovenskaben alt for udbredt.

Jørgen Wind-Willassen

Endnu bedre ville det være at holde op med at trække vejret.
Kunne vi få et par milliarder mennesker til at stoppe med at trække vejret, ville meget være bedre.
Drivhusgasudledningen ville falde dramatisk.
Der ville være flere fødevarer til alle.
Renere luft.
Mere plads til uberørt natur.
Men hvem melder sig frivilligt?

Martin Schlander

@Jørgen Wind-Willassen
Multiresistente bakterier som følge af misbrug af antiniotika er nok det bedste bud i den forbindelse. I DR-serien om Danmarkshistorien berettede de at livskvaliteten skulle være stærkt forbedret for de overlevende efter pestepidemierne i middelalderen

Søren Jacobsen

Vi har gjort så meget for børnenes skyld, at der er kommet en flok respektløse narcissistiske ego tripper ud af det i den helt store stil, som er overbevist om, at kun de er universets centrum.

Bjarne Agerskov

Søren Jacobsen og før forældrene opdragede deres børn sådan havde vi religionen til at gøre det.. fortælle os om hvor specielle vi er som mennesker.

"For dine børn og fremtidens skyld"
Sikke en gang sentimentalt VRØVL.

Man skal nedsætte kødforbruget for dyrene og økosystemets skyld.
Man skal ikke fordærve andre med den røg, man da selvfølgelig skal tage sig, hvis man det nyder.
Bil-forbruget skal/må nedsættes for miljøets skyld.

Søren Jacobsen.
Du rammer ikke helt.
Hvis børn er respektløse og narcissistiske, skyldes det manglende voksen-nærvær.
Børn har efterhånden, i mange år, været at betragte som produktion.
Afleveres senest kl.8 i institutionen.
Hentes efter kl 16.
Spise middag kl 18.
Vaskes, i nattøj og i seng kl.8. Så mor og far kan få ro til TV.
Oveni det, kan man undre sig det nødvendigt, for forælder skulle holde sommerferie uden børn.

Søren Jacobsen

Børn er i stort omfang overladt til sig selv og hinanden i det danske børneunivers, hvor børn skal forholde sig selvstændigt til alt før bleen er lagt fra. Som 12 årig klapper forældrene i hænderne, når den lille kan udtale sig om storpolitik og feminisme m.m.. Men kan en 12 årig virkelig rumme dette? Overskue konsekvenserne? Det tror jeg virkelig ikke på. Allerede som 12 årig har forældre forventninger til deres børn om at være mere voksen og beslutsom end de selv er.