Klumme

Man kan stole på efteråret. Det lover ikke noget, det ikke holder

Efteråret kan ikke svigte og regne væk, som sommeren i år. Efteråret regner forventeligt eller lader være. Jeg kan kende mig selv og de andre om efteråret, i efteråret. Verden er rådden, og efteråret står ved det
Debat
6. november 2017

Der er langt til himlen og kort til aftenen, og der er uld og ture, der rasler om støvlerne. Jeg ved ikke, om efteråret kan lide mig, men det føles sådan. Som om det vil mig det godt. Der er blødt mørke, som sender mig ned i en lænestol og ind i en bog, lægger sig mellem måne og gadelygter og giver etageejendommene elektriske aftenøjne, der blinker og lukker efterhånden. Der er som regel altid ét øje, der våger i ejendommen over for min. En, der sidder bag ruden. Bare lige skal læse en side mere, tisse, amme, skrive speciale eller bekymre sig.

Som barn spurgte jeg min mor, om vi kunne fejre, at det var blevet efterår. Jeg fik et nej og et ’så kunne vi jo fejre alt’ – og hvorfor egentlig ikke?

Jeg har altid tænkt på foråret som en fest, jeg ikke er inviteret til. Det er et lille svigt hver gang. Det mindste, men alligevel. Jeg elsker træer og blomster, men ikke højere, når de springer ud. Og jeg elsker solen, men mest når den fylder alle sprækker med sand. Det er rart og utilstrækkeligt at vende ansigtet opad et øjeblik og længes mod mere.

Hvis foråret var en veninde, ville hun ikke være min. Jeg ville gå til bunds i hendes løfter og hendes luner.

Efteråret lover at klæde sig i orange og derefter af, intet andet. Man kan stole på det. Jo mere det smider, jo mere må man selv krybe i. Det hører til i trætoppene, på jorden under og overalt. I sommerhuse og sofahjørner, under paraplyer, ved vandet og på Holmbladsgade. Det roder og fylder og flyder i gaderne. Det taber skønheden og lægger den uskønne steder. Og det er betongråt til tider, som man kender det fra sig selv. Efteråret kan ikke svigte og regne væk som sommeren i år. Efteråret regner forventeligt eller lader være.

Egentlig kan jeg ikke sætte dækkende ord på det. En duft eller lugt, en stemning, der får det hele til at gibbe. Forfald, råddenskab og forelskelse. Jeg kan kende mig selv og de andre om efteråret, i efteråret. Verden er rådden, og efteråret står ved det.

Og på en dag med sol i øjnene og bid i kinderne er det næsten ved at sne, men noget andet skal falde først. Før vinteren får plads. Den der overgang, hvor bladene har frosne kanter, og man ikke længere kan placere deres knitren.

Og man kunne tro, at den fejring, jeg længtes efter som barn, er blevet til virkelighed nu. Halvrådden frugt, skåret og stillet foran alle døre. Udklædninger, der har sneget sig fra februar og tigger ved samme døre med teaterdryppende ansigter. Jeg bryder mig ikke om det. Der er så meget grimt, så meget uhyggeligt – det behøver ikke en fejring bygget af plastik og lys chokolade.

Efteråret skal ikke klædes ud. Det var ikke sådan, jeg ville fejre det, det var stille og roligt og indeni især – uden rabalder.

Jeg kan godt lide frugt langs stakittet, men det skal være nedfaldsfrugt i en skramlet kasse. »Værsgo at ta’.« En ærmevask og en ordentlig bid af – ja – efteråret. Det hænder, at jeg plukker selv. Jeg har ikke et æbletræ. Et lille tyveri og en dårlig smag i munden. Og en god. Skal det skæres, skal det være i mundrette bidder, der ledsager te, slumretæppe og hoste. Efteråret har sat sig fodkoldt i min hals. Jeg lyder storrygende og søløvet og pakker mig ekstra ind. Efteråret er udenfor og indeni.

»Vel minder alt i Efteraaret os om Undergang – og dog forekommer det mig den skjønneste Tid: Gid da, naar jeg engang er i min Undergang der maatte være En, som da vilde synes saa godt om mig som jeg om Efteraaret,« skrev Kierkegaard og fandt ordene for mig.

Jeg er bange for døden, men mindre om efteråret. Når det skal ske, skal det være i oktober, så skal jeg ligge og høre bladene rasle og rådne.

Camilla Buch er cand.mag. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Virkelig dejlig klumme Camilla Buch, jeg har det ord til andet ligesådan :-)

Frede Jørgensen

Jeg er solgt - det er altså godt skrevet..