Klumme

Konspirationsteoretikerne har ret i en ting: Uretfærdigheden er ganske virkelig

Mennesker, der oplever at blive behandlet uretfærdigt bliver tiltagende paranoide, viser studier. Måske er det derfor, konspirationsteorierne for tiden har medvind helt ind i stemmeboksen
20. november 2017

Det er nemt at gøre nar af konspirationsteoretikere med deres ivrige insisteren på, at der fundamentalt er noget galt med den officielle version af virkeligheden.

At jorden er flad, at månelandingen er opspind, eller at den globale opvarmning er opfundet af Kina, at Storbritannien ville være forblevet det gode gamle imperium, hvis det havde holdt sig væk fra EU. Latterligt, fnyser de veluddannede og mumler om det postfaktuelle samfund og gyser over, at det er trængt helt ind i stemmeboksene. Verden er af lave, den rationelle debat er gået under, og landsbytossers hjemmestrikkede virkelighed tages alvorligt, som om den var netop det: virkelig.

En noget sværere, men betydelig mere frugtbar løsning er at tage konspirationsteoretikerne alvorligt. Ikke nødvendigvis konspirationsteoriernes indhold  – vi har efter alt at dømme været på månen, og vi er ved at overophede jorden, til vi koger os selv ihjel – men årsagen til konspirationsteorierne skal vi i højere grad tage alvorligt: At der faktisk er noget galt med virkeligheden.

I et større studie, beskrevet i en artikel i tidsskriftet Science, blev en række deltagere bedt om at komme med deres bedste bud på svar på en række spørgsmål. Derefter fik en kontrolgruppe at vide, hvor mange spørgsmål de havde svaret rigtigt på. Testgruppen fik derimod arbitrære testresultater tilbage, der ikke matchede deres besvarelser. De blev behandlet uretfærdigt.

I en efterfølgende test, hvor deltagerne fik vist billeder af tilfældig hvid støj, var testgruppen betragteligt mere tilbøjelig end kontrolgruppen til at rapportere mønstre og gentagelser og former i det visuelle kaos. Resultatet kædede ubetinget en følelse af magtesløshed sammen med en tendens til at se mønstre, hvor der ingen mønstre nødvendigvis er.

Uretfærdighed

Den vigtigste lære at drage af undersøgelsen er ikke mønstrene (de er tilfældige) – det er årsagen til, at nogen forsøger at se dem. Når vi føler, at vi bliver behandlet uretfærdigt, bliver vi ikke overraskende paranoide. Vi opfatter, at noget er forkert og uretfærdigt, og vi forsøger at finde et mønster eller en forklaring på det. Den vedholdende gruppe af konspirationsteoretikere (uanset art) kan således betragtes som et symptom på en bred og grundlæggende uretfærdighed, der har eksisteret i længe.

For der er oprigtigt talt noget rivende galt med virkeligheden:

Når Udkantsdanmark affolkes, provinssygehusene lukker, og svaret på råbet om hjælp begrænser sig til udflytning af nogle hundrede statslige geologarbejdspladser, forstår jeg udmærket, at man får nok. Man nægter at lytte til mere bedrevidende ævl fra folk, der tydeligvis får broderparten af det samfundsmæssige udbytte og vover at antyde, at man er dum, fordi ens virkelighed ser anderledes ud end deres.

En version af virkeligheden ser sådan her ud: Banker, der bærer ansvaret for den afsindige spekulation, der blandt andet ledte til finanskrisen, går fri. I nogle tilfælde vurderes nogle banker at være too big to fail og underlægges ikke engang samme vilkår, som alle andre forretningsdrivende lever under, men reddes fra deres selvforskyldte ulykke af statskassen. Når ansvaret efterfølgende skal fordeles, går cheferne fri, og erstatningskravene må opgives. Uretfærdighedsfølelsen spirer. Folk begynder at se mønstre.

Samtidig påviser læk som Paradise Papers, at de rigeste placerer deres formuer i skattely, hvor de ikke risikerer at skulle bidrage mere end allerhøjest nødvendigt til den statskasse, der kommer dem til undsætning, når det går galt med de hvidvaskede penge. Pludselig synes det, der før var dømt ude som konspirationer om en international kapitalistmafia, at være ganske tæt på sandheden.

At angribe klimafornægtere, vaccinationsskeptikere eller folk, der insisterer på, at USA selv stod bag 11. september, med henvisning til kolde fakta eller ved at kalde dem dumme er dybt forfejlet symptombehandling og tunnelsyn. Deres bekymring og deres følelse af uretfærdighed er ægte. Og det er den, der er vigtig.

For de har ret i i hvert fald én ting: Samfundet (og dermed virkeligheden) er bøjet ud af form, skævvredet og dybt uretfærdigt. Til fordel for de få og ikke de mange. Og det kan alle fra middelklassevaccinationsskeptikere, klimakrisefornægtende amerikanske minearbejdere, UFO-entusiaster og nedefter mærke.

Jens Haag er litteraturstuderende. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Espen Bøgh
  • Lillian Larsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Øverup
Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, Lillian Larsen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Kim Øverup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Jens Haag har med udgangspunkt i omtalte studie fat i noget. Med den tilføjelse, at uretfærdighedsfølelse og magtesløshed fører direkte til utryghed, og at netop tryghed er det fundamentale grundlag for at kunne agere i verden med tillid til sine omgivelser.
Det er på grund af diffus utryghed, at også børn udvikler teorier, disse handler så for det meste om uhyrer under sengen og monstre i skabet.
Men den hamrende ulighed vi er vidne til, er ikke diffus, men konkret. Og puster nødvendigvis til uretfærdighedsfølelsen. Underuddannelse, fattigdom og en de facto tilstand af moderne slaveri medfører ikke oprør mod magthaverne i forening, for mange politikere udnytter uenighederne til at skabe syndebukke, der kan tilfredsstille hævnbehovet hos befolkningerne. Altimens de har travlt med at sælge sig selv til næste valgperiode.
De fundamentalistiske, religiøse bevægelser/sekter på yderfløjene forsøger med alle midler at understøtte utilfredsheden ved at tilbyde tryghed og identitet til deres proselytter, og svælger i fremmedgørelsen i samfundene. De udnytter afmagten ved at udpege de ydre fjender og benægte videnskaben.
Så tryghed i maven er altafgørende for at få adresseret de virkelige problemer, verden står overfor.
Og ikke kun for boligejerne, som en hvis Brian Mikkelsen altid fremhæver...

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Kim Øverup og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

@Peter Knap,
Jeg savner også den mulighed. Det kunne være spændende at høre hvorfor det ikke findes? Moderne avislæsning på internettet lægger op til præget af at man orienterer sig bredt om en sag, læser fra flere kilder og hold. Jeg har f.eks. på måske tre hundrede netaviser, som jeg jævnligt kommer forbi, kigger igennem for overskrifter og læser relevante artikler, men et abonnement for hver af de blade, det kan jo slet lade sig gøre og omvendt kan man da ikke nøjes med en af dem, jeg vil gerne have bredden i de forskellige historier. Så ja, det ville være en god idé.

Jakob Trägårdh

Konspirationsteorier findes fordi der faktisk konspireres, Der plantes hele tiden politiserede historier i pressen af mere eller mindre hemmelige grupper af folk, der ja, mødes i lukkede kredse i rum og finder ud af hvordan de vil promovere en sag. Hvor kommer MeToo historien faktisk fra? Og hvorfor følges den nu op af Amnesty (f.eks her til morgen på P1)? En Weinstein m.fl. findes hele tiden, men nogen gange, så tjener det et formål for "nogen" at gøre en sag ud af det og andre gange hører vi ikke noget?

Eva Schwanenflügel

Jakob Trädgaard, postulerer du nu at #MeeToo kampagnen, der er startet af en enkelt kvinde på de sociale medier har fundet sted i lukkede, hemmelige rum? Som i at kvinder verden over lige har mødtes over en lille 'deal' om at udnævne sexuelle krænkere?
Det er ligegodt tankevækkende på den dårlige måde.
Forleden afbrød en mandlig amerikansk rapper sit show, for direkte at henvende sig til en mandlig krænker blandt publikum, og sige at det 'groping' der foregik var uacceptabelt.
Det er dér vi skal hen; at alle siger fra overfor (sex)chikane overfor både kvinder og mænd.
Der er ingen grund til at overskride andres grænser, så lad være med det.
Det gælder ALLE i magtpositioner, alle ude på at 'score', og alle i de små hjem.
Gør mod andre, som du gerne vil have at de gør mod dig selv. Så enkelt er det egentligt.

Jakob Trägårdh

Nej, Eva, det er ikke det jeg siger. Lad os sige, at nogen i USA gerne vil af med verdens største mandschauvinist, altså Trump, ikke fordi han er det, men fordi han er USAs præsident? Hvis hele verdenen, så kommer op at koge i sager om mandschauvinisme, så svækker en mand som Trump, ikke?

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Amnesty går ud her til morgen med en historie der handler om trusler mod kvinder på nettet, hun undskylder at hun ikke har en dansk historie, men fortæller om en farvet transseksuel kvinde, der er blevet truet af hvide, højreorienterede mænd (altså potentielle Trump-stemmer) ... ?

Jakob Trägårdh

Amnesty går ud her til morgen med en historie der handler om trusler mod kvinder på nettet, hun undskylder at hun ikke har en dansk historie, men fortæller om en farvet transseksuel kvinde, der er blevet truet af hvide, højreorienterede mænd i USA (altså potentielle Trump-stemmer) ... ?

Eva Schwanenflügel

Hm Jacob, jeg er ikke sikker på hvor du vil hen?
Du siger:
"Lad os sige, at nogen i USA gerne vil af med verdens største mandschauvenist, altså Trump, ikke fordi han er det, men fordi han er USA's præsident. Hvis hele verdenen, så kommer op at koge i sager om mandschauvenisme, så svækker det en mand som Trump, ikke ?"

Det virker desværre ikke sådan, ellers var Trump jo aldrig blevet valgt som præsident, specielt ikke efter 'grab them by the pussy' -optagelserne.
Mændene må op på barrikaderne, og understøtte kvinderne og andre undertrykte, for dermed understøtter de også sig selv i alle aspekter af samfundet :-)

Jakob Trägårdh

Hej Eva, fik du læst mit indlæg dér om Amnesty? Det er der jeg vil hen. Jeg tror de to historier hænger sammen? Og jeg er i den grad oppe på barrikaderne ang. ligestilling—jeg er helt klart feminist, så at sige.

Eva Schwanenflügel

Og kvinderne vil påskønne at blive forsvarede af ridderlige mænd, verbalt og modigt.
De vil se på disse mænd med kærlige blikke, og være venner med dem.
En kultur mændene må dyrke, for at de kærlige blikke kan føre til mere end det ;-)

Niels Duus Nielsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ja, Jacob, så Amnesty i morges fortælle om, at mange kvinder har været udsat for digital mobning.
Er det den undersøgelse du hentyder til?

Jakob Trägårdh

Ja, Amnesty udvalgte hovedeksempel, historien om en farvet transseksuel (eller LGBT?) kvinde, typisk Democrats, der trues af hvide, højreorienterede mænd, typisk Trump-Altright-Republican—Jeg er ret sikker på, at vi her, ser starten på det amerikanske midtvejsvalg kampagne fra Democrats (og måske med en ny kvindelig præsidentkandidat i sigte)? Trump skal ned med nakken.

Eva Schwanenflügel

Jamen Jakob, du har forhåbentlig ret.
Det glæder mig at mændene igen ifører sig den 'gyldne handske', og begynder at uddele sherifstjerner til de grænseoverskridende idioter, mens de udfordrer deres ridderlighed. Eller skulle man sige lidderlighed?
Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg tænker mænd ikke er dominerende og ideologiske fra fødslen. Sådan set skal der en kultur til at bevare dogmer.
Dogmerne bliver videreførte af kvinder, som i kulturen får den eneste magt ved at være Overmødre.
Men den konkrete kultur er videreført via såkaldte 'skrifter', dvs religiøse meninger udlagt af mænd. Fordi præsteskabet er undsagt kvinder. De er ikke 'gyldige', fordi de fx har menstruation eller føder børn. Eller fordi mænd er liderlige. Så kvinder skal gemmes væk, i 'kvindelige gerninger', som de ikke får en ordentlig løn for, som fx hjemmepleje, pædagogik eller lærere.

Jakob Trägårdh

Hvis ellers jeg har ret i (min teori) at forbinde de punkter (#MeeToo og Amnestys kampagne), så giver det god mening, at sagerne bliver udbredt til hele den vestlige verden, fordi Trump her har endnu et problem: Mangel på støtte, vi kan ikke lide ham her i Europa. USAs indenrigspolitik er måske ikke ret relevant for os, vi skal ikke vælge deres præsident, men udenrigspolitisk, så betyder det alverden for USA, at deres præsident har vores opbakning, er så populær, at vi mere eller mindre frivilligt går med derhen, hvor USA fører/gerne vil føre den vestlige verden. Så det her er, i så fald, amerikansk Softpower classic.

Eva Schwanenflügel

For at sige det kort :
Mødre er ofte idioter i forhold til deres sønner.
Fædre synes det er fedt at spille sammen med sønnerne
Mens døtre opleves som besværlige og direkte kontraproduktive til familiens trivsel, fordi de går en anden vej.
Så ingen holder med døtrene.

Eva Schwanenflügel

Mødrene siger 'åh og ih min lille dreng', fædrene siger 'hold nu kæften, min dreng er fantastisk', og sådan finder sexchikane ved og ved.

Jakob Trägårdh

Det gør jeg til min (omend ikke lige til mars, men så mange andre steder) :-) Men hvad er det du mener, Eva, er det en konspiration mod piger?

Eva Schwanenflügel

Nej, overhovedet ikke Jacob.
Mændene har et kæmpe potentiale nu overfor kvinderne.
Bliv chevalereske, høflige og især lyttende.
Brug jeres intelligens. Jeres følelser er fantastiske
Kvinderne elsker jer.
Hvis I formår at dyrke dem.

Eva Schwanenflügel

Og først og fremmest, lær at kysse godt.
Lad være med at stikke tungen ind i munden på dem i gerne vil i seng med før de har sagt ja til at have sex.