Læserbrev

Kulturkløft kan ikke fjernes med penge

22. november 2017

Alternativet og Josephine Fock har tilsyneladende større fokus på resocialisering end danskernes retsfølelse, når vi taler om forbrydelse og straf. Men når det kommer til forhærdede bandekriminelle, så skal de væk fra gaden. Selvfølgelig skal vi også have præventive indsatser, men så længe de sidder i fængsel, kan de ikke begå ny kriminalitet.

Hvad angår finansieringen af bandepakken, som Josephine Fock kritiserer, så er det korrekt, at pengene blandt andet findes ved at indføre et optjeningsprincip for flygtninges ret til børnepenge. Noget, der ikke mindst skal ses i lyset af, at vi allerede bruger mindst 33 milliarder kroner om året på ikke-vestlig indvandring. At Fock åbenbart ikke finder dette lige så problematisk, som jeg gør, er jo en ærlig sag. Men det er naivt at tro, at det modvirker dannelsen af parallelsamfund.

Det eneste våben i kampen mod parallelsamfund er en stram udlændingepolitik. At åbne Danmarks grænser for alverdens migranter, hvis kulturelle baggrund er meget forskellig fra den danske, vil kun bidrage til skabelsen af yderligere parallelsamfund. Det er netop Alternativet.

Peter Skaarup, MF, Dansk Folkeparti

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu