Mellem 60 og 70 procent af unge i Italien, Frankrig og Spanien er parate til at deltage i en opstand mod deres regering, viser en EBU-undersøgelse. Måske endnu mere interessant for Danmark, der ikke indgik i undersøgelsen, er, at resultatet i Belgien og Tyskland var henholdsvis 41 og 37 procent. Som i Danmark har der ikke været store protestbevægelser de seneste år i de to lande, men de unge er tydeligvis frustrerede.
Det er et internationalt fænomen, at unge i stigende grad er vrede over tingenes tilstand og leder efter et alternativ.
At det ikke bare er i Europa, at vi ser fænomenet, blev tydeligt med Bernie Sanders valgkamp for at blive Demokraternes præsidentkandidat. Med paroler som »demokratisk socialisme« og en »revolution imod milliardærklassen« fik han flere stemmer i primærvalgene blandt de unge under 30 år end Trump og Clinton tilsammen.
Frustrationen møder man også blandt unge i Danmark. Her har det bare ikke fået et politisk udtryk – endnu. De vrede unge, jeg møder, har det til fælles, at de tror, at de er de eneste, der ønsker en anden verden. Derfor føler de sig alene og opgivende.
Venstrefløjssvigt
Den oplevelse af politisk hjemløshed kan man i høj grad takke den etablerede venstrefløj for. Det altoverskyggende kendetegn for den etablerede venstrefløj er pessimisme. Den har opgivet enhver tro på, at tingene kan forandre sig.
Visionen om en socialistisk revolution er erstattet af et fromt ønske om at vende tilbage til de gode gamle dage, hvor socialdemokraterne var ’rigtige’ socialdemokrater, og en reform var noget, der udbyggede velfærden, og ikke Orwellsk newspeak for nedskæringer.
Mens man skridt for skridt opgiver visionen om en socialistisk revolution, tilpasser man sig systemet og den ’offentlige mening’. Alt, der lugter lidt af revolution, skal lukkes ned. Se blot Enhedslistens behandling af medlemmer med revolutionære tanker.
Marx’ ideer bliver gjort til et spørgsmål om omfordeling og velfærd, væk er tankerne om revolutionære omvæltninger. Revolution og arbejderdemokrati erstattes af forsvar for det borgerlige demokrati og Folketinget. Og når det kommer til den Russiske Revolution, ser vi venstrefløjskoryfæer bruge 100-års jubilæet til at lægge afstand til Oktoberrevolutionen og bolsjevikkerne.
Deres ’det kan aldrig lade sig gøre’og ’vi er blevet klogere’-attitude virker mest af alt som et forsøg på at retfærdiggøre deres egen generations nederlag. En retfærdiggørelse af, at den revolutionære bølge, der skyllede ind over verden i 1970’erne, endte i Thatcher, Reagan og Schlüter og årtiers højredrejning. Det virker, som om de er blinde for, at tiderne igen er ved at skifte.
Det etablerede smuldrer
For tiderne ér ved at skifte. Det, vi ser nu, er begyndelsen på begyndelsen til en international revolutionær opvågning.
Politik i vores borgerlige samfund er blevet karriere: Ideer og principper er en handelsvare, og politik er en parallelverden, som almindelige mennesker er udelukket fra. Men denne stigende afstand mellem folket og eliten skaber en yderst ustabil situation. Den er gjort af det stof, som revolutioner er lavet af. Revolutioner kommer, når folk har fået nok, og de indser, at politik ikke længere bare overlades til politikerne.
Den generation af unge, der vokser op nu, har levet hele sit bevidste liv i en kriseramt kapitalisme. Den har aldrig oplevet andet end skiftende regeringer, der har skåret ned. Den står til at blive den første generation i måske 100 år, der får dårligere leveforhold end sine forældre.
Den økonomiske krise har undermineret det etablerede politiske system. De gamle traditionelle partier, der plejede at skiftes til at sidde på magten, mister opbakning. Det gamle centrum og de politiske institutioner smuldrer. Vi har set det i politiske jordskælv som Trump og Brexit.
Også herhjemme er tilliden til politikerne historisk lav, og de gamle partier mister opbakning. Ved valget i 2011 fik de fire gamle regeringsbærende partier (S, V, K og RV) 66 procent af stemmerne fra unge under 35 år. Ved valget i 2015 var det faldet til 57,2 procent, og i DR’s meningsmåling ligger de til knap 50 procent, hvis der var folketingsvalg nu.
Det etablerede politiske system skræmmer alt levende væk. Ifølge politikerne går det ufattelig godt for Danmark, men det stemmer så absolut ikke overens med unges virkelighed. Den politiske elite – internationalt såvel som herhjemme – lever i sin egen boble, helt løsrevet fra virkeligheden. Som var de moderne Marie Antoinetter.
Politikerleden er derfor en god ting. I stedet for at have tillid til politikere, der lover ét og gør noget andet, er det positivt, at unge indser, at det etablerede system ikke har noget at tilbyde. Næste skridt er, at de selv handler. Flere steder i verden har vi set store sociale bevægelser. Det punkt er vi endnu ikke nået til i Danmark. Men de samme frustrationer hober sig op, på et tidspunkt vil de få et udtryk.
Revolutionær optimisme
I den situation er det forstemmende at se den gamle venstrefløj være ved at drukne i pessimisme.
Den har opgivet enhver idé om revolution. Men dens ønske om at vende tilbage til de gode gamle dage og en kapitalisme med et menneskeligt ansigt er en utopi. Efterkrigsopsvinget, der gav et økonomisk grundlag for at opbygge velfærden, er for længst ovre.
De unge generationer må overlade jammeren til de gamle og trætte venstrefløjskoryfæer. Der er al grund i verden til optimisme og til at gå i offensiven. Der er ingen grund til at være i defensiven og undskylde Oktoberrevolutionen. Tværtimod!
Oktoberrevolutionen var kulminationen på ni måneders revolutionær proces, hvor de russiske arbejdere og bønder indså, at det ikke var nok at vælge politikere, der lovede guld og grønne skove – de måtte selv tage kontrollen. Det var det, der skete, da de gennem arbejder- og soldaterrådene tog magten.
I spidsen for rådene stod Bolsjevikkerne, der øjeblikkeligt gjorde ord til handling og uddelte jorden til bønderne, indførte otte timers arbejdsdag og arbejderkontrol, ligestillede mænd og kvinder og mange andre ting.
Den unge sovjetmagt viste, at samfundet kan styres uden kapitalister og godsejere. At revolutionen senere degenererede til et bureaukratisk diktatorisk regime under Stalin, som intet havde at gøre med socialisme, må ikke få os til at tage afstand til alt, der har med revolutionen at gøre.
Dem, der har grund til at være i defensiven, er dem, der forsvarer det nuværende profitbaserede økonomiske system, hvor otte mennesker ejer det samme som den fattigste halvdel af jordens befolkning, og hvor et barn dør af fejlernæring hvert 15. sekund, selv om der er mad nok til at brødføde alle.
Vi har teknologien og ressourcerne til at sikre alle et godt liv og til at redde planeten. Men det kræver et opgør med det nuværende økonomiske system, hvor der produceres efter profit, og rigdommen samles hos et lille mindretal.
Det kræver, at almindelige mennesker selv tager kontrollen over deres liv, præcis som arbejderne og bønderne gjorde det i Rusland i 1917.
Marie Frederiksen er redaktør for bladet Revolution, medforfatter til bogen ’Den Russiske Revolution og Borgerkrig – da arbejderne tog magten’ (Forlaget Marx) og cand.mag. i historie
100 år efter revolutionen
100-året for den russiske revolution nærmer sig. Hvad skete der egentlig i revolutionsdagene og årene efter? Var revolutionen en succes eller fiasko? Hvilke følger har den haft for vores måde at tænke på i dag? De spørgsmål besvarer en række forskere og debattører i denne serie.
Seneste artikler
Historien om den russiske revolution lever videre i kunsten
7. november 2017Hvad var det nu, der skete for 100 år siden under Oktoberrevolutionen? Information bringer en række nedslag med anbefalinger af de bedste kunstværker, der giver perspektiv på hvert et skridt i den skelsættende periode i moderne historieOktoberrevolutionen passer dårligt ind i Putins fortælling om Rusland
7. november 2017Oktoberrevolutionen minder det russiske regime i faretruende grad om de farvede revolutioner i Ukraine og Georgien. Mens den for den almene russer er fjern, famlet fortid, hvor man ikke engang ved, hvilken side af historien ens forfædre selv stod på, siger russiske historikerePå 100-årsdagen for Lenins revolution: Søg en utopi, der ikke er livsfarlig
7. november 2017Den russiske revolution viste sig at være en gruelig fiasko og livtagende. Dagens leder opfordrer til, at den ikke bliver gentaget
Velkommen på barrikaderne Marie Frederiksen! Skønt med frisk, rødt og ungt blod. Det er helt korrekt, at en 1943-model som mig, har tabt kampen. Det gik fremad til omkring 1980 (en LO-formand påstod enda, at vi havde "sejret ad helvede til, godt!"), men siden er det gået rigtig skidt, ad kapitalen til.
Når du skriver, at "man skridt for skridt opgiver visionen om en socialistisk revolution, tilpasser man sig systemet og den ’offentlige mening’. Alt, der lugter lidt af revolution, skal lukkes ned. Se blot Enhedslistens behandling af medlemmer med revolutionære tanker" må du jo huske på, at Enhedslisten er resterne. Den øvrige tidligere venstrefløj, har allerede kastet drivanker ovre hos centrum-højre aksen. Og Enhedslisten har kurs i samme retning. Spindoktoren har bekendtgjort, at Enhedslistens politik er, at overtage Socialdemokratiets ditto.
Men et stort tillykke til de unge på de røde barrikader - der er fanme brug for en revolution!
Det ka la sig gøre. Det var den dengang toneangivende venstrefløjs valgslogan i 2011. Og det kunne det. Vi fik sgu den revolution. På højeste sted. Men som andre revolutioner gik den i sig selv. Af alle mulige årsager.
Men at henvise til oktoberrevolutionen i 1917 er lysende vanvid. Uanset hvor romantisk, man kan se på processen og virkeliggørelse af mange menneskers drømme, så blev der borgerkrig og magten blev systematisk overtaget af diktatorer, hemmeligt politi, tortur, mord og masseudryddelse. Det var der ikke mange, der drømte om i 1917. Men det var, hvad de fik.
Bag ved revolutionsromantikken er man så også nødt til at se på, hvad man vil opnå. Statskuppet i Catalonien har været højt besunget som nationens selvbestemmelse. Men hidtil har det mere været en følelse end en fortælling om, hvad det var, seperatisterne ville opnå for deres samfund. Det er en afgørende svaghed, hvis en revolution skal føre et sted hen, som ikke blot er den stærkestes version af verden. Men det er en styrke, så længe det kun gælder om at samle opbakning og momentum til at skylle alle kendte strukturer væk. Tømmermænd er, når man opdager, at man ikke har noget at sætte i stedet.
Før nogle drømmer sig tilbage til Oktober-revolutionen, så husk lige på at den foregik under 1. Verdenskrig, og at de kæmpende tropper gjorde oprør mod deres undertrykkere. Det styrkede i den grad de almindelige arbejdere, der levede under kummerlige vilkår.
Men hvad der senere skete med udrensninger i eget regi, mord og undertrykkelse, var altså lang tid før Stalin.
Jeg mener, denne revolution slog helt fejl, og blev kuppet af despoter der var ligeså nationalistiske som i Tyskland på daværende tidspunkt.
Skal vi gennem samme mølle igen, hvor folk bliver slagtet ned for fode, bare for at have en lidt anden mening?
Enhedslistens beslutning om endegyldig afstandtagen til enhver voldsromantisk revolution er pragmatisk - og velunderbygget. Borgerkrig er det værste i verden, hvad vi i øjeblikket kan bevidne i Syrien og Irak. Og borgerkrig er det Oktoberrevolutionen medførte, på godt og især ondt. Ligesom den franske revolution førte til despotiske tilstande, og udrensninger af enhver borger der stillede spørgsmål ved regimets legitimitet.
Enhedslisten vil selvfølgelig ikke være medløber i et blodigt program som ovenstående.
Men man har tværtimod lært af sine fejl.
Det kan udmærket være, at der skal være en revolution, men den skal fremfor alt være inkluderende og solidarisk.
Og ja, vi har sgu brug for at folk indser, hvad de er oppe imod og bruger deres strejkeret!
Socialismen kommer med kommunikationsrevolutionen, mætheden og kedsomheden over at forbruge bevidstløst, oplysningen om alt det, der rummer en større dybde og et større ansvar for det indbyrdes, er, hvad der giver mening i et liv, fremfor, med Herman Bangs ord blot "at være her for eksistensen."
Revolution handler jo ikke om arbejdermagt, det handler om at afskaffe arbejderen som klasse, for at bruge et stalinistisk begreb lidt konstruktivt. Det er ikke at give slaverne magten, men at afskaffe behovet for slaveriet.
@Marie Frederiksen
Det er, hvad jeg ser komme, ikke med med nogen form for glæde eller skadefro, når økonomisk ulighed og de menneskeskabte klimaforandringer, når et niveau, hvor alle ser det perverterede i politikernes manglende handling, på akut handlingskrævende problematik, så må fattige godtfolk og gode hæderlige mennesker, der ikke er superrige, beskytte de superrige og deres politikere, der har magten i dag, som ingen har lyst til at løfte en finger for længere, fra ungdommens kådhed og nyvakte smag for magtens kraft og lyst til hævns sødme med guillotinen klar, sikkert med livet som indsats, det bliver i sandheden svære tider.
Revolution er under opsejling.
Steffen Gliese,
Jeg tror du er alene om din socialistiske retning, der befordrer at revolutionen er kommunikationsbaseret. Hvor i Das Kapital finder man disse passager? ;) Den her græsrodssocialisme, hvor det egalitære samfund skal opstå, når folk "indser" at de bare kan instituere det nårsomhelst virker himmelråbende naiv.
Det er desværre karakteristisk for den højredrejede og ofte ateoretiske 'vestlige' marxisme (som ligger til grund for SF, eurokommunismen etc) at man obfuskerer klassemæssige modsætningsforhold i forholdsvis naive - omend positive - idéer om individets autonome evne til 'blot' at skabe socialismen, når det ønsker.
Det er vel sigende at du opfatter begrebet som 'klasse' og 'arbejder' som stalinisme. Det er jo i realiteten en basal del af de marxistiske analytiske redskaber. Modstanden mod troen på kollektiv agens baseret på fælles, objektive og materielle interesser - klasse konflikt - er helt uforenelig med klassisk venstrefløjsteori. Hvis ikke klassekampen driver historien, hvad gør så?
Trotterne er sgu efterhånden de eneste sande revolutionære her i landet, så jeg ønsker dem god vind fremover. Faktisk finder jeg Trotskijs tanker mere i overensstemmelse med vore dages problemer og politiske udfordringer end de fem gamle kanoniserede ml-revolutionære.
Især ideen om "permanent revolution" er interessant, nu hvor vi ved, hvordan det gik med ideen om "revolution i et enkelt land".
Hvad mener skribenten egentlig med ordet 'revolution'? Er det en voldelig omvæltning, som ændrer samfundet fra dag 1? Eller kan det også forstås, som en ikke voldelig styret proces, hvor den demokratiske kontrol bevares hele vejen igennem? Den først udgave har man ikke haft de bedste erfaringer med - mildt sagt. Vold er i sagens natur svær at styre, og ingen kan vide, hvor det ender - sjældent til de underprivilegeredes fordel.
Den anden form for 'revolution' er på den anden side en nødvendighed, hvis vi vil redde os selv
Hvis ordene skal have nogen hold i den virkelighed vi lever i, så deltag i demonstrationerne, i dag kl. 16 f.eks er der henved 70.000 som landet over går i fakkeltog imod nedskæringerne, hvor er din opbakning? "Danmark For Velfærd" https://www.danmarkforvelfaerd.dk Hvad har du gjort op til kommune- og regionsvalget den 21. november?
Er det den revolution du venter på? Sikkert ikke, man husk at du også er nødt til at være solidarisk med de socialt udsatte, i den virkelighed de lever i lige nu.
V i skal forstå at de revolutionære våben har ændret siden det var leer,høtyve,geværer,rifler der blev brugt - vi skal forstå at politikerne har tabt kampen til den internationale økonomiske elite der kan se stort på enhver lovgivning der begrænser deres magt. Venner - Det er uholdbart - det ved i - det ved politikerne. Friheden skal forsvares med en revolutionær hær af it-soldater der skal være i stand til at lukke store vigtige infrastrukturer ned som et ultimatum til politisk handling mod elitens ødelæggende grådighed og ansvarsløshed overfor det truende kollaps af den globale sammenhængskraft. Internettet er en kampplads uden døde - sluk for bankernes magtmonopol - tving politikere til at bruge blockchain-teknologien til glasklare aftaler,traktater og en virtuel standardvaluta der ikke kan manipuleres men går direkte til de nødvendige løbende investeringer i klimasikring - uden om korrupte politikere der ikke er deres ansvar bevidste. Til KAMP - med tastaturet.
Man kommer ingen vegne med revolutionen, hvis man ikke har et bredt folkeligt mandat i ryggen.
Det går galt hvis nogle udnævner sig til den 'revolutionære fortrop', som påtager sig at tænke på 'folkets vegne', fordi folket ikke kender sit eget bedste. Man må stole på mennesket evner til at tænke selv og respektere de demokratiske spilleregler. Når først hjerner og hjerter er vundet for hvad 'der må gøres', har man intet af frygte, da vil intet i længden kunne stå imod. Heller ikke den magtfuldeste elite
De revolutionære har altid haft samme problem som Bush efter slaget om Irak. Hvad bagefter ? Alle socialistiske revolutioner uden undtagelse har efterladt befolkningen med en magtfuldkommen elite, som overraskende hurtigt skifter fokus mod egen sikkerhed og berigelse. Jeg er enig med Ole Falstoft, som beskriver demokratiet ret præcist. Der er intet alternativ fundet endnu
Peder - YouTube : Richard Wolff - "Socialism for dummies"
Hatten af for en flot kronik, som giver håb for fremtiden!
Hvor gik zarens hemmelige politi hen da de blev fyret?!
Jeg tror at de blev overtaget af tyskerne, og tyskerne ønskede nogen til magten, som ville slutte fred med Tyskland.
Slap af.
Hippier,Provoer, 68 generationen o s v og videre helt frem til "Occupy Wall Street" og Bernie Sanders o s v - hver gang skriver nogen håbefuldt , at "nu sker det".
Der sker bare ikke noget, og det er nok fordi folk i vores del af verden fornuftigvis ikke er revolutionært indstillede, men tror på demokratiet og ublodige fornuftige forandringer i o m flertallets ønsker.
Tak, Marie, for en fremragende artikel. Kunne ikke have skrevet det bedre selv. Jeg deler fuldstændigt dit syn på disse ting. Og revolutionen kommer. Folk har fået nok. Og jeg glæder mig til den.
Der er noget, jeg ikke forstår: bare fordi Sovjets kommunisme korrumperede, betyder det vel ikke, at socialisme ikke kan komme til at fungere? Hvorfor opgive ideen blot fordi den er mislykkedes? Man kan vel arbejde videre med projektet og forsøge at skabe en model, der kan fungere. Jeg kan ikke se, hvorfor man helt opgiver socialismen blot fordi den ikke fungerede i første forsøg. Den første bil i verden kørte vel heller ikke særligt godt - men det betyder jo ikke, at den ikke kan udvikles til at blive en fint fungerende bil. Hvorfor opgiver de fleste socialismen blot fordi den ikke fungerede helt godt i første forsøg?
Kære Peter Nielsen (kl 15.37)
Mon ikke de lønmodtager-ejede pensionsfonde lige så stille og roligt vil komme til at kontrollere alle de vigtigere erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, og dermed vil lønmodtagerne reelt kontrollere Danmark.
Det er socialisme indført på kapitalistisk og fuldt demokratisk vis ( med fuld borgerlig støtte), og det uden ballade og revolution?
Socialisme / kapitalisme bliver efterhånden en fiktiv sondring - ligesom sondringen mellem den lovgivende , den udøvende og den dømmende magt - vi lever i pragmatismens tidsalder ?
Snarere, Robert Kroll, er vi på vej væk fra det personlige ejerskab og over i en verden, hvor det afløses af adgang. Det er jo allerede i sin vorden.
Dennis Jensen, Marx var ikke en profet, han kunne ikke forudsige en verden, hvor vi alle har adgang til at kommunikere stort set uden at blive bremset af magthavere - og der, hvor magthaverne bremser folk, påstår man, at man følger det marxistiske evangelium.
Men den teknologiske udvikling tilsiger, at vi om kort tid er uden den binding til lønarbejdet, som løfter nogen op og tynger andre ned. - Hvis vi havde fastholdt værdien af menneskeligt arbejde - f.eks. igennem en åben lønstatistik som Schweiz, der af samme grund kan prale af ekstremt høje lønninger - havde vi også haft et arbejdsmarked, hvor folk ikke måtte sætte liv og førlighed på spil pga. mangelfuldt arbejdsmiljø. Hvis vi havde fastholdt det system, der gjaldt til Dagpengeformen i 1993, havde vi bevaret en magtbalance imellem de mange lønmodtagere og de få virksomhedsejere; men en fejlagtig analyse ovenpå Murens fald førte os i en helt gal retning i mange år, og det er først nu, at der igen synes at være basis for en tilbagevenden til Fornuften.
Erkendelse af problemet årsag er endnu ikke sivet in i hjerneskallen hos
vores trotskistiske venner. Det er beklageligt for der er brug for en virkelig ny venstrefløj. Endog gerne en revolutionær en. Men det er ikke muligt før man har forstået og frigjort sig fra Lenin og Trotskys antidemokratiske og anti marxke fejltagelser
Stalins begik ikke forrædderi. - systemet som var skabt så at suge forærede ham magten og vi vil se det samne gentage sig med folk sim den i SAP IS etc etc. Kast hangen til fgudsdyrkelse af jer og erkend den ubetingede katastrofe leninismen var
Leninismen og trotskismen er fallitboer der hører til i trotskys berømte papirkurv. Vi har brug for at tage et kritisk livtag med de bedste dele af vores fælles marxke arv og lade de dele der ikke dur ligge i den der papirkurv. Leninismen var en fejltagelse fra første færd
Vel jeg har Rosa Luxemburg og Kronstandt og den faktiske katastrofale udvikling på min side Trond - i andre har kun denne klingen til en semireligiøs dyrkelse af jeres barnetro og jeres profeter Lenin og Trotsky (fo nogen er det stadig Stalin), som så mange af jer så som sejrrige selvom de rent faktisk var det stik modsatte. Intet har skadet venstrefløjen mere end oktober og alt hvad der der
efter fulgte.