Læserbrev

Lyt til de offentligt ansatte

Debat
29. november 2017

Jeg er psykolog og har haft min egen praksis i 18 år. I fredags havde jeg tre samtaler med offentligt ansatte, som var kommet til mig, fordi de var så overbelastede af deres arbejde, at de følte sig syge.

For tiden gør jeg mig mange overvejelser om netop denne gruppe. Jeg har længe undret mig over, hvorfor de ikke protesterer noget mere over de urimelige arbejdsforhold. Svaret er, at de er bange for at ytre sig kritisk.

Som min ven læreren siger: »Jeg bliver jo ikke fyret, hvis jeg protesterer for meget, men når den næste organisationsændring kommer, bliver det bare mig, der ryger.«

Det minder lidt om problematikken i familier, hvor børnene er udsat for overgreb af forskellig karakter. Børnene ved, at de mister deres familie, hvis de fortæller om det, der foregår, men hvis de tier og beholder deres familie, mister de i en eller anden grad sig selv. Som psykolog har man en udvidet anmeldelsespligt, hvis man bliver bekendt med mishandling af børn. Spørgsmålet er, om det samme gælder for offentligt ansatte.

Jeg har haft samtaleforløb med sygemeldte sygeplejersker, læger, pædagoger og så videre. Et almindeligt problem er, at deres fagidentitet ikke anerkendes som vigtig. Et eksempel på det kunne være social- og sundhedsassistenten, som fortalte, at hun ofte bliver længere på arbejde for at nå det, hun finder nødvendigt. Dog holder hun det hemmeligt for sin leder, for ellers lever hun ikke op til effektivitetskravet. Hendes leder er ikke interesseret i hendes faglige vurdering, men i at hun overholder tidsplanen.

De vil gerne gøre deres arbejde godt, men kan ikke nå det. Og det bliver de syge af. Så kommer de til mig, og så finder vi ud af, at de slet ikke er syge, men at de ikke kan tåle deres arbejdsforhold.

Jeg synes, de bliver mishandlet. Men jeg ved ikke, hvem jeg skal melde det til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Moderniseringsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Folketingets Ombudsmand ...

Søren Kristensen

Jeg arbejder også ekstra for at nå det hele, men jeg var ikke klar over at mange andre også gør det. Tak for den oplysning, nu har jeg det allerede lidt bedre.

Jørgen Tryggestad

Det er jo noget der hedder fagforeninger... hvis overbelastning på jobbet i den offentlige sektor er et stigende og udbredt fænomen, så burde jo medlemmerne meget snart sørge for at mobilisere for at tvinge en forandring til det bedre igennem. Faglige arbejdskampe burde ikke være et ukendt begreb for en fagforening.

Arne Albatros Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

Andranelin suset alle vil føle når de siger fra kan ikke beskrives hvis modtageren ikke forstår budskabet er det modtageren der har et problem sagen i går fra region hovedstaden siger jo alt ledelsen vil in føre sundheds platformen så fyrer de alt for mange læge sekretærer og nu har man været nødt til at genansætte de dygtige læge sekretærer trods advarsler fra FOLKENE PÅ GULVET

@ Jørgen Tryggestad - ja spørg bare lærene hvordan det går, når man fører en faglig arbejdskamp :-(.