Kommentar

Nationalismens genkomst er en blindgyde

Nationalpopulisterne udsteder dækningsløse løfter. I vores globaliserede, hyperforbundne verden lader det sig ikke gøre at genetablere uigennemtrængelige grænser og kulturel og etnisk homogenitet
Den amerikanske præsident Donald Trump og first lady Melania Trump deler sandwich ud til kystvagten i Florida til Thanksgiving. Men det, som Donald Trump lover at give amerikanerne, har han ingen reel politisk mulighed for at føre ud i livet, skriver Rosenberg.

Den amerikanske præsident Donald Trump og first lady Melania Trump deler sandwich ud til kystvagten i Florida til Thanksgiving. Men det, som Donald Trump lover at give amerikanerne, har han ingen reel politisk mulighed for at føre ud i livet, skriver Rosenberg.

Alex Brandon

Debat
29. november 2017

Nationalismen som ideologi er kommet tilbage – og man må spørge sig hvorfor.

Her tænker jeg ikke på nationen som idé. Den har været hos os længe (dog ikke så længe, som nogen tilsyneladende gerne vil tro), og udgør fremdeles en grundvold for demokratiet og for velfærdsstaten.

At den fortsat kan være grundvold, beror på det forhold, at nationen har kunnet undergå en afgørende metamorfose over tid: Fra en idé om et fællesskab baseret på etnisk-kulturelle tilhørsforhold til ideen om et fællesskab baseret på politisk-konstitutionel samhørighed.

Fra blodets og jordens fælleskab til lovenes og demokratiets, om man vil.

Nationalismen som ideologi er derimod noget andet og yngre. Den er i princippet en opfindelse fra det sene 1800-tal, men er dog ikke yngre, end at den for længst er blevet uløseligt forbundet med krig, etnisk udrensning og folkemord.

Nationalismens ideologi bygger på idealet om, at det etniske og kulturelle fællesskab skal bestå som en uantastet enhed, hvilket ansporer ideologiske nationalister til at ville undertrykke den etniske og kulturelle mangfoldighed i et samfund. Hvilket de igen har vist sig historisk beredte til at gøre gennem undertrykkelse, fordrivelse og i yderste konsekvens og sidste ende: tilintetgørelse.

Længsel efter enhed

Det er sandt, at der også har været islæt af nationalisme i fremvæksten af demokratier som det svenske – og dermed også en stræben efter etnisk og kulturel enhed, som gav sig udtryk i alt fra racebiologi og minoritetsundertrykkelse til steriliseringskampagner. Men da nationalismens ideal om enhed kolliderede med demokratiets principper om alles lige ret og lige værdighed, hvilket dette ideal før eller siden uvægerligt må gøre, løb demokratiet af med sejren.

I al fald indtil videre.

Så hvorfor kommer nationalismen tilbage? Ikke kun i Europa, men også og ikke mindst i Donald Trumps USA. En ideologi med en så veldokumenteret historie af vold og samfundsødelæggelse bag sig. Og med et så problematisk forhold til demokrati.

Den i disse år meget omtalte såkaldte populisme er blevet en nationalisme. Den er dog stadig en populisme i den forstand, at der er tale om bevægelser, som påberåber sig en særlig privilegeret forbindelse til det såkaldte folk, og som lover enkle ’folkelige’ løsninger på vanskelige problemer.

At populismen er blevet til nationalpopulisme skyldes for mig at se, at nationalismen lover enkle løsninger på det vanskelige problem med, hvordan vi i globaliseringens turbulente tid skal tilgodese de grundlæggende behov for social status og anerkendelse i et samfund, som samtidig formår at skabe følelser af tilhørsforhold og tryghed.

Mure mod verden

Nationalismens enkle løsninger på dette problem er at sætte ens egen nation først, at genetablere og befæste grænser, ja ligefrem at opføre mure imod omverdenen – at styrke den etniske og kulturelle enhed i samfundet og at undertrykke den faktiske mangfoldighed.

Nationalismens enkle løsninger førte Donald Trump til magten og fik et lille flertal af briter til at stemme for Brexit. Nationalismens enkle løsninger har gjort nationalistiske partier til en voksende magtfaktor – nu også i Tyskland, som ellers burde vide bedre. Et nationalistisk parti er i dag det tredjestørste parti i Sveriges rigsdag.

Partier og bevægelser, som åbent taler for etnisk udrensning – eller ’etnisk pluralisme’, forstået som bevarelse af folkeslag i disses ’naturlige hjem’ som etnisk og kulturelt homogene nationer – og som også bedriver grov hetzpropaganda mod uønskede grupper og individer, får øjensynlig en stadig større gennemslagskraft i vores fagre nye verden af anonyme nettrolde, falske nyheder og alternative fakta.

Falske løfter

Der er ikke blot tale om farligt forsimplede løsninger, der historisk har ført til vold og samfundsødelæggelser. I dagens teknologisk og økonomisk stadig mere sammenvævede verden er der også tale om farligt virkelighedsfremmede løsninger.

De lukkede grænsers og det enhedsprægede fællesskabs løfter om samhørighed, anerkendelse og velfærd er om muligt endnu mere falske i dag end i går.

Det, som Donald Trump lover at give amerikanerne, eller det, som Brexit lover at give briterne, eller det, som alle nationalistiske partier i Europa lover at give sine vælgere, har ingen af dem nogen reel politisk mulighed for at føre ud i livet.

I hvert fald ikke, hvis de ikke afskaffer retsstaten og demokratiet. Hvis de får held til at gøre det, vil de økonomiske og sociale konsekvenser endnu engang blive ødelæggende, og så er de lige vidt.

Nationalismens genkomst er ikke blot en vej, der fører ud i en historisk blindgyde – det er en vej, som endnu engang vil kunne åbne en historisk afgrund.

© Göran Rosenberg og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Göran Rosenberg, hvad er alternativet - til et forsvar for velfærdsstaten, som vi har betalt så høj en pris for?

Let at kritisere nationalismen, men hvad tilbyder alternativet til nationalismen (globalisering) almindelige mennesker, bortset fra nød og elendighed, for det store flertal?
Demokratiet er jo ikke globalt, og det giver visst nok heller ikke mening, hvis man ikke taler samme sprog.

Du må komme med dit bud på hvad du vil tilbyde befolkningen får at forlade nationalismen, ellers er det for let købt - at mane billeder fra historien op.

Lise Lotte Rahbek, Bjarne Frederiksen, Jes Balle Hansen , Torben K L Jensen, Per Torbensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
John Christensen

Ideer kommer ikke langt uden økonomi - hvad du gøre Göran Rosenberg?

Torben Lindegaard

@John Christensen

Vi kan sagtens lære af historien - vi europæere især.

I Göran Rosenberg beskriver i "Ett kort uppehåll på vägen från Auschwitz" de allerværste nationalistiske udskejelser - og han giver svar på dit spørgsmål.

Modsætningen til nationalisme er ikke globalisering i sig selv - humanismen skal også med.

Tjah, den oprindelige definition på nationalisme er slet ikke så ringe endda. Desværre er den blevet taget som gidsel af yderligtgående på til højre og venstre for midten.
Den nutidige brug og forståelse af nationalisme er et produkt af frustrationer affødt af politikernes manglende evner og kontakt til de nationer de reelt set arbejder for.
Jeg er nationalist i ordets oprindelige form, men kan ikke sige mig fri for en vis snert af nutidig nationalisme når vi ser på hvordan det går med det samfund vores forældre og bedsteforældre byggede op.
Nationalisme, demokrati og globalisering kan sagtens eksistere side om side, husk på det når dannebrog finder vej til fødselsdagskagen, flagstangen og juletræet.
Trods den politiske inkompetence der er udbredt, så er jeg stadig stolt af at være dansker - også dengang jeg boede i udlandet.

Vores velfærdssystem havde ikke haft en chance, hvis ikke en flok humanister var blevet enige om at tage fælles ansvar for et veldefineret geografisk område. Det giver tydeligvis udfordringer for de allersvageste iblandt os, at området for ydelser og nydelser ikke længere er geografisk identiske. Det hænger ikke længere sammen.

John Christensen

Torben Lindegaard, du anbefaler mig åbenbart en bog skrevet af Gøran Rosenberg.
Fint, men hvis du kender svaret - kan du måske bringe lys over sagen.

Jeg er nemlig lige igang med en anden bog for tiden.

Jeg skulle have skrevet:
Ideer kommer ikke langt uden økonomi - hvad VIL du gøre Göran Rosenberg?

Vores "beskyttende storebror" gør alt for at undergrave FN.
Vores egne politikkere fremmer EU, frem for Europarådet.
Teknokrati fremfor demokrati - hvor skal vi hen?
Hvad er det for et Internationalt samfund der gør nationalstaten overflødig?
Hvad funderer det sig på?

Torben Lindegaard

@John Christensen

Spørgsmålet til Göran Rosenberg i dit indlæg d. 29. november, 2017 - 06:18 var: "hvad du vil tilbyde befolkningen for at forlade nationalismen".

Jeg tør ikke selvbestaltet give mig i kast med at besvare dit spørgsmål på vegne Göran Rosenberg; men jeg har læst "Et kort ophold på vejen fra Auschwitz", som beskriver Göran Rosenbergs fars rejse fra Lodz over Auschwitz til Sverige - og oplevede at få en slags svar på spørgsmålet.

Mikkel Krause Frantzen anmeldte bogen i Information:
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2012/10/skyggerne-skriver

For egen regning, kan jeg sige, at næsten hvad som helst er bedre end nationalisme, og at din sammenkædning af nationalisme og velfærdsstat fuldstændig kan afvises.
Løsningen må ligge i globalisering kombineret med humanisme.