Læserbrev

Økologi kan også være sprøjtet med pesticider

14. november 2017

Al produktion sætter aftryk. Også landbrugsproduktion – konventionel såvel som økologisk. De færreste ved imidlertid, at også de økologiske fødevarer er sprøjtet med pesticider.

Herhjemme i Danmark er 33 midler godkendt til økologisk brug – blandt andet pyrethriner og svovl. Det er ikke tilladt at bruge kobber til svampebekæmpelse hos økologiske æbleavlere i Danmark – men det er det derimod i en række andre EU-lande. Når der importeres æbler til Danmark, og de pakkes om for efterfølgende at blive påsat et dansk økomærke, har de danske fødevaremyndigheder svært ved at kontrollere, hvad æblet er blevet behandlet med i udlandet.

Det gode råd til forbrugeren må derfor – som altid – være: Køb dansk! Uanset om det er konventionelt eller økologisk. Vi producerer i Danmark de sundeste og sikreste fødevarer med det laveste og helt ubetydelige indhold af pesticidrester. Og vi har det skrappeste kontrolsystem til godkendelse af midler. Men bevidstheden om de midler, der anvendes i økologien, bør skærpes. Først da har forbrugeren et frit valg på et oplyst grundlag.

Stig Sandholt Andersen er fra Bæredygtigt Landbrug

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I øvrigt bør denne organisation som skriver her tage navneforandring, snarest.

Erik Tvendager, Thomas Olsen, Ebbe Wagner Smitt, Dorte Sørensen, Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, Ulla Holger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

aha.. udenlandske økologisk æbler kan være sprøjtet med kobber, derfor er det ikke noget problem at sprøjte med kræftfremkaldende, bi-dræbende, grundvandsforurenende midler..

Er det budskabet? Tror "bæredygtigt landbrug" at folk er født i går?

Erik Tvendager, Thomas Olsen, Børge Neiiendam, Steffen Gliese, Troels Brøgger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Godt at han og BL så åbent erkender at pesticider er noget man som forbruger bør være yderst bevidst om når man vælger sine madvarer. Vi mangler nu bare at se den samme åbenhed når det kommer til pesticidrester i grundvandet ...

Jakob Hjort Bønløkke

Men påstanden lever, når først den har været i medierne, så jeg følte mig foranlediget til at tjekke listen. Af de 33 kan nævnes bivoks, hydrolyseret protein, laminarin (et sukkerstof fra tang), forskellige andre sukkerstoffer, fårefedt, planteolier, fedtsyre, forskellige mineraler og planteudtræk, vinedikke, valle, solsikkeolie - alt sammen ting, der kan forekomme naturligt i fødevarer. Tilbage bliver enkelte stoffer som kan være problematiske som spinosad (meget giftigt for bier men ugiftigt for mennesker), enkelte metalsalte og så pyrethroider som vel er det mest omdiskuterede (giftigt for bier og katte, har også skadevirkninger hos mennesker) men som kun må anvendes i små lukkede fælder mod 2 specifikke insekter eller sprøjtes ud i nødstilfælde.
At noget er naturligt forekommende i fødevarer udelukker ikke giftighed naturligvis, men der er tale om stoffer der slet ikke må bruges på samme måde som i konventionelt landbrug og som nedbrydes eller omdannes meget hurtigt.

Erik Tvendager

Jakob Hjort Bønløkkes liste opremser hvad der må bruges, men ikke hvad der reelt bruges!

Blandt andet det meget giftige Spinosad se Middeldatabasen (link nederst) der henviser til Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik hvoraf det fremgår at der blev solgt 0,0 kilo til landbruget år 2002 og 0,0 kilo hvert af de følgende 9 år.
Taget for pålydende leder det uvægerligt til spørgsmålet om der er flere af de nævnte midler som landbruget tilsyneladende har fravalgt.
Det kan også lede til spørgsmål om hvad Jakob Hjort Bønløkkes formål er med at nævne et middel der tilsyneladende ikke har været anvendt i 10 år eller længere.
https://middeldatabasen.dk/Chemical.asp?ChemicalID=379