En pik er bare en pik
»#MeToo og moderne kropsforskrækkelse må for guds skyld aldrig finde sammen. De vil få nogle forfærdelige børn,« sagde en kær kollega fredag eftermiddag, da vi diskuterede Peter Aalbæks udskejelser på Zentropa.
Noget tyder på, at sådan et barn kom til verden i weekenden.
Mandag morgen kunne man på forsiden af Jyllands-Posten læse, at Alternativets pressechef i en mail tidligere i år opfordrede ansatte og politikere i partiet til at sende billeder af deres »pik i slap tilstand«.
Pressechefen ville nemlig forære Alternativets stamcafé en »fiffig dickpic-collage« i anledning af stedets 100-års fødselsdag. Af mailen fremgår det tydeligt, at medlemmer ikke behøver at deltage, hvis de synes, det er en dårlig ide, og kort efter blev projektet droppet på grund af manglende opbakning.
Historien kommer i forlængelse af sidste uges afsløringer af, at to ledende medarbejdere i partiet havde begået langt mere alvorlige unoder. Den ene har gramset på en underordnet, klasket en anden i røven og optrådt stærkt upassende til en fest. Den anden blev afskediget, fordi han var under anklage for at have forgrebet sig på et yngre partimedlem, blot for at blive genansat kort tid efter i en ny stilling.
Det er to vigtige historier, der er med til at belyse omfanget og dybden af et strukturelt problem: Magtfulde mænd optræder grænseoverskridende og fornedrende over for kvindelige kolleger og tager det ikke alvorligt, når kvinderne siger fra.
Det første er historien om nogle i en organisation, der synes, det ville være skægt at samle en planche med slappe, afseksualiserede tissemænd, hvis folk da ellers havde lyst til at være med. Det andet er historien om uopfordrede gramserier, klask i røven og en anklage om et seksuelt overgreb.
Det første er den hysteriske #MeToo-kampagne, der fremmaner overgreb og krænkelser alle vegne. Det andet er det vedkommende #MeToo, der afslører uretfærdigheder og driver samfundet i en progressiv retning.
Vi må ikke ende tilbage, hvor vi startede
Min kollega var ikke bekymret over, at pressen langt om længe havde trukket masken af Peter Aalbæk og hans ’ledelsesstil’, der i årevis blev undskyldt som ’excentrisk’ og ’frisindet’, men i realiteten er en gammel nars rædselsregime af systematisk mobning og krænkelser.
Min kollega var til gengæld bekymret over, at Peter Aalbæks nøgenhed gøres til en del af krænkelserne. Det er ikke et overgreb, når Peter Ålbæk plasker rundt på ryggen i Zentropas pool med sin tissemand i vejret som en lille hajfinne, som en tidligere ansat malerisk har beskrevet det. ’Ålens’ notoriske behov for at være nøgen er muligvis latterligt, psykoinfantilt og opmærksomhedsliderligt. Men det er også bare en nøgen krop. Og den nøgne krop må aldrig blive en krænkelse i sig selv.
Man kan også argumentere for, at Alternativets pik-collage er symptomatisk for et ’politisk laboratorium’, der er bedre til at producere tåkrummende gimmicks end inspirerende visioner og overbevisende svar på tidens store spørgsmål. Men det er også bare billeder af slappe pikke.
Det er svært at overdrive det progressive potentiale i #MeToo-bevægelsen. En erodering af den overgrebskultur, der øjensynligt har kunnet trives overalt i samfundet i et omfang, de færreste af os har haft et begreb om, synes allerede undervejs. Uretfærdigheder afsløres, og de ansvarlige personer og institutioner udpeges og udskammes. Det er i det store hele en god ting.
Men vi må ikke råbe ’ulv’, ’overgreb’ og ’krænkelse’, hver gang den nøgne diller forlader intimsfæren. Så risikerer vi, at den progressive bevægelse nivellerer sig selv og bliver reaktionær.
Ironisk har #MeToo blotlagt, hvordan den seksuelle frigørelse har skabt et grænsevakuum, hvor de stærke har kunnet forgribe sig på de svage i frigørelsens navn. #MeToo risikerer også at blive en revolution, der æder sine egne børn.
Hvis vores opfattelse af krænkelser udvides og udvandes til også at inkludere »fiffige collager« og aldrende chefers rygcrawl, gør det #MeToo sårbar på to fronter.
For det første risikerer den debat og udbredte selvrefleksion, #MeToo har sat i gang, at blive aflyst ud fra devisen:
»Der er ingen grund til at tage det hysteri alvorligt« – og så er vi tilbage ved start.
For det andet kan det true en parallel progressiv kamp: den kropslige frigørelse. At vi kan betragte vores egen nøgne krop uden skam og de andres nøgne kroppe uden at seksualisere dem.
Sammenblandingen af nøgenhed og krænkelse viser, at vi stadig ikke har vænnet os helt til, at alle er nøgne under tøjet. Men den nøgne pik er altså ikke problematisk grænseløshed. En pik er bare en pik.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
BRAVO!!
Derfor kan man jo trods alt godt tage hensyn til de mennesker som ikke lige synes nøgenhed og eksibioisme i det offentlige rum er en god ting.
Matthias har ret - vi er pokker tag mig direkte på vej ind i en snerpet, amerikaniset, kropsforskrækkethed. I går cyklede jeg 30 km, var tilbage ved skærmen, gik så på knæ for at hjælpe en (yngre, kvindelig) bekendt.
Da jeg skulle op gjorde det ondt - og jeg bad hende om lige at give en hånd. I gamle dage havde jeg bare støttet mig til skulderen ----og så var det det.
Noget andet er så, at mailen udstiller Alternativets ynkelighed. Vi har et problem, hvis det fornyende og frække i dansk politik allerførst tænker på dick pics. Det er så trivielt - så DJØFfet, at man dårligt kan blive mere stereotyp.
Alternativet har ikke en stamcafé. Jeg har fx aldrig været på Centralhjørnet. Det er et fåtal af Københavns 3000 medlemmer, der har besøgt værtshuset.
Det såkaldte gramseri fortælles der om på en måde, som om det gælder mænds opførsel overfor kvinder, men det kunne jo også være i andre forbindelser.
Der er forskel på at være krænket og så føle sig krænket. Der er ingen ende på, hvad man kan føle sig krænket over. #MeToo er fantastisk til at få folk til at komme frem, men hvor går grænsen? Man har også selv et ansvar for at protestere. Det kan være svært, men det kan læres, og det er her, der skal sættes ind. Man kan ikke lovgive mod almindelig svinsk opførsel, pres eller overtalelse, men folk kan blive bedre til at reagere imod den.
Ser vi ‘krænkelse’ i politisk perspektiv, føler vi os alt for ikke-krænkede. Stadig føler et fåtal sig krænket over naturens ødelæggelse og de menneskeskabte klimaændringer (i den grad de overhovedet anderkendes). Hvad med reklamernes krænkelser af os? Der er stadig nogle, der finder amning i det offentlige rum krænkende. Den nøgne krop på stranden, skal være på dertil indrettede strande, ellers er den krænkende.
Nu får vi se, hvor meget ‘Jyllandspestens’ krænkelser af Alternativet kommer til at betyde her på valgdagen.
Det er på tide, der bliver ryddet op i krænkelseskulturen.
Præcis analyse og konklusion. Blot undrer jeg mig til stadighed over hangen til iscenesat genital-ekshibitionisme. Jeg kan næsten høre fniset, ledsaget af slet skjult fryd ved at udstille menneskelige kønsorganer. Jeg opfatter hverken mig selv som snerpet eller kropsforskrækket, men det forekommer dybt psykoinfantllt at undfange en idé om at lave en collage af slappe dillere.
Jeg er mere eller mindre enig med Niels Astrup; den sidste uges historier om Alternativet er tydeligvis blæst fuldstændigt ud af proportioner, og de er helt garanteret blevet startet af politiske modstandere af den ene eller anden art.
Men ja, jeg synes også, den måde hvorpå NOGLE af Alternativets medlemmer forsøger at være 'alternative' er så plat og middelmådig, at jeg krummer tæer. Det er lidt ligesom når nogen siger: "jeg er bare så skør!" Hvis nogen siger, de er skøre, så kan man være helt sikker på, de IKKE er det, men derimod bare har et ønske om ikke at være så pisse kedelige, middelmådige og uinspirerede, som de er i virkeligheden er.
Jeg synes, det er rigtig fint, at Alternativet holder på at få lidt kreativitet ind i dansk politik, men de skal virkelig passe på, at det bliver på den rigtige måde. Det andet skubber bare folk væk, mig selv inklusiv (til trods for at jeg er stor tilhænger af deres politik).
Jeg har nu svært ved at forestille mig, at der ville blive set med milde øjne på, at en alm dir for en større dansk produktionsvirksomhed insisterede på at rende nøgen rundt. Så på den måde er der åbenbart forskel på om nøgenhed foregår i erhvervslivet eller i den (ofte selvudråbte) kreative klasse. Det ene sted er det helt utilstedeligt, det andet tilsyneladende et must for at trække vejret. For dem, der bare går på arbejde det ene eller det andet sted, er forskellen måske svær at få øje på...
En ting er at se pikke på læredet, men at også skulle forholde sig til det, når man er på arbejde blot fordi chefen føler sig kåd ER FOR MEGET.
Jeg fatter simpelt hen ikke, hvor snerpethed kommer ind i dette billede?
Uanset hvordan man vender og drejer forløbet i de aktuelle beretninger i medierne om Alternativets festkultur, kan ingen løbe fra den ubestridelige kendsgerning, at det er hamrende plat og uværdigt for et folkevalgt politisk parti bestående af voksne mennesker, at føre sig frem på den måde som tilfældet er, oven i købet med partilederens velsignelse.
At sende en mail til folkevalgte politikere og ansatte med beskeden ”Send din pik i slap tilstand”, viser en mangel på etik og moral samt anstændig tankegang, for det gør man altså bare ikke, når man hører til blandt nationens 179 lovgivere, og det er utroligt at se hvor nemt Uffe Elbæk slipper for videre tiltale i den konkrete sag.
Og hvad med beretningen om Alternativets spidskandidat i København, Niko Grünfeld, der har arrangeret en usædvanlig valgfest i aften i forbindelse med kommunalvalget på diskoteket Monastic, hvor bøsser, lesbiske og biseksuelle normalt holder fester, og hvor man som gæst skal være forberedt på ”dark rooms” og ”fuckswings”, men som nu er blevet annulleret på grund af presseomtalen?
Gad vide hvordan samtlige medier ville have reageret, hvis det i stedet havde været pressechefen for Dansk Folkeparti, der havde sendt en mail ud til de folkevalgte politikere og ansatte med opfordring til, at sende et billede i slap tilstand af mændenes pik, og for kvindernes vedkommende en barberet kusse, så man kunne lave en ”sjov” og ”fiffig” collage, oven i købet med partileder Kresten Thulesen Dahls accept?
Jeg tror jeg kender svaret.
Samtlige medier ville i så fald være gået fuldstændig amok i et orgie af hykleri og dobbeltmoral med klare tilkendegivelser om, at sådan kan man ikke optræde som et folkevalgt parti, og man havde ganske sikkert krævet, at Kresten Thulesen Dahl omgående måtte nedlægge posten som partiformand, og Pia Kjærsgaard posten som Folketingets formand.
Men fordi det er den søde, rare, hyggelige, joviale Uffe Elbæk fra Alternativet med alle hans progressive idéer om samfundets indretning, slipper han for en dybdeborende kritik og fordømmelse af sit partis ulækre og kvalmende opførsel, der virkelig skader de homoseksuelles anseelse i den brede heteroseksuelle offentlighed.
Nej, undskyld mig, men det er ganske enkelt for plat og uværdigt for et politisk parti, at optræde med disse såkaldte ”morsomme” tiltag, og uanset hvor meget partileder Uffe Elbæk og hans kollegaer nu prøver at løbe fra det menneskelige ansvar, så efterlader de mange af deres vælgere med en grim smag i munden, almindelige borgere, der gennem de sidste par år har troet på Alternativet som et politisk værdigt parti med en ordentlig etik og moral samt en sund menneskelig dømmekraft.
Alternativet har virkelig skadet de homoseksuelles sag i Danmark.
Jeg kan faktisk overhovedet ikke se problemet i at lave en pikkollage til sit stamværtshus. Som i SLET ikke. Det har ikke noget med politik at gøre, og hvad så?
Ole Brockdorff: Jeg synes da nu nok at Alternativet får smock på stort set alle medieflader....
Lige nøjagtigt, Martin Madsen, det er jo en intern ting mellem en gruppe gæster og stedet. Og muligvis i stedets ånd, kan man tilføje.
Så vidt jeg har set, er der ikke nogen der direkte har lavet en #metoo på hverken Ålens nøgenhed eller Å's idé til en dick pic collage...?
I forhold til Ålen var hans nøgenhed i sig selv nok det mindste problem - hvis overhovedet et problem. Der hvor han gik over stregen i den henseende var når han ville have de unge kvinder til at smide tøjet og hoppe ned til ham i poolen. Og at hvis de ikke ville, så fik de høre for det i lang tid fremover...
Og med hensyn til den temmelig tumpede idé fra en Å-medarbejder, så gætter jeg på at historien nok er fundet frem og blæst op af nogen, som for en hver pris ønsker at skade Alternativet. For hvis man VIL finde noget snavs af en eller anden art, så kan man sikkert finde noget hos de andre partier som er langt mere alvorligt - hvis det er dét man vil...
Jeg synes nu det er mere upassende at fokusere på sagen om en fest afholdt på en beværtning med darkroom og fuckswings, så længe den har været uofficiel eller der har været alternative lokaliteter. Stop kink-shaming. Men jeg kan godt forstå hvis mennesker ikke bryder sig om en pik-collage bare for pikkens skyld. Så skulle der have været et politisk formål såsom afseksualisering af pikken a la kussomatens mission med kusserne. Men det er der ikke tale om her. Det er bare dårlig smag.
...særdeles vedkommende,fornuftig og særdeles relevant tænkt og formuleret !
Frank Hansen - i går læste jeg noget, som fik mig til at mene, at meetoo er ved at blive sindssyg.
Al Franken, nuværende senator, skrev i 1990 erne for SNL, Saturday Night Live. pitchede en idé om at ...nå, ja - et citat fra den 22 år gamle artikel bag shitstormen:
Meanwhile, they make grudging progress on a sketch written by Norm MacDonald. It’s a parody of Andy Rooney—not exactly a fresh target. Rooney, played by MacDonald, is cleaning out his desk and finds a bottle of sedatives, empty except for cotton.
“Should I mention cotton more than once?” MacDonald asks, and it’s debated for ten minutes. No—just one cotton reference stays in, but now they can’t decide whether the pills are for the treatment of “hallucinations,” “mood swings,” “dementia,” or “NRA dementia.”
“That’s too much,” Downey says. “It’s his attitude that’s funny, the fact that he’s ignoring something that’s obviously important.”
MacDonald: “So I can say, ‘I don’t know what the pills are for—what I do know is, the bottle is mostly filled with cotton.’”
Franken: “And, ‘I give the pills to Lesley Stahl. Then, when Lesley’s passed out, I take her to the closet and rape her.’ Or, ‘That’s why you never see Lesley until February.’ Or, ‘When she passes out, I put her in various positions and take pictures of her.’”
Downey: “‘Here’s a picture of Ed Bradley.’”
MacDonald: “What if Rooney rapes Mike Wallace? And then says, ‘I guess that makes me bad.’ Is it funnier with a black guy? Or two old white guys?”
Franken: “What about, ‘I drag Mike into my office and rape him. Right here! I guess that makes me bad.’”
The discussion sputters for another ten minutes. Then the writers lose interest and drift over to the newly arrived food. “C’mon!” Downey says plaintively. “Let’s finish this!”
Citat slut.
Hvis vi, i dag, bliver ophidsede over en - skrottet - idé til et comedy show for 22 år siden, så er vi blevet vanvittige.
Er en pik-kollage et tegn paa sund ikke-kropsforskraekkelse? Herregud, det naeste blir vel at vi skal lege doktor eller noget a la Thylejren.
Maaske er jeg snerpet, men hvad med boligsituationen i Koebenhavn, den voksende forskel paa rig og fattig, klima, Brexit, flygtningekrisen, skatteundragelse, altsaa rigtige problemer. Har hoert der er noget med et valg i disse dage.
En stiv pik er også bare en pik. En stiv pik er en seksualiseret slap pik, men eftersom sex er helt naturligt - og grunden til, at vi overhovedet er her - så kan jeg ikke se, hvorfor man skal trække denne skarpe streg mellem den å så naturlige nøgne krop og den å så unaturlige (?) seksualitet/stive pik.
Bortset fra det er det mig bekendt heller ikke lovligt at bevæge sig nøgen overalt. Så der er også grænser for naturligheden i den forstand.
"For det andet kan det true en parallel progressiv kamp: den kropslige frigørelse. At vi kan betragte vores egen nøgne krop uden skam og de andres nøgne kroppe uden at seksualisere dem."
Hvad der pirrer seksuelt er kulturelt bestemt. Så hvordan øver vi os i at være kropsligt fri uden at være krænkende? Da jeg var ung gjorde den såkaldt seksuelle frigørelse sit indtog, og i de kredse, hvor jeg kom, betød det også menneskelig frigørelse, mao det frie menneske. I den proces gjorde vi os forskellige nyttige erfaringer angående dette at være et frit menneske.
For mit vedkommende betyder det at være klar med sine grænser og at respektere de andres. Det lyder nemmere, end det er, men hører med til det at blive voksen.
Men hvad der er langt værre er den transseksuelle ideologi som promoveres af visse i alternativet. Bjarke serritslev præsenterer sig som transgender aktivist. Deres ideologi og aktivitet er uhyggelig. Læs jette anne marie hansen på fb redegøre for transparadigmet og dets udøveres vold mod den biologiske kønsidentitets bærere.
Er vi fuldkommen sikre på at biologien ikke har bare en lille finger med i spillet om hvad mennesker finder seksuelt pirrende, Randi Christiansen? Det skulle jo gerne give evolutionært mening således at man finder de bedste gener attraktive. Det kan man vel ikke kulturelt relativisere sig fuldstændig udenom :)
Nej, og det er så langt ude, at transgender bevægelsen skal have lov til at ophæve betydningen af det biologiske køn, således at man fx i officiel sammenhæng kun må referere til det køn, som den enkelte har valgt. Biologiske køn må ikke længere anerkendes. Hvis en mand føler sig som kvinde, så er han kvinde, det biologiske tilskrives ingen betydning. Det er sygt.
Ja, det er lidt Kejserens Nye Klæder agtigt, ikke sandt? H.C Andersen blev med det eventyr en ufrivilig teoretiker af ideologi og dens virke i samfundet. Eventyret har i hvert fald sin relevans, når man som biologisk mand kan identificere sig som kvinde og rent faktisk blive genkendt som sådan uden henvisning til de biologiske fakta.
Når biologi bliver gjort til en konstruktion, er vi derhenne, hvor alt bliver opløst i total meningsløshed.