Læsetid 2 min.

Robotter i industrien skaber flere arbejdspladser

Læserbrev
23. november 2017

Antallet af robotter i den danske industriproduktion er støt stigende, og det er værd at glæde sig over. Faktisk er vi med helt fremme i verdenseliten på robotfronten, hvor der lige nu er 211 produktionsrobotter pr. 10.000 ansatte i industrien. Det svarer til en sjetteplads på verdensplan – primært overgået af de store bilproducerende lande i øst. Trækker man bilfremstilling ud af regnskabet, så kravler Danmark op på en international fjerdeplads og en flot førsteplads i Europa.

Ofte hører vi bekymrede røster i den offentlige debat, der frygter, at ny teknologi og robotter vil overtage en stor del af produktionsarbejdspladserne. Men tager vi et par skridt længere op ad stigen og kigger ned på teknologiens indtog på de danske produktionsvirksomheder, så vil implementeringen af blandt andet robotter åbne muligheder for at skabe langt flere arbejdspladser, end der forsvinder.

Det har historien i øvrigt allerede bevist mange gange. Et af de bedste eksempler er Edisons glødepære, der sendte mange tællelysproducenter til tælling. Til gengæld banede det teknologiske fremskridt vejen for en verdensomspændende industriel revolution.

Tænker vi os om, så kan nye teknologiske fremskridt ifølge en ny rapport fra McKinsey faktisk skabe 25.000 flere arbejdspladser i 2030, end der vil være forsvundet. Opgaven for samfundet bliver at skaffe en arbejdsstyrke med tilstrækkelige kompetencer til at betjene den nye teknologi og udnytte potentialet, som et samarbejde mellem menneske og maskine kan give.

I dag har vi knapt 6.000 industrirobotter i Danmark i de danske produktionsvirksomheder. Det tal, har vi i Metal et mål om, skal op på 10.000 inden 2020. For vi ser netop, at det er virksomheder, der benytter sig af ny teknologi, der trækker produktion hjem fra udlandet, øger antallet af ordrer og ikke mindst ansætter flere medarbejdere.

Den udvikling, mener jeg, vi skal gøde og styrke. Det skal ske igennem uddannelse. Både af den eksisterende arbejdsstyrke, der skal på efter- og videreuddannelse, via et løft fra ufaglært til faglært og ikke mindst ved et markant boost af erhvervsuddannelserne.

Danmark har aldrig været – og er heldigvis stadig ikke – bange for teknologiske kvantespring. Det er blandt andet det, der gør os så konkurrencedygtige ude i verden. Så selvom vi ikke er større end tobak for en skilling på verdenskortet, så har vi evner til at omfavne maskinerne i en grad, så vi kan producere højkvalitetsprodukter til fornuftige priser, der er efterspurgt over hele kloden.

Thomas Søby er cheføkonom i Dansk Metal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Frede Jørgensen
    Frede Jørgensen
Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Thorkil Søe

For snart meget længe siden gik de engelske vævere i demonstration og ødelagde de automatiserede vævestole på fabrikkerne.

Brugerbillede for Toke Andersen

Man kan gøre meget med mavefornemmelser og positive projektioner - men at flytte bjerge har aldrig været en mulighed; populære talemåder til trods.
Det er da sympatisk at tal-jonglørerne fra Mckinsey, dansk metal mfl. har varme følelser i deres små maver om mulighederne på fremtidens arbejdsmarkede, trods accelererende automatisering.
Men det er ikke andet end flygtige mavefornemmelser og selv-tjenende projektioner.

Der er cirka samme tvivlsomme forbindelse mellem disse løsrevne postulater og faktisk virkelighed, som for den varme luft der lukkes ud i perverse mængder fra prædikestole i landets kirker.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg er større tilhænger af, at indkomstskatten langsomt udfases og virksomhederne betaler direkte skat af deres omsætning. Så kan de indsætte alle de robotter og IA'er og hvad de nu ellers måtte have af habengut, og menneskene vil blive fri for arbejdstvang. Frivillighed til at indgå på en arbejdsplads, hvis man ikke selv kan få tiden til at gå - mod en løn- er naturligvis op til virksomhederne at tilbyde ordentlige arbejdspladser for.

Så kunne vi måske også slippe af med nogle af de værste og mest nyttesløse arbejdspladser og sætte forbruget ned.

Om jeg er stinkende, rablende kommunistpladderballehumaniståndssvag? Jah, hvorfor ikke, hvis det kan efterlade en beboelig klode til de næste generationer, så fred være med den etiket, jeg får i panden.