Kommentar

Vi skal sætte pris på det rene grundvand – og holde forsyningen på offentlige hænder

Raske kapitalister har fået øje på postevandet. Der kan effektiviseres, hedder det. Og ikke mindst kan der tjenes penge. Mere lukrativt end at beherske adgangen til rent drikkevand kan det næsten ikke blive
I Danmark blev der i fjor solgt 114 mio. liter drikkevand på flaske eller 21 liter pr. indbygger. Det er langt under EU-gennemsnittet på 112 liter pr. indbygger, men dobbelt så meget som svenskernes 10 liter.

I Danmark blev der i fjor solgt 114 mio. liter drikkevand på flaske eller 21 liter pr. indbygger. Det er langt under EU-gennemsnittet på 112 liter pr. indbygger, men dobbelt så meget som svenskernes 10 liter.

Ritzau Foto

8. november 2017

Det globale salg af plastflasker til vand og sodavand er nu oppe på en million i minuttet. Under 10 procent er lavet af genanvendt plast. Rent vand er den største sællert og tegner sig for cirka halvdelen. I 2016 løb det op i 241 mia. flasker.

Manglen på brøndvand og ledningsført vand af ordentlig kvalitet er en vigtig forklaring på flaskevandets salgstal. En anden forklaring er livsstil, et begreb som dækker over blandt andet mode, dovenskab og hjernevask.

I Danmark blev der i fjor solgt 114 mio. liter drikkevand på flaske eller 21 liter pr. indbygger. Det er langt under EU-gennemsnittet på 112 liter pr. indbygger, men dobbelt så meget som svenskernes 10 liter.

Producenterne – hvis det er betegnelsen for nogen, der pumper vand over på flasker – siger, at flaskevandet er ren natur og har det mindste klima- og miljøfodaftryk af alle drikkevarer. Sammenlignet med øl og cola er det rigtigt, men det passer ikke, hvis man sammenligner med vand fra hanen.

Derfor skal vi ikke lade Danmark drive længere i retning af EU-gennemsnittet, men skære ned på flaskerne og drikke postevand. Hvis svenskerne kan nøjes med halvt så meget flaskevand, så kan vi også.

Mere lukrativt bliver det ikke

En afgørende forudsætning er dog, at vandværkerne kan levere rigelige mængder til konkurrencedygtig pris og kvalitet. Det kan de i dag. Men farerne lurer derude. I august lukkede Vandcenter Syd, der leverer vand til Odense, to af sine seks vandværker i en uges tid, fordi der blev fundet pesticidrester over den tilladte grænseværdi.

Der går mange år, før stoffer fra overfladen når grundvandsdepoterne, så mere kan være på vej. Selv få negative omtaler af vandkvaliteten kan betyde meget for forbruget – og salget af plastflasker. Flere kommuner opkøber nu jord, hvor grundvandet er særligt udsat, men det er dyrt.

Gennemsnitsprisen for en liter vand fra hanen er 6-7 øre. En halv liter 'kildevand' i plastflaske til kr. 6,50 er altså ca. 200 gange dyrere.

Vandforsyningen drives af kommunerne efter hvile-i-sig-selv-princippet, det vil sige til priser, der kun lige må dække omkostningerne. Det princip er en torn i øjet på mange raske kapitalister. Det er jo skørt. Hvad er meningen med at sælge vand, hvis man ikke kan tjene på det? Uden de regler kunne der tjenes enormt på vand. Mere lukrativt end at beherske adgangen til rent drikkevand kan det næsten ikke blive. Så kapitalinteresserne presser på.

I 2014 anbefalede Deloitte at privatisere vandforsyningen helt eller delvist. Det ville gøre sektoren mere effektiv. I 2016 nåede McKinsey en lignende konklusion i en rapport til regeringen: Privatisering ville øge effektiviteten, og forbrugerne kunne spare i alt 3,3 mia. kr. årligt på drikkevand og spildevand, skrev McKinsey.

Med denne sum som gulerod vil rapporten lokke os til at opgive hvile-i-sig-selv princippet og give forsyningsselskaberne lov til at oparbejde overskud og betale ejerne udbytte: et afkast som er attraktivt (også i forhold til den forrentning som kan opnås internationalt)”.

Hvad der er på spil, kan illustreres af, at en prisforhøjelse på blot en halv øre pr. liter solgt vand fra danske vandværker ville indbringe over en milliard kr. årligt. Så det er forståeligt, at disse interesser bliver ved at presse på.

Forbrugernes interesser tjenes bedst ved at afvise presset og fastholde forsyningen som offentlig virksomhed. Hvis der er hold i påstandene om, at forsyningen kan ske mere effektivt – f. eks. ved at sammenlægge små vandværker – så forventer vi forbrugere selvfølgelig, at der gøres noget ved den sag.

Ineffektivitet bekæmpes bedst ved effektivisering, ikke ved privatisering. Så kan vi selv score gevinsten (eller lægge en halv øre på prisen) og bruge pengene på at opkøbe flere af de arealer, hvor grundvandet er særligt udsat for nitrat og pesticider.

Nils Enrum er lektor, cand.polit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Steffen Gliese
  • jørgen djørup
  • Nikolai Beier
  • Torben Bruhn Andersen
  • Toke Andersen
  • Brian W. Andersen
  • Thomas Petersen
  • Kurt Nielsen
  • Annemette Due
  • Flemming Berger
  • Bo Stefan Nielsen
  • Mette Poulsen
  • Jens Kofoed
  • Hans Larsen
  • Jan Pedersen
  • Ole Henriksen
  • Jens Wolff
  • Torben K L Jensen
  • Hanne Kock
  • Bruger 157761
  • Christian Mondrup
  • Randi Christiansen
  • Sidsel Jespersen
  • Ervin Lazar
  • Anne Albinus
  • Torben Arendal
  • Jens Falkenberg
  • Christian De Thurah
  • Trond Meiring
  • Carsten Munk
  • Henrik Brøndum
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Claus Kristoffersen
  • Cristina Nielsen
  • Peter Owen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
Olaf Tehrani, Steffen Gliese, jørgen djørup, Nikolai Beier, Torben Bruhn Andersen, Toke Andersen, Brian W. Andersen, Thomas Petersen, Kurt Nielsen, Annemette Due, Flemming Berger, Bo Stefan Nielsen, Mette Poulsen, Jens Kofoed, Hans Larsen, Jan Pedersen, Ole Henriksen, Jens Wolff, Torben K L Jensen, Hanne Kock, Bruger 157761, Christian Mondrup, Randi Christiansen, Sidsel Jespersen, Ervin Lazar, Anne Albinus, Torben Arendal, Jens Falkenberg, Christian De Thurah, Trond Meiring, Carsten Munk, Henrik Brøndum, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Kristoffersen, Cristina Nielsen, Peter Owen, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

ufatteligt, at man betaler i dyre domme for gammelt, dovent vand på flaske, når man bare kan åbne hanen og få frisk vand. Og det vand, der havner i flaskerne kommer samme sted fra, nemlig grundvandet, så er der pesticider i vandhanevand, er det også i flaskevand

Poul Carlsbæk, Søren Jacobsen, Torben Bruhn Andersen, kjeld jensen, Povl Jensen, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, John Andersen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Alle de vandflasker der stilles frem foran politikerne ved ethvert møde bidrager vel med en del til 'plastificeringen' af drikkevandet. Hvorfor ikke servere kander med postevand, evt. tilsat isterninger?
Det smager også en del bedre.
Hvis man gjorde ligeså i de offentlige institutioner, ville prisen jo løbe totalt amok. Når bekostningen er 200 gange højere på en flaske 'kildevand', dvs grundvand tappet fra et lille vandværk, kunne der snildt ansættes flere personer til at varetage servering, såfremt man afskaffede brugen af plasticflasker i både kommunalt og landspolitisk regi.
Tanken om privatisering af vores forsyningsselskaber er fuldstændig på linje med de borgerliges politik om at almindelige mennesker skal underlægges kapitale interesser, der underminerer samfundet, gavner den sorte del af landbruget, og i sidste ende fordyrer vores adgang til et fundamentalt livsgrundlag.
"FRISK LUFT - 100 KR." bliver det næste vi skal tvinges til at betale for, når forureningen bliver for voldsom.

Søren Jacobsen, Annemette Due, kjeld jensen, Povl Jensen, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Benny Larsen, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Frede Jørgensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Henrik Brøndum og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Vi er nødt til at komme til fornuft og vende det hele en gang i luften: det, der ikke bedst kan være offentligt, skal være privat - og det er ikke så meget, når det kommer til stykket.

Søren Jacobsen, Palle Bendsen, Carsten Wienholtz og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
patrick scholer

Kan hænde at det kan produceres billigere af private - men det betyder ikke at det bliver billigere for forbrugerne

Søren Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Povl Jensen, Carsten Wienholtz og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Problemet er jo at der skal skabes en fortjeneste, såfremt man privatiserer. Indtil nu har der ikke været de bedste resultater for forbrugerne, mildt sagt. Jvf. hjemmeplejen, DONG, Kastrup Lufthavn, Teledanmark, Postvæsenet, Statens Seruminstitut.
Der sælges for billigt, med utroligt kortsigtede gevinster for øje, og/eller der underbydes, så kvaliteten går deroute.

Søren Jacobsen, Torben Bruhn Andersen, Brian W. Andersen, kjeld jensen, Povl Jensen, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Daniel Fruelund, Torben K L Jensen, Christian Mondrup, Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Carsten Munk og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Vandværksvandet er endnu billigere end de 6-7 øre pr. L
Prisen på vandværksvand indeholder også i kloakerede områder en vandafledningsafgift og den udgør oftest mere end halvdelen af prisen.
Så den reelle pris på vandet er på 3øre pr. L
I Rødovre for tiden ca. 2 øre pr. L
Det kan næppe gøres meget billigere.

Poul Carlsbæk, jørgen djørup, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, kjeld jensen, Jens Kofoed, Per Torbensen, Karsten Lundsby og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja i ældreplejen skal kommunen stå med et beredskab, så de kan overtage en konkurs med timers varsel - hvor dyrt er det ikke for skatteyderne?

jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Annemette Due, Karsten Lundsby, Randi Christiansen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

En af de helt store omlægninger på dette område, var de engelske jernbaner. Servicen i begyndelsen af firserne var forrygende elendig og Thatcher fik dem privatiseret. I dag er det rasende dyrt for passagerne at køre med tog i England, men det kunne være interessant at vide hvor meget der egentlig betales i gennemsnit per passagerkilometer, fra passagerer og det offentlige i de forskellige lande?

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Interessant kunne det også være at undersøge om "gratis" billet med jernbane og bus kunne få trængslen mindsket samt hvor meget vil det betyde for folk at de ikke skal lede og betale for P-pladser samt det byrum der kan anvendes til mere folkeliv osv.
Det vil være interessant at se om "gratis" billetpris kan være en overskuds forretning, hvis alt bliver regnet med samt om "vi" vil få en bedre og frie hverdag og bedre for klimaet osv...

Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Annemette Due, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Ole Henriksen, Slettet Bruger, Carsten Munk og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, lilleholt og kumpaner har jo været ude med snøren efter at frasælge driften og dermed adgangen til endnu et offentligt fælleseje, så hvis ikke vi og de folkevalgte, som ikke har solgt sig til dumhed og korruption, er meget på dupperne, risikerer vi, at privatprofitørerne som tyve om natten også stjæler vores grundvand.

Det er ret utroligt, at nogen stadig kan få sig selv til at sige, at private qua effektivisering kan spare penge på forbrugernes vegne. Meget muligt, at der kan spares, men i så fald kan vi være 100 % sikre på, at gevinsten ikke går til hverken brugerne eller til kvalitets-og driftsforbedringer men ryger lige ned i de dybe, private skattelylommer. Og strategien for at få fingre i de værdifulde naturressourcer synes at være underminering af den offentlige forvaltning. Som vi har set det med fx skat, sundhedsvæsen, telefoni mv.

Den offentlige forvaltning miskrediteres og misligeholdes hvorefter privatprofitørerne står på spring til at kapitalisere, børsnotere og sende profitten i skattely. Det er røveri ved højlys dag, og hvorlænge skal de banditter og deres lakajer i den offentlige forvaltning uimodsagt have lov at turnere med den røverhistorie?

Søren Jacobsen, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, kjeld jensen, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Jens Wolff, Henrik Leffers, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Bro, morten rosendahl larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

gentages en løgn ofte nok vil den blive accepteret som en sandhed, dette gælder også løgnen om at privatisering kan gøre noget bedre og billigere, faktisk sker det modsatte som hovedregel, at det bliver både dyrere og ringere, og under alle omstændigheder betyder det, at de mennesker som udfører arbejdet skal løbe lidt hurtigere, og ofte også får lavere løn, et sted skal profitten jo komme fra penge yngler ikke,
men det er jo helt i tråd med borgerlige idealer, ville dog være rart hvis de meldte ærligt ud i stedet for alle de løgne de begrunder deres handlinger med,
at påstå man vil "hjælpe de ledige i gang" ved at gøre dem fattigere, og dermed mere desperate efter job, er det ultimative hykleri,
bare synd at folk kan finde på at stemme på den slags uærlige politikere, blot fordi de derved selv kan få en større bil eller flere privilegier, nogen bør virkelig skamme sig.
privatisering skader samfundet og burde ikke forekomme overhovedet, ville være en bedre ide at det offentlige opkøbte firmaer og drev dem uden profit til privatpersoner, det ville faktisk gavne samfundet på sigt, især hvis miljøhensyn blev op-prioriteret ved samme lejlighed, at det lægger en dæmper på økonomien er jo kun gavnligt, når økonomien kører for stærkt drevet af grådighed.

Søren Jacobsen, Vibeke Hansen, Torben Bruhn Andersen, Thomas Petersen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Flemming Berger, Kenneth Jacobsen, Carsten Wienholtz, morten rosendahl larsen, Helge Rasmussen, Carsten Munk og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Det globale salg af plastflasker til vand og sodavand er nu oppe på en million i minuttet, eller 525 (danske) billioner flasker per år!
En stor del af flaskerne ender sammen med øvrigt plastaffald i verdenshavet, der er en gratis losseplads for producenterne, som scorer profitten.

Plastik-øerne fylder nu et areal større end Afrika.

Søren Jacobsen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og morten rosendahl larsen anbefalede denne kommentar
Morten Hillgaard

Lad os se tilbage på hvad historien fortæller om de forbrugerejede og offentlige institutioner:
Kreditforeninger, som er overtaget af bankerne og hvor konkurrencen er tvivlsom, forsikringsselskaber og elselskaber som er blevet aktieselskaber, hvor kapitalen skal forrentes, Dong og TDC, som er solgt til skattely og hvor udbudsprisen ikke kan forklares eller delvis (TDC) købt for egne penge (skattefrit udbytte), som kommer tilbage som lån med høje renter (skattefradrag).

Og hvor selskaber, som kun hæfter for en tvivlsom egenkapital, kan overtage rengøringer og dagpleje m.v. hos offentlige virksomheder, hvor der er masser af lønansatte og masse af opkrævet moms og tilbageholdt A-skat, som så efterfølgende ikke kan betales. Og staten skal jo give kredit. Dette er sivet ind mange steder, ligesom det er konstateret, jf. fx Roskildebanken, så er det ikke muligt at klandre dårlig virksomhedsledelse.

Søren Jacobsen, Torben Bruhn Andersen, Thomas Petersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Skal vi ikke bare sige det som det er : Fælles ejendom skal under ingen omstændigheder kunne privatiseres fordi det er tyveri fra de mange forrige generationer og deres arv til de kommende.
Ej heller skal livsbetingelser - som adgang til rent vand - privatiseres. Folkeafstemning skal være et krav.

Søren Jacobsen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Trond Meiring, Kenneth Jacobsen, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Jens Wolff og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Fælles ejendom skal under ingen omstændigheder kunne privatiseres fordi ... " det er fælles eje.

Søren Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Bo Stefan Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Jens Wolff og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er selvfølgelig ikke godt med plastic forurening og mange er pga tilslutningspligt til fjernevarmeværker også kommet i lommen på dyre private selskaber. Men hvis der er (udsigt til) mangel på vand af ordentligt kvalitet, burde der være krav om vandmålere i alle boliger. Det ville begrænse en hel del frådseri.

Kenneth Jacobsen

For år tilbage så jeg en video på Facebook med en direktør fra Nestlé, der netop talte for privatisering af vand som sådan. Jeg troede ikke mine egne ører og øjne, men skrev noget i retning af at manden måtte være topmålt idiot. Nu skriver vi 2017 - et voila, vor kære regering har helt af sig selv fået samme mageløse idé... Alt er til salg - profit er tidens religion.

Torben K L Jensen, Søren Jacobsen, morten rosendahl larsen, Thomas Petersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, kjeld jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Visse områder er af "strategisk" betydning og bør derfor kontrolleres af staten eller af kommunale driftsselskaber o l.

Drikkevandet er helt klart et sådant område .

Arbejder man med flere af hinanden uafhængige kommunale driftsselskaber, så kan man let sammenligne "på tværs" og se, hvem der er effektive og hvem der er sløve - og så retter det sig op af sig selv..

Søren Jacobsen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Det næste forslag som fubfirmaer som McKinsey vel foreslår er privatisering af frisk luft... :-/

Søren Jacobsen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Det er noget Quixotisk; dybt tragikomisk over folks reaktion på disse sager.
Tæmmede og magtesløse borgere i TV-land, der som Lektor Enrum og flere ærede kommentatorer - jeg selv inklusiv i svage øjeblikke, forestiller sig at vi kan stemme eller sågar argumentere os ud af neo-liberalismens alt-undergravende bånd. Det er charmerende naivt.

Selvfølgelig er privatisering af vandforsyningen ekstremt idiotisk fra nærmest enhver mulig vinkel, bortset selvfølgelig fra de allerede riges mulighed for at berige sig yderligere.
Protest vil ikke forsinke processen betydeligt. At det vil ikke være muligt at præsentere ét eneste eksempel, noget sted på planeten, hvor privatisering af vandforsyningen, ikke har gjort vandet betydeligt dyrere, vedligeholdelsen betydeligt ringere og kvaliteten til at skylde lokum i, og ikke meget andet, vil ikke have den fjerneste effekt.

Konsulenter der mener ting og bruger deres defekte modeller til at beregne ting, der sjovt nok altid tjener de riges interesser, er den måde Danmark og resten af verden, forlængst og uigenkaldeligt har afmonteret enhver form for reelt demokrati.

Vi er historiens rigeste slaver - hurra!

Søren Jacobsen, Christian Lucas, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Olaf Tehrani, morten rosendahl larsen, Thomas Petersen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Annemette Due, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Randi Christiansen, Flemming Berger og Bo Stefan Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Toke, som en forfatter kaldte sin bog omhandlende en helt anden form for misbrug 'det blev sagt' - sådan ca - det er i det mindste blevet sagt.

Og vi kan så håbe på, at de journalister og politikere, som endnu ikke er korrupte eller har fået mundkurv på, hvilket er det samme, vil bruge deres position til at tale det rådne magtmisbrug midt imod. Måske når de fatter, at ved at være lakajer for korruptionen og dumheden ødelægger de også deres eget eksistensgrundlag.

Som per stig møller fx har fundet ud af ... og nyrup og lykketoft. Men det er jo lidt sent, når de først er pensioneret. Men bedre sent end aldrig. Hvad værre er de, som må betale med deres liv og frihed for at afsløre korruptionen og magtmisbruget. Men der er vist noget med, at margrethe vestager gir den et ordentligt trut ... så må vi se, hvad det hjælper.

Men oprøret fra neden og høtyvene - hvis komme per stig møller advarer mod, om kursen ikke ændres - har jo før været samfundsomvæltende. Det ville bare være fint, om lektien var lært. Men milliardærerne, som tror de har ret til at misbruge kostbare naturressourcer til at designe voldsomme luksuspalæer i london og kassere dem, hvis farven ikke passer, de har åbenbart ikke fattet noget som helst. Og de får lov at fortsætte.

Derfor må viogså fortsætte vores oprør fra neden. Det skal siges. Højt og igen og igen til beskeden er modtaget, og der ageres adekvat.

Søren Jacobsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Bo Stefan Nielsen, Torben K L Jensen, Toke Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Så lilleholt og kumpaner : pas på! Der bliver et ramaskrig af den anden verden, hvis I også lægger jeres klamme hænder på vores fælles vand.

Og mht ekspropriering af vores fælles luft, så har den jo længe været i gang qua alskens forurening og med gladelig deltagelse af fx billige - og dyre - flyrejsende og af alle bilisterne, pressede som de er af den dårlige kollektive trafik.

Ligeledes med vore andre kostbare naturressourcer - muldlaget udpines, havene bruges som losseplads for plastic, kemiaffald o.a endog uden, at kostprisen betales af de, som profiterer på udnyttelsen. Det auditive og det visuelle rum er ligeledes overtaget og kapitaliseret.

Hvor findes efterhånden fred? Ved de kyster, som lilleholt og kumpaner endnu ikke har fået øje på til sommerhusudstykning og anden kommerciel udnyttelse - og i skovens dybe stille ro. Fred være med os.

Søren Jacobsen, Trond Meiring, Carsten Munk, Bo Stefan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae og Jens Wolff anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og så undrer man sig over, at livsstilssygdomme florerer - den allestedsnærværende cancer som den værste, samt allergier og almen svækkelse af befolkningens fysiske og psykiske sundhedstilstand. Bogstavdiagnoserne eskalerer, selv børn medicineres med psykofarmaka, også de voksne mangler aktiveringen af kroppens nødvendige belønningsstoffer, så medicinalindustriens designerdrugs har kronede dage. For naturens egne lægemidler de forbydes, de anses for farlige.

Hvad kan vi dog gøre, for at standse dette eskalerende, selvforstærkende og livsødelæggende IDIOTI? Nogen stjæler vores liv lige for næsen af os. Er det bo nets 1/2 MIA nilsson og kumpaner, som pga nogen folkevalgtes inkompetence og korruption tillades at stikke mia af fælleskassens midler i egen lomme ... eller hvad tror I?

Søren Jacobsen, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Effektivisering for den slags mennesker betyder udelukkende, hvordan de kan hæve flere penge ud af almindelige menneskers lommer. De kalder også skat for tyveri.

Det drejer sig ikke om, hvad vand koster. Det drejer sig om hvad du er villig til at betale. En liter Nestle vand koster 10,- Dkr.. Nestle tjener i dag milliarder på at sælge vand.

Og hvem skal have rettighederne til vores grundvand? Skal det være A. P. Møller som har købt rettighederne til den danske undergrund, skal det være de enkelte los ejere, eller skal det fortsat være almenejet? Og hvad kommer vand til at koste, når først landbruget har sørget for at de fleste boringer må lukke p.g.a. pesticid rester? Det vil få en kommercialisering af vores postevand til at eksplodere til Nestle priser.

Velkommen til Den-Lille-Svindlers "moderne" Danmark.

Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Vi bevæger os ind i markedskræfternes begrænsning af ressource forbrug. Om et par årtier vil det kun være de velhavende, som har råd til andet end basal forbrug.

Christian Lucas

De har bare at lade os beholde det grundvand. Ellers er det ret Nestlé og korporatisme. Er danskerne blevet hypnotiseret?

Eva Schwanenflügel og Søren Jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

Den moderne børne "opdragelse" har gjort danskerne apatiske, hvor hver især kun tænker på egen iscenesætning. Et eksempel på hvor slemt det står til til kan ses ved, at i Norge redes ca. 3 gange så mange mennesker efter et hjertestop med hjertemassage end det er tilfældet i Danmark. Fællesskabs danskere er ved at uddø. Når den sidste generation over 60 er gået bort om et par årtier er der intet andet tilbage end uempatiske selviscenesættende danskere tilbage. Allerede i dag er der ingen naboer, som taler sammen mere. Heller ikke her i det Sønderjyske. Sådan var det slet slet ikke for bare et par årtier siden. Det er meget sørgeligt.

Så det som er sket er at vores børn er blevet opdraget til sig selv nok konkurencemennesker frem for fællesskabs mennesker.