Kronik

Ser man stort på, at alting hænger sammen, bliver man en trussel for sig selv

Religion er ikke en privat overbygning eller tildigtning til den faktiske virkelighed. Den er tværtimod en italesættelse af de livsvilkår, intet menneske kan slippe fri af, men højst gøre sig blind for. Gør man det, ender mennesker som dyr i nyttelogikkens vold
I kirken aflæses og italesættes virkeligheden med kosmos som den afgørende horisont. Her forstås alt og alle i sammenhæng, og mennesket respekteres som et åndeligt væsen, skriver Peter Holm, som er tidligere provst for Frederiksberg. Her er det Københavns Drengekor, som optræder i hele verden, bl.a. i Vor Frue Kirke.

I kirken aflæses og italesættes virkeligheden med kosmos som den afgørende horisont. Her forstås alt og alle i sammenhæng, og mennesket respekteres som et åndeligt væsen, skriver Peter Holm, som er tidligere provst for Frederiksberg. Her er det Københavns Drengekor, som optræder i hele verden, bl.a. i Vor Frue Kirke.

Jakob Dall

30. november 2017

Gud er som bekendt forlængst erklæret død, og det er derfor enhver tilladt at være religiøs på sin egen måde, hvis man har den slags tilbøjeligheder, ligesom man kan være agnostiker eller ateist. Heldigvis er religionstvang en uhyrlig tanke for det moderne oplyste menneske, for tro er noget meget privat og diffust.

Man kan tro på engle og dæmoner, på guder og dommedag, på gamle skrifter og horoskoper og uendeligt meget mere. Tro er ikke andet end en overbevisning om noget, der ikke kan bevises. Sådan opfatter den kollektive bevidsthed religion, og med et sådant trosbegreb er det klart, at der skal være religionsfrihed.

Allerede i middelalderen tumlede teologer og filosoffer med at bevise Guds eksistens, men uden held. Ingen af gudsbeviserne er overbevisende, og man behøver i øvrigt heller ikke længere Gud for at kunne forklare virkeligheden; det er nok med videnskabelige modeller.

Gud er ikke årsag hverken til universets oprindelse, naturens processer eller historiens gang. Virkeligheden er ikke andet end et højst kompliceret, selvberoende system, som kan beskrives, forklares og fortolkes uden brug af sære overnaturlige kræfter.

At den enkelte så kan bilde sig hvad som helst ind i form af religiøse forestillinger, overtro og lommefilosofi, er helt okay, og den frihed kan man ikke være taknemmelig nok for. Religiøs tvang, som den findes ude i den store verden, tjener kun til skræk og advarsel.

I det sekulære samfund opfattes tro som et slags privat appendiks til virkeligheden, hvilket kun kan have betydning for mennesker med særlige psykiske tilbøjeligheder eller med en særlig kulturel baggrund.

Det reducerede samfund

Et sådant religionsbegreb overskygger imidlertid et langt dybere, mere filosofisk, virkelighedsnært og autentisk religionsbegreb til forskel fra psykoreligiøsitet og førmoderne forestillinger. Ret forstået fokuserer de store klassiske religioner faktisk på to ’objektive’ aspekter ved selve virkeligheden, nemlig metafysik og transcendens.

Metafysikkens tid anses af mange for at være forbi, skønt metafysik handler om alt det, der ikke lader sig flytte, det evige, selve værens grundlag, det værendes væren.

Rummet, tiden, kredsløbet, forskellen på sandt og usandt, på godt og ondt, på op og ned, tilintetgørelsen og lignende kan ingen ændre, men de nævnte fænomener kan italesættes og tydes, som det sker i religionerne, hvorimod det moderne menneskes tydningshorisont hovedsageligt er begrænset til det, mennesket har monopol på.

Den samme problematik går igen i spørgsmålet om transcendens. Det moderne individ opfattes i stadig stigende grad som en selvberoende, uafhængig, sluttet entitet, skønt både individet og samfundet har rødder og grene, der rækker tilbage i tiden, ud i omgivelserne, ud i naturen og universet, i kosmos, og ind i fremtiden.

Alt og alle er mere end sig selv – transcendent. At lukke øjnene for metafysik og transcendens er derfor udtryk for en naivitet, der reducerer samfund til politik og økonomi, og mennesket til et dyr styret af naturlige behov og instinkter. En sådan virkelighedsreduktion betyder efterhånden en trussel mod naturen, mod kloden, mod kosmos og mod menneskets egen overlevelse.

Bibelen er ikke troens mål

I kirken tales der om Gud, men det skal man ikke lade sig snyde af. For ganske vist er sproget i kirken opstået før moderniteten, men det er ikke ensbetydende med, at kirken er ude af trit med virkelighedens grundkategorier.

Ingen moderne præst forestiller sig, at der sidder en gammel gud deroppe et sted i det fysiske himmelrum. Den, der tror, at præsterne tror det, er frygtelig naiv og har ikke forstået, at kirkens sprog kort sagt er et højtudviklet symbolsprog, der betjener sig af metaforer, fortællinger, lignelser, allegorier og symboler med henblik på at italesætte virkeligheden så realistisk som muligt.

Intet fornuftigt menneske kan naturligvis drømme om at skrue tiden tilbage til førmoderniteten, men man kunne godt ønske sig, at det moderne menneske lærte det religiøse sprog – ikke for kirkens skyld, men for at blive i stand til at se virkeligheden i lyset af det uforanderlige og erkende, at alle enkeltfænomener rækker ud over sig selv.

Dermed kan man undgå et urealistisk og reduceret for ikke at sige naivt og primitivt forhold til både sig selv, andre, samfundet, historien, naturen og universet.

Bibelen begynder med ordet GUD, og dermed er der sat et perspektiv, som kaster et metafysisk og transcendent lys over livet og verden. Det er dette særlige tydningsprisme, der på helt enestående vis kommer til udtryk i Bibelen, hvilket ikke betyder, at man som kristen skal tro på Bibelen.

Bibelen er ikke troens mål, men en samling skrifter, der er blevet til over tid, og som på hver deres måde italesætter livet og verden i lyset af evige strukturer, kategorier og niveauer – ’noget’, som ikke er menneskers, og som ingen kan lave om på eller gøre sig fri af.

Med prismet Gud placeres mennesket i en position og relation, hvor det ikke hjælper at stikke hovedet i busken og nedskrive virkeligheden til det mere eller mindre tilfældige, man selv kan finde på, eller til det, samfundet lægger op til. I kirken interagerer man med afsæt i Bibelen åndeligt rituelt med de livgivende energier, som ligger i ordet Gud. Mennesket er nemlig ånd.

Et ualmindeligt menneske

Men igen: Er de bibelske skrifter ikke bare historisk tilfældige fortællinger, de respektive tiders og stammers forestillinger? Hvordan skal man sortere i de bibelske skrifter, når man ikke skal tro bogstaveligt og på det hele?

Det ved enhver teolog. For nok er skrifterne en slags sociale konstruktioner, som ifølge moderne teologisk hermeneutik selvfølgelig skal læses i lyset af deres respektive historiske og kulturelle kontekst – historisk kritisk, som det hedder, men som ifølge luthersk teologi samtidig skal læses i lyset af Jesus Kristus. »Hans ånd« er nøglen til en kvalificeret kristen bibellæsning, og det i Bibelen, der ikke »driver på Kristus«, gælder ikke for den kristne.

Men var han ikke bare et almindeligt menneske? Nej, han var et meget ualmindeligt menneske, fordi han i modsætning til alle andre ikke kunne se bort fra Gud – fra det livsbærende, det sande og eviggyldige og fra transcendensen, hvorved han netop fik et realistisk forhold til sig selv og til andre.

Han havde så at sige Guds Ånd i sig, og hele pointen er, at han akkurat derved blev et rigtigt menneske – sand Gud og sandt menneske, som det hedder i teologien.

Det er imidlertid en udbredt misforståelse, at religion er en form for privat overbygning på den faktiske virkelighed, en tildigtning, skønt det saglig set forholder sig stik omvendt, nemlig at religion er italesættelse af livsvilkår og perspektiver, intet menneske kan slippe fri af, men højst gøre sig blind for.

Kategoriseres det religiøse som et psykologisk privatanliggende og ikke som realitetsindsigt, har man ikke forstået selve kernen i fænomenet religion.

Mere end et dyr

Selvfølgelig er der forskel på religionerne, men de forsøger alle hver på deres måde at tyde og tolke virkelighedens egen struktur. At det ikke lykkes lige godt, ved enhver. Religion kan forvanskes f.eks. til politisk ideologi, pseudonaturvidenskab, tids- og kulturbestemt morallære og til overtro.

Og bliver de hellige bøger læst bogstaveligt uden sans for, at de er kultur- og tidsbestemte, forfejles det, der i princippet er målet med det religiøse projekt i alle religioner, nemlig at få øjnene op for og tage bestik af, hvordan virkeligheden på godt og ondt er skruet sammen – og livet bør leves.

Religion handler derfor ikke mindst om at undgå illusioner, så man ikke digter sig et tilfældigt livssyn uden småligt hensyn til de uomgængelige livsvilkår, så man ikke glemmer selve livsmiraklet og døden og nedskriver mennesket til ikke andet end et selvberoende, instinktbestemt dyr med behovs- og driftstilfredsstillelse som livsmål helt modsat i kirken, hvor virkeligheden aflæses og italesættes med kosmos som den afgørende horisont.

Her forstås alt og alle i sammenhæng, og mennesket respekteres som et åndeligt væsen.

Peter Holm er tidligere provst for Frederiksberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulla enevoldsen
  • Flemming Berger
  • Niels Duus Nielsen
  • Lillian Larsen
  • Olav Bo Hessellund
  • odd bjertnes
  • ingemaje lange
  • Jørgen Mathiasen
  • Hans Martens
  • janeke christensen
  • Jørn Andersen
  • Steffen Gliese
  • Trond Meiring
  • Maria Francisca Torrezão
  • Michael Hullevad
ulla enevoldsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen, Olav Bo Hessellund, odd bjertnes, ingemaje lange, Jørgen Mathiasen, Hans Martens, janeke christensen, Jørn Andersen, Steffen Gliese, Trond Meiring, Maria Francisca Torrezão og Michael Hullevad anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt skrevet, men selv en ateist som jeg må undres over, hvad han mon mener om genopstandelsen og det evige liv. Uden det ramler hele korthuset da, eller hva?

Hvis korthus? - Gorm Greisen skrev en gang: "Så for mig er det centrale spørgsmål, hvilke formodninger vi skal gøre os om det, vi faktisk ikke ved, og om vores fornuft giver en tilstrækkelig ledetråd - også på sigt. Og det er et trosspørgsmål" - og Mark Twain “You can't depend on your eyes when your imagination is out of focus.”
― Mark Twain, A Connecticut Yankee in King Arthur's Court

Temmelig suverænt - og et afgørende argument for, at kristendomsundervisningen i skolens ældste klasser skal erstattes af teologi.

Lars Ebbensgaard, Flemming Berger, Birgitte Gøtzsche, Gustav Alexander, Niels Duus Nielsen og Tor Brandt anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad han siger kunne lige så godt være sagt af Buddha - en social bevidsthed om et skæbnefællesskab og en god forklaring på den universielle viden der siger at du kun "eksisterer" i forhold til fællesskabet og noget der er skrevet ind vores gener som art.
Her bør man nok sige : På godt og ondt som i Ying og Yang.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

man kan for min skyld tro på hvad man lyster, bare man holder det fra den virkelige verden, ellers går det grueligt galt, som man kan se fra MØ til US.

Måske du bare skulle læse artiklen, Søren Bro.

ulla enevoldsen, Flemming Berger, Birgitte Gøtzsche, Niels Duus Nielsen, Jes Balle Hansen , Morten Nielsen, Nis Jørgensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

hvis jeg mener at det ego jeg går og plejer her på jorden er den jeg virkelig er, så har jeg god grund til at være bange for at dø, fordi det ego dør.
Jesus vidste godt at han ikke er det ego, som det fremgår af fortællingerne i det nye testamente, han viste os at hans og vores virkelige jeg er i Gud. Han trancenderer sit ego-baserede jordiske jeg. Når det er fuldt opgivet er alt fuldbragt.

Troels Ken Pedersen

Filosofi er faktisk en ting. Og i modsætning til hvad en del religiøse mennesker lader til at mene er filosofisk beskæftigelse med livets store spørgsmål ikke betinget af religion.

I øvrigt synes jeg at der bliver snydt på vægten her i artiklen. Han udvælger omhyggeligt en religiøs påstand (Gud som en skægget mand på en sky), som seriøse religiøse professionelle ikke har gået ind for i århundreder, hvis ikke årtusinder. Han kunne sagtens f. eks. have talt om Jesus som bogstaveligt genopstanden fra de døde og bogstaveligt en trediedel af Gud, eller bogstavelige dæmoner som besætter folk. Begge dele er der pæne mængder af præster der tror på i dag, folk som på det bestemteste vil modsætte sig artiklens "så at sige" om Jesus' guddommelighed.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, morten rosendahl larsen, Niels Duus Nielsen, Christian De Thurah og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Enhver er salig sin tro - eller mangel på samme.
"Heldigvis er religionstvang en uhyrlig tanke for det moderne oplyste menneske, for tro er noget meget privat og diffust."
Religiøse samfund har altid været fyldt med pres og intolerance. Det gælder også børn, der opdrages i hvad som helst - og som unge møder repressalier, når de begynder at tænke selv.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Trond Meiring, Trond Meiring og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Metafysikken er langt fra død. Begreber som fri vilje, bevidsthed, uendeligheder, tid og sågar deiteter, er stadigvæk yderst relevante og langt fra afklarede. Selv en ateistisk naturvidenskaber, bliver underligt tavs, hvis man spørger: "Hvor kommer de universale regler og naturlove alting følger fra?". Om svaret vitterligt er, eller kan symboliseres med en mand med hvidt skæg eller en sort kvinde, skal jeg ikke kunne sige. Det er korrekt at vi bliver klogere og klogere i naturvidenskaben, men ingen af de store spørgsmål i metafysikken, og det er store spørgsmål, har naturvidenskaben kunnet svare fyldestgørende på endnu.

Mennesker er primater og biologiske væsener ligesom gorillaer, regorme og delfiner. Det er det man normalt forstår ved dyr, i modsætning til planter. Det er efterhånden ret godt bevist, at skrønen om at gud satte mennesket på jorden til at være sejere end de andre dyr ikke holder. Det eneste som adskiller os fra de andre dyr, er at vi er øverst i fødekæden samt at vi måske er det mest intelligente dyr på kloden. Og dog. Der er mange andre dyr som bevisligt har det vi forstår ved bevidsthed, og elefanter har en bedre intuitiv fornemmelse for antal end mennesker. Kultur er heller ikke længere noget vi kun kender hos Homo Sapiens.

Hvis biblen bare skal bruges som etisk guideline, og det er fint nok men overtegnede, så bør den revideres. Der står alle mulige og umulige ting i den bog, som er direkte frastødende, set fra et etisk synspunkt. Det glæder jeg mig til at se folkekirken tage fat på. Måske kunne man også digte nogle nye historier, med nogle gode moraler. Det sidste er svært, hvis de skal være gode for alle.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Trond Meiring, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Religiøs tro er mangel på evne og mod til at eksistere uden vished om eksistensen mening.
Nemt og trygt at følge flokken herom og danne institutioner med dogmatisk indhold.
Det skal ikke foragtes, så længe det ikke bliver autoritært.

@Leo
Det med at tro og følge flokken, kan du opleve mange andre steder end i religionerne. Selv ateister leder efter tilhørsforhold, og der er mange i vores samfund som tror på vækst som noget nærmest guddommeligt. Mange mener også at de har en "sjæl", selvom de ikke tror på nogen gud. Her på organet finder du masser af eksempler, og vi er jo ellers Verdens mest respekterede debatforum ;)

Trond Meiring, Flemming Berger, Birgitte Gøtzsche, Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Steffen Gliese og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

@Troels
"Filosofi er faktisk en ting"

Personligt tror jeg mere filosofi er en form for dims.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Steffen Gliese og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Artiklen virker mest af alt som et “strategisk tilbagetog”.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Søren Bro, Hanne Ribens og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Morten - Mon ikke forskellen er, at den religiøse siger : Det er Guds Vilje - Det er i Vor Herres hånd.
Og ateisten : Min indflydelse og beslutning er afgørende, måske i overensstemmelse med naturen.

Hvem fandt naturen? Hvem fandt ideen om en skaber? hvem fandt troen? Hvem skabte først og af hvilken årsag og til hvilken virkning?
Hvorfor er vi her og til hvilken nytte? Ville naturen ikke være bedst tjent med vi forsvandt bortset fra at vores begær og magtsyge samt nævenyttighed har gjort os i stand til at smadre denne klodes natur inden vi forsvinder.
Der er nok at tage fat på og tænke over uanset om vi tror på Skaber/magt over os eller vores ide om at vi ved bedst. Hvilken årsag der er har gjort os i stand til at eksistere aner vi dybest set ikke og det kunne være en ubegribelig magt som er udenfor vores forståelse og som vi eller en del tror kunne være GUD/Allah. Men hver enkelt af os har nok et eller andet sted brug for et holdepunkt af en art uanset tro/ikke tro. Om ikke andet, så har vi noget at snakke om.

Birgitte Gøtzsche, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Steffen Gliese og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

A`propos tråden om klimaet, er det rigtigt, at kloden havde det meget bedre uden mennesket.
Men vi er her jo, og klimaet forbedres ikke ved at be` til Guden og underkaste os dens vilje, men kun ved at ha` vilje til at gennemføre de rette, rationelle handlinger.
Vi, ansvarlige, tænkende, målrette borgere og vores ledere.
Og skal vi så ikke lade livets mysterium være et mysterium.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Tro er vanskelig at forstå for de dr ikke tror.
Mangel på tro er vanskelig at forstå for de der tror.
Viden er ikke absolut men revideres vedvarende.

Trond Meiring, Flemming Berger, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lars - Jeg vantro forstår den troende. Men det er nok bare medlidenhed.
.....ja, det ved jeg godt. Jeg bliver da også klogere ;-)

Thomas Frisendal

Er det kun mig, der opfatter nedgørelsen af folk, som ikke kan se relevansen af trancendens og metafysik, som værende respektløs og hovmodig? Som mange andre troende før ham, forsøger han at sætte nogle normative rammer, for hvornår man er OK, og hvornår man ikke er. Hvorfor denne trang til at have patent på livsforståelsen?

Randi Christiansen, Palle Yndal-Olsen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Jørn Andersen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

De desperate skabs-troende snakker for deres syge moster, efter bedste evne. Det er en forlængst tabt sag, kirken kører på social inerti og ikke meget andet; almen dødsangst måske ? Sjældent kønt men selvfølgelig helt naturligt - alternativet er ikke lutter lagkage.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Palle Yndal-Olsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Hans Ditlev Nissen

Dogmet om at Skaberen er trancendent og ikke immanent, forstår det trancendente som noget, der ikke er af denne verden.
Her forstås trancendensen tværtimod som en egenskab ved denne verden.
Fordi “alt og alle er mere end sig selv”,”alle enkeltfænomener rækker ud over sig selv”, “både individet og samfundet har rødder og grene, der rækker tilbage i tiden, ud i omgivelserne, ud i naturen og universet, i kosmos, og ind i fremtiden”.
Det bliver en trancendens gennem altings sammenhæng i verdens enhed (selv om sammenhæng og enhed ikke er det samme). I egentlig forstand mystisk, umulig at forstå intellektuelt, eftersom der ikke kan tænkes en 'holistisk' filosofi (kirkelig “lommefilosofi” eller ej).
Det er godt. Den vej kan folkekirken bevæge sig for at komme fra Biblens “mere eller mindre tilfældige” “førmoderne forestillinger” til noget lige så “virkelighedsnært og autentisk” moderne som dette århundredes nye “psykoreligiøsitet”.

Hans Ditlev Nissen

det at forholde sig til en religion, er at forholde sig til noget som “mennesket har monopol på”
det er ikke det samme som at forholde sig til alt det som mennesket ikke har monopol på
efterhånden som religionens forestillingsverden hober sig mere og mere op mellem mig og dét, blir jeg personligt ret træt

'italesætte virkeligheden'?
Uklart tänkt, uklart talt.
Din tale skal väre ja ja og nej nej, hr. provst emeritus.

Christian De Thurah

"Naturen ville have det bedre uden menneskene", hører man tit, men det er jo noget vrøvl. Naturen ville være anderledes, ja, men de klimaforandringer, menneskene er i gang med at skabe, er jo småting i forhold til, hvad der har været af klimaforandringer gennem jordens historie. Så naturen er nok ligeglad, den tilpasser sig bare. Det er os selv, vi skal være bekymrede for.

Selv vrøvl, Thurah. Du glemmer tidsfaktoren. Naturen er hele jordens tid. Menneskets påvirkning er tidsmæssigt mikroskopisk og high speed negativ.

Men religiøse mennesker vil sikkert affeje klimaforringelserne som guds vilje og folde hænderne i passivitet
GUD skabte verden - mennesket destruerer den. Det begyndte med slangen i naturparadiset.

Klaus Ankerstjerne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Vi eksisterer fordi naturen tillader det.
Liv opstod fordi det får entropien til at vokse hurtigere end den eller ville vokse.
Tilfældet råder.
Denne indsigt behøver ikke at betyde at man opfører sig "dårligt" over for naturen eller andre mennesker.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Leo Nygaard
Negativ - ja, men kun for os selv. Naturen er vel natur, uanset om den er urskov eller ørken. Alt det med positivt og negativt er noget, vi mennesker trækker ned over naturen ud fra, hvad vores egne interesser er. Det er storhedsvanvid at tro, at vi kan "ødelægge" naturen. Vi kan ændre den lige akkurat så meget, at vi udrydder os selv. Derefter vil det hele gå videre, som om intet var hændt.
Det er jo et lidt trist scenario for os mennesker, så der er al mulig grund til at få styr på klimaforandringerne, hvis vi kan. Men det er og bliver for vores egen skyld og ikke for naturens.

Der findes intet realistisk scenarie for menneskets udryddelse, udover asteroidenedslag og solens endelige forvandling. Hverken super vulkaner, pandemier, tredje verdenskrig med fuld atomar udløsning eller de værst tænkelige klimaforandringer, vil være i stand til at udrydde alle mennesker.
Hvis lortet bryder sammen, som alt desværre tyder på, da vi jo fortsat formerer os som rotter uanset de åbenlyst katastrofale konsekvenser - bliver tabet planetens nuværende fantastiske biologiske diversitet og harmoni, menneskets spæde globale civilisation og en dramatisk reduktion i kommende generationers muligheder og livskvalitet.
Om et par hundrede til et par hunredetusind år, afhængig af katastrofe, vil livet genstarte sin bevægelse mod kompleksitet og balance, og de overlevende mennesker kan kravle ud af grotterne eller hvor de nu har overlevet, forhåbentlig en hel del klogere, og prøve igen.

Thurah, du overser, at arterne allerede er på retur. Vi er alle i samme båd - naturen. Men under vores skadelige dominans, som jeg vover at kalde unaturlig på godt og ondt.
Hvorfor lader vi ikke flygningene drukne i middelhavet og de sultende dø ?

Og her hjælper ingen "Kære Gud" - For at komme tilbage til emnet.

Christian De Thurah

Ja, vist er vores adfærd da "unaturlig". Vi er ikke en del af naturen, på den måde dyrene er det. Men det er jo en gammel nyhed, som man bl.a. kan læse om i 1. Mosebog. Her skildres vores farvel til det "naturlige" som en straf for en synd, men man kan jo også se det som et resultat af evolutionen, og så handler det ikke længere om godt og ondt.
Hvad det har med flygtninge, der drukner i Middelhavet, at gøre, har jeg svært ved at se. Her handler det jo ikke om naturen (det nytter ikke at give Middelhavet skylden), men om noget rent menneskeligt, som man selvfølgelig kan forholde sig moralsk til.

Niels Duus Nielsen

"...kirkens sprog kort sagt er et højtudviklet symbolsprog, der betjener sig af metaforer, fortællinger, lignelser, allegorier og symboler med henblik på at italesætte virkeligheden så realistisk som muligt..."

Bingo!

Mytologier er måder at tale om de ting, hvorom man ikke kan tale. Den unge Wittgenstein mente at man skulle tie om disse ting, men den lidt ældre og mere livserfarne Wittgenstein indså, at der er mere mellem himmel og jord, end man kan tale om, og at det derfor handler om hele tiden at opfinde nye begreber for at kunne tale om så meget som muligt, før det pludselig kommer ud af Intet og bider os i røven.

Ifølge Jordan Peterson fungerer myter som landkort for bevidstheden, som i et stærkt billedsprog gør rede for, hvad der er meningsfuldt og hvad ikke, beskriver hvorledes hybris altid følges af nemesis, og advarer mod visse urgamle fejlslutninger, såsom at træerne ikke vokser ind i himlen, uanset hvor meget økonomerne bilder sig det ind.

Den store modstand mod religionerne skyldes efter min mening menneskets iboende åndelige dovenskab: Det er altid nemmere at få andre til at tænke for sig, end det er at tænke selv. Og hvis man så har besluttet, at man ikke har tiltro til de religiøse autoriteter, er det jo meget nemmere helt at afvise de religiøse tekster som det pure opspind, end det er selv at regne ud, hvad meningen er med denne galskab. Men hvis man er i stand til at tænke mere en to-tre sammenhængende tanker, er der stor visdom at hente i de religiøse myter. Hvis man ikke er til kristendom, kan man med fordel begynde med græsk eller nordisk mytologi, det er skatkamre af visdom, overleveret fra de gamle til de unge gennem generationer.

Tænk selv, var der engang en klog mand der sagde. Eller "kend dig selv", men det betyder det samme.

Randi Christiansen, Trond Meiring, Flemming Berger, Morten Balling og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kun det, at arterne regulerer sig selv, hvis ikke menneske blandede sig. Hvis mennesket skulle gøre det samme og lade "naturen" gå sin gang, og lade populationen regulere sig efter omstændighederne.
Men det gør vi ikke. Vi er "klogere" og civiliserede, og nu ser vi så, hvorhen det fører.
Nu brænder lokummet og vi er tilsyneladende magtesløse pga. af uenighed.
Det hjælper ikke at læse i bibelen efter en forskrift.
Måske Trumph siger : God help us now !

Niels, jeg ville sige : "Den store TILSLUTNING til religionerne skyldes efter min mening menneskets iboende åndelige dovenskab: Det er altid nemmere at få andre til at tænke for sig, end det er at tænke selv."
Det er det vi har brug for nu - kollektivt.

Trond Meiring, Morten Balling og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Leo, både tilsutning og modstand, efter min mening. En kritisk tilgang til emnet, der hverken afviser eller godtager noget som helst, før det er tænkt igennem, må være idealet. Som selvfølgelig aldrig kan nås, livet er for kort til at tænke alting igennem, så vi er nødt til at forlade os på hinandens vurderinger en gang imellem, men at give op på forhånd og blive enten blindt religiøs eller blindt ateistisk er og bliver en åndelig falliterklæring.

- og holde på begge heste, hva`.
Vi er nød til optimistisk at tro, det kan nås. Men sætter vi os ved alteret og beder, når vi det ikke. Ateisten her holder selvfølgelig på, at netop han åbner øjnene og at den religiøse er blind. Altså i denne globale sammenhæng - ikke i den nære medmenneskelige.

Niels Duus Nielsen

At holde på begge heste er det mest ærlige, Leo - jeg ved jo ikke med sikkerhed, om der findes guder eller ej, blot betragter jeg sandsynligheden som så ringe, at det ikke er noget jeg tager med i mine overvejelser over, hvad vi skal gøre fremover. Men jeg har da oplevet et par ting eller tre, som antyder, at der er mere mellem himmel og jord, end jeg har drømt om i min visdom.

Hvad jeg derimod er ret sikker på, er at der har levet mange generationer af mennesker før mig, som har udtrykt deres dyrekøbte erfaringer i myter, fabler, eventyr og lignelser, og at det vil være tåbeligt at kaste det bort, bare fordi det er gammelt.

Trond Meiring, Flemming Berger, Morten Balling og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg har nu aldrig hørt om menneskelige erfaringer, uanset hvor fra de er kommet, der angiver nødvendige konkrete handlinger for at gennemføre den stor omstilling for klimaets og menneskehedens skyld.
Men måske skal alle bare blive budister og dekretere en verdensomspændende askese.
Eller blive enige om at følge Jesus' eksempel og piske pengefolket ud af Wall Street.

@Niels
Der hvor det ofte går galt er netop når folk tager religiøse tekster bogstaveligt. Det sker når man ikke tænker selv, men det sker også fordi religiøse overhoveder, præster, imamer, mm. taler som om teksterne skal tages bogstaveligt, og ikke som mere eller mindre kloge ord. Der findes i høj grad også mindre kloge ord i skrifterne. F.eks. er det gamle testamente fuld af vejledninger om hvilke folk som skal slå hvilke folk ihjel.

Jeg spøgte lidt med idéen om at revidere biblen tidligere, og det trænger den til. Det er der bare ikke nogen som tør, og når en præst f.eks. siger at Jesus opstandelse ikke skal betragtes som noget fra en zombie film, så bliver han straks sendt i tvungen søndagsskole.

Det er for mig at se en fastlåst situation, som de mere konservative folk i religioner selv er skyld i, men de er formentlig ret ligeglade, da de netop ønsker bevaring af en bogstavelig tolkning af myterne. For mange år siden så jeg en lokumsgrafitti på et nu hedengangent værtshus på Nørrebro, hvor der stod: "Gud er sort". Nedenunder var der en som havde tilføjet: "-Ja hun er".

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Religion er en fantastisk menneskelig frembringelse. Naturen er så fuld af fænomener, som stiller krav til forklaring, og religionen er forklaringens historie, som giver mennesket mulighed for at føre forståelsen videre gennem generationer i en lige linie tilbage fra dengang vi begyndte at tale, skrive og tegne og op til i dag. Viden blev udødelig

Den videnskabelige metode udnytter det selvsamme fænomen, blot med et ekstra krav om validering/ falsificering. Viden var ikke længere udødelig, men kunne nu erstattes og udvikles skridt for skridt mod en stadig større sandhed om livet og verden på bekostning af det magiske og mystiske.

Jeg kan ikke bevise at Gud ikke eksisterer, men jeg tror det ikke, og selve spørgsmålet interesserer mig mindre og mindre. Hvis man begraver sig i vandmolekylets opbygning og matematikkens beskrivelse af kemiens potentiale omkring det i tidens enorme univers, får man en fornemmelse, der godt kan forklares som en åbenbaring, ja nærmest en religiøs oplevelse ?

morten rosendahl larsen

Er vi ikke ved at nå til en erkendelse af, at vi mennesker ikke er ikke skabt i guds billede som kristendommen ( og andre) forkynder. Men gud i stedet er skabt i menneskenes billede ?
Den dag glæder jeg mig til, for så mister tro, den sære, men enorme validitet den har i dag, Og bliver forvandlet til en livsholdning eller filosofi, uden krav på særstatus. For der er ikke kommet meget fred eller godt ud af religion, og intet andet er vel blevet misbrugt så grelt, igennem verdenshistorien som folks religiøse overbevisninger ?.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Lol. Sikke en gang ordsalat. Eventyret om kejserens nye klæder igen. Nu hvor videnskab har gjort bogstavnære opfattelser af gud mere utroværdige end selv kristne vil stå model til, distancerer den kristne teologi sig fra biblen og bevæger sig ud i stadigt mere tågede landskaber af uldne formuleringer. Hvordan har man forestillet sig, at et gennemsnitligt menneske skal kunne tage den slags højlix-sludder til sig?

"Alt og alle er mere end sig selv – transcendent. At lukke øjnene for metafysik og transcendens er derfor udtryk for en naivitet, der reducerer samfund til politik og økonomi, og mennesket til et dyr styret af naturlige behov og instinkter.". Nej, det er udtryk for realitetssans. Naivitet er ukritisk at tildele egne sværmeriske drømmerier sandhedsværdi.

"Ret forstået fokuserer de store klassiske religioner faktisk på to ’objektive’ aspekter ved selve virkeligheden, nemlig metafysik og transcendens." Og hvad er så forskellen på objektiv og 'objektiv'? Ordet 'metafysik' er af græsk oprindelse, hvor 'meta' betyder 'efter', og fysik betegner læren om virkeligheden. Metafysik er således både uvirkeligt og alt andet end objektivt.

En fortsat fremturen med denne form for elitær tågesnak vil blot fremskynde kristendommens fortsatte fald. Så bliv endelig ved.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Toke Andersen, Jørgen Larsen, Katrine Damm og Jens Frederiksen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Niels Pedersen, det er ikke altsammen højlix-sludder (skønt ord!).

Som Leo Nygaard nævner er der fx i Bibelen en meget konkret handleanvisning på, hvordan vi pisker pengefolket ud af Wall Street: Ved anvendelse af fysiske magtmidler. Det er da ikke højlix, der kræves ikke overnaturlige kræfter, vi kan alle deltage, hvis vi har en høtyv eller en brosten, og det er så klar tale, at selv et barn kan forstå det.

Randi Christiansen, Trond Meiring og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Ja, alle kan deltage, vi SKAL ! Presse vore politikere til at se sammenhængene og ikke bare vanetænke og tro på "religiøse" dogmer. De kan ikke tillade sig at negligere videnskaben.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det er vist det man kalder "cherry picking" på den anden side af sundet. Det er vel nærmest uundgåeligt, i så lang, snørklet og forvirret en tekst som Peter Holms ovenstående, at der kan findes enkelte sætninger der ikke er komplet åndssvage.

Niels Duus Nielsen

Toke Andersen, du kalder det cherrypicking, jeg kalder det eklektisne. Der er noget godt i enhver ideologi, kunsten er at sanke avnen fra hveden (ups, atter en lignelse fra Bibelen).

:-)

Sider