Ofte spørger jeg mig selv og mine kollegaer, hvad en socialrådgivers rolle er i det moderne samfund, og hvilke muligheder den enkelte rådgiver har på det stærkt politikerkontrollerede og lovregulerede socialområde. Jeg har endnu ikke fundet svaret.
Nu er spørgsmålet imidlertid dukket op igen i debatten om Jobcenter Lærkevej og implementeringen af førtidspensionsreformen. Socialrådgiver Maj Thorsen Ottesen skriver om sine fagfæller: »Jeg savner, at vi er rebeller. Jeg bryder mig ikke om, at der kan være tvivl om, at vi er på vores egen eller de udsattes side« (den 29. september).
Hendes indlæg følges op af medstifter af næstehjælperne, Linda Villadsen, som skriver: »Jeg ser ord og lovgivning, der står på sagsbehandlernes og lovgivernes side (…) Mens syge mennesker bliver endnu mere syge af dehumaniserende ressourceforløb, er sagsbehandlerne mest optagede af at forbedre deres egne arbejdsforhold« (den 30. september). Aktivister og ydelsesmodtagere har støttet disse synspunkter i deres aktiviteter på Facebook og under demonstrationer på gaden.
Jeg finder ønsket om rebelske socialrådgivere højst mærkværdigt.
Som socialrådgiver skal jeg ikke være rebelsk i forhold til administrationen af loven. Jeg skal følge den og har i den forbindelse ikke noget valg. Mit arbejde består kort og godt i at hjælpe mennesker, der er kommet i nød, efter de i loven fastsatte regler.
Det centrale i et demokrati er, at administratorerne af lovgivningen – herunder socialrådgiverne – følger de retningslinjer, der nu engang er udstukket af lovgiverne. Hvis vi ikke gør det, ender den offentlige forvaltning i det rene anarki.
Såfremt en lov ikke virker efter hensigten, bør jeg som ansat gøre de ansvarlige (folketingspolitikerne) opmærksom på det. Det gælder både, hvis loven er for skrap eller for slap. Men det kan aldrig være et krav, at jeg som udgangspunkt skal være på borgernes side.
Urimelige krav skal respekteres
Folketinget har gennem flere år ændret lovgivning og dermed betingelserne for berettigelsen til at modtage hjælp. Ligesom det har udstukket retningslinjer for, hvilke krav der kan stilles til modtagere af de offentlige ydelser.
Jeg medgiver gerne, at der kan være situationer, hvor kravene til modtageren kan virke urimelige, men det giver mig ikke carte blanche til at lade mine rebelske tilbøjeligheder folde sig ud i fuld flor. Jeg kan ikke fritage borgere for lovens pligter eller krav, fordi de og jeg ikke bryder mig om dem. Jeg må acceptere lovens bogstav.
Det samme gælder i de tilfælde, hvor jeg på baggrund af min faglighed vurderer, at det ville være til gavn for en udsat, at det offentliges indsats bliver øget, men hvor borgerens lovfæstede rettigheder forhindrer mig i at handle.
F.eks. var jeg engang socialrådgiver for en stofmisbruger, der var totalt udmattet af sit misbrug. Han havde ikke spist i flere dage og holdt sig kun i gang ved hjælp af sit misbrug. Jeg anbefalede ham at komme i behandling, men det var op til ham at vurdere, om han ønskede det. Borgeren havde med andre ord ret til at afvise den tilbudte hjælp.
I den slags tilfælde kan lovgivningen og dens indskærpelse af borgerens rettigheder være med til at forhindre en mere aktiv deltagelse fra min og mine kollegaers side. Og på trods af systemets magtesløshed synes jeg, at det bør være en fundamental menneskeret.
Samfundet må stille krav
Lovgivningen på det sociale område er til for de borgere, som midlertidigt ikke er i stand til at klare sig selv. For at kunne modtage hjælpen er der nogle mindstekrav, som skal opfyldes.
Her kommer ressourcebegrebet ind. Det er af mange blevet opfattet som indbegrebet af embedsværkets ondskab. Jeg skal ikke kommentere de mange sager, som har været omtalt i pressen, da jeg kun kender til dem ud fra det, jeg har læst. Men generelt oplever jeg ikke, at kravet om ressourceforløb strider mod de krav, der må kunne sættes til mennesker, der søger hjælp fra det offentlige.
Jeg må minde om, at kontanthjælp og førtidspension som udgangspunkt kun er en subsidiær ydelse. Hvis modtagerens situation ændrer sig så meget, at vedkommende vil kunne blive selvforsøgende, kan den bevilgende myndighed trække bevillingen tilbage. Det er efter min opfattelse i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
Og ja, der kan være tilfælde, hvor kravene synes helt urimelige i forhold til den enkeltes fysiske formåen. Her kan kritik af lovgivningen være berettiget. Men reelt er lovgivningen på mange områder meget fleksibel. Ofte er det op til den enkelte sagsbehandler at handle sammen med borgeren ud fra den rehabiliterende tanke.
Kravet om den rebelske socialrådgiver opstår ofte, fordi borgere forventer støtte til at opnå tilbud eller ydelser, som ikke kan rummes i loven, men som vedkommende ønsker sig eller mener sig berettiget til.
Fra min egen hverdag husker jeg en sag, hvor jeg blev opsøgt af en ung mand, som gerne ville søge kontanthjælp. Han havde af venner og bekendte fået oplyst, at såfremt man havde en psykiatrisk diagnose, ville ydelsen være højere, men han fik ikke den ønskede diagnose. Det udløste et mindre raserianfald. Her var altså en borger, som tydeligvis ville udnytte systemet til egen fordel og blev vred over ikke at få systemets hjælp til at gennemføre missionen.
Det er blot et af mange tilfælde, jeg har oplevet i tidens løb. Jeg fremhæver det, fordi det viser, at ligeså vel som nogle afgørelser strider mod al fornuft, er der også borgere, som prøver at udnytte systemet udelukkende til egen fordel. Men ét står helt fast: Uanset hvad skal jeg som ansat i det offentlige altid rette mig efter den til enhver tid gældende lov.
Udsatte har også ansvar
Er der noget, der undrer mig i debatten om det sociale område, er det, at den altid handler om, hvad myndighederne bør eller skal gøre. Jeg ser desværre sjældent indlæg, som tager borgerens forpligtelser op til seriøs behandling.
Det er uheldigt, fordi hele sociallovgivningen hviler på ideen om, at den udsatte borger skal videre i livet, og her er borgeren den centrale aktør; ikke socialrådgiveren. Uden den udsattes aktive medvirken og ønske om at forandre sit eget liv, kommer man ikke videre.
Derfor er det afgørende, at opfattelsen af, at jeg som socialrådgiver skal agere den frelsende engel, revideres. Det er kun borgeren, der kan ændre sit eget liv – for kun derved bliver processen fra udsat til aktivt deltagende i eget liv en realitet.
Jeg er som ansat i det offentlige hverken modpart eller frelsende engel, men derimod medspiller inden for lovens rammer.
Desværre fremstilles det i debatten ofte, som om socialrådgivere udøver unødig og rå magt.
»Myndigheder har aldrig kunnet vinde en værdi- eller frihedskamp med rå magt og kontrol,« skriver Linda Villadsen for eksempel i sit debatindlæg.
Jeg er ikke bekendt med den rå magts indførelse i socialrådgiverfaget. Derimod er jeg bekendt med, at borgere kan møde sanktioner, såfremt de ikke ønsker at samarbejde. Men også det sker efter lovens bogstav. Så påstanden om, at socialrådgiverne har magten og dermed hovedansvaret for skabelsen af et værdigt samfund for alle borgerne, må siges at være forfejlet.
Afslutningsvis vil jeg citere Region Syddanmarks kloge ord: Der skal være »ordentlighed i det, vi gør og siger«. Som følge heraf udviser vi empati, fornuft, medmenneskelighed og en høj grad af faglighed i vores samarbejde med de socialt udsatte. Det er sådan, man opnår resultater.
Gerhard Bang er socialrådgiver
Striden på Lærkevej
En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.
I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.
Seneste artikler
Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige
10. november 2017Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre
16. oktober 2017Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig iKommentar: Jobcentret er bemandet med dygtige og engagerede medarbejdere
11. oktober 2017København investerer massivt i at hjælpe og vejlede borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Vi genkender ikke billedet af medarbejdere, der fyrer hvide løgne af, taler dårligt dansk og er fagligt udygtige
borgere kan møde sanktioner, såfremt de ikke ønsker at samarbejde.
Den udtalelse siger vist det hele.
Et virkelig godt eksempel på en regel-rytter og skrankepave af karat. Intet under folk protesterer og hidser sig op, hvis de mødes med en attitude som den her beskrevne.
Så er der dømt ansvarsfraskrivelse. Hvis det står i loven skal det håndhæves, for sådan er loven nu en gang. Når så syge borgere bliver hetzet, og bliver sygere af det, kan man eventuelt sige det videre. Uagtet at systemet i et årti er blevet progressivt mere strikst, og på nogle punkter, i hvert fald i sin tilgang til borgeren som menneske, bærer lighedstegn til den fattighus-mentalitet der herskede i slutningen af 1800-tallet. Syge borgere der bliver sygere på grund af systemet, ud over hvor umenneskeligt, usolidarisk, og ja, u-danskt det er, er ikke til gavn for samfundet. Alle undersøgelser der er gjort på området viser desuden at guleroden altid virker bedre end pisken.
At der så endelig er fagfolk på området der råber vagt i gevær er det første sundhedstegn der har været på området længe.
Den cirkulære logik der skal til for at benægte græsrodsbevægelsens effektivitet, også inden for statslige institutioner, er nærmest grænseløs.
Og før jeg begiver mig ud i områder hvor Godwins lov træder i kraft skal jeg nok stoppe argumentet. Men vi er ikke langt fra, hvis denne form for logik følges til vejs ende.
Apparatchik. For mig at se er denne socialrådgiver en del af problemet. En blind loyal bureaukrat. Parat til at udføre enhver ordre uanset hvad. Uhyggen breder sig.
Kære Gerhard Bang
Jeg må på det skarpeste tage afstand fra din anklage om, at jeg skulle bede mine kolleger om at overtræde loven. Når jeg beder socialrådgiverne om at være rebelske, så er det i den forstand, at de skal ytre sig, når de ikke kan gøre deres arbejde godt nok.
Jeg beder på intet tidspunkt nogen om at tilsidesætte den lov, de arbejder under.
MVH Maj Thorsen
En stor del af sociallovgivningen hviler på sagsbehandlerens individuelle 'vurdering' ... mavefornemmelser og skuffeformularer (måltal).
Derfor kan socialrådgivere ikke bare skrive sig ud af 'problematikken' på f.eks. Lærkevej Jobcenter med henvisning til loven. ... MEN det gør de i stor stil!
Spørger man specifikt ind til en paragraf i: Bekendtgørelse af Lov Aktiv Socialpolitik ?
F.eks. : Hvor står der i loven at jeg SKAL søge 2 job om ugen for at undgå økonomiske 'sanktioner'?
Bliver man 'spist af med' HELE lovteksten ..som et link i en email på Digital Post:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=188312
Godt arbejde :-p ..og ansvarsforflyttelse !!!
Det danske demokrati fungerer, når politikerne lovgiver efter de erfaringer og oplysninger, der indhentes igennem forvaltningen af gældende regler: lovgivningen skal understøtte forvaltningen til borgernes fordel.
Desværre har vi fået et gennemideologiseret liberalistisk samfund, der sætter de helt forkerte mål for at omkalfatre samfundet og udrydde de almenmenneskelige værdier, der har været gældende i det meste af det 20. århundrede.
Det er også udtryk for den karen jespersenske afsporing af velfærdssamfundet, at borgeren skal ændre sig. Det er alene samfundets opgave at sikre, at borgeren kan opretholde en rimelig tilværelse, vi kan ikke have en forvaltning, der træffer beslutning om, hvordan folk skal leve deres liv.
"Jeg finder ønsket om rebelske socialrådgivere højst mærkværdigt."
I sin tid var socialhjælp en hjælp til selvhjælp, hvor socialrådgivere måtte hjælp bistandsklienter til at finde en balance mellem hjælp og egen indsats.
Gennem en langsom men systematisk udhuling af både intentioner og indholdet i den sociale indsats er socialrådgiverens rolle nu at være representant for kommunens kassetækning. Hvordan kan man opnå minimale udgifter og maksimale statsrefusioner.
Men hvorfor skulle man som socialrådgiver protestere over dette? Det er jo samtidigt blevet en del mere skræmende at blive ledig. Bedre at gøre en dyd af nødvendighed og indstille sig på nye tider.
Hvorfor ønsker en ung mand at få en psykiatrisk diagnose for at få en højere ydelse? Det er det interessante spørgsmål at få besvaret, hvis man skal hjælpe borgeren reelt: er der slet intet, der interesserer dig, som du vil kunne bidrage til fællesskabet med?
Steffen Gliese, MEGET relevant spørgsmål, du her stiller :
"Hvorfor ønsker en ung mand at få en psykiatrisk diagnose for at få en højere ydelse"?
Jeg kan henvise dig, og eventuelt andre interesserede, til artiklen af psykiater Jens-Jacob Prasse her i Information den 3. November :
"Når diagnoser bliver værktøj for økonomer og jurister, øges risikoen for magtmisbrug".
Her fremkommer Prasse med et eksempel, omhandlende folk der har 'designet' deres egen diagnose som borderliner for at få en højere social ydelse.
Det stiller jeg dog i tråden spørgsmålstegn ved, og Brian W. Andersen svarer udførligt, hvorledes det kan tage så mange år at blive udredt i psykiatrien, at folk desperat søger efter svar i omstændelige processer, der henviser til hinanden, hvorefter de - for at kunne få en relevant ydelse - begynder at Google sig til diagnoser, der passer på dem selv. Mange borgere bliver i frustration over at diagnoserne ikke føles at passe på dem, hidsige og oprørte over 'systemets' krav, som de ikke kan leve op til. Det handler om parkering, ikke om udspekuleret kalkulation.
Men læs selv, hvad Brian W. Andersen skriver :-)
“Det er kun borgeren, der kan ændre sit eget liv – for kun derved bliver processen fra udsat til aktivt deltagende i eget liv en realitet.”
Nu er sygdom noget de færreste mennesker er herre over, og ikke sjældent noget de fleste ikke selv eller andre kan ændrer på, deraf formuleringerne kronisk og stationær. Dette står såmænd også i Social lovgivningen (endnu).
Det ændrer en tvungen jobsmæssig (læs: ikke social) indsats sjældent på, oftest tværtimod, med forværring af det fysiske eller det psykiske helbrede eller begge dele.
Gid den kære socialrådgiver havde forholdt sig til dette eller bare havde tænkt lidt nærmere over hvorfor ordet social indgår i professionstitlen og ikke jura, sygdom eller økonomi...
“Det er kun borgeren, der kan ændre sit eget liv – for kun derved bliver processen fra udsat til aktivt deltagende i eget liv en realitet.”
Nu er sygdom noget de færreste mennesker er herre over, og ikke sjældent noget de fleste ikke selv eller andre kan ændrer på, deraf formuleringerne kronisk og stationær. Dette står såmænd også i Social lovgivningen (endnu).
Det ændrer en tvungen jobsmæssig (læs: ikke social) indsats sjældent på, oftest tværtimod, med forværring af det fysiske eller det psykiske helbrede eller begge dele.
Gid den kære socialrådgiver havde forholdt sig til dette eller bare havde tænkt lidt nærmere over hvorfor ordet social indgår i professionstitlen og ikke jura, sygdom eller økonomi...
Dennis Tomsen, ja, den herskende, såkaldte 'logik' på området er jo, at borgeren bliver 'raskere' ved at udsættes for tilbud der ikke kan afslås. Gode, gamle og velafprøvede mafia-metoder som afpresning skal så at sige 'luge ud' i de syge, indtil den dag de bare ikke kan mere, og siger adjø til livet, og henslæber tilværelsen som zombier, eller dør. Så er de penge sparet i djøf-regnearket. Tilsyneladende. For det enorme, teknokratiske bureaukrati koster samfundet milliarder af kroner, som ingenlunde indhentes af jagten på de syge.
At slå beskæftigelsespolitik sammen med socialpolitik er et af de største, underminerende fejlskud set i nyere danmarkshistorie!
Der findes gode og dårlige socialrådgivere, ligesom der også findes både højre- og venstreorienterede socialrådgivere.
Hvis man som socialrådgiver ser sig selv som en beredvillig opfylder af politikernes mere og mere pudsige påfund. så er det en individuel sag.
Det er et system som man let brænder ud i, skal jeg lige love for.
Gerhard Bang er ikke fra Lærlkevej, og måske har han ikke betydeligt flere sager at varetage - som er en del af showet.
I et system hvor alle parter føler sig utilstrækkelige, socialrådgiveren pga travlhed (måle/veje-regime) - råder løgnen og fanden tager de sidste.
N.B.
Man kan ikke bede socialrådgiverne om at bryde loven i arbejdstiden, det er ikke en farbar vej frem!
Vi må vælge nogle andre politikere - og valget er i næste uge!!!!!!!
Det kan godt give genlyd på Christiansborg, hvis det rykker noget.
God dag der ude
Hilsen fra en udbrændt - tidligere aktør i "Beskæftigelsesindsatsen", som tidligere lød navnet arbejdsmarkedspolitik.
Som nu heldigvis er videre i en helt anden boldgade. Uddannelse er godt og det at have et fag er virkeligt godt ;-)
Hellere rig og rask end syg og fattig.
Ja, hvori består den sociale faglighed? Ofte står og falder socialrådgiveres faglige selvopfattelse med myndighedsrollen, hvilket kommer meget godt til udtryk i dette indlæg, hvor myndighed tilsyneladende handler om magten til at kunne sanktionere. Hensigten med sanktioner er at få nødstedte borgere til ”lette røven” og komme i gang, og hvor ville det da være dejligt, hvis det så hjalp, men det gør det jo ikke – evidensen er overvældende. Når man fx skruer ned for kontanthjælpsloftet, kan man måske få de dovne aktiveret, men ikke de nødstedte; deres livskvalitet forringes med den følgevirkning, at deres muligheder for selvhjælp også forringes, og det kan vel ikke være meningen med en social faglighed, at den skal forringe borgers selvhjælpsmuligheder. En faglighed kan bedst beskrives med den viden og de færdigheder og kompetencer, man har erhvervet sig med sin uddannelse og sin erfaring, så man i sin praksis kan hjælpe den enkelte nødstedte borger videre i sit liv. For en læge er fagligheden rettet mod patientens tilstand, for en automekaniker bilens ditto, og begges faglige ambition er tilstandenes forbedring; for disse faggrupper har myndighed ikke ret meget med sanktionering af gøre, den hviler på det simple grundlag, at de kan bruge den bedst mulige viden og erfaring til gavn for patient og bil. Så myndighed i faglige sammenhænge kan også oversættes til ”retten til at anvende sin faglighed til gavn for nogen eller noget”. Den sociale faglighed er rettet mod sociale problemer, så hvad er et socialt problem? Et godt bud vil være, at sociale problemer er udtryk for, at der er en ubalance mellem en borgers behov og vedkommendes evner og muligheder for selv at opfylde dem. Og den sociale faglighed skal så rettes mod at bidrage til, at borgeren i så stor udstrækning som muligt selv kan udligne balancen, og mod at kompensere for resten. Fagligheden har også en etisk side, som blandt andet handler om, i hvilken udstrækning det er muligt at udøve fagligheden i den organisatoriske og forvaltningsmæssige sammenhæng, hvori den udøves. Dette synes ikke at være gået op for denne kronikør, desværre.
Der findes:
Socialrådgivere, som ikke ønsker at blive autoriserede, med personligt ansvar over for lovgivningen
Sagsbehandlere.
Sagsformidlere.
Jobkonsulenter, som i dag må fører sociale sager uden for Arbejdsmarkedlovgivningen, helt førtidspension
http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-68603297%3Asagsbehandler-p
Ref Aalborg Universitet side 2 https://issuu.com/socialrdg/docs/2012-03_socialraadgiveren
http://www.k10.dk/showpost.php?p=358374&postcount=484
Kommunomer.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=35536
Derfor må vi kræve autoriserede socialrådgivere, især i tunge børnesager etc:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235
Med venlig hilsen
Bonus til socialrådgivere? Myte eller fakta. Retssikkerhed?
https://www.k10.dk/showthread.php?t=28324
Med venlig hilsen
Tvangsbevilget fleksjob ned til sekunder om ugen.
Trods folketingets politikere mener at det ikke var det der blev aftalt under lov-forhandlingerne.
Fleksjob efter adskillige arbejdsprøvninger udført fra indkøbte hospitalssenge.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=30224
Med venlig hilsen
Det er klart, at faget og branchen i dag tiltrækker nogle andre end tidligere, for den uddannede funktionær skulle leve op til sin jobtitel: at rådgive borgeren i sociale spørgsmål.
Der ligger en bombe under hele samfundet, og det er den nivellering af alle værdier, der foregår, når et samfund kun tænker begærligt på at få mere og mere og ikke på at få mere og mere frihed.
Mennesket slavegør sig selv i jagten på forbrug og bliver på den måde slave på begge sider af ligningen: dels ved at knokle derudaf og dermed opgive mere frihed end nødvendigt og dels ved at gøre sin eksistens betinget af overforbrug.
Anarkisme (hvor der ikke findes love) er det modsatte af at borgerne danner sociale bevægelser for sammen at ændre samfundet, tværtimod, dette er den måde som Danmark er skabt på. Det er os som må bekæmpe den fornedrende ulighed og fattigdom, og genopbygge samfundet fra bunden af, politikerne er ikke i stand til at styre sig selv, de standser ikke før vi tager affære, de har ingen empati for mennesket og ingen forståelse for hvad der er foregået i de sidste 5 år.
Uden socialrådgiverens aktive politiske medvirken og ønske om at forandre samfundet, kommer vi ikke videre. Hele demokratiets grundtanke hviler på ideen om, at borgerne deltager - ikke kun til forbedring af samfundet, men også for at rette når samfundet fejler. Vi skal ikke acceptere en tilværelse som er præget af nedskæringer og umenneskelig social kontrol.
50.000 er i de senere år faldet ud af dagpengesystem, antallet af hjemløse kvinder er steget med 20%, 60.000 børn er ramt af politikernes nedværdigende fattigdom, det svarer til en middel-stor kommunes indbyggere, hundrede tusinde har ingen indtægter overhovedet. Dette udelukkende for at skabe skattelettelser til dem som ikke mangler noget overhovedet.
Derfor er det afgørende at vågne op, opfattelsen af, at man som socialrådgiver ikke skal agere den frelsende engel må revideres. Det er kun borgeren, der kan ændre samfundet – for kun derved bliver processen fra et samfund som udsætter de socialt udsatte for psykisk tortur, til aktivt deltagende i eget liv en realitet.
Jo, Socialrådgivere ér de udsattes advokater , vi taler om mennesker som ikke kan købe advokathjælp, og ikke har midler til at købe private socialrådgivere som kan klare paragrafferne for dem. Socialrådgiverne har magten og dermed hovedansvaret for skabelsen af et værdigt samfund for de socialt udsatte borgerne, det må siges at de har forfejlet deres kald.
Hvis man er vidne til eller har mistanke om ulovligheder eller fejl og forsømmelser af grov karakter arbejdspladsen har man pligt til at sige fra, ellers vil jeg anbefale et jobskifte over til en branche som ikke har noget som helst at gøre med levende mennesker. Kun landbruget overgår socialvæsenet i mishandling.
Massive overgreb og kriminel lovovertrædelser i halvdelen af kommunerne orkestreret af politikerne, giver ikke socialrådgivere ret til at ødelægge de socialt udsatte; ingen har ret til at ødelægge andre med henvisning til, at det er politikerne som laver lovene.
Hvis det offentlige ikke udviser empati og medmenneskelighed i deres arbejde med de socialt udsatte, når politikerne ikke holder sig inden for lovens rammer, når socialrådgivere udøver unødig og rå magt, er det på tide at borgerne demonstrerer og danner sociale bevægelser for socialt selvforsvar.
Indtil 2015 har jeg som borger været overbevist om, at en socialrådgivers opgave var at rådgive mig i forhold til min situation og de muligheder lovens ord giver mig. Det er så åbenbart ikke tilfældet.
Titlen Socialrådgiver bør moderniseres til det den er blevet siden 2015: Socialafviser
Ellers for man som borger et helt forkert indtryk af, hvad der venter en, hvis man skulle være så uheldig at blive syg og må gå den tunge vej til kommunen og helt uforberedt får en kniv stukket i ryggen. Med titlen som Socialafviser har man som borger mulighed for at forstå, at man skal have en advokat med som bisidder, når man i dag søger hjælp hos kommunen.
Jeg har nu læst artiklen tre gange fordi jeg troede, at jeg havde misforstået den, men efter at have læst kommentarerne så kan jeg se, at jeg i så fald ikke er den eneste. Det er mig ubegribeligt at man kan bestå en uddannelse som socialrådgiver, med et sådan syn på klienterne :-(
Før i tiden ture socialrådgivere godt råbe op og kæmpe mod urimelige vedtagelser.
Fx. var DRs socialrådgivere ret gode - Ret og pligt hjalp mange socialt udsatte og mange kommunale bestyrelser var ret træte af Hanne Reintoft og hendes forgænger.
Findes der ikke mere socialrådgivere med et ægte socialt sindelag - eller høre "vi" bare ikke længere om dem i medierne.
DR tør nok ikke ansætte en ny socialrådgiver med eget program og lytterkontakt - for det vil politikkerne nok straffe gennem medieforligene.
Det er skam ikke kun hos social"rådgiverne" den er gal med. Går du til de yngre praktiserende læger med stress og angst for du i dag at vide du sandsynligvis bare er doven og smidt ud på gaden igen.
Måske skulle Den mindst Ringe, bede Socialrådgiverforeningens formand Majbritt Berlau om, at redegøre for på hvis side en socialrådgiver i grunden står?
Som jeg sagde tidligere i en kommentar - forvent ikke at rådgivere og andet godtfolk skal bryde loven i arbejdstiden.
Forvent der imod at rådgiverene: SIGER FRA - SÅ TYDELIGT SOM OVERHOVEDET MULIGT!
Siden 2001 har de regeringsbærende partier i Folketinget opbygget et beskæftigelsessystem, som er skabt med Panoptikonfængsel som forbillede.
Siden 2007 har alle lønmodtageres indkomst, tillige været centralt registreret ned i mindste detalje.
Tænk om samme nidkærhed havde været opretholdt i Skat. Så ville vi have haft verdens mest velstående velfærdssystem - den dag i dag!
Husk at stemme, og undgå for alt i verden at stemme på: F, A, B, V, C, O. De er nemlig alle enige om at bevare Panoptikonet - på beskæftigelsesområdet. Derfor.
God aften der ude.
Klassen af overflødige er en realitet. Og den nye klasse står uden for samfundets retssikkerhed, da det ikke har ressourcer til at sige imod og tage kampen op mod staten. Men hvem har også det?
"Der skal være »ordentlighed i det, vi gør og siger«. Som følge heraf udviser vi empati, fornuft, medmenneskelighed og en høj grad af faglighed i vores samarbejde med de socialt udsatte. Det er sådan, man opnår resultater" skriver socialrådgiver Gerhard Bang.
Sociale klienter skal derfor have ET PÆNT AFSLAG.
Hvad Gerhard Bang ikke nævner er, at selv Den sociale Ankestyrelse - nu er politisk styret. I modsætning til tidligere - hvor den var politisk uafhængig. Altså ikke underlagt regeringens skalten og valten.
Interessant ordvalg i Leo Nygårds seneste indlæg - "behandler"/socialrådgiver. For mig at se er det en del af problemet. Der uddannes i dag "sagsbehandlere" der ikke har den samme grundlæggende socialrådgiveruddannelse. Sagsbehandlerne er som udgangspunkt uddannet indenfor kommunernes eget uddannelsessystem - hvorved man kan formode, at deres loyalitet i højere grad er placeret hos arbejdsgiveren - kommunen - end hos borgeren - mens socialrådgiveruddannelsen er på linje med andre uddannelse som pædagog og sygeplejersker i dag.
En anden del af problemet er, at der gennem de sidste mange år - i hvert fald siden de borgerlige kom til magten 1. gang - at der er kommet en uhyrlig mænge af nye love og regler, der skal bruges sammen med de tidligere, eller skal erstatte tidligere eller helt fjerner andre osv. Jeg har ved egen oplevelse, siddet hos en "sagsbehandler" i "syge-kasse-delen", der ikke vidste nok om de givne regler eller hvor hun skulle finde dem, hvilket hun sagde højt, men hun ville finde ud af det til næste gang. Hun fandt aldrig ud af det, men valgte at sende mig til en ny vurdering hos en speciallæge, som de betaler kassen for at komme med en udtalelse, som de alligevel ikke bruger til noget. Men så har de bevist at de har gjort noget.
I den sidste ende er de jo også beskåret i besparelses-øjemed, og lige som os andre, bange for at miste deres job. Dette skal ikke ses som et forsvarsværk. Jeg mener helt personligt, at vores samfund lider af manglende solidaritet, at vi ud over alle grænser er ved at miste os selv, til de der har alt hvad de kan begære, men som stadig begærer det lidt vi andre har. Og det er ved at skræmme livet af mig. Og det fører til en slags handlingslammelse som gør at jeg ingenting gør.
Jeg ville sådan ønske, at alle vi der har vores rodfæste i de sociale arbejdsområder, alle os der ved hvordan virkeligheden ser ud for alle os almindelige mennesker, alle os der faktisk er basis for at hjulene overhovedet ruller rundt, rejser os op og siger at nu er nok simpelthen nok. Ligegyldigheden skal ikke få lov til at sejre over medmenneskelighed. Men klokken er 1 minut i 12 - ikke kun for vores klimaproblemer, men også for vores medmenneskelighed og solidaritetsfølelse.
Jeg er uenig med Gerhard Bangs position: jeg mener, at tvinger loven en socialrådgiver til at behandle borgerne umenneskeligt, er det et medmenneskeligt ansvar at tage afstand fra loven. Den med soldaterne i KZ-lejrene under WW2 er et godt eksempel. Gerhards ytringer finder jeg - sorry to say - afstumpede. Jeg mener, Gerhard bør afsættes sin bestalling.
Man kan jo ikke føre klassekamp gennem socialrådgivere,
Hvis folk vil ændre på samfundet, må de stemme på de rigtige partier.
"En socialrådgiver arbejder med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng. Socialrådgivere er uddannet til at løse og forebygge sociale problemer, mennesker kan støde på i livet.
Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne om menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for det sociale arbejde".
https://da.wikipedia.org/wiki/Socialr%C3%A5dgiver
Må man virkelig aldrig trække nazi-kortet?
Hvorfor gør kommunerne ikke det samme som Nordea? Afskedige 6.000 sagsbehandlere i jobcentrene og erstat dem ned chatbot. De frigivne løn kroner kunne frigøre midler til at ansætte 12-15.000 ekstra deltids varme hænder i hjemmeplejen, hvor personalet sejler i så mange daglige klienter, at flere og flere giver op og opsiger deres stilling da de ganske enkelt ikke kan holde arbejdsforholdene ud længere.
@Eva Schwanenflügel
“At slå beskæftigelsespolitik sammen med socialpolitik er et af de største, underminerende fejlskud set i nyere danmarkshistorie!”
Ja beskæftigelsespolitik slås sammen med socialpolitik, men det er meget mere kynisk politisk projekt, der forberedes med den førte politik.
Den systematiske stigende undertrykkelse af de udsatte i samfundet, forringelse af sikkerhedsnettet under et meget breder udsnit af borgerne i samfundet, der betyder omtrent alle borgere i dag, er normalt kun en ulykke, maksimalt to ulykker i livet fra rigtig fattigdom, er det store samlede billede, der forklare de hvorfor de fattige skal presses mest muligt, flertallet af borgerne er blevet gældslaver eller bare fattiggjorte og dresseret til at sparke nedad.
Børnene i fattige familier er i stigende grad syge, svage, udmattede eller kriminelle og helt ude af spillet, hvilket umuliggør et socialt løft, der skal ikke være modstand til kamp om beder løn og arbejdsvilkår, det er meningen, det er ingen tilfældighed.
Pointen er den billige arbejdskraft i mere usikre job politikerne ønsker, at udstyre konkurencestaten med, så borgerne kan være konkurencedygtigt på produktions enhedspriser, underbetalte arbejdere der knokler som daglejere og sælger deres arbejdskraft på internet portaler.
What is "gig" economy?
A labour market characterised by the prevalence of short-term contracts or freelance work, as opposed to permanent jobs. A form of exploitation with very little workplace protection.
“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They're all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: http://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html
“London's 'gig economy' has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...
“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...
Når socialrådgiveren støder på problemer, der skyldes mangel på velstand, så kan socialrådgiveren ikke trylle den velstand frem hvor den ikke er.
Uligheden i det danske samfund stiger, det kan socialrådgiverne ikke gøre noget ved, men det kan vælgerne.
Ja Michael Kongstad Nielsen.
Befolkningen kunne vælge nogle andre politikere, vil nogen muligvis mene, det er bare ikke helt rigtigt, for flertallet af borgerne er blevet lydige gældslaver, der skal have deres regninger betalt af politikeres nødvendighedens økonomiske politik eller bare fattiggjorte og dresseret til at sparke nedad.
Der er fornuft i et politisk alternativ, til det store flertal af ulighedsskabende politikere og deres partier, der holder befolkningen i skak, imens de bliver fattiggjorte yderligere og økonomisk dresseret til lydighed.
I EU medlemslandene handler det om konkurrence samt produktivitet og arbejdsudbud, I standard-økonomisk tankegang arbejdsudbuddet, det samlede antal timer, som EU medlemslandene mener personerne i en befolkning, ønsker at arbejde ved en given realløn, (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs), hvor det generelt er EU medlemslandene opfattelse, at de fattige bogstaveligt talt ’skal’ være sultne nok til ethvert job der tilbydes, precist så sultne, at de fattige må tage to job for, at holde sulten fra døren, et der betaler huslejen og så et job nummer to, der ’næsten mættet familien.
Et stor flertal af gældslavernes politikere og deres partier påstår, at den økonomiske internationale nødvendighedens politik diktere rammerne for politikere, men det er politik der bør diktere økonomi og ikke økonomi der diktere politik i en demokratisk retsstat.
Slaveriet er ikke ophævet, hvis det står til EU medlemslandenes ledere, men kald det demokrati, gældsslaver kan da bare vælge nogle andre politikere, men kun inden for rammerne af ekstremistisk kapitalisme, systemforandring er ikke mulig, det er det ‘internationale marked der diktere rammerne, med politisk national og EU beskyttede samfundsundergravende internationale rigmands parallelsamfund, der kun beskytter de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse, lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.
En økonomisk omfordeling, der køre for fuld fart i dag, hvor de fattige bliver fattigere og de rige bliver rigere, det er vores politikeres udspekulerede projekt.
Men ja Michael Kongstad Nielsen, der kan vælges nogle meget mere modige politikere, der har mod nok til at være borgernes tjenere og beskyttere.
"Som socialrådgiver skal jeg ikke være rebelsk i forhold til administrationen af loven. Jeg skal følge den og har i den forbindelse ikke noget valg. Mit arbejde består kort og godt i at hjælpe mennesker, der er kommet i nød, efter de i loven fastsatte regler."
Anarki, nej, så hellere et lotteri da! Det er jo virkeligheden. Alt afhængigt af hvor man bor (f.eks. tildelte førtidspensioner; Kolding 73%, Århus 33%, København 14%), er det retfærdig administration? Hvad med at ramme landsgennemsnittet (bare omtrent indenfor 3-5%)!
Jakob Trägårdh
Personlig syntes jeg godt socialrådgiveren Kan tillade sig at være ‘lidt’ på borgerens side, stille og roligt uden at gøre noget særligt ud af det forhold, loven skal overholdes, men det må være tilladt at gå til grænserne for loven, det har politikerne lært os alle også socialrådgiveren, er det rigtige helt rigtige at gøre, men så kan man håbe på, at det ikke bliver nødvendigt fremover, når borgerne får valgt politikere der tjener borgernes interesser.
"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon
“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon
Philip B. Johnsen
Socialrådgiveren skal selvfølgelig være behjælpelig og lydhør—den almindelige borger har da ellers ikke en kinamands chance for ordentlig og retfærdig rådgivning. Men det er da gået helt galt med retstilstanden og hele ånden i systemet, der burde handle om velfærd, ligestilling, retfærdighed og ikke besparelser, indskrænkninger af (hårdt tilkæmpede) rettigheder etc.
Det er gået helt galt ja!
Medmenneskeligt overskud i befolkningen, bør der stås vagt om, med sikkerhed af vores folkevalgte politikere, overskuddet kan forsvinde ved fattiggørelse en eksponering for medmenneskers voldsparathed.
“Hvis folk opfører sig som idioter over for dig, så skal du stadig opføre dig ordentligt over for dem.
Fordi du kan.”
Citat: Liane Zimsen Dambo.
Det er sandt, men kun til man ikke evner medmenneskelighed længere, det kaldes forråelse.
“Vi bliver nødt til at kalde ondskab for ondskab og forråelse for forråelse for at kunne opdage det, se det i øjnene og tale om det for i sidste ende, at kunne gøre noget ved ondskaben og forråelsen.”
Af psykolog Dorthe Birkmose
Link: https://dorthebirkmose.dk/wp-content/uploads/2013/07/videnstema-nr-5.pdf
Anarki er iøvrigt ikke det samme som lovløshed. Helt grundlæggende handler anarki om at stille spørgsmålstegn til autoriteters magt, der hele tidens skal udfordres, argumenteres for og imod, retfærdiggøres etc.
@ Michael Kongstad Nielsen
Nej, men socialrådgiverne kan i dag trylle den smule økonomiske sikkerhedsnet en klient måtte have helt væk via sanktioner og gør det også i flæng.
...og ikke sjældent på ikke-lovligt grundlag.
En ting er, hvad man er ansat til, noget andet, hvad man er uddannet til. Jeg formoder, socialrådgiveren er uddannet til at tilrettelægge og udføre socialt arbejde og i sin uddannelse beskæftiger sig ned, hvordan man optimerer den indsats.
Det samme gør sig gældende for sygeplejen. Jeg er udlært til at identificere behov, tilrettelægge og udføre den grundlæggende sygepleje optimalt for patienten. Ofte må jeg dog se i øjnene, at de forhold jeg er ansat under og de ressourcer, systemet tildeler mig, ikke rækker til at leve op til den indsats, jeg fra mit faglige grundlag ved, vil være den bedste for patienter.
Her er og vil det altid være min forbandede pligt, at være tro mod mit faglige grundlag og råbe systemet op, så min patient kan få den optimale sygepleje - hvilket dog sjældent lykkes, desværre. Det er det, som menes med "at være patientens - eller den udsattes - advokat".
Det lyder som om, at skribenten her har givet op og ladet forråelsen tage over.
Forråelsen er desværre politisk dikteret, til en fejlslagen forhistorisk imperialistisk økonomisk model, hvor fattigdom var ubetinget lønsomt.
Verden er forandret, der er en utvetydig udløbsdato for den nuværende politiske økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, kul og gas, som der ingen alternativer er til i dag, der sikre samlet set økonomis vækst.
Forråelsen politikere repræsentere befolkningen for og samtidig opdrager befolkningen i, ved fjernelse af sikkerhedsnettet under borgerne, er en politisk lektion i frygt skabende politik, en politisk voldsparathed og forråelse, det skal ikke forveksles med en holdbar løsning på udfordringerne, det er et udtryk for en stigende politisk desperation.
‘Anarki ifølge den første af de tre definitioner herunder:
"Anarki kommer af det græske ord ἀναρχία anarkhia, der betyder "fravær af et styre" (sammensat af ἀν- an- "uden" og ἀρχία arkhía "styre"). Anarki har en række forskellige, men relaterede betydninger:
1. Fravær af nogen form for politisk autoritet og/eller socialt hierarki
2. Politisk uorden og forvirring
3. Fravær af styrende principper som fælles standarder og mål
Den første definition, fraværet af politisk autoritet, kan henvise til et teoretisk (eller eksisterende) samfund baseret på anarkisme eller anarko-syndikalisme, eller til det internationale politiske system (se international politik:realisme).
I den anden og tredje betydning henviser begrebet til stater med politisk kaos. Ud fra disse definitioner er den nuværende situation i Somalia et anarki." (https://da.wikipedia.org/wiki/Anarki)
De klassiske tegn på en som nægter at løse de sociale og økonomiske problemer; En der sjældent lærer af systemets fejl, men har en myndigheds/lovgivnings forklaring på alt. Som mener at det er de socialt udsattes egen fejl, beskylder dem for at være dovne eller dumme, at de lyver eller bilder sig noget ind.
En der ingen respekt har for udsatte mennesker, men ødelægger deres liv uden tanke på konsekventerne, og tilsidesætter hensynsløst deres livsgrundlag. En som ikke får dårlig samvittighed, ej heller føler anger når vedkommende efterlader mennesker uden hjælp.
Den opståede ondskab kan ikke forklares anerledes, end at selve de umenneskelige rammer skaber den. Alle lever sig så meget ind i rollerne, at kontrollørerne udvikler sig til regulære sadister, mens de udsatte påtager sig rollen som sociale afvigere, der faktisk tror på at de skal rehabiliseres, istedet for at vælge at protestere imod eksperimentet.
Udgifterne til ledelse og administration er eksploderet, og vi har nu den rigeste regering som virksomhederne kan købe for penge. Hvordan er det lille land blevet så lille at vi ikke længere har råd til de handikappede, de syge og uarbejdsdygtige?
Socialvæsenets direktører tjener millioner på at fjerne pengene i bunden af samfundet. Vi ser den overdrevne luksus til politikerne, som har skabt en umenneskelig lov der har bevirket at kommunerne piner og plager socialt udsatte mennesker. Se Fremad hvis du har sociale skyklapper på, glem de fattige, tag dig ikke af uligheden, kun dit eget job er vigtigt.
Anarkisme er vel nærmest ‘religiøs’ modstand til psykopati!
Hvad mener du med anarkisme?
“Anarkisme (gr. ἀναρχία anarkhia "anarki, fravær af hersker") er den lære, der hævder, at intet menneske skal herske over et andet menneske.
En tilhænger af anarkismen kaldes en anarkist.”
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Anarkisme
Mads Lundby Hansen der er listet under eksperter på CEPOS hjemmesiden og vicedirektør, er for undertegnede et godt eksempel på psykopati.
Udfordringerne med stigende ulighed og samtidig en utvetydig udløbsdato for den nuværende politiske økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, kul og gas, som der ingen alternativer er til i dag, der sikre samlet set økonomis vækst, beskrives af Mads Lundby Hansen som værende en lønsom udvikling.
“Så set fra mit perspektiv er udfordringen herhjemme at få øget vækst og beskæftigelse.”
Mads Lundby Hansen
Link: https://www.information.dk/telegram/2017/11/uligheden-tog-endnu-noek-sid...
For empatiske menneske er det nærmest i sig selv grænseoverskridende til psykopatisk, at CEPOS kaldes for en ‘tænketank’.
DEN RENE PSYKOPAT – KENDETEGN
Er ligeglad med andres følelser.
Tager ikke ansvar.
Har ingen respekt for sociale normer.
Har ingen respekt for loven.
Tilsidesætter hensynsløst egen eller andres sikkerhed.
Får ikke dårlig samvittighed, føler sig ikke skyldig og føler ikke anger.
Lærer sjældent af sine erfaringer – heller ikke de ubehagelige.
Har en forklaring på alt.
Det er altid nogen andres skyld eller noget andets skyld.
Projicerer sin egen adfærd over på andre mennesker, og beskylder dem for de samme ting, som vedkommende selv gør eller tænker.
Lyver eller bilder folk noget ind for at få det, han/hun vil have.
Er dårlig til at planlægge fremtiden osv.
Link: http://kend-din-psykopat.dk/psykopatens-kendetegn/
Men psykopati er ikke en sygdom, der er rigtig mange mennesker der er psykopater, jeg undgår personligt relationer til psykopater, fordi psykopater ikke tiltaler mig, men jeg ved med sikkerhed, at jeg er under påvirkning af psykopater, da psykopater spiller en kolossal rolle i vores politiske og økonomiske virkelighed.
En anarkist vil formodentlig hævde psykopati er sygt, "kalde en spade for en spade" så at sige, psykopaten er ondskaben selv.
PS.
Det er ikke noget dårligt bud på, hvad ondskab er, men der er så mange af dem, at der må herske almindelig tvivl om, hvad der er normalitet, hvis alle psykopater er syge.
Sider