Klumme

Det står 1-0 i striden mellem PET og Politiken

Højesterets dom i sagen om Politikens offentliggørelse af tidligere PET-chef Jakob Scharfs erindringsbog konkluderer, at chefredaktøren har ansvaret for det, der står i avisen. Men dommen viser samtidig, at chefredaktørernes magt siver til mediehusenes kommercielle direktører
I efteråret 2016 nedlagde PET fogedforbud imod, at JP/Politiken-koncernens aviser omtalte den tidligere PET-chef Jakob Scharfs erindringsbog. Politiken valgte – trods forbuddet – at offentliggøre bogen.

I efteråret 2016 nedlagde PET fogedforbud imod, at JP/Politiken-koncernens aviser omtalte den tidligere PET-chef Jakob Scharfs erindringsbog. Politiken valgte – trods forbuddet – at offentliggøre bogen.

Thomas Borberg

8. november 2017

Vi i medierne elsker, når vi kan udråbe vindere og tabere. Gråzoner og dilemmaer er alt for svære at skrive om. Specielt, hvis man som medie er part i sagen. Højesteret afsagde torsdag en kendelse, som i mediekredse er omgærdet af den allerstørste interesse.

Landets øverste domstol skulle tage stilling til, om Politiets Efterretningstjeneste, PET, gjorde ret i at stille et fogedforbud til direktionen i JP/Politikens Hus A/S, eller om det skulle have være rettet imod koncernens avisers ansvarshavende chefredaktører. Byretten og Landsretten har tidligere givet PET ret.

I efteråret 2016 nedlagde PET fogedforbud imod, at JP/Politiken-koncernens aviser omtalte den tidligere PET-chef Jakob Scharfs erindringsbog. Politiken valgte – trods forbuddet – at offentliggøre bogen. Men det var usædvanligt, at fogedforbuddet blev rettet imod koncernens direktion og ikke chefredaktøren, og det var i hovedsagen det, Højesteret tog stilling til.

Danske Medier havde på vegne af JP/Politiken ført sagen til tops, fordi chefredaktøransvaret er en af grundpillerne i medielovgivningen og pressens uafhængighed.

Uklar kendelse

Normalt må man kræve, at en afgørelse fra en domstol er klar og utvetydig. Det er Højesterets kendelse fra i torsdags ikke. Den korte sammenfatning af den otte sider lange kendelse er, at chefredaktøren har ansvaret, men at Landsrettens kendelse om, at forbuddet fastholdes, stadfæstes.

Højesteret fastslår, at »fremadrettet skal forbud derfor som udgangspunkt nedlægges mod den ansvarshavende chefredaktør«. Hvad betyder »som udgangspunkt«? Vel ikke andet, end at det faktisk kan gøres igen, hvis ’udgangspunktet’ er anderledes? Informations David Rehling, der også er jurist, karakteriserede formuleringen som »på yderkanten af kravet om klarhed«, da jeg vendte sagen med ham.

Højesterets kendelse hyldes af flere aviser som »en sejr for Danske Medier« (der fik rettens ord for, at chefredaktøren er ansvarlig. Politikens chefredaktør Christian Jensen skriver på Facebook, at »Højesteret slår klart og utvetydigt fast, at det er den ansvarshavende chefredaktør, der har ansvaret«.

På Jensens facebookvæg skriver tidligere justitsminister Søren Pind (V) et sigende og skeptisk »hmmmm« og linker til dr.dk, hvis overskrift bare fastslår, at »Højesteret siger nej til at forkaste forbuddet mod omtale af PET-bogen«. Mediawatch fastslår, at »Højesteret tildeler JP/Politiken nyt nederlag i sagen om PET-bogen«. Hvem er vinder, hvem er taber?

Den mest korrekte overskrift – hvis man nu absolut skal udråbe en vinder – burde være ’PET-SEJR I HØJESTERET’. Sagen mod chefredaktør Christian Jensen kan nu – med Højesterets velsignelse – køre videre. PET kræver en erstatning på 15 millioner kroner og fængsel i op til fire måneder. Det bliver op ad bakke for Politikens chefredaktør.

»Den øverste ledelse«

Helt grundlæggende handler det om, hvem der har ansvaret. Medieansvarsloven lægger klart ansvaret på den enkelte redaktør. Ordet ’ansvarshavende’ er ikke for sjov. Redaktøren m/k er ansvarlig for, hvad der offentliggøres. Men hvad med det, som IKKE offentliggøres?

Det er værd at bemærke, at to af Højesterets fem dommere går imod flertallets formulering om, at fogedforbud i fremtiden skal rettes til chefredaktørerne. De to dommere mener ikke, at Medieansvarsloven »undtager eller begrænser« udgiverselskabets »undladelsespligt«. Når man nærlæser kendelsen springer det i øjnene, at både PET og Højesteret omtaler koncernledelsen som »den øverste ledelse«, og det fremgår også af den landsretskendelse, som Højesteret altså stadfæster.

Måske reflekterer kendelsen den generelle udvikling i de større medievirksomheder, hvor chefredaktørerne er ansvarshavende for indholdet, men hvor direktørerne i stigende grad har fået mere indflydelse.

Både i den offentlige mediedebat, i den mediepolitiske udvikling og indendørs i store mediehuse, hvor digitaliseringen har udhulet de engang så vandtætte skotter mellem redaktionen på den ene side og direktion, markedsføring og annonceafdelinger på den anden. Den for læsere og brugere vigtige grænse mellem journalistisk og kommercielt indhold er i fare.

Direktørerne er, med rettens ord, »den øverste ledelse«. Så vi kan alle fejre, at Højesteret på mudret vis har stadfæstet, at den ansvarshavende chefredaktør stadig har ansvaret for indholdet. Men den ansvarshavende er altså ikke »den øverste ledelse«. Højesterets kendelse er kun en sejr for Politiets Efterretningstjeneste.

Lasse Jensen er mediejournalist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Højesteret turde ikke gå imod PET. Det var i orden at sende fogedforbuddet til mediehuset, men i fremtiden skal man sende den slags til den ansvarshavende chefredaktør, siger Højesteret så. Øh, Goddag mand økseskaft.